Syv ingredienser, hverken mere eller mindre, er der i Pesto Konsortiets opskrift på den kolde basilikum sauce, der er så karakteristisk for Middelhavsregionen Liguria.
1) 50 gram friske, tørre, små basilikum blade, naturligvis helst Basilico Genovese DOP
2) Èn deciliter Extra Jomfru Olivenolie – helst DOP fra Liguria
3) Seks spiseskeer Parmiagian Reggiano DOP
4) To spiseskeer Pecorino Fiore Sardo DOP
5) To fed hvidløg
6) Èn spiseske pinjekerner fra Middelhavsområdet
7) Ganske lidt groft salt – så basilikumbladene ikke bliver overiltede, og dermed får en mørk farve.
Pesto er ligesom “mors frikadeller”: Du skal lave den mange gange, får du rammer din personlige favorit.
Fundamentalisterne sværger til håndarbejde:
I dette tilfælde en morter af marmor og en støder (pistil) af oliventræ. Det hjælper på “mormor-vinger” på overarmene.
Jeg har skam det traditionelle udstyr – men bruger mest mini-pimeren.
Dog med det meget vigtige forbehold, at du kun aktiverer den få sekunder af gangen, og dermed stadig laver din pesto med tålmodighed.
Kører du mixeren på fuld tryk varmes saucen op, smag går tabt, og saucen bliver mørk i stedet for lysende grøn.
Piraten Luciano har produceret sin fantastiske pesto hundredevis af gange, så ingredienserne tilsættes uden målebæger, kun baseret på erfaring.
Her er hans illustrerede opskrift, til inspiration:
Hvidløg
Små basilikumblade
Pinjekerner – jeg er klart tilhænger af flere pinjekerner end i Konsortiets opskrift!
De to oste – parmesan og fåreosten Pecorino Fiore Sardo fra Sardinen
EVO – ekstra jomfru olivenolie – gå aldrig ned på kvalitetsolie!
Husk – aktiver kun de elektriske mixere få sekunder af gange for ikke at varme den kolde suace op – og husk at tilsætte ganske lidt groft salt.
Grov eller fin – det bestemmer du.
Piraten laver en meget tyndflydende Pesto, der passer til de traditionelle “Testaroli”, der er svampede pastapuder oprindelig lavet af kastanjemel.
Kajstanjemel var det kornfattige Ligeurias erstatning, når hvedemelet var brugt. I dag laves Testaroli af hvedemel, fordi kastanjemel hurtigt får en bitter bismag.
Pesto er ikke en “spaghetti-ret”, men serveres traditionel med de snoede Trofie eller med den lange flade pasta Trenette.
Glæd dig til noget så sjældent som en bog om italiensk mad og kultur fra forfatterens egen jord, køkken og restaurant i Italien.
”Due Papaveri” – To Valmuer – hedder det magiske sted for enden af grusvejen i de bløde bakker i Emilia Romagna syd for Modena.
Her har Charlotte Tveen Hansen, der oprindeligt stammer fra Padborg, siden 2005 ikke blot udlejet tre skønne ferieboliger, men også drevet restaurant, forestået mad- og yogakurser, og ikke mindst drevet biologisk køkkenhave og landbrug på markerne omkring agriturismoen. Derudover byder stedet på fantastiske udsigter og en skøn pool. Siden 2011 har ægtemanden Luca hjulpet til med det hele.
Hvor Charlotte Tveen Hansen første bog – Carlotta Cucina – fra 2007 primært bestod af opskrifter, følger den ny bog årets gang i Benedello. Det sker på markerne, til lavendelhøst eller på trøffeljagt, på besøg hos producenter af områdets specialiteter, og med nedslag i lokalsamfundet, der blandt andet er berømt for et helt specielt og originalt karneval.
Bogen indeholder Charlottes egne årstidsopskrifter fra restauranten, der er åben ved reservation, og et specielt afsnit om plantebaseret vintermad.
Charlottes opskrifter er naturligvis inspireret af de kendte italienske traditioner og respekten for råvarerne, men hendes madkunst tilføjer et kreativt og æstetisk pift, der i den grad adskiller bogen – og maden – fra de alt for mange forudsigelige italienske madbøger, som hvert år vælter ud på markedet.
Charlotte ved nemlig, hvad hun taler om: Hun har både fingrene dybt plantet i mulden, i forarbejdningen af råvarerne, og ikke mindst, så kan hun lave mad, så englene synger.
Glæd dig! Det gør jeg.
Bogen er på 320 rigt illustrerede sider, og koster 349,9 plus forsendelse. Den kan allerede nu bestilles på www.duepapaveri.com.
Bogen præsenteres af forfatteren den 7. april i Store Kannikestræde 19, 1169 København, mellem 13.00 og 17.00, hvor bogen også kan afhentes personligt.
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/image.jpeg608796Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2024-03-12 14:41:102024-03-19 15:37:05Bog på vej: Charlottes ”4 årstider på Due Papaveri”
Det er blevet en slags talemåde i Italien at påstå, at den syditalienske region Molise ikke eksisterer – ”Molise non esiste”.
Det skyldes, at man sjældent hører noget om de kun 4.460 kvadratkilometer, der med sine blot 289.361 indbygger gemmer sig mellem regionerne Abruzzo, Campania, Lazio og Puglia.
Danske Sus og Anders beviser dog det modsatte, og tilbyder både ferielejligheder, madkurser og vandreferie i regionen.
Hovedbyen er Campobasso (47.252 indbyggere , og den anden større by er Isernia (20.680 indbyggere). Regionen er dækket af bjerge (5,3 procent, højeste bjerg er Monti della Meta med 2.247 moh.) og bakker (44,7 procent) og blot 36 kilometer kyst til Adriaterhavet.
Danskerne Sus og Anders har siden 2016 taget Molise til sig, og jeg har fået lov til at offentliggøre deres nyhedsbrev fra januar 2024, hvor de beskriver noget af de, de og Molise har at byde på.
CASA BELLA VISTA RIPABOTTONI
“Vores italienske drøm, som vi elsker at dele”
Læs blandt andet om: En tur ind i det ægte italienske køkken“ Ottimista – en Rug IPA, èn af vores 24 hjemmebryggede øl Karnevalet i Larino Vandring gennem den italienske kultur og den uspolerede natur Restauranten ”Il Casale Di Clesilde” Og om booking af de to ferielejligheder
“En tur ind i det ægte italienske køkken”
Kun to pladser tilbage i foråret. Lørdag 2/3 til lørdag 9/3 – 2024 og efteråret (4 pladser – 2 x 2 par) fra lørdag 23/11 til lørdag 30/11 – 2024
Her er en unik mulighed for at komme helt ind i det syditalienske køkken og opleve de lokales gæstfrihed, når I inviteres med ind i deres hjem. Vi tilbyder her en eksklusiv oplevelse for en lille gruppe på minimum et par og maksimum to par, som bor i vores 2 ferielejligheder.
I kommer bl.a. til at lave pasta, italiensk is/gelato, være med til at fremstille de kendte lokale oste, smage nogle af de bedste olivenolier der findes.
I kommer på trøffeljagt, på besøg hos vores lokale snedker Peppino i hans lille værksted og hyggelige cantina, samt til at lave pizzaer i Casa Bella Vistas stenovn.
Der er også både vin- og ølsmagning og ikke at forglemme at I inviteres hjem til en italiensk familie på den traditionelle syditalienske søndagsfrokost.
Vi slutter ugen af med en uforglemmelig besøg på byens Homerestaurant. Her vil Emanuela guide jer i at lave lækre lokale kager, som I kan nyde efter en forrygende middag i familiens hyggelige restaurant.
Alt i alt lover denne uge en mindeværdig rejse ind i det ægte syditalienske køkken.
Grib chancen, hvis I elsker italiensk mad og vin – det bliver en oplevelse, I ikke vil gå glip af.
Optimistisk på italiensk
– en Rug IPA
En Amerikansk inspireret Rug-IPA, brygget med rugmalt som giver en krydret, sødlig smag som modspil til bitterheden fra humlen. Frugtige noter fra humlen kombineret med let syrlig, maltet/brødagtig smag fra rugen. Lette chokoladenoter kan også fornemmes for at balancere rugens lette syrlige noter. Svagt karboneret med ret kraftig mundfylde. Alc. 5,3% vol. Vi glæder os til at dele vores øl med vores gæster.
Karnevalet i Larino
Karnevalet finder sted over 2 weekender, normalt i februar og/eller i marts. (Datoerne afhænger af hvornår fastelavn falder). Karnevalet i Larino er anerkendt som ét af de 27 historiske italienske karnevaler af ministeriet for kulturarv.
Optoget igennem Larino’s gader, består af kæmpe papmache figurer på op til 6 meter høje på vogne. Temaerne variere fra berømte lokale, til lands- og international kendte figurer.
Disse imponerende figurer, har de dedikerede unge lokale mennesker i generationer brugt flere måneder på at lave. Et karneval der skal opleves, og naturligvis er der masser af vin & madboder.
“Vandring gennem den italienske kultur og den uspolerede natur”
I efteråret (4 pladser – 2 x 2 par) fra lørdag 9/11 til lørdag 16/11 – 2024 Oplev den autentiske italienske livsstil på en 8-dages vandreferie i Molise.
Vi tilbyder en eksklusiv rejseoplevelse for en lille gruppe på maksimalt to par. Hvert par bor i en af vores eksklusive ferielejligheder, i den charmerende middelalder bjerglandsby Ripabottoni, som er kendt for sin autentiske italienske charme.
En lokal restaurant: Il Casale di Clesilde
En rigtig god og hyggelig restaurant, meget velbesøgt af italienere, beliggende i skønne omgivelser. Mange holder barnedåb, konfirmationer, fødselsdage mm her. Der er både fiske-, kødmenuer og á la carte.
Ferielejlighederne: Sus og Anders har indrettet to ferielejligheder på Bella Vista – Basilico og Lavanda. Vi er overvældede over den interesse der er for at komme herned. Vi har i skrivende stund kun få ledige uger i 2024, så vent ikke med at kontakte os, hvis I ønsker at komme og opleve lidt af “vores Molise”. Hjemmeside: Bella Vista.dk >>
I vælger selv de antal dage, der passer jer, der er ikke krav om et minimum. (Gælder ikke i højsæsonen). Se priserne og tilgængelighed på hjemmesiden >>. Vi sender gerne et uforpligtende tilbud. Husk blot at oplyse ønsket lejlighed, periode, antal personer totalt og e-mail.
Bookning for 2025
Hvis man tilmelder sig vores nyhedsbrev, er man blandt de første som får besked når vi åbner engang i sensommeren.
Vi glæder os til at byde jer velkomne i Casa Bella Vista.
Cinque Terre set med en vandreguides øjne Under mine år som vandreguide på Sardinien havde jeg mange gange hørt godt om Cinque Terre og vandreturene der. I foråret 2023 kom jeg langt om længe til dette punkt på min ”bucket list”. Det var en fascinerende oplevelse.
Vi havde booket et hotel i Monterosso al Mare, som ligger i den nordlige ende af bugten, og hvortil det er muligt at komme med bil. Det valg blev vi glade for, da vi så mængden af turister i de andre mindre byer.
Vi vidste det ikke på forhånd, men vi havde valgt det helt rigtige tidspunkt at besøge området, nemlig de sidste dage inden påsken, hvor, efter sigende, alt virkelig skifter op på den store turist-klinge. Jeg er ikke overbegejstret for meget turistede steder, og det har dels at gøre med, at jeg fra Sardinien ikke er vant til overrendte vandrestier, og dels at jeg ikke nyder det så meget med store flokke turister på et og samme sted.
De højereliggende vandrestier giver de største oplevelser Vi spurgte receptionisten på vores hotel, hvordan vi kunne opleve områdets vandreture uden at skulle gå i kø på stierne. Hun gav os rådet at gå de højereliggende ture i stedet for stierne langs kysten.
Vi startede første vandredag med at gå nordpå, til Levanto, som ikke er en af byerne i Cinque Terre. Det var en tur med noget op- og nedstigning, men intet der var svært.
Der var utroligt fine udsigter over hele Cinque Terre oppe fra toppen, og når man først kom over kammen til den næste bugt, var der en flot udsigt til Levanto og langt op ad den liguriske kyst.
Nede i Levanto gik vi ind i en gågade langt væk fra vandet og spiste en lækker frokost af lokale delikatesser, inden vi tog toget tilbage til Monterosso.
Det med toget er altså et af de mere geniale træk ved at vandre i dette område. (Man kan købe et kombineret vandre- og togkort til Cinque Terre, der giver adgang til togene mellem de fem små byer, til både de højere og lavere vandrestier, shutllebusser til de højereliggende stier, samt gratis adgang til stationernes toiletter og wifi, red.)
Hvordan de så har kunnet lave en jernbane, der nærmest kun ligger i tunneler, er sådan noget, der overgår min sølle forstand?
Monterosso er en hyggelig by med to dele, hvor den ene er ældre og hyggelig med smalle gyder, og den anden har en lang strand og togstationen. Der er masser af restauranter af forskellig slags over det hele. Generelt fik vi god mad og vin i området.
Næste dag ville vi sydpå, men ikke på den lave sti, hvor vi havde fået at vide, at man skulle stå i kø ved starten af stien, og at der var rigtigt mange mennesker, der gik.
Vi gik bagvejen ud ad byen og op ad bjerget mod det, som receptionisten kaldte ruten med”i santuari”, pilgrimsstederne.
Vi fik os derfor en skøn opstigning på henved 500 meter, og blev positivt overraskede over, at cafeen på det første pilgrimssted, Soviore, var åben. Stien gik nu sådan cirka i niveau hele vejen, kom forbi to ”santuari” mere, inden den gik ned til den næste lille by i bugten, Vernazza. Vernazza er en enormt smuk og piktoresk by, men vi fik et helt chok, da vi kom dertil.
På vores vandring den dag havde vi mødt et par håndfulde mennesker, og pludselig stod vi lige midt på et fuldpakket turiststed.
Vi fulgte vores almindelige strategi og søgte væk fra havnen, faktis helt præcist til det sidste hus i byen, hvor der var en restaurant. Her havde vi fortjent kolde øl og god mad. Endnu en gang tog vi, for en billig penge, toget tilbage til vores udgangspunkt.
Tredje vandring skulle starte i den næste by i bugten, så vi startede med at tage toget til Corniglia, som vi slentrede igennem. Det er en meget nydelig lille by, som ligger over vandet, og hvorfra vi endnu tog den høje sti op til vandreruten med den mest fantastiske udsigt over alle de terrasserede vinmarker.
Allerede inden Volastra ser man de her næsten umuligt anlagte terrasser, men det er især, når man går ned mod Manarola, at man forundres over, hvordan de lokale har bygget baner op og ned og rundt om deres små vinmarker, hvor de sidder i små vogne, som de kan bruge til at få høsten i hus med.
Manarola er endnu en meget charmerende by med en masse turister, og efter frokosten hoppede vi på en båd tilbage til Monterosso.
Vi nød at kigge på Cinque Terres stejle kyster ude fra havet, nu når vi havde gået hele vejen.
At der både findes båd og tog mellem byerne er altså en smart måde, sådan at man kun behøver at gå i én retning.
Vi kom ikke til den sydligste af byerne, Riomaggiore, men vi synes, at vi fik en grundigt indtryk af et meget smukt område. Vejret var med os, og temperaturen i april var lige tilpas til at vandre i.
Som vandreguide var jeg overrasket over, at der var så mange mennesker, men positivt overrasket over de høje stier.
Det var fint skiltet, og organisationen med tog og båd og informationen på turistkontorerne gjorde det nemt at finde ud af, hvordan man bedst kunne opleve området efter egen smag.
Vi er vant til at vandre, og de relativt korte ture vi tog her, var noget de fleste sporty mennesker kan gøre på en halv dag. Det var et godt alternativ til at gå med mange mennesker på smalle stier, hvor der ikke altid er plads til, at to går forbi hinanden.
Den sidste aften havde vi fortjent en ordenlig middag, og eftersom vi er sådan nogle, der går op i mad og vin, havde vi bestilt bord på Ristorante Miky i Monterosso >>, hvor vi fik os en overlegen gastronomisk opleve med tiptop service. Deres innovationsmenu var veltillavet og yderst smagfuld. (Complimenti, Britt, for dér fandt du nemlig den efter min mening bedste restaurant i Monterosso, red.)
Det er nok den mest spændende kulinariske oplevelse, vi har haft i Italien indtil videre.
Cinque Terre er en flot del af Ligurien og noget, jeg er glad for at have set. Det kan I roligt sætte på jeres ”bucket-list”.
Husk gode sko og en hat!
Endnu en god restaurant i Monterosso, der ligger bygget ind i klipperne og byens forsvarsværker mellem den nye og den gamle bydel: L´Ancora della Tortuga >>
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/britt_trude_foto_1-scaled.jpg19202560Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2024-01-12 16:02:322024-03-24 19:26:35Vandretur i Cinque Terre: Gode sko og hat
Uden espresso går det ikke. Og netop dét krævede sine krumspring i Corona-året 2020. I visse perioder måtte Deres udsendte meget modvilligt erstatte espresso med “Bo-dum”-kaffepå Bar Balcone.
Men “vi klarede det”, som det lød under forårets total lockdown.
Dét gør vi stadig, for vi lever nu over ti måneder senere stadig i Corona-limbo, som resten af verden i øvrigt.
Lige nu, 14. januar, kan vi i Milano igen kun købe “takeaway espresso” på byens barer, fordi vi stadig er i “orange” lockdown på grund af Covid-19.
#altidoptimist I en gigatung mappe på min PC ligger der tonsvis af dokumentation, tekster, artikler og grafiske illustrationer om Corona. Her på italiamo.dk, og på Youtube på “Canale Carlotta” kan du også læse, lytte og se meget mere om, hvordan det har været i Italien under Corona pandemien. Jeg har længe overvejet en “Corona-dagbog”, men det bliver for trist. Vi skal tro på, at vi kommer ud på den anden side. Derfor har jeg valgt at berette om 2020 fra kanten af en espresso-kop.
ESPRESSO-GASMO 1
Den 4. maj fik kaffebarene lov til at sælge takeaway, og jeg kunne hilse på min yndlingsbarista – og egenligt hedder det banconista – Beppe efter næsten to måneders abstinenser. Beppe fortæller, at han både har overholdt karantænen og har taget fem kilo på.
Jeg står på gaden udenfor baren, og drikker min dobbelte espresso af et papkrus. Min mands aske roterer oppe i Ledrodalen. Det ér så dårlig stil – brutta figura – at indtage mad og drikke på gaden i Italien. Det er forbudt flere steder, i for eksempel Verona og på Markuspladsen i Venedig. Det er lige så dårlig stil som at gå i bikini eller med bar overkrop udenfor stranden. – Har du ikke råd til at gå på bar, så bliv hjemme, var min mands svar, da jeg engang i begyndelsen af 1990´erne foreslog en håndbajer. Og hans ansigtsudtryk var i den grad forarget over forslaget.
ESPRESSO-GASMO 2
Den 18. maj fik barerne lov til at åbne igen. Åh, at kunne sætte sig ned med dagens papiravis, bestille en dobbelt espresso, en brioche og et glas mineralvand…
Analyseinstituttet Nielsen >> afslører, at italienerne i gennemsnit drikker halvanden kop espressokaffe om dagen, og at 80 procent af italienerne er kaffedrikkere. De har også regnet sig frem til, at der på landets omkring 149.000 kaffebarer i gennemsnit serveres 175 kopper espresso om dagen. Det er knap en trejdedel af barenes omsætning.
Den 3. juni åbnede “grænserne” mellem de 20 italienske regioner
Samme dag kørte jeg og vovserne op til vores paradis, Ledrodalen- og søen. Jeg blev der tre uger, stadig med afstand og med masker. Som altid boede jeg ovenpå Pizzeria Valmaria >> på Ledrosøens sydside. Familien åbnede først pizzeriaet den 5. juni, og jeg fulgte med i de hektiske forberedelser.
Alt i alt kostede det den lille familievirksomhed langt over 1.000 euro at leve op til Corona-dekreterne: Længere afstand mellem bordene, gennemsigtige paneler mellem bordene indendøre og ved bardisken, desinfektionsmidler til egen og kundernes hygiejne, nye menukort, godkendte masker og visirer, og et hav af skiltning ude og inde.
Midt i det hele spurgte datteren Gloria genert, om hun måtte sætte enpizza Charlotte >> på menuen? Jeg var lige ved at tude. At få en pizza opkaldt efter sig! Absolut ét af 2020´s højdepunkter 🙂
Oktober forsvandt Og anden bølge kom væltende i begyndelsen af oktober efter sommerferien og skolestart, der jo primært er den anden uge i september i Italien.
November og december bød på nye typer lockdown medgule, røde og orange zoner sammen med Bo-dum kaffe på Bar Balcone og papkrus-espresso, når der ind imellem igen åbnes op for takeaway espresso for baren.
Jeg stak af til Ledrodalen, før det blev forbudt at krydse regionerne igen den 4. november, og det samme gjorde jeg den 16. december før jule-lockdown trådte i kraft.
Jeg savner levende mennesker. Siden 21. febraur i fjor har min dogsitter været den eneste gæst i min lejlighed.
Jeg savner knus, kindkys og kram, at spise ude, gå i svømmehallen, se en kunstudstilling. Og min bankkonto savner mine danske turister på grupperejse.
Jeg glæder mig til at blive vaccineret, selvom den store plan i Lombardiet lige nu først har plads til 57-årige som mig til efteråret.
Jeg glæder mig heldigvis også over, at jeg stadig har penge til at fylde køleskabet op, at jeg altid må lufte mine hunde, og over at der er varme i lejligheden.
Når jeg går i sort, for det gør man efter ti måneder og 22 dage i Corona-karusellens limbo, så tvinger jeg mig selv til at glæde mig over, at jeg trods alt er borger i den bedste del af verden. Og jeg husker mig selv på, at mine forældre klarede hele fem forbandede år, med risiko for eget liv for min fars vedkommende og sult i et fattigt hjem for min mors.
#altidoptimist #unespressoperfavpre #viklarer det
Espressomaskinen blev patenteret den 16. maj 1884 i Torino. Manden bag maskinen hed Angelo Moriondo.
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/2021-01-11-7.png281887Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2021-01-14 11:04:142024-03-24 19:43:492020 fra kanten af espresso-koppen
Chianciano Terme er en kurby i Siena provinsen i Toscana med 7.100 indbyggere. Byens motto, der møder dig ved byskiltene, stammer fra 1940´erne: ”Chianciano, fegato sano”. Direkte oversat betyder det ”Chianciano, sund lever”, for byens fem forskellige typer kildevand siges at være specielt virksom mod lever- og galdevejsproblemer.
”Kiansjiano” Udtalen af bynavnet volder ofte danskere problemer. ”Ch” bliver til ”k”, mens ”ci” udtales ”sji”.
Artiklen fortsætter under reklamen
Med sin beliggenhed mellem 475 og 550 meter over havet i de bløde sydtoscanske bakker er kurbyen Chianciano Terme et fint udgangspunkt for ture i bil eller bus rundt i det verdensberømte landskab, og til de mange kultur- og vinbyer i området.
Selve byen, med de desværre mange lukkede hoteller, kan virke lidt død
Det er som om byen stadig tror, folk stadig tager ”på kur” for at drikke vandet, mens moderne turister er mere optaget af wellness og fitness. Den type turister findes i øvrigt stadig, og man møder dem rundt i byen, for i Italien får man nemlig tilskud fra sygesikringen for at drikke kurvand.
Men med over 2.600 års histori er der heldigvis også meget at udforske i selve byen. Og der er også både en spirende forståelse, og konkrete initiativer i gang for at tilfredsstille moderne turisters ønsker og behov.
Snup nogle timer i kurvandet! De nye kurbade ér fulgt med tidsånden på Terme Theia og Terme Sensoriale (husk altid badehætten!).
På Terme Theia (lukkedag tirsdag) bruger man vandet fra Sillene kilden. Her er over 500 kvadratmeter forbundne kurbade udendørs og indendørs, og et smukt solarium med den klassiske toskanske udsigt til oliventræer og slanke cypresser.
Vandet i bassinerne på Theia er mellem 33 og 36 grader. I bassinerne er der boblebade, massagebænke- og brusere. De friske snupper også nogle runder i kneipp´en med koldt og varmt vand til blodomløbet i benene og resten af kroppen. Der er café inde i kurbadet, så man for eksempel kan spise frokost eller nyde en espresso undervejs. Man kan få forhånd bestille massage og andre behandlinger, hvis man har brug for det. Der kan lejes badekåber-, sko- og håndklæder, og købes badehætter, hvis man ikke selv har fået det med i kufferten. Ofte vil dit hotel kunne printe en rabatkupon med 10 procent rabat til dig. Priserne begyndte i 2020 på 17 euro for fire timer, og det er nok til at få fin babyhud, et par dage i hvert tilfælde!
Terme Sensoriale er sansernes kurbad, og ligger inde i byens kurpark Parco Acqua Santa i den sydlige del af den nye bydel. Her skal man reservere tid (Booking 0578 68501, priser fra 38-45 euro for fire timer), og absolut afsætte alle fire timer til en ”full immersion” i kurvandets og sansernes vold. Man kan følge fem faste ”stier” rundt i kurbadet, eller bare lave sin egen rute mellem klassiske boblebade, nogle udendørs med parkudsigt, massagebrusere, sauna og tyrkisk bad. Men man skal også gøre sig selv den tjeneste at tage aroma-brusebade, gå i saltrummet, tage et mudderbad, vandre på flodsten, eller prøve at opholde sig i det lyd- og lysløse rum, hvor man kun er sig selv og sine egne tanker. I alt er der tyve attraktioner i Sansernes Kurbad.
Kurbadsparkerne – Parco Acqua Santa og Parco Fucoli – blev oprindeligt anlagt til de klassiske kurbadsgæster. “Kuren” bestod og består nemlig også i, at man efter at drukket de anviste typer kildevand om formiddagen gik lange ture i parkerne for at få kurvandet til ”at virke”. Det gentog sig så om eftermiddagen, g blev ofte ledsaget med koncerter og dans, netop for at sætte systemet i gang. I dag er parkerne åbne for alle, og der arrangeres fra maj til september for eksempel morgengymnastik, nordic walking, koncerter, og dans både om eftermiddagen og om aftenen.
I Parco Fucoli danser man for eksempel ”liscio”, altså de klassiske danse fra vals til tango, hver onsdag og torsdag fra klokken 21.
Hold øje med dit hotels informationsmateriale, plakater i byen, eller gå bare selv en tur i parkerne efter dagens udflugter, så sker der som regel noget.
Sportsby for unge og mindre unge Chianciano Termo har også et stort friluftsbad, der er åbent om sommeren, lige efter byens fodboldstadion, der ligger for foden af den gamle by. Derudover er byen vært for mange sportsbegivenhed, lige fra etaper i cykelløbet Giro d´Italia til træningslejre for kendte og ukendte sportshold fra hele Europa, fodboldturneringer og anden cykelsport. Der er flere vandreture i området, og spadsererturen mellem den nye og den gamle by foregår i naturen på en sti, der begynder ved Viale della Libertá og slutter oppe for foden af den gamle by.
Her foregår der det lokale marked hver onsdag formiddag indtil omkring klokken er. Her kan man købe alt fra køkkenudstyr, tøj, sko, ægte grillede grillkyllinger, og ikke mindst lokale oste og pålægsvarer. Mellem markedsvejene og byporten ind til den gamle bydel ligger også byens store Coop Supermarked.
Et absolut fantastisk etruskisk museum Museo Etrusco ligger på vejen op til byporten ind til den gamle bydel. Man begynder sin rundtur på de fire etager med at tage trappen eller elevator op til anden sal. Museet har en brochure på dansk – Google-dansk, men alligevel – der guider dig gennem museet.
Besøget
slutter i kælderen, hvor man inderst inde har en meget spændende sektion om de
etruskiske kvinder, der helt usædvanligt for den tid spillede en stor rolle i
samfundsopbygningen.
Da grækerne kom til Italien og mødte etruskerne, hvis kultur på sit højeste
strakte sig helt ned til syd for Napoli, blev de meget forargede over, at de
etruskiske kvinder fik lov til at sidde med til bords, og endog kunne finde på
at drikke sig berusede ligesom deres mænd.
Helt specielt for Etrusker museet i Chianciano Terme er de mange smukke urner, canopi eller ziri kaldes de, som man har fundet ved områdets gravpladser. Entré 6 euro, over 65 år 5 euro, husk legitimation.
2.700 års historie Der boede folk i området
allerede i jernalderen, men det er Etruskerne, der grundlægger selve byen.
Området er bogstaveligt talt så fyldt med spor fra etruskerne, at det for nogle
årtier siden var en yndet sport blandt byens unge at gå ture med metaldetektorer,
og derefter – ulovligt – at sælge fundene.
Der blev fundet så mange genstande, at man på et tidspunkt gav en slags ”frit
lejde”, og mange af de private fund er i dag at se på byens meget fine
arkæologiske museum, der blev grundlagt af frivillige arkæologer i 1997.
Så sent som i 1990´erne fandt arkæologerne også over 700 etruskiske gravpladser
i ved lokaliteten Foce, der stammede fra det 7. og det 6. århundrede før vor
tid.
Et af de ældste fund er en figur, der forestiller etruskernes skønhedsgudinde Sillene,
og naturligvis er en af byens varme kilder opkaldt efter hende.
Siden kom romerne til stedet, og vi ved, at Kejser August var på en langvarig
og vellykket kur for netop lever-problemer. I
forskellige epoker regnedes kurvandet og kurbade for henholdsvis magisk,
syndigt og velgørende.
Den gamle bydel På en bakketop med udsigt til Chiusi søen, til Trasimeno søen i klart vejr og til områdets højeste bjerg, Monte Amiata på 1.738 meter, ligger den historiske del af Chianciano i 550 meters højde.
Ad byporten Porta Rivellini kommer man ind til hovedgaden, der fører op til Ur-pladsen, hvorfra man har en fantastisk panoramaudsigt. Den udsigt kan man også nyde siddende på ”Bar Pasticceria Centro Storico”, der har en skøn balkon med ganske få borde ud til dalen På pladsen ligger også Caffé Centrale med udendørs servering fra forår til efterår.
Fra Urtårnet kan man gå op til springvandet på Piazza Matteotti, og derfra gå på udforskning i de små gyder til blandt andet Menenti Slottet, som stammer helt tilbage til slutningen af 1000-tallet.
Byen havde sin storhedstid som fri kommune fra slutningen af 1200-tallet. I den periode var området af stor interesse for Siena mod nord og Orvieto mod syd, og det fik også Chianciano til at blomstre op. I 1557 kom området endegyldigt under Firenzes overherredømme. Og fiorentinerne bekræftede deres magt ved nærmest at udslette Chianciano. I den gamle by ligger mange kirker, på i Palazzo dell´Arcipretura ligger et lille museum med religiøs kunst. Udenfor murstensbyporten Porta del Sole kan man gå ned til byens smukkeste kirke, Madonna della Rosa, der blev tegnet af Baldassarre Lanci i 1569. Bemærk søjlen ved indgangen, der illustrerer livet på landet, fordi netop bønderne i området var med til at bygge kirken.
I det historiske centrum af Chianciano er der også fem tavler med citater af Luigi Pirandello, nobelprismodtager i litteratur i 1934. Forfatteren opholdt sig i længere perioder i Chianciano, og anvendte byen som baggrund for to af sine fortællinger i værket ”Novelle per un anno”. Etruskiske gravsteder er der også i nabobyen på sletten Chiusi, der var en af etruskernes ”storbyer”. (Andre etruskerbyer i området er Perugia, Cortona, Arezzo)
Udgravninger så sent som i 1990´erne ved Le Foci i Chianciano kommune afslørede over 700 grave fra det syvende til det femte århundrede før vor tid, og her fandt man også smukke urner i sølv.
Hvad kan det der kurvand egentligt? Der er fem typer kildevand i Chianciano:
Acquasanta -_helligt vand, har sit udspring i byens kurbadspark, er 33 grader varmt og skal drikkes på fastende mave om morgenen i 12 dage for at helbrede problemer med leveren og galdevejen.
Acquasantissima – det helligste vand – er blandt andet rigt på bikarbonat, det bruges til inhalationer, aerosol og næsespray mod inflammationer, bi- og pandehulebetændelse, bronkitis og visse former for astma.
Fucoli – det kolde kildevand, der drikkes om eftermiddagen, udspringer også i Parco Acquasanta. God til problemer med fordøjelsen, virker godt for galden og er antiinflammatorisk.
Sillene – udspringer ved 38,5 grader, indeholder naturlig kulsyre og bruges til fremstilling af mudder til de mudderbade, der bruges til behandlinger af kredsløbsforstyrrelse og skønhedsbehandinger.
Sant´Elena – god mod nyresten, urinsyre, mavesyre og problemer med urinvejene. Drikkes lunken eller varm på tom mave om morgenen.
Privat Kunstmuseum Museo d´Arte er kun åben efter aftale fra onsdag til søndag. Det er en privat kunstsamling fra neolitisk tidsalder til vore dage – over 1.000 værker –Viale della Libertà, 280 tel. 0578 60732 http://www.museodarte.org/
Restauranter Torretta Chianciano – via Dante 2 – lukkedag tirsdag – 0578 31073 Tribeca – viale Liberta 411 -lukkedag mandag – 0578 61183 L´Assasino – Piazza Gramsci – lukkedag tirsdag – 0578 31767 Il Buco – via della Pace 41/a – lukkedag onsdag – 0578 30230
Af Charlotte Sylvestersen
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/chianciano_theia_ch_1-scaled.jpg19202560Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-02-21 12:15:152024-03-01 14:23:24Chianciano Terme: Kurby mellem fordoms storhed og nutidig wellness
Fra 1. juni 2020 kommer det til at koste 3,50 euro for at komme ind på den smukke Pelosa Strand på Sardiniens nordvestligste hjørne.
Pelosa er ikke uden grund altid med på hitlisterne over de smukkeste strande i Italien, og nu har byrådet i Stintino besluttet, at der fremover kun må opholde sig 1.500 soldyrkere og badegæster af gangen. Tidligere har kommunen talt op til 5.000 gæster om dagen, og det kan økosystemet ikke bære, lyder forklaringen.
Artiklen fortsætter under reklamen
Forbud skal beskytte stranden
Allerede i dag er det strengt forbud at tage det fine hvide sand med sig hjem som souvenir.
Rygning på stranden er også forbudt.
Hunde må første betræde stranden efter klokken 20.00, og det er obligatorisk at bruge sivmåtter eller håndklæder til at ligge på.
Entréen skal betales mellem 1. juni og 30. september. De betalende gæster udstyres med et biologisk nedbrydeligt armbånd, der skifter farve hver dag. Ikke betalende gæster må gerne spadsere en tur på stranden, men de må ikke sætte sig ned, og der bliver ansat personale til at kontrollere adgangen og armbåndene.
Mere turkis end turkis! Den ualminelig smukke Pelosa strand ligger med udsigten til øen Asinara, der har en fortid som et af italiens mest sikrede fængsler. Det helt specielle ved stranden er netop det utroligt finkornede hvide sand, og den lave havbunds fantastiske turkise farve.
Masser af andre strande i området Skulle der være fuldt besat, når du kommer til La Pelosa, myldrer det heldigvis med andre skønne strande i området.
Nabostranden mod vest hedder La Pelosetta – Lille Pelosa – og bag den ses den lille ø Isola Piana, hvortil man tidligere bragte kvæg, får og geder over til græsning fra forår til efterår. Dyrene svømmede faktisk efter hyrdernes både over til øen.
Øst for La Pelosa er der flere dejlige strande. Tæt ved de gamle bassiner til udvinding af havsalt ligger Saline d´Ezzi Mannu, Il Gabbiano (Mågen), L´Ancora (Ankeret), Pazzone og Punta Negra.
Sydvest for La Pelosa ligger en bugt og strand med det charmerende navn Cala Coscia di Donne: Kvindelårsbugten.
Nyd en sejltur Man bør simpelthen forære sig selv en sejltur rundt langs kysten med de små motorbåde eller gummebåde, der findes i turisthavnen i Stintino eller ved Ancora Molen. Så stopper man op, og bader i bugte, hvortil man kun kan komme i både. Er man heldig møder man også delfiner eller får øje på havskilpadder på sin tur. Pelosa Stranden ligger fem kilometer fra landsbyen Stintino, og i sæsonen er der shuttlebusser hele dagen frem og tilbage.
Tun Museum Stintino lå og ligger stadig strategisk for tunfiskenes ”vandringer” i Middelhavet, og i 2016 blev der indviet et museum om tunfangsten og tunfælderne – Le Tonnare – i området – MUT- Museo della Tonnara – i Stintino.
Middelhavsmaki og fuglekiggeri Det naturskønne område, dækket af den karakteriske lavtvoksende middelhavsmaki, med specielt mange enebærbuske, er også et besøg værd. Fuglekiggere er også ofte på udkig i maki´en.
PELOSA betyder på moderne italiensk ”behåret”, men navnet har naturligvis sin oprindelse i sardisk dialekt: ”Sa palosa” er det oprindelige navn. Det betyder, at her skyllede der meget tang op på stranden.
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/pelosa_sardinien.jpg6801024Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-02-20 12:05:262024-03-01 14:30:35Entré til Pelosa Stranden på Sardinien
Da ”Ostello Bello” i Via Medici i centrum af Milano slog døren op for den første gæst, en sicilianer, den 13. august 2010, havde grundlæggerne nok en helt klar ide om, at de ville lave et anderledes vandrehjem.
De havde dog næppe forventet at blive rollemodel for en bølge af nye moderne overnatningsmodeller, der siden har spredt sig som ringe i vandet med Milano som udgangspunkt.
Besøg 12 spændende overnatningsmuligheder her:
Ostello Bello, det første og mest præmierede Grundlæggerne, der fik ideen efter selv at have overnattet kloden rundt på over 200 vandrehjem, er endog blev præmieret med den største civile udmærkelse i Milano, præmien Ambrogino d´Oro. Vandrehjemmet ligger i en fem etagers ejendom få hundrede meter syd for Milanos domkirke, og midt i en af byens såkaldte ”movida-zoner”, dér, hvor både milanesere og besøgende går ud til aperitif og fest omkring de gamle romerske San Lorenzo søjler. ”Bello” har plads til 54 gæster på ti værelser, alle med bad. Der er køkken, tablets og laptops til rådighed for gæsterne, og naturligvis fri Wi-Fi. Baren er åben fra morgenmad til drinks, og frekventeres også af kvarterets indbyggere.
Artiklen fortsætter under reklamen
”Bello” har en filial mere i Milano, Ostello Bello Grande, 100 meter fra Central Stationen og med plads til 198 gæster.
Der er også Ostello Bello ved Como Søen, i midelalderlandsbyen Bevagna tæt ved Assisi, og fire vandrehjem i Burma. Prisen for en overnatning begynder ved 25 euro. www.ostellobello.com
Queen Hostel, vinder af Hoscar Awards 2020 Her er plads til 130 gæster i 22 værelser, der har fra fire til 15 sovepladser. De fleste gæster rejser alene, fortæller Queen Hostels, der netop har vundet prisen som Italiens bedste vandrehjem i 2020, Hoscar Awards. Morgenmad er inkluderet i prisen, der begynder fra 18 euro. Her arrangeres aperitiffer til tre euro per drink, karaoke, og fællesmiddage. Der er en bar åben fra morgen til aften, lounge, mulighed for tøjvask, opbevaring af cykler og bagage, spillesal med billard og bordfodbold. Viale Regina Margherita 9 ligger umiddelbart øst for centrum, tæt ved den store shoppinggade Corso Buenos Aires. www.queenhostel.com
Babila Hostel, fodbold og terrasse til rygere Lige overfor Milano konservatorie i Via Conservatorio 2/A er der plads til 86 gæster i ejendommen fra 1895. Der er 17 værelser, hvoraf fire er private, og priserne er imellem 20 og 45 euro per overnatning. Der er terrasse til rygere og andre, Wi-Fi, fælles køkken, lounge, og stedets bar-bistrot er åben fra tidlig morgen til sen aften, og viser også de vigtigste foldboldkampe på storskærm. Ligger i den østlige del af Milanos centrum. www.babilahostel.it
Foresteria di Un Posto a Milano, Cascina Cuccagna, på landet i byen Familievenlig overnatning på renoveret gård i byen. Fire værelser med plads til i alt 13 gæster, to værelser med eget bad, de andre har eget bad på gangen. Der er fælles køkken, stor have, bar og restaurant på stedet. Priserne begynder ved 70 euro. Via Cuccagna ligger 2,6 kilometer sydøst for Domkirken i Milano i det charmerende Porta Romana kvarter, og ganske tæt ved Metro. www.unpostoamilano.it
Madama Hostel Bistro, plastikfrit, petfriendly og rum til kvinder Her er kunsten, den urbane afslagsen, i højsædet, da vandrehjemmet er en del af Maua, ”Museo di Arte Urbana Aumentata”. Stedet åbnede i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015, og udmærker sig ved at være plastik-frit. Der er 13 værelser med plads til 60 gæster, inklusive rum kun til kvinder. Priserne er fra 25 til 35 euro. Stedets bistro byder på karaoke og DJ aftener, samt aftener med præsentation af kunst og litteratur. Der er aircondition på stedet, der også er pet-friendly og handiapvenligt. Der er fælleskøkken og opholdsrum. Via Benaco ligger 3,3 km fra Domkirken, bag ved kunst- og café komplekset Fondazione Prada, og tæt ved Metro. www.madamahostel.com
New Generation Hostel Urban Brera, for de helt unge Tæt ved Milanos kunstner- og ”gå-i-byen”-kvarter Brera ligger vandrehjemmet i en fløj af et gammelt Franciskanerkloster. Der er 30 værelser med to, fire og seks sovepladser. Prisen er 20 euro. Der er Wi-Fi, air condition, morgenmadsbar og opholdsrum. Der er ikke adgang for andre end gæster, og gæsternes gennemsnitsalder er mellem 20 og 25 år. Via Bertoni 3 – i gå afstand fra ”alt”, 1,5 kilometer nord for Domkirken. urbanbrera.newgenerationhostel.it
Gogol Ostello, med litteraturcafé og Leonardo da Vinci hjørne Syv værelser, alle med bad, til henholdsvis seks, fire og to personer. Priser fra 29 euro per overnatning. Have og litterærcafé med alt fra bogpræsentationer til sprogkurser og yogalektioner. Ligger på en sidegade til den store Corso Sempione allé, hvor der er fest fra aperitif klokken 18 til ud på natten omkring Fredsbuen nede ved slotsparken. Husk, at når man drikker aperitif i Milano hører der en buffet til. Ofte kan den gøre det ud for middagen, for eksempel på Duomo eller Desio ved Arco della Pace. Via Chieti 1 www.gogolostellomilano.com
CasaBase, i designerkvarteret Zona Tortona “Kunstner-base” med ti værelser, heraf også regulære dobbeltværelser. Indrettet med retrodesign fra 50´erne 0g 60´erne. Priser fra 35 til 125 euro. Bar og restaurant med udstillinger, præsentationer og markeder. Via Bergognone 34 www.base.milano.it
This is Combo, også i Venedig og Torino 42 værelser i renoveret historisk bygning i det livlige kanalkvarter Naviglio syd for Milanos centrum . Del af en kæde, der renoverer historiske bygninger. 42 værelser med tre, fire og seks sovepladser, alle med bad. Også i Venedig og Torino. Pris for en overnatning i firemandsværelse er 25 euro. Bar og restaurant samt en stille lukket gård. Ripa di Porta Ticinese 83 www.thisiscombo.com
Ostelzzz, bo i din egen kapsel Du får simpelthen din egen ”kabine”, og modellen er de ”kapsler”, man kan sove i rundt omkring i lufthavne. Der er fire typer kapsler, economy, standard, deluxe og dobbelt-kapsel. Med fælles eller privat bad. Priserne går fra 22 euro. 92 sovepladser i alt. Ligger i Porta Venezia kvarteret tæt ved shoppinggaden Corso Buenos Aires i den østlige del af centrum. Der er automatisk tjek-in, køkken, opholdsrum, WiFi og bar. Ikke adgang for ikke-gæster. Via Giorgio Jan 5/A www.ostelzzz.com
Grand Hostel Coconut, i viktoriansk stil Morgenmad, WiFi og stille lukket gårdmiljø. Seks ottemandsværelser, fire til fire personer og ét til to, alle med bad. Værelser kun til kvinder. Priser fra 25 til 45 euro per overnatning, tilbud på længere ophold. Beliggenhed tæt ved Centralstation. Via Vitruvio 24 www.coconuthostel.it
ORDLISTE: OSTELLO = VANDREHJEM FORESTERIA = OVERNATNING, OFTE VED KLOSTRE DORMITORIO = SOVESAL
FOTO: ALLE FOTO ER FRA VANDREHJEMMENES HJEMMESIDER
FORFATTER: CHARLOTTE SYLVESTERSEN, JOURNALIST
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/this_is_combo_milano.png4541071Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-02-19 11:00:002024-03-01 14:31:50De italienske vandrehjems renæssance begynder i Milano
Hosteria Santa Maria er bogstavelig talt bygget sammen med klippevæggen langs med landevej nummer 163, der snor sig gennem byerne og bjergene på Amalfikysten syd for Napoli.
(Opdatering 2024 – desværre eksisterer restauranten ikke længere, men opskriften er stadig god, red.)
Ved indgangen forstår man motivet, for her kan man høre en rislende flod, som rejsende både før og nu nok kunne have brug for på vejen mellem landsbyerne Cetara og Maiori.
”Vi laver mad med lige præcis dét, vi har i havet og på terrasserne ved kysten. Hvorfor overhovedet gøre andet? spørger madmor Rosaria, da vi falder i madsnak. Så ved man, at man er kommet det helt rigtige sted.
Vi havde på forhånd bestilt en temamenu, hvor den vigtigste ingrediens netop var de citroner, som Amafikysten er berømt for.
Vi kunne se frem til Trofie al Limone, som du får opskriften på her, derefter en lille havbras bagt enkeltvis i sølvpapir med urter, den gode olivenolie og naturligvis citronsaft, og som afslutning dessert med citronkreme, Limoncello likør og for at sætte gang i fordøjelsen bagefter husets specialitet, en fennikel-likør. Fordøjerne serveres iskolde og i rigelige mængder.
…artiklen fortsætter under reklamen
For at kalde sig en “Limone Sfusato” fra Amalfi skal man overholde EU’s regler for produktionen, der blandt meget andet forskriver, at minimumsvægten er 100 gram, formen aflang, skallen halvtyk, kødet saftigt og næsten uden kerner.
Citrontræerne langs Amalfikysten vokser under grønne net, der beskytter mod kulde, hagl og voldsomme regnskyl, men også mod insekter og sultne fugle.Plejer man sine træer optimalt, kan man høste citroner tre gange om året.
Der produceres floder af likøren Limoncello langs kysten. Til likøren anvender man kun den gule citronskal.
Citronkødet- og saften anvendes til juice, is, kagekremer, men også som det bærende element i denne pastaret.
Til fisk?
Hmmm.
Som en italiensk fisker engang forklarede mig, så behøver frisk fisk ikke citron, for fisken dufter og smager lige nøjagtigt, som den skal.
Man kan anvende liguriske Trofie, penne med riller eller sommerfugle – farfalle – til denne opskrift
Rosarias citronpasta fra Amalfikysten til fire personer: 400 gram Trofie-pasta – penne med riller eller sommerfugle – farfalle – kan også anvendes. Trofie fra Ligurien har dog en helt speciel konsistens, der gør dem ekstra velegnede til denne ret.
1 æg
1 biologisk citron – hvis du ikke kan få den originale fra Amalfikysten
125 ml liter fløde (Alternativt 100 gram fuldfed Creme Fraiche, hvis du ved, du er til det syrlige, eller 100 gram flødeost)
Salt og peber
1 spiseske finthakket persille
1 spiseske smør
Tilberedning:
Halvanden time før servering ”befrier” du citronen for den gule skal med strimler af dit juliennejern. Hak strimlerne i bittesmå stykker.
Bland derefter fløden (Creme Fraiche/Flødeost) med ægget, den finthakkede persille, ganske lidt salt og friskkværnet peber, og den finthakkede citronskal.
Lad blandingen hvile.
Pres saften ud af citronen, og opbevar den for sig.
Servering: Når pastaen er kogt og vandet fjernet, har du den høje stegepande klar på komfuret.
Først blander du ved svag varme pasta og smør.
Når smørret er smeltet tilsætter du flødesaucen, og rører blidt rundt lige indtil saucen begynder at samle sig.
Fjern panden fra komfuret, og rør ganske let citronsaften i, og servér med det samme.
Citron hedder limone på italiensk “Limonare” derimod er et slangudtryk for at kisse-misse.
I landsbyen Maiori på Amalfikysten har man simpelthen en bænk til den disciplin, der også kan betegnes som tør-bolleri:
BUON APPETITO
Charlottes lillebitte halvfundamentalistiske cucina i Milano
Charlotte Sylvestersen
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/citronpasta_bænk-e1523563759496.jpg7981200Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2018-05-15 09:13:292024-03-01 15:04:02Keep it simple: Citronpasta fra Amalfikysten
Fra min væg på Facebook den 2. september 2017:
Vi er mellem Uffizi Gallerierne i Firenze. Nordafrikaneren kom hen til de to carabinieribetjente, jeg stod ved siden af.
“Jeg vil klage over soldaterne”, sagde han og pegede mod de to soldater længere ned af gaden mellem Uffizi Gallerierne.
“Ja, hvad har de gjort”? spurgte den ene betjent.
…artiklen fortsætter under reklamen
“De bliver ved med at spørge om at se mine papirer, men jeg har ingen. De spørger hver dag.”
“Hvis du ingen udentifikationspapirer har, så må du jo ikke være her”, lød svaret.
“Jamen. jeg har jo ingen, og nu skal de altså lade være med at genere mig. Jeg har været her i mange år”, fortsatte han på glimrende italiensk med toskansk accent.
De to soldater havde fulgt samtalen på afstand, og kom nu op til nordafrikaneren og carabinierierne.
“Se, de generer mig. Jeg vil anmelde dem”.
“Fint, sagde den ene soldat. Tag ham med på stationen, så vi kan anmelde ham, fordi han prøvede at tage min kollegas maskinpistol, og truede med at myrde os, fordi vil bad om at se ID”.
Hvordan det endte, ved jeg ikke.
Kommer afrikaneren uden ID med på stationen, bliver hans identitet kontrolleret, hvis man kan.
Er han uden opholdstilladelse og har han ikke søgt asyl, får han et papir, hvor der står, han skal forlade Italien.
Hverdag i Italien 2017.
“Strade sicure”
7.000 militærfolk deltager i antiterror operationen “Sikre gader”.
De er udkommanderet til at patruljere og holde vagt ved mulige terrormål, som her ved Uffizi Gallerierne i Firenze.
Carabinieri politiet er et militært opbygget politikorps, der sammen med de lyseblå Polizia di Stato og de mørkeblå Guardi di Finanza udgør det italienske politi.
–//–
http://italiamo.dk/wp-content/uploads/20170902_103358_001_terrorsikring_uffizi-e1512382793403.jpg10031200Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2017-12-04 13:07:132024-03-04 14:29:54Migranthistorier 2: Uden papirer, og meget utilfreds