De italienske vandrehjems renæssance begynder i Milano

Da ”Ostello Bello” i Via Medici i centrum af Milano slog døren op for den første gæst, en sicilianer, den 13. august 2010, havde grundlæggerne nok en helt klar ide om, at de ville lave et anderledes vandrehjem.

De havde dog næppe forventet at blive rollemodel for en bølge af nye moderne overnatningsmodeller, der siden har spredt sig som ringe i vandet med Milano som udgangspunkt.
Besøg 12 spændende overnatningsmuligheder her:

Ostello Bello, Via Medici


Ostello Bello, det første og mest præmierede
Grundlæggerne, der fik ideen efter selv at have overnattet kloden rundt på over 200 vandrehjem, er endog blev præmieret med den største civile udmærkelse i Milano, præmien Ambrogino d´Oro.
Vandrehjemmet ligger i en fem etagers ejendom få hundrede meter syd for Milanos domkirke, og midt i en af byens såkaldte ”movida-zoner”, dér, hvor både milanesere og besøgende går ud til aperitif og fest omkring de gamle romerske San Lorenzo søjler.
”Bello” har plads til 54 gæster på ti værelser, alle med bad.
Der er køkken, tablets og laptops til rådighed for gæsterne, og naturligvis fri Wi-Fi.
Baren er åben fra morgenmad til drinks, og frekventeres også af kvarterets indbyggere.

Ostello Bello, Via Medici

Artiklen fortsætter under reklamen


”Bello” har en filial mere i Milano, Ostello Bello Grande, 100 meter fra Central Stationen og med plads til 198 gæster.

Der er også Ostello Bello ved Como Søen,  i midelalderlandsbyen Bevagna tæt ved Assisi, og fire vandrehjem i Burma.
Prisen for en overnatning begynder ved 25 euro.
www.ostellobello.com

Ostello Bello Grande tæt ved Central Stationen


Queen Hostel, vinder af Hoscar Awards 2020
Her er plads til 130 gæster i 22 værelser, der har fra fire til 15 sovepladser.
De fleste gæster rejser alene, fortæller Queen Hostels, der netop har vundet prisen som Italiens bedste vandrehjem i 2020, Hoscar Awards.
Morgenmad er inkluderet i prisen, der begynder fra 18 euro.
Her arrangeres aperitiffer til tre euro per drink, karaoke, og fællesmiddage.
Der er en bar åben fra morgen til aften, lounge, mulighed for tøjvask, opbevaring af cykler og bagage, spillesal med billard og bordfodbold.
Viale Regina Margherita 9 ligger umiddelbart øst for centrum, tæt ved den store shoppinggade Corso Buenos Aires.
www.queenhostel.com

Queen Hostel

Babila Hostel, fodbold og terrasse til rygere
Lige overfor Milano konservatorie i Via Conservatorio 2/A er der plads til 86 gæster i ejendommen fra 1895.
Der er 17 værelser, hvoraf fire er private, og priserne er imellem 20 og 45 euro per overnatning. 
Der er terrasse til rygere og andre, Wi-Fi, fælles køkken, lounge, og stedets bar-bistrot er åben fra tidlig morgen til sen aften, og viser også de vigtigste foldboldkampe på storskærm.
Ligger i den østlige del af Milanos centrum.
www.babilahostel.it

Babila Hostel

Foresteria di Un Posto a Milano, Cascina Cuccagna, på landet i byen
Familievenlig overnatning på renoveret gård i byen.
Fire værelser med plads til i alt 13 gæster, to værelser med eget bad, de andre har eget bad på gangen.
Der er fælles køkken, stor have, bar og restaurant på stedet.
Priserne begynder ved 70 euro.
Via Cuccagna ligger 2,6 kilometer sydøst for Domkirken i Milano i det charmerende Porta Romana kvarter, og ganske tæt ved Metro.
www.unpostoamilano.it

Madama Hostel Bistro, plastikfrit, petfriendly og rum til kvinder
Her er kunsten, den urbane afslagsen, i højsædet, da vandrehjemmet er en del af Maua, ”Museo di Arte Urbana Aumentata”.
Stedet åbnede i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015, og udmærker sig ved at være plastik-frit.
Der er 13 værelser med plads til 60 gæster, inklusive rum kun til kvinder.
Priserne er fra 25 til 35 euro.
Stedets bistro byder på karaoke og DJ aftener, samt aftener med præsentation af kunst og litteratur.
Der er aircondition på stedet, der også er pet-friendly og handiapvenligt.
Der er fælleskøkken og opholdsrum.
Via Benaco ligger 3,3 km fra Domkirken, bag ved kunst- og café komplekset Fondazione Prada, og tæt ved Metro.
www.madamahostel.com

Madama Hostel

New Generation Hostel Urban Brera, for de helt unge
Tæt ved Milanos kunstner- og ”gå-i-byen”-kvarter Brera ligger vandrehjemmet i en fløj af et gammelt Franciskanerkloster.
Der er 30 værelser med to, fire og seks sovepladser.
Prisen er 20 euro. Der er Wi-Fi, air condition, morgenmadsbar og opholdsrum.
Der er ikke adgang for andre end gæster, og gæsternes gennemsnitsalder er mellem 20 og 25 år.
Via Bertoni 3 – i gå afstand fra ”alt”, 1,5 kilometer nord for Domkirken.
urbanbrera.newgenerationhostel.it

Urban Brera

Gogol Ostello, med litteraturcafé og Leonardo da Vinci hjørne
Syv værelser, alle med bad, til henholdsvis seks, fire og to personer. Priser fra 29 euro per overnatning.
Have og litterærcafé med alt fra bogpræsentationer til sprogkurser og yogalektioner.
Ligger på en sidegade til den store Corso Sempione allé, hvor der er fest fra aperitif klokken 18 til ud på natten omkring Fredsbuen nede ved slotsparken.
Husk, at når man drikker aperitif i Milano hører der en buffet til. Ofte kan den gøre det ud for middagen, for eksempel på Duomo eller Desio ved Arco della Pace.
Via Chieti 1
www.gogolostellomilano.com

Gogol Ostello

CasaBase, i designerkvarteret Zona Tortona
“Kunstner-base” med ti værelser, heraf også regulære dobbeltværelser.
Indrettet med retrodesign fra 50´erne 0g 60´erne.
Priser fra 35 til 125 euro.
Bar og restaurant med udstillinger, præsentationer og markeder.
Via Bergognone 34
www.base.milano.it

CasaBase

This is Combo, også i Venedig og Torino
42 værelser i renoveret historisk bygning i det livlige kanalkvarter Naviglio syd for Milanos centrum .
Del af en kæde, der renoverer historiske bygninger.
42 værelser med tre, fire og seks sovepladser, alle med bad.
Også i Venedig og Torino.
Pris for en overnatning i firemandsværelse er 25 euro.
Bar og restaurant samt en stille lukket gård.
Ripa di Porta Ticinese 83
www.thisiscombo.com

This is Combo

Ostelzzz, bo i din egen kapsel
Du får simpelthen din egen ”kabine”, og modellen er de ”kapsler”, man kan sove i rundt omkring i lufthavne.
Der er fire typer kapsler, economy, standard, deluxe og dobbelt-kapsel. Med fælles eller privat bad.
Priserne går fra 22 euro.  92 sovepladser i alt.
Ligger i Porta Venezia kvarteret tæt ved shoppinggaden Corso Buenos Aires i den østlige del af centrum.
Der er automatisk tjek-in, køkken, opholdsrum, WiFi og bar.
Ikke adgang for ikke-gæster.
Via Giorgio Jan 5/A
www.ostelzzz.com

Ostel ZZZ

Grand Hostel Coconut, i viktoriansk stil
Morgenmad, WiFi og stille lukket gårdmiljø.
Seks ottemandsværelser, fire til fire personer og ét til to, alle med bad. Værelser kun til kvinder.
Priser fra 25 til 45 euro per overnatning, tilbud på længere ophold.
Beliggenhed tæt ved Centralstation.
Via Vitruvio 24
www.coconuthostel.it

Coconut Hostel

ORDLISTE:
OSTELLO = VANDREHJEM
FORESTERIA = OVERNATNING, OFTE VED KLOSTRE
DORMITORIO = SOVESAL

FOTO:
ALLE FOTO ER FRA VANDREHJEMMENES HJEMMESIDER

FORFATTER:
CHARLOTTE SYLVESTERSEN, JOURNALIST

Ferieboliger i Toscana, Umbrien, Sicilien og Ligurien hos den danske udlejer “Local Living”

Annonce
Local Living >>  er et 100% dansk firma specialiseret i din ferie i Toscana, Umbrien, Sicilien og Ligurien.
Sådan helt til fingerspidserne!

Vi kender alle boligerne i vort program, og vi har med kræsen omhu udvalgt de bedste ferieboliger og villaer til vores gæster.

Hos os kan du vælge mellem 1500 ferielejligheder, villaer og vingårdsferie i mange prisklasser.

Det er let at booke via hjemmesiden med de mange søgekriterier, men hvis du har brug for råd og vejledning, kan du ringe eller maile til info@localliving.dk.

Vi hjælper hellere end gerne med at opfylde din ønsker om en autentisk ferie hos gæstfrie italienere.

Læs mere om os her – om Local Living >>

Inge Gustavfsson

Eksempler på ferieboliger:
Sicilien >>

Ligurien >>

Annonce

Caravaggio helligdommen ved Bergamo gik totalt digtalt i 2016

“Santuario Santa Maria del Fonte – Caravaggio” i Bergamo provinsen i Norditalien gik totalt digitalt i 2016. De over to millioner pilgrimme og turister, der hvert år besøger stedet, kan blandt meget andet i dag downloade en App til deres besøg.

caravaggio_tro_2-0_1
Jomfru Maria viste sig for den 32-årige kvinde Giannetta Varoli ved Caravaggio klokken fem om eftermiddagen den 26. maj 1436.
Der sprang en kilde frem efter besøget af Jomfruen, og stedet blev hurtigt et valfartssted for syge og andre pilgrimme. Byggeriet af den nuværende kirke begyndte i 1575 med arkitekten Pellegrino Tibaldi som bagmand.

..artiklen fortsætter under annoncen

Messer i streaming og bønner online
For de, der ikke kan være tilstede personligt, er der i dag mulighed for at følge messer og andre kirkelige handlinger i streaming. Man kan også melde sig til at modtage kirkens newsletter hver fredag, bladre i seneste udgave af kirkebladet, og såmænd også offentliggøre sin helt private bøn på stedets hjemmeside.

caravaggio_tro_2-0_2

Det hellige sted har naturligvis også  sin egen Facebookside >>, hvor man kan se stedets åbningstider, fra 6.30 om morgenen til 18.00 fra oktober til april og til klokken 19.00 fra maj til september, og man kan såmænd også se, hvornår tilstrømningen er størst.

Nej til lysbetaling med kreditkort
Ikke alle digitale tiltag får dog succes. Muligheden for at betale for at tænde starinlys i kirken med kreditkort blev rent faktisk fjernet, fordi nogle synes, det var lige en tand for smart.

Kongrescenter, hotel og velsignelse af dit køretøj
Pilgrimsstedet i Caravaggio er også udstyret med et “Centro di Spiritualitá” – “Et Åndeligt Center” – der i virkeligheden er et veludstyret kongrescenter, hvor den største sal har plads til 400 tilhørere, og et tilhørende hotel har i alt 50 værelser.
Hele centeret er dækket af wifi, oplyser hjemmesiden

Den smukke helligdom i byen som har givet navn til den vilde maler Caravaggio >> har altid fascineret mig, fordi man dér kan få velsignet sin bil.
Bil-velsignelserne foregår lørdage fra klokken 15.30 og søndage kl. 9.30 og 11.00 samt klokken 14.45, klokken 15.30 0g klokken 17.00.
Ved andre lejligheder møder områdets landmænd, og dem er der mange af, op for at få velsignet deres traktorer, som her den 27. november.

caravaggio_tro_2-0_1_traktorer

Alt er meget velorganiseret, og der er rigeligt med parkeringspladser både til personbiler, traktorer og busser, når der er store religiøse fester.

caravaggio_tro_2-0_3_busser

Uden mad og drikke dur en pilgrimfærd ikke!
Der ligger naturligvis et udvalg af barer og restauranter ved kirken, for alle ved jo, at man bliver meget sulten af at være på pilgrimstur.
La Gara >> ligger ganske tæt ved kirken, mens der skal køres få kilometer til Podere Montizzolo 1668 >>Agriturismo La Fornace >> og Cascina Reina >>, for at nævne de bedste af områdets spisemuligheder.

Santuariets Facebookside >>
Santuariets hjemmeside >>
Viale Papa Giovanni XXIII
24043 Caravaggio (Bg)

FOTO: Santuario di Caravaggi

Ferielejlighed til tre i centrum af Milano

Nyrenoveret lejlighed i Milanos centrum med ideel beliggenhed for alle, der ankommer til Malpensa Airport. I gåafstand til Fiera City Messen, og kun otte minutter fra Cadorna togstationen.

Stuelejligheden (ingen trapper) er indrettet som et open space miljø i en bygning fra slutningen af 1800-tallet lige over for byens smukkeste park.

ferielejlighed_francesca_milano_1
Lejligheden, der ligger i et roligt område, har et stort soveværelse med tre sengepladser, forstue med køkken samt bad med stor brusekabine. Der er aircondition.

…artiklen fortsætter under annoncen

Ved den nærliggende triumfbue findes byens bedste steder til happy hour (all you can eat for e drinks pris), og der er ligeledes et stort udvalg af restauranter og indkøbsmuligheder i lokalområdet.

ferielejlighed_francesca_milano_3
Foran lejligheden findes en stander Bikemi (kommunale cykler), der giver mulighed for at cykle rundt i hele centrum, og komme til Domkirken på få minutter.
Et af de flotteste museer for design og kunst, La Triennale, ligger 3 minutters gang fra lejligheden.

Introduktionspris indtil 10. oktober 2016 på kun € 90,00 pr. nat for hele lejligheden.

Ved siden af lejligheden har den danske maler Claus Larsen sit atelier.

Vi taler dansk, engelsk og italiensk.
For yderligere informationer kontakt venligst Francesca på +39 3923136846.

ferielejlighed_francesca_milano_2

Smagen af Rom – 13 romeres kulinariske favoritsteder

NY BOG OM ROMERSKE RESTAURANTER, MADBUTIKKER, VINBARER M.M.
Man kan aldrig få for mange informationer om at finde gode restauranter i Rom, og slet ikke når det er de lokale, der får lov til at guide dig gennem byens både kendte og mindre kendte kvarterer.

mette_kenneth_rem_hostaria_romana_taverna_ripetta

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem har fulgt i 13 romeres og tilflytteres fodspor og lokket deres lokale favoritter ud af dem.
Mette Rem har boet i Rom i ti år, hvor hun blandt andet var Politikens Italienskorrespondent, og hun har smittet sin mand Kenneth med den italienske bacille.

…artiklen fortsætter under annoncen

De 13 venner er både indfødte romere og adoperede romere, som man kalder tilflyttere fra andre egne af Italien.
De giver dig deres bedste bud på ikke bare restauranter, men også på isbarer, madbutikker, pizzeriaer og vinbarer i lige netop deres romerske kvarter.

– Vores tanke er, at bogen skal hjælpe turister til at finde det ægte og autentiske Rom, hvor turistbusserne ikke holder i kø, fortæller Mette Rem.

I bogen finder du også seks klassiske romerske opskrifter, som for eksempel Tagliolini Cacio e Pepe, Bucatini all´AmatricianaCarbonara og Osso Buco alla Romana , der er meget forskellige fra den milanesiske Osso Buco.

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM - 13 LOKALES FAVORTISTEDER

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem arbejder på lignende kulinariske guider fra Vendig, Firenze og Milano.
Du kan også følge parret på www.detitalienskekøkken.dk

mette_kenneth_rem_smagen-af-rom-600x600“Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder” udkommer 10. marts 2016
Pris 199 kr.
160 sider illustreret med farvefoto
www.egolibris.com

Spaghetti Aglio Olio – spaghetti med olivenolie, hvidløg og chili er en anden romersk klassiker

 

Tre ferielejligheder i Rom – de kan også købes!

Gianfranco har i mange år lejet tre ferielejligheder ud i Rom.
Nu vil han gerne sælge lejlighederne, men indtil da udlejer han stadig til turister, der vil besøg Rom.

LINK:
Ferielejligheder i Rom >>

Er du interesseret i at købe, så skriv til Gianfranco her – også på dansk:
gianfrancobgn@tiscali.it

…artiklen fortsætter under annoncen

ferielejlighed_rom_gianfranco_belvedere
Belvedere Lejlighed 
ferielejlighed_rom_gianfranco_vatikanet
Vaticana Lejlighed
ferielejlighed_rom_gianfranco_lavinia
Lavinia Lejlighed
Trastevere område:
En klassisk møbleret lejlighed med dejlig terrasse og udsigt.
Hold dig væk fra støj og kaos, nyd en rolig ferie på Belvedere lejlighed i Trastevere.Meget god transport og lokale restauranter.
Vatikanet:
Denne elegante lejlighed er beliggende nær de berømte Vatikanmuseerne og Peterskirken.Dekoreret med antikke møbler og marmorgulve.Fremragende forbindelse med tog, metro og busser.
Lavinia er en fantastisk mulighed for dem, som ønsker at nyde havet side af Rom.Det tager omkring en time at komme dertil, og det er virkelig fantastisk.
Hos Lavinia kan folk nyde det rene Middelhavet.

ferielejlighed_rom_gianfranco_belvedere_2
ferielejlighed_rom_gianfranco_lavinia_2
ferielejlighed_rom_gianfranco_vatikanet_2
Ferielejlighed i Pigneto-kvarteret i Rom >>

italiamo-logo

Feriebolig: Casa Krøyer på Amalfikysten

Bo i malerisk hus ved Ravello på Amalfikysten.
Det antikke byhus Casa Krøyer fra 1600-tallet ligger i gåastand fra Ravello og middelhavskysten.
Huset blev restaureret i 2010.

feriebolig_casa_krøyer_5
Casa Krøyer ligger i en stille gade 50 trappetrin fra vej, hvor der er mulighed for gratis parkering.
Der er panoramaudsigt over Amalfibugten.

feriebolig_casa_krøyer_2
…artiklen fortsætter under annoncen

feriebolig_casa_krøyer_4
Huset ejes af dansk ægtepar.
I 1890 blev huset malet af den danske guldaldermaler P.S.Krøyer.
Billedet hænger på Statens museum for kunst i København.

Udlejes fra april til opktober.
Priser fra € 600 til € 800 pr. uge.
LINK: Casa Krøyer >>

Tagterrassen på Casa Krøyer

ravello_casa_krøyer_terrasse_1
ravello_casa_krøyer_terrasse_2
Læs mere på italy.dk:
DEN KOMPLETTE GUIDE TIL AMALFIKYSTEN >>

feriebolig_casa_krøyer_3
feriebolig_casa_krøyer_1

italiamo-logo

 

 

Ferieboliger i Toscana, Umbria og på Amalfikysten for flere generationer eller familier

italiamo.dk & italy.dk får jævnligt forespørgsler om større ferieboliger med plads til flere generationer eller flere venner og familier.
Der efterlyses også ferieboliger med f.eks. kogekone, der kan klare nogle af de fælles måltider.

Danske udlejningsbureauer kan være behjælpelige:

Elisabeth Hjorth fra Danitalia >> hjælper gerne med at finde den rette feriebolig.
InItalia lavede i slutningen af 2015 denne side om ferieboliger til “Generationsferie” >>:

Den 11. januar 2016 landede denne lange liste over ferieboliger i blandt andet Toscana, Umbria og Amalfikysten med op til 15 sovepladser i min postkasse.
Bureauet Wacavilla >> har masser af skønne større feriesteder med god plads og egen pool.

Tá et kig – her er 9 smagsprøver med plads op til 18 personer:

BELLOSGUARDO ligger i Pisa-provinsen i Toscana
Villaen har plads til 8 personer i fire værelser, der alle har eget bad.
Priser fra  € 6.979 pr. uge

vacavilla_bellosguardo_generationsferie_italien
…artiklen fortsætter under annoncen

PALAZZO ROSADI ligger i Arezzo-provinsen i Toscana
Villaen har plads til 12 peroner i 6 værelser, der alle har eget bad.
Priser fra € 2.191 pr. uge
vacavilla_palazzo_rosadi
VILLA INFINITO ligger i Chianti-distriket i Toscana
Villaen har plads til 14 peroner i 7 værelser, der alle har eget bad.
Priser fra 4.368 pr. uge
vacavilla_villa_infinito
VILLA IDILIO ligger på Amalfikysten i Campania
Villaen har plads til 6 til 8 personer i 3 værelser, der alle har eget bad
Priser fra € 3.003  pr. uge
vacavilla_villa_idillio_generationsferie_italien
TORRE ANTICA ligger i Chianti-distriket i Toscana
Villaen har plads til 16 personer i 8 værelser. Der er 7 badeværelser.
Priser fra € 6.041 pr. uge
vacavilla_torreantico
VILLA FONTANICCIO ligger ved Trasimenosøen i Umbria
Villaen har plads til 14 til 18 personer i 7 værelser. Der er i alt 7 badeværelser.
Priser fra € 5.201 pr. uge
vacavilla_villa_fontanicchia
TORRE SAN PANCRAZIO ligger på Argentario-halvøen i Toscana
Villaen har plads til 9 personer i 4 dobbeltværelser og 1 enkelstværelse, der alle har eget bad.
Priser fra € 12.502 pr. uge
vacavilla_torre_san_pancrazio
VILLA LE NUVOLE ved San Gimignano/Volterra i Toscana
Villaen har plads til 6 personer i 3 værelser, der alle har eget bad.
Priser fra € 1.883 pr. uge
vacavilla_villa_nuvola
VILLA MAMBRINO ligger pè Amalfikysten i Campania
Villaen har plads til 12 personer i 6 værelser, der alle har eget bad
Priser fra € 5.502 pr. uge
vacavilla_villa_mambrini…og mange flere på hjemmesiden Wacavilla >>

italiamo-logo

Sicilien: 2 ferielejligheder i tomat- og vinparadiset Pachino

“Lemon & Tomato” – ferielejligheder på Sicilien
lemon_tomato_pachino_sicilien_12

Ferielejlighederne “Lemon & Tomato” består af entré, stue-spisestue, stort spisekøkken, tre soveværelser, to badeværelser og en stor balkon. Lejlighederne er på første og anden sal i en lille og rolig ejerlejlighedsbygning i området “Tre Colli”, et nyt boligkvarter i byen Pachino.lemon_tomato_pachino_sicilien_6
I området er der flere supermarkeder, som nemt kan nås til fods på et par minutter. 10-15 minutter i bil nok til at nå både byens centrum af Pachino, og fiskerlandsbyen Marzamemi.

lemon_tomato_pachino_sicilien_15
I nærheden er der mange vidunderlige frie strande.
Lejligheden er møbleret med nye møbler til komfortabelt at rumme op til 5 personer.
Der er  klimaanlæg (skal betales separat efter forbrug).
Der er gratis parkering på gaden foran.

lemon_tomato_pachino_sicilien_1
En parkeringsplads er tilgængelig i gården. Med et lille bidrag, hvis man ønsker det, kan man leje en lukket garage.Vi er personligt til stede ved ankomst og afrejse til aflevering af nøgler osv.

Derudover tilbyder vi hjælp mht oplysninger om, hvordan man kommer dertil, hvad man kan se og gøre i det omkringliggende område, samt andre praktiske oplysninger (hvor man kan finde supermarkeder, vaskerier, apoteker, lægevagt, osv.). Kvarteret er roligt, og der er gode, brede gader.

Den største turistattraktion på stedet, er havet og mange vidunderlige gratis strande, (anbefales for eksempel til familier med børn), og store dele af kysten med klipper, der ideel til dykning. I denne sammenhæng kan man heller ikke gå glip af naturreservatet Vendicari, øerne Capo Passero og Isola delle Correnti.

En tur i bil til forskellige centre med historisk og kulturel interesse, såsom for eksempel den smukke og historiske by Siracusa og de senbarokke byer i Noto, Modica, Scicli, Ragusa. Nogle ture kan også nemt gøres med offentlig bus.

Endelig skal det bemærkes, at Pachino er berømt for sine landbrugsprodukter (vin Nero d’Avola stammer herfra, cherry tomater og meget mere), mens i den nærliggende fiskerlandsby Marzamemi og Porto Palo kan man altid smage frisk fisk.

Der vil være en “velkomstpakke” i lejligheden med en pakke kaffe/te, en liter mælk, en pakke “morgenkager” samt mineralvand.
Envidere vil der være ingredienser og opskrift på dansk til en typisk sicilansk pastaret, så man hurtigt kan komme til at “smage” samt nyde at kokkerere i det sydlige.
Vi tilbyder yderligere flere af egnens “hverdags” opskrifter.

Ankomst tid: efter aftale.
Afrejse: ved 11.30 (udveksling af nøgler, aflæsning og betaling af evt. forbrug af klimaanlæg).

Se venligst siden med priser, der er forskellige for enkelte persone eller grupper på 5 og forskellige i årets løb!

Lejligheden skal efterlades ren og i orden, som ved ankomsten (evt. rengøring efter aftale)
Der bedes om ikke at ryge indendørs af hensyn til kommende gæster.
Der er en indholdsfortegnelse af alle ting i lejligheden.
Med reservationen bedes man meddele data for kontaktperson for check in / out.

Flere billeder af lejlighederne >>Kontakt og information:
E-mail: feriepachino(at)gmail(dot)com

Læs mere om Siracusa – en del af Verdens Kulturarv – på italy.dk >>

Iseo-søen: Ferielejlighed til salg

Ny lejlighed med søudsigt til salg:
2 værelses lejlighed fra 2009 i “Resort Baia Degli Angeli”
med fælles swimmingpool og udsigt over Iseo Søen.
Lejligheden er på 50 m2 og består af:
Stue i forlængelse af køkken
Soveværelse med dobbeltseng og stort garderobeskab
Badeværelse med vaskemaskine og bruseniche
Hems med endnu et soveværelse med dobbeltseng
Hele lejligheden er istandsat i 2014, og er indrettet med helt nye møbler fra Mondo Convenienza.
De årlige udgfter er ca. 700 euro som omfatter gartner til fælles arealer, EL, vand, varme, poolmand samt forsikring af ejendommen.Læs mere om Iseo-søen på italy.dk >>Derudover kommer årlig udgifter som ejendomsskat (IMU) på  400 euro samt renovation (garbage på 50 euro)
Lejligheden er beliggende i Parzanica og der er ca 30 minutters kørsel fra Bergamo lufthavn hvor Ryanair flyver til.
Tog kan tages fra byen Rovato som ligger ca 30 min. fra lejligheden, og kører til Milano på 1 time og Venedig på 2 timer.
Skisportsstedet Montecampione ligger ca 50 minutter fra lejligheden.
Pris 150.000 euro
Henvendelse til:
Ann-Louise Harlev
0045 22504341