Spis med Sofie og Domenico i Rom – The Eatery

Drømmer du om en italiensk ferie med endeløse langbordsmiddage under pergolaen. Med lækkerier fra det lokale marked, pølser, prosciutto, ost, hjemmerullet pasta i meter vis, porchetta, fisk på grillen og vin i rigelige mængder, hjemmebagt brød og skønne desserter?

Italienske Domenico og danske Sofie bor i Rom, og mad er deres altoverskyggende lidenskab.

Sammen driver de et populært madprojekt The Eatery in Rome >>, hvor de arrangerer pop-up middage og kogeskole i deres hjem i Rom.

…artiklen fortsætter under reklamen

Domenico er opvokset ved stranden i Tropea i det sydlige Calabrien. og Sofie er fra Gilleleje i Nordsjælland.
Sammen skaber de unikke madoplevelser.

De laver alt fra det klassiske, rustikke og sæsonbetonede italienske køkken til det mere moderne og raffinerede anno 2018.

Book din private ferie-kok i Toscana og Umbria

Har du lejet en villa under den umbriske sol, i de toskanske bakker, ude ved kysten eller måske et byhus i en lille landsby i bjergene, og har du lyst til at holde ferie i stedet for at stå i køkkenet?

Vi sørger for, at I kan nyde ferien uden at spekulerer på indkøb, madlavning, servering eller opvask.
Læn jer tilbage nyd ferien og hinanden imens vi står i køkkenet og tilbereder skøn hjemmelavet italiensk mad lavet af friske råvarer fra det lokale marked.

Pastaekspert og kagemager

Domenico har 25 års erfaring i det italienske køkken og er en mester ud i alt fra lækre antipasti til hjemmerullet pasta som tortelli, angolotti til spaghetti alla chitarra, orecchette og lasagna. Han fremtryller også skønne lette grønsagsretter af sæsonens råvarer, lækre retter af fisk og skalddyr og kød på grillen.

Sofie laver de mest vidunderlige desserter fra tiramisu, panna cotta, hjemmelavet is og kager, samt langtidshævet surdejsbrød og foccacia.

Alt bliver tilberedt fra bunden af friske sæsonbetonede råvarer dyrket af små lokale producenter.

Sofie og Domenico tager sig tiden til at finde frem til områdets bedste producenter og sammensætte en menu som passer til dig og din families behov og ønsker.

Skriv til Sofie og få en snak om jeres kommende ferie i Italien.

Madkurser i Rom eller i din feriebolig

Sofie og Domenico er vant til at afholde pasta- og madlavningskurser i deres køkken, så har I lyst til at arrangere en hyggelig eftermiddag i køkkenet med resten af familien.

Kontakt:
Eatery på Facebook >>
Email – sofie (at) theeateryinrome.com

Piemonte: Stjernemad, med og uden Michelin

Michelinrestauranten 21.9 og det familiedrevne Trattoria Tre Rii befinder sig i helt forskellige prislag, men kærligheden til Piemontes råvarer og traditioner er den samme.
I Piemonte spiser du godt for både 30 og 300 euro. Vælg selv.

STJERNEMAD:
Flavio Costa overtog restaurant- og hoteldriften på den 550 år gamle vingård Tenuta Carretta i foråret 2016.
Vingården, hvis 35 hektar vinmarker ligger rund om gården som et naturlig anfiteater, ejes af textil- og tøjgiganten Miroglio Group. Den ligger ved landsbyen Piobsi d´Alba i Roero vindistriktet ganske få kilometer fra Nutella- vin- og ikke mindst trøffelbyen Alba.


Flavio Costa foran indgangen til Tenuta Carretta

…artiklen fortsætter under reklamen

Veninden og jeg havde trøflet os igennem det velduftende trøffelmarked inde i Alba, da vi satte os til bords i restauranten, der hedder 21.9 og er opkaldt efter den dag, hvor Flavio Costas tvillingedøtre blev født. Vores appetit var ikke til en hel menu, og det passede ikke helt restaurantchefen. Det lod vi os dog ikke mærke med…

Hav og bakker på menuen

Flavio Costa er oprindeligt fra Ligurien ved Middelhavet, og fik sin første Michelinstjerne i 2002 på restauranten Arco Antico i kystbyen Savona.
Siden åbnede han restaurant 21.9 i Albissola Marina, der fra marts 2016 flyttede til Piemonte. Michelinstjernen fulgte med i november 2016, og blev bekræftet i november 2017.

Det er derfor ingen overraskelse, at menukortet også indeholder en omfangsrig fiskemenu, selv om Piemonte er en af de få italienske regioner uden adgang til havet.
Menuerne koster fra beskedne 50 euro og opefter. Skal der i sæsonen 20 gram tynde friskrevne hvide trøffelskiver fra området ovenpå retterne ender trøffelmenuen på 210 euro.

Vi insisterede på den lokale hvidvin

Vi var kun småsultne, og havde derfor en lille disputs med overtjeneren, der – diskret, men alligevel – lod os forstå, at vi var plebejere, da vi insisterede på at drikke vores yndlingshvidvin fra markerne udenfor restauranten, før vi havde bestemt os for menuen.

Den lokale hvide Arneis drue er flagskibet i Roero, der de seneste år  også har markeret sig med den røde Roero, hvis basis er Nebbiolodruerne.
Tjeneren forsøgte at overbevise os om, at hvis vi nu ville spise fisk, så duede Arneis ikke, fordi Piemonte ikke har sit eget hav. Vi insisterede, og bestilte Carretas egen, og ualmindelig gode, Arneis Cayega, der også kan erhverves i vingårdens butik for 12 euro per flaske.


Som appetizer smagte vi én af Flavio Costas specialiteter:
Puré af trompetsquash med blæksprutte og kandiseret appelsin.
En ualmidelig delikat komposition.

Derefter måtte jeg tage tilløb i flere omgange for til slut at ødelægge den smukke anretning af Piemonte-specialiteten med tynde skiver af det lokale Fassone-kvæg, tilsat sorte trøfler og porrekreme. Ja, vi er nogle, der simpelthen ikke kan få trøfler nok.


Selv uden trøflerne ville retten have været små himmerigsmundfulde

Min ikke så sultne kollega fik marinerede spareribs på kål, mens jeg fik en af de bedste pastaretter længe.

Tortellini med sorte trøfler og indkogt Martini. Ingen kan som i Piemonte lave pastadejen så tynd og delikat, at den bogstaveligt talt smelter i munden.

Vi afsluttede vores i grunden efter piemontesiske forhold minimåltid med mignon-kager, og nød at vi udover foto havde talt sammen under hele måltidet.
De to andre par i restauranten havde stort set ikke kigget op eller på hinanden, men var mellem indtagelsen af retterne udelukkende optaget af hver deres mobiltelefon.


Hvide “damekys”, crunchy chokoladetrøffel, pebret hindbær, og en fjerde hapser, vi kom til at spise, inden jeg fik taget foto…

Måltidet kostede os 96 euro.
Det var så absolut Michelinstjernen, pengene og tiden værd, inklusiv vores lille vindisputs med overtjeneren 🙂


Efterår i vinmarkerne ved Tenuta Carretta.

MAMMA-MAD:

Dagen efter skulle der arbejdes, men en frokostpause skal der til.
Vi snuppede den  lille Panda, og kørte ud i det smukke Roero-landskab på en solskinsdag i november med høj himmel.
 

I landsbyen Canale, hvor Osteria dell´Enoteca med Davide Palluda > i køkkenet også kan bryste sig med en Michelinstjerne, tog vi en pause.
Det skulle have været en kaffepause, men blev i stedet til – ja, vi er nok lidt plebejeriske, veninden og jeg – to cola på 25 centiliter flasker. Vi er nogle, der er så fundamentaliske, at vi tror på, Cola smager bedre på glasflasker.

På jagt efter Mammas gryder

Jeg klikkede ind på Google Maps, og slog min restaurantnæse til.
Veninden og jeg var enige om, at efter tre dage med stjernemad var det tid til Mammas gryder. Om aftenen ventede der os nemlig rejsens vildeste måltid hjemme hos Flavio Costa på Tenuta Carretta: En menu på basis af Champagne, kaviar, østers og skyer af den hvide trøffel fra Alba…

Min restaurantnæse var os nådig.
Klokken 12.50 havde vi parkeret Pandaen på en fyldt parkeringsplads i en lillebitte landsby, og begav os ind i baren på Trattoria Tre Rii tæt ved Monteu Roero.

“Har i reserveret?” spurgte datteren, og vi blev bange for at ende med uforløst sult.
Heldigvis var en gruppe på fire af de lokale kun to den dag, og vi ventede med et glas Arneis hos farmand i baren, mens maden blev gjort klar.
“Et lille eller et stort glas?”, spurgte han.
Vi bad om et lille, og fik et fyldt glas uden stilk.
Vinsnobber ville sikkert lave grimasser, men vi drak med glæde, og der var nok til hele vores arbejdsfrokost.

Vi fik igen Carpaccio af den lokale Fassone kvægrace, med Grana Padano ost i skiver.
Jovist smager det godt med porrekreme og andet, men den helt enkle udgave har i den grad også sin berettigelse i det piemontesiske køkken.

Min veninde valgte derefter Piemonte specialiteten Kalvetunge med den lokale grøn sauce tilberedt med hvidløg, persille, ansjos, eddike, olivenolie og daggammel brødkrumme.


Kalvetunge med Salsa Verde er ikke verdens smukkeste ret at fotografere, men en ren nydelse for smagsløggene i Piemonte.

Så var det min tur til endnu en Piemonte klassiker.
De tynde pastastrimler Tajarin, som eksperter fabrikerer af 30 æggeblommer til ét kilo mel. Dét er forklaringen på, at pastaen smelter på tungen. Jeg fik den med ragú af Fassone, og kødsovsen var nøjagtig så delikat og blid i smagen, at pastaen kom helt til sin ret,

Vi sluttede af med den rituelle espresso kaffe, og var lykkelige i mave og sjæl, og næsten en del af familien, inden vi kørte tilbage til Tenuta Carretta for at lade op til aftenens middag.

Pris for alle herlighederne: 30 euro.

Trattoria Tre Rii, Frazione Tre Rivi, 16, 12040 Monteu Roero CN – 0173 90152 – åben til frokost. Lukket fredag. Middag kun lørdag og søndag.

Mere om Roero:

René Redzepi modtog i juni 2014 Roeros Køkkenhavepris, og sagde ved den lejlighed om gastronomien i Piemonte >>:
“- Man kan ikke andet end elske et land, hvor man bruger 40 æggeblommer for hvert kilo mel til at lave den bedste pasta, jeg nogensinde har smagt, og derefter ikke spilder, men bruger æggehviderne til skønne desserter. 

Stjernekokke: Franco Madama “maler” mad-malerier

Franco Madama var en af de 28 kokke, der blev kaldt op på scenen, da Michelin Guiden den 15. november uddelte nye stjerner til italienske restauranter i Parma. Han lider ikke af Janteloven, og stjernen var efter hans mening helt velfortjent.

– Der er ingen i Italien, der gør som jeg gør. Jeg maler malerier, fortæller han, da jeg fanger ham og hustruen Elena ved dessertbuffetten på Regio Teatret i skinke- og ostebyen på Po Sletten.

franco_madama_og_elena

Elena er ikke for ingenting kunstlærer, og kunst er bindemidlet i et ægteskab, siger de samstemmende.  Elena er blevet boende med de to børn i Modena, mens Francos bolig fem af ugens syv dage er et værelse på hotellet i Rom.
– Vi ville heller ikke have råd til at bo i nærheden af Via Veneto, griner Elena.

40-årige Franco Madama er oprindeligt fra Bologna, og fik sin første stjerne med sin egen restaurant ‘Inkiostro’ i 2013. Og det tog ham altså blot ni måneder at få sat en Michelinstjerne på restaurant Magnolia på det femstjernede Grand Hotel Via Veneto i Rom >>.

franco_madama_magnolia_centurion_table
Vil du sidde med udsigt til atelieret/køkkenet, så hedder bordet “Centurion Table”

På mobilen finder han et foto af et af sine ‘madmalerier’, og heldigvis er retten – eller maleriet om man vil – ét af de foto, som Mangolia sender mig.
Titlen er “Korn”, og retten illustrerer en majsmark, hvor man kan se de orangerøde valmuer, der sniger sig ind på markerne.

franco_madama_grano

– Jeg laver moderne kunst, og ja, det er abstrakt kunst, forklarer Franco.

..artiklen fortsætter under annoncen

FASTE MÅL FOR “MALERIERNE”
Franco Madama mener det med kunstværkerne så alvorligt, at hans mål er at servere alle sine retter med standardmålene 10×10, 10×20, 20×40 og 40×60 centimeter. Bare rolig, den sidste størrelse er til et helt bord.

franco_madama_nel-blu
Titlen på denne ret/maleri er “Nel blu”, og det blå må være havets frugter…

I Michelinguidens begrundelse for tildelingen af stjernen står der, at “den nye chef har en moderne og kreativ stil: serveringen er ukonventionel og meget præsentabel …som malerier, som ægte kunstværker“.

franco_madama_muschio
“Muschio” – Mos

Tag et kig på Magnolias menu her i efteråret 2016 >>.
Restauranten er aftenåben fra tirsdag til lørdag.

franco_madama_tortello-racing
Tortello Racing

Kunstneren på arbejde
franco_madama_working

Flere foto fra Magnolia
franco_madama_magnolia_tiseneria

franco_madama_magnolia_signature_cocktail

franco_madama_magnolia_gallery1

franco_madama_magnolia_confetteria

 FOTO: Privatfoto & Grand Hotel Via Veneto

Når otte Michelin-stjerner leverer cateringen

Den 15. november offentliggør Michelin sin røde restaurant- og hotelguide. I år blev den italienske udgave for første gang præsenteret i Parma >>, der ligger i “Food & Motor Valley” >> syd for Po-floden. 
Præmieringen foregik i byens smukke Teatro Regio, og Italien beholder også i 2017 sine otte 3-stjernede Michelin-restauranter.  I alt er der 343 italienske restauranter med Michelin-stjerner. 294 restauranter med én stjerne, 41 med to stjerner, og altså otte med tre stjerner.

stjernekokke151116_teatro_regio2
“De nye kokke med én stjerne”: Èn for én blev de kokkene kaldt op på scenen på Regio teatret i Parma. Der er 28 nye restauranter med en Michelin-stjerne i den italienske 2017-udgave af “den røde”.

Efter præmieringen var der frokostbuffet, hvor vi begyndte i det franske med Champagne, og Den Gule enke Flød i liflige strømme…
.stjernekokke_151116_00_champagne

PARMAS “GULD”
Forretterne var ikke uventet “fingerfood” fra lokalområdet, nemlig papirtynde skiver af en super Parmaskinke, og stykker af  24 måneder Parmigiano Reggiano.

stjernekokke_151116_01_parmaskinke
Den smager bedst med fingrene, tro mig.stjernekokke_151116_02_parmaskinke

…artiklen fortsætter under annoncen

Parmigiano Reggiano direkte fra en overskåret osteform. Det bliver mellem 18 og 20 kilo ost.stjernekokke_151116_03_parmigiano_reggiano

“Tosono” er forstadiet til Parmigiano Reggiano >>. Det er den helt friske osteform på kun syv måneder, der stadig ikke må kalde sig Parmigiano Reggiano.

stjernekokke_151116_04_tosone_frisk_parmigiano_reggiano

FULDKORNSPASTA FRA BARILLA SOM FØRSTERET-PRIMO PIATTO
Verdens største pastafabrik Barilla bor også i Parma. De blå pakker med pasta er den klassiske og velkendte udgave lavet af durumhvede, men det var “den brune linje” med fuldkornsmel, der blev serveret den dag i Parma.  Det bliver bare aldrig helt så godt som 100 procent durummel. “Pasta integrale” får aldrig den helt rigtige “al dente” konsistens.
stjernekokke_integrale_pomodorini_tonno_olive_melanzane
Fuldkornspastaen blev serveret med tun, små tomater og fiturestegte auberginestrimler.
Nogle siger, man kan vænne sig til det. Man kan også vænne sig til “3-Stjernet Salami” og andre hævder, Bernaise skal smage som Knorr´s. Sådan er der så meget…
Jeg overlevede, og kokkene var mere end nydelige. Øjet skal jo også mættes.

stjernekokke_151116_05_fuldkornspasta_barilla

Så var det tid at besøge Massimo Spigaroli fra Antica Corte di Pallavicino >>.
Godset, der oprindeligt er fra 1400-tallet, er i dag også et lille hotel, samt ikke mindst et landbrug, der leverer råvarerne til både gourmetrestauranten Antica Corte og til den traditionelle lokale restaurant Il Cavallino Bianco. Det hele befinder sig på og lige bag ved digerne umiddelbart syd for Po-floden i Piacenza provinsen. Spigaroli-familien overtog godset som en ruin i 1990, og Michelin-stjernen kom i 2011.
Massimo Spigaroli er også præsident for Culatello Konsortiet. Culatello, der er lavet af det inderste og møreste stykke af en griseskinke >> hænger i hundredvis og lagrer i godsets kældre.
Til Michelin-præsentationen serverede Spigaroli ikke uventet et par retter, hvor godset selv leverede råvarerne:
Her tilberedes porcherede æg fra egne høns. De blev serveret på en bund af kartoffelmos med friskrevne sorte trøfler fra området.

stjernekokke_151116_06_eggs

stjernekokke_151116_08_porcheret_aeg_troeffel

Den anden ret var kogt “spalla”, altså det stykke ret fede kød, der sidder over grisens forben. Hertil var der kål fra køkkenhaven. Massimo Spigaroli er trofast mod lokale traditioner, og i hans køkken er en del af kunsten at bruge alle dele af både planter og dyr. Det smagte forrygende.

stjernekokke_151116_09_spalla_kaal

Desserterne stod eleverne fra den kendte kokkeskole ALMA >>, der ligger i Colorno ved Parma, for.  Den gule mangodessert bekræftede bare min helt personlige ide om, at mango er en gave for et måltids søde afslutning.  Chokoladedesserten med pistacienødder fra Bronte på Sicilien gjorde sig også godt, mens nummer tre i rækken var en lidt forvirrende omgang med hele seks forskellige citrusfrugter.  Frugttærten med nougat smagte jeg igen til middagen. Alt i alt gjorde kokkeeleverne dagen igennem “una bella figura” – en god figur.

stjernekokke_151116_10_desserter

Efter frokostbuffetten blev pressekorpset sendt ud for at opleve Parmas gastronomiske herligheder. De fleste valgte at smage på skinke eller parmesanost, men jeg  hoppede med de asiatiske og kinesiske kolleger på smagningen hos olivenolieproducenten “Coppini Arte Oleari”.
Det er der naturligvis en artikel på vej om…

FLERE PRÆMIER OG 8-STJERNET MIDDAG PÅ PALAZZO PILOTTA
Ved siden af Teatro Regio ligger byens store palads fra 1583 med navnet Pilotta. Navnet stammer fra spanske soldater, der under en okkupation af området spillede kuglespillet pelota i paladsets indre gårde.
Inde i paladset ligger et imponerende teater i træ fra 1618, der har navn efter Farnese-familien.
Her var der om aftenen den 15. november uddeling af to nye Michelin-anerkendelser.
Årets italienske kok under 35 år blev Federico Gallo fra La Locanda del Pilone >> fem kilometer fra vin- og trøffelbyen Alba i Piemonte, der altså både fik sin første stjerne og en ekstra anderkendelse.
29-årige Gallo var simpelthen så overvældet, at han næsten ikke kunne tale. Stjernen var han forberedt på, men den ekstra præmie kom helt bag på ham.

stjernekokke_151116_federico_galli_locanda_pilone

Den anden ekstrapræmie for kontinuerligt at have levet op til Michelinguidens stjernekrav gik til to trinde ældre herrer, nemlig de meget sympatiske brødre Valentino og Natale Mercattilii fra San Domenico i Imola >>. San Domenico åbnede i 1970 og Valentino har stået i køkkenet siden 1977. Den første Michelin-stjerne kom i 1975, nummer to med Valentino i 1977, og bortset fra årene mellem 1989 og 1999 har restauranten holdt fast i de to stjerner.
stjernekokke151116_valentino_natale_mercattilii

Efter præmiering gik vi så igennem Hertugernes malerisamling og ind i den andel del af paladset, hvor de studerende fra kokkeskolen ALMA stod pænt stillet op på to rækker. Og de var glade for komplimenterne fra gæsterne over frokostens desserter.

Inde var der hektisk aktivitet, for her ventede middagsbuffetten tilberedt af tre kokke, der tilsammen repræsenterer otte Michelin-stjerner.
stjernekokke151116_bartolini_romito_spigaroli
Hvis du kun kan tælle seks stjerner her, så har du ret. Men Enrico Bartolini står også i spidsen for to andre restauranter, der hver har fik en ny stjerne i 2017-udgaven af Michelin-guiden. Faktisk har Bartolini også en fjerde restaurant, nemlig Glam i Venedig >>.

Niko Romito fra Ristorante Reale i Castel di Sangro >> i Aquila provinsen har tre stjerner, Enrico Bartolini har beholdt sine to stjerner trods flytning af restaurant til Mudec Museet i Milano >>. Bartolini bestyrer også to af de nytildtelte stjerner, nemlig restauranterne Casual i Bergamo Alta >> (hvor Christopher Carraro styrer køkkenet), og La Trattoria Enrico Bartolini i Castiglione della Pescaia >> (hvor den daglige chef er Marco Ortolani). Den sidste af de tre stjernekokke var den allestedsnærværende og allerede omtalte Massimo Spigaroli.

CIGAR MED OVERDØVET DUE-RAGÙ
Min tyrkiske kollega og jeg besluttede taktisk, at én holdt de to siddepladser, vi var så heldige at finde, så vi selv om det var buffetservering kunne nyde retterne siddende. Mad smager nu engang bedst, når man sidder ned.
Vi smagte først “Underground Duen”, som Enrico Bartolini og hans team serverede.
En sprød “cigar” af skrællen af amerikanske kartofler med due-ragù, Parmigiano Reggiano ost og en kreme af søde røde amerikanske druer. “Asken” var  et kartoffelmelsagtigt med kulstøv. Gourmet-fingerfood kunne man kalde det, og trods siddepladsen lykkedes det mig naturligvis at spilde kremen ned af skjorten, der så heldigvis var mørkerød den aften!
Sprød skal, men duen forsvandt desværre helt i de amerikanske druer.

stjernekokke_151116_11_cigar_ragu_and

“MAMMAS” LOKALE KØKKEN VAR OGSÅ MED
Næste stop var aftenenes folkelige indslag.  Parmas turistråd benyttede lejligheden til at præsentere to af de pastaretter, området er så kendt for. Der blev kogt og serveret “Anolini in brodo” – ravioli i klar suppe – og “Tortelli di erbette alla parmigiana” – Parmatortellini med urter og smørsovs.
Det skete i røg og damp, og med synlig lokal stolthed. Og de var, som den slags skal være!

stjernekokke_151116_12_tortellini

stjernekokke_151116_13_tortellini

SORT PATTEGRIS FRA PARMA
Massimo Spigaroli og hans team havde slagtet nogle af de lokale sorte Parma-pattegrise, som går rundt på markerne omkring godset Antica Corte di Pallavicino.
– Det gør lidt ondt hver gang med de små grise, sagde han, da kokkene gennemgik deres bidrag til middagen på scenen i Farnese teatret.
– Så spis dem venligst med kærlighed, sagde han, og det gjorde vi så.
De ultramøre kødstykker blev serveret med en let majspolenta, broccoli fra køkkenhaven og friskrevne trøfler fra Mantova området.  Det var en himmerigsmundfuld. Men også kun en mundfuld, som du kan se.
Der ventede heldigvis flere retter…

stjernekokke_151116_14_sort_pattegris_parma

stjernekokke_151116_15_sort_pattegris_parma

VINEN VAR – DESVÆRRE  – BRUNELLO FRA TOSCANA
Vinene var udover den franske Champagne alle Brunello fra Toscana. Det handler naturligvis om sponsorer, men man kan godt blive lidt ærgerlig over, at Parma og Emilia-Romagna regionen ikke havde anstrengt sig for at lave pr for regionens egne vine, når der nu skulle være fest.
Vi er nogle, der elsker den brusende mørkerøde Lambrusco til næsten alt, men regionen byder i dag på mange spændende producenter, der laver både røde og hvide kvalitetsvine.
Da jeg i foråret 2015 var på tur i Parma og omegn var det også Massimo Spigaroli, der stod for cateringen. Det foregik hos vinfirmaet Monte delle Vigne >>, der virkelig kunne byde på spændende, elegante og smagfulde både hvide og ikke mindst kraftigere røde vine.

stjernekokke_151116_16_brunello

AFTENENES TOPSCORER VAR EN BURGER
“Bomba con bollito di pancetta, senape e lattuga” lyder så meget bedre på italiensk end den danske oversættelse “Bombe med kogt bacon, sennep og grøn salat”.
“Bomben” var en fristure-lynstegt sprød bolle, det kogte bacon var mørt og smagfuldt, senneppen tilpas krydret og salaten sprød og lækker.
Så lidt skal der nogen gange til for at skabe madlykke.

stjernekokke_151116_17_burger

SNEGLE OG FOIE GRAS BLEV FOR MEGET
Så var det igen Bartolinis tur til at udfordre min gane. Både den tyrkiske kollega, og den udsendte journalist fra La Stampa i Torino bekendtgjorde med forfærdede miner, at de i hvert tilfælde ikke skulle spise snegle med dressing af grøn peber.
Det gør jeg normalt heller ikke. Altså, spiser snegle.
Men det provokerer, når andre ikke tør. Så tør jeg godt. Og synes også, man skal, når man bydes…
Det var så endnu et spildt forsøg udi sneglenes kulinariske mysterier.
Jeg klarede to, og tænkte, at tanken om konsistensen ville forsvinde, når jeg “skyllede ned” den sprøde chips med foie gras.
Det virkede modsat. Men jeg konstaterede, at der var folk til middagen, der fik flere end én portion stjerne-snegle fra Lomellina ved Pavia i Norditalien.
stjernekokke_151116_18_snegle

Jeg sluttede af i godt selskab med Spigarolis græskargnocchi.
De blev serveret ovenpå en kreme af den friske Tosone-ost, garneret med sprødstegt Culatello-pølse, små markchampignon og spinatblade.

stjernekokke_151116_19_gnocchi_graeskar

På det tidspunkt af aftenen var humøret gennemgående højt, så Massimo Spigaroli og jeg lavede lige denne fjollede selfie.  Tilgiv mig, men jeg bliver overstadig både af god mad, god vin og symptatiske kokke!

stjernekokke_151116_20_massimo_spigaroli

Der var næsten ikke plads, men man har vel rygrad!
Eleverne fra kokkeskolen ALMA var også blevet mere løsslupne og tvang os nærmest til at spise alle deres desserter. Vi snuppede dog “kun” en Gianduia-chokolade og en Nougat-frugtkage, inden vi skyllede det hele ned med endnu mere Champagne. Ikke fordi vi havde brug for det, men fordi kaffekøen var for lang.

stjernekokke_151116_21_dessert_gianduia

stjernekokke_151116_22_dessert

Jeg er så heldig ofte at blive inviteret til pressemøder med mad, og generelt er jeg imponeret over, hvor godt catering kan være.
I Palazzo Pilottas stenkældre var det en fornøjelse af se, hvordan logistikken og fordelingen af arbejdet i kokkenes forskellige “boder” blev styret, mens maden blev tilberedet og/eller arrangeret og serveret.
Der blev virkelig intenst i boderne, og samtidig var der alligevel tid til at fortælle os om retterne, selv om de over 300 sultne gæster udviste de klassiske “buffet-symptomer” indtil de blev overbeviste om, at der var nok til alle.

TRE-STJERNET RISOTTO VAR ENESTE TOTALE SVIPSER
Der var kun en enkelt totalt svipset ret, som jeg ikke engang ville fotografere.
Den 3-stjernede Niko Romitos risotto med Parmigiano Reggiano ost, vanille og citron blev ellers lavet på stedet. I princippet kræver en risotto jo kun to blus.
Desværre var det en klæg, sammenklistret ikke fordigkogt masse, der smagte alt for meget af citron.
Men en enkelt risottosvipser, en due, der næsten var fløjet væk, og en underlig kombination af snegle og Foie Gras kan man leve med.
Jeg er ikke “stjernetosset”, men elsker at blive glad i maven.
Det blev jeg den dag og aften i Parma.
Det gør man faktisk altid i Parma og omegn.

MENUEN PÅ PALAZZO PILOTTA – 15.11.2016
stjernekokke151116_menu

Smagen af Rom – 13 romeres kulinariske favoritsteder

NY BOG OM ROMERSKE RESTAURANTER, MADBUTIKKER, VINBARER M.M.
Man kan aldrig få for mange informationer om at finde gode restauranter i Rom, og slet ikke når det er de lokale, der får lov til at guide dig gennem byens både kendte og mindre kendte kvarterer.

mette_kenneth_rem_hostaria_romana_taverna_ripetta

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem har fulgt i 13 romeres og tilflytteres fodspor og lokket deres lokale favoritter ud af dem.
Mette Rem har boet i Rom i ti år, hvor hun blandt andet var Politikens Italienskorrespondent, og hun har smittet sin mand Kenneth med den italienske bacille.

…artiklen fortsætter under annoncen

De 13 venner er både indfødte romere og adoperede romere, som man kalder tilflyttere fra andre egne af Italien.
De giver dig deres bedste bud på ikke bare restauranter, men også på isbarer, madbutikker, pizzeriaer og vinbarer i lige netop deres romerske kvarter.

– Vores tanke er, at bogen skal hjælpe turister til at finde det ægte og autentiske Rom, hvor turistbusserne ikke holder i kø, fortæller Mette Rem.

I bogen finder du også seks klassiske romerske opskrifter, som for eksempel Tagliolini Cacio e Pepe, Bucatini all´AmatricianaCarbonara og Osso Buco alla Romana , der er meget forskellige fra den milanesiske Osso Buco.

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM - 13 LOKALES FAVORTISTEDER

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem arbejder på lignende kulinariske guider fra Vendig, Firenze og Milano.
Du kan også følge parret på www.detitalienskekøkken.dk

mette_kenneth_rem_smagen-af-rom-600x600“Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder” udkommer 10. marts 2016
Pris 199 kr.
160 sider illustreret med farvefoto
www.egolibris.com

Spaghetti Aglio Olio – spaghetti med olivenolie, hvidløg og chili er en anden romersk klassiker

 

Brødflov og pizzasur på restaurant i Italien

Tips til at vælge rigtigt på menuen, og blive glad i maven på restaurant i Italien!
Man kan blive noget så skuffet, når man har sat sig ved bordet på en italiensk restaurant, og der lander en kurv med 2 x 2 margerinefremstillede brødpinde pakket ind i plastik og to bløde boller i en kurv.

Noget af det bedste italienske brød, jeg i lange tider har spist, var pakket om en god mortadellapølse og en lige så god skive ost… …i baren hos ”Supermarco” i Sydhavnen i København.
I Danmark behandles italiensk brød nemlig meget tit med stor respekt, også selv om udtalen af “Ciabetta” nogle gange halter. (Lær at udtale “Ciabatta” nederst her på siden)

Kedeligt italiensk brød
Hmmmm, der var ikke meget italiensk brød-fest over de to boller her!

På luksusrestauranterne er der naturligvis også kælet for brødet, men selv på halvdyre restauranter rundt i Italien kan brødet være en både hård og tør omgang.
Og husk, at brødet i Toscana er bagt uden salt!

Da manden levede nægtede han at sætte sig til bords, hvis der ikke var brød – og vin! – på bordet.
I dag klarer jeg mig ofte med nogle gode brødpinde.
Ikke dem med margarine.
Margarine er et tabuord!

Selv om jeg i en radius af 500 meter kan tælle mere end en håndfuld bagere, er brødet jeg kan købe faktisk ikke noget at skrive hjem om.

En af de mere spændende bagere i mit kvarter i Milano - og det er så det....
En af de mere spændende bagere i mit kvarter i Milano – og det er så det…

Brød fyldte fattige maver!

Manden lagde også konsekvent brødet på bordet, hvad der indtil jeg gav op førte til en del diskussioner.
Han kom dog efter flere års brødnid (!) og krummeskænderier med et bud på, hvorfor brødet ikke fik plads på tallerkenen. Hans forklaring er måske en del af hemmeligheden bag italiensk brøds nedtur i hjemlandet.
– Vi er ikke så fattige længere, at vi ikke har råd til at fylde tallerkenen med andet en brød, var hans forklaring.

Italienerne spiste ved landets samling i 1861 1100 gram brød om dagen.
I 2014 blev der kun konsumeret 90 gram om dagen per italiener.
(Kilde: Coldiretti)

Der er heldigvis lyspunkter også i min kedelige milanesiske brøddag.
I byens nye madtempel – Eataly på Piazza XXV Aprile – fik jeg for et par uger siden en fantastisk sandwich med romersk focaccia – perfekt sprød og med bid!

eataly_shopping_150116_3

…artiklen fortsætter under annoncen

Eatalys bager kan også varmt anbefales.

Og hvor er de gode grøntsager?

En anden forklaring er, at brød spiser man jo rigeligt af hjemme, så hvorfor fylde maven med dét, når man nu er ude på restaurant?

De gode årstidsbestemte grøntsager køber italienerne også ind af i stor stil, så det forklarer måske, hvorfor grøntsager ikke fylder meget på menukortene, medmindre man da er gået på vegetar- eller veganerrestaurant. Dem bliver der i øvrigt flere og flere af, specielt i de større byer.

...på det lokale marked i kvarter bugner det med årstidens grøntsager, men ikke mange af dem får plads på almindelige restauranters menukort...

…på det lokale marked i mit kvarter bugner det med årstidens grøntsager, men ikke mange af dem får plads på almindelige restauranters menukort…

De almindelige restauranter – både de billige og dem på mellem prisniveau – glimrer heller ikke ved at tilbyde spændende salater som tilbehør/contorni – til kød- og fiskeretter/secondi.

De fleste restauranter svinger sig som regel kun op til en grøn salat, eventuelt med lidt tomat og revet gulerod.

Kæmpesalater til vægtvogtende kvinder

Det arbejdende folk, og mest de arbejdende kvinder, har dog fået lov til at påvirke menukortet på mange frokostrestauranter i grønnere retning.

Man finder mange steder ”Insalatone”  – en stor salat, der så bliver til en hovedret eller eneste frokostret.
Her får fantasien og årstiderne indimellem lov til at udfolde sig med forskellige typer salat, grøntsager og måske endda frugt, frø og nødder.

Igen kan forklaringen være, at italienerne konsumerer så rigeligt friske og rå grøntsager hjemme, at når de går ud, så vil de have noget, der er mere spændende end maden derhjemme.

Statistikken viser i øvrigt, at italienernes kødforbrug er faldende, og at forbruget af grøntsager stiger, også forbruget af biologiske grøntsager, som økologiske produkter kaldes i Italien.

Kig på maden

Mit eget bedste tip til at finde ud af, om en aldrig besøgt restaurant er god eller dårlig er simpelthen at stoppe op og bruge et par minutter på først at se menukortet, som mange jo har hængende udenfor.

Overbeviser menukortet ikke helt, så kigger jeg simpelthen – så diskret som muligt, og det er ikke altid muligt – på, hvad de allerede spisende gæster har på deres tallerken.
Det kan der godt gå et par minutter med, og jeg kan godt finde på at gå videre, eller endda sulte, hvis ikke maden på gæsternes tallerken inspirerer.

Lasbichauffører er altså generelt ikke hverken gourmet´er eller foodies!

Den der med, at man på landevejen og i landsbyer kan se de gode spisesteder efter, hvor der holder mange lastbiler og varevogne, er altså en skrøne.
Personligt har jeg faktisk ikke mødt mange lastbilchauffører, der stiller store gastronomiske krav til madens standard ud over at portionen skal være så stor, at de bliver overmætte.

Så se hellere på menukort, de serverede retter og ikke mindst på gæsternes ansigter!
Man kan lære at gøre det diskret…

Problematiske retter og fabriksfremstillet Tiramisu

Det der med at glo på de andres mad gælder specielt, hvis du har lyst til Lasagne.
Lasagne kan sammenlignes med ”Mors frikadeller”, som kun Mor kan lave dem!
Det er utroligt svært at få en tilfredsstillende Lasagne undtagen på restauranter, der er berømte netop for deres Lasagna.
Pas på!

Drømmer man om en hjemmelavet Tiramisu, der bare glider ned i systemet som en drøm, skal man også lige undersøge, at restauranten laver den selv.
Rigtigt mange restauranter serverer desværre stadig meget æstetisk smukke Tiramisu, der kommer fra en fabrik.
En veltilberedt Tiramisu er som en god Lasagna aldrig helt geometrisk perfekt, når den er ægte hjemmelavet.

Personligt har jeg et par andre problematiske retter, når jeg går på restaurant.

Jeg bliver simpelthen sur, når jeg ser, at prisen for tre stykker melon og tre skiver skinke i dag koster et sted mellem 8 og 14 euro på restaurant.
Den ret foretrækker jeg hjemme, og det samme er tilfældet med tomat og mozzarellasalaten Caprese.
Det er simpelthen tyveri, når de to forretter tilberedt med de allerbedste råvarer i sæsonen koster ingenting at købe ind til i supermarkedet eller på et lokalt marked.

…og den “kedelige” pizza

Her går jeg måske i fundamentalistisk selvsving, men pizza i Italien i selskab med mange danskere kan være en plage.

Først er de fornærmede over, at der ikke er pizza med ananas, kebab, hakket oksekød, dåsemajs eller andre unævnelige ingredrienser på menukortet.

Og jeg afviser at stille mig til rådighed som tolk, når nogle fejlagtigt tror, de har ret til at tvinge en italiensk pizzaolo til at ”blande” deres pizza efter en skandinavisk ønskemodel!

Ægte italiensk pizza

Perfetto!
Og Speck-skiverne er kommet på EFTER bagningen, så er de nemlig ikke forkrøblede af +300 graders varme, men udsender en skøn duft ovenpå den brandvarme pizza….

En italiensk pizza er lige nøjagtig den kombination, hvor brød og den rette portion ingredienser er færdigbagte samtidig efter 1,5 til 2,5 minutter i en +300 grader varm ovn.
Det er kunst!
Og kan man ikke lide det, så spis noget andet!
BASTA!

PS:  Nu skrev jeg mig vist næsten så varm, at man kan bage en pizza på mig!Men jeg kan ikke nære mig for at komme med et sidste restaurant-tips:

Flyt ikke om på møblerne.
Bed altid personalet om hjælp!
Nogle af mine gæster på en tur til Ligurien sidste år kom en dag hen til mig og klagede over en  – god! – restaurant, jeg havde anbefalet til dem.
– Det beklager jeg. Hvad var I utilfredse med? spurgte jeg undrende.
– De var simpelthen så sure, bare fordi vi flyttede et bord, så vi kunne sidde i solen, svarede gæsterne.
Jeg gik siden hen på restauranten, og undskyldte på gæsternes vegne.
– Jamen, vi blev simpelthen bange først, og så sure. Lige pludselig kom der otte store og meget letpåklædte mennesker ind og begyndte at flytte ompå vores borde og stole, forsvarede ejeren sig.
Det forstod jeg godt.
Må man virkelig flytte rundt på møblerne på danske restauranter?

Udtale af Ciabatta: >>

italiamo-logo

Eataly i Milano: På madindkøb i “paradis”!

Eataly´s store butik i Milano på Piazza XXV Aprile 10 ligger i det gamle Teatro Smeraldo i Porta Nuova kvarteret ganske tæt ved metrostation Garibaldi. Åben alle dage fra 10-24.
eataly_shopping_150116_butikDa jeg besøgte Eataly i Milano den 15. januart 2016 var der udsalg med masser af produkter til 1 €.
Der er i øvrigt levende musik hver aften på den lille scene i førstesals højde på Eataly i Milano hver aften.

…artiklen fortsætter under annoncen

Her er mine kup:
Sorte italienske Venere-ris. De skal koges 35-40 minutter og pynter op på en helt almindelig risotto…
Derefter friskbagt brød. Bageriet bruger udelukkende naturlig surdej – lievito madre, hedder det på italiensk…
Et glas færdiglavet Sugo al Amatriciana til de dage, hvor det skal gå hurtigt (opskriften fra bunden er her >>)
En rød Peroni Rossa Riserva – den var god og skal helt sikker indkøbes igen…
To flasker Æblesider fra Trentino, og et par flasker juice, der var 100% lavet på frugt fra Piemonte
250 gram friske Tortellini med hvid trøffel. De skal bare serveres med smør og revet parmesanost…
eataly_shopping_150116_1Den lysegule hullede ost er en specialitet fra Lodi-provinsen syd for Milano…
To desserter, Tiramisu lavet med den mindre fede ricottaost som erstatning for mascarpone…
Bag Tiramisuen en fantastisk “single-portion” Burrata-ost fra Puglia, marmellade med solbær fra Piemonte og marmelade med appelsiner fra Sicilien, et lille glas med grøn Pistaciekreme fra Bronté på Sicilien og honning fra Po Deltaet.
Endnu noget singlemad, nemlig et par poser med små og endnu mindre friske kartoffel-gnocchi, og en hvid papirpose, hvor der var friske tagliatella fra Eatalys pastamager.
Til sidst lidt “slik” – nemlig bittesmå Anis-pastiller og krokante mandelplader.
(Blåskimmel-osten er fransk, men sådan har vi jo alle vores unævnelige svagheder.)
Alle herlighederne kostede € 53,45 – inklusive frokosten ved bageriet.
I alle Eataly-butikker kan man spise de solgte produkter på barer, restauranter, isboden, bageren osv.

Vi valgte Tricolore-sandwichen herunder, en sprød, friskbagt romersk focaccia med frisk Stracciatella-ost, en parmaskinke lagret 20 måneder og grøn salat. Èn portion var rigeligt til to personer, og inklusive to flasker mineralvand var prisen for måltidet € 8.40.
eataly_shopping_150116_3
Der er også pizzaria, fiskerestaurant og kødrestaurant på Eataly i Milano, og hver måned er en ny restaurant inviteret til at vise sine specialiteter i et lukket restaurantlokale på første sal i butikken.

Bagersvende på arbejde…
eataly_shopping_150116_bageriet
Vi afsluttede vores simple med gode måltid med dagens tilbud i konditorafdelingen – Pasticceria – nemlig en Tiramisu til € 1 pr. styk – og vi var stolte af, at vi ikke kastede os ud i de mange andre fristelser i den afdeling.
Kager…
eataly_shopping_150116_kager_1…desserter….eataly_shopping_150116_kager_2…og frugttærter af enhver slags…
eataly_shopping_150116_kager_3

Alle Eataly-butikker promoverer lokale og regionale produkter.
Her er butikkens oversigstkort over Lombardiets specialiteter – absolut ikke fuldstændigt, men en lille smagsprøve på, hvad min norditalienske regione byder på.
eataly_shopping_150116_lombardiet
Slagteren i Eataly
byder naturligvis også på Milano-specialiteten “Trippa” – komave – og da vi var forbi, var der flotter stykker kalve-kindkød og kalvetunger på tilbud.
eataly_shopping_150116_slagter
Eataly Milano har også en fristende afdeling med alle de spændende køkkenting, som du måske ikke har brug for, men gerne vil have – og hér var dagens danske indslag – nemlig “Skrub á”-handsker til at rengøre fisk eller grøntsager.
eataly_shopping_150116_skruba
Mere Eataly i Milano:
Eataly´s “Hamburgeria” >>
(alle dage 10-24)  ligger i centrum af Milano i Brian & Berry-bygningen i via Durini 28 – for enden af gågaden Vittorio Emanule langs Domkirken. Der er også en mindre Eataly-butik i bygningen.
Alle Eataly-butikker og restauranter >>
Milanos traditionelle “madtempel” fra 1883!  – butikken Peck – i via Spadari ved Domkirken  – er også et madbesøg værd >>

LINKS – mere Eataly på italy.dk:
Eataly´s butik ved Ostiense-stationen i Rom åbnede i 2013 >>
Fantastisk frokost på Ristorante Italia på Eataly i Rom (2013) >>

italiamo-logo

 

 

 

 

SMØØSHI: Dansk inspireret fusionsmad i Milano

Tredobbelt-fusionsmad:
Smørrebrød på sushi-manér med italienske råverer”
smooshi_logo
SMØØSHI >> – og italienerne udtaler det naturligvis “smooshi” – er en spændende restaurant indrettet i lys skandinavisk stil i Via Vincenzo Monti 27 tæt ved Cadorna-stationen i Milanos centrum.
( Åben tirs-søn 12-15 6 18-24 – tel. 02 7862 2016 – smooshimilano@gmail.com – også udenddørsservering )

De fleste “smøøshi´er” på menukortet kan bestilles i to størrelser til henholdsvis € 3 og € 6.
De klassiske “smøøshi” er komponeret ovenpå fire grundingredienser:
rugbrød, gul ris, majspolenta eller sorte italienske Venere ris.

…artiklen fortsætter under annoncen

Til vores aperitif inden middagen fik vi først serveret “Mini-Smøøshi på base af polenta med porre og salsiccia, og rugbrød med svampe, frisk figen og flager af pecorino-ost.
SMOOSHIE_131015_APERITIVO“Smøøshi Original” (€ 7) er restaurantens bud på en klassisk dansk laksemad med rugbrød, smør, lakserose, røde bønnespirer, radisse og rødløg.
SMOOSHIE_131015_SALMONETil trods for, at vi var seks ubeslutsomme kvinder, der absolut ikke bestilte det samme, var betjeningen både venlig, professionel og hurtig.
Blandt de originale “Smøøshi” var vi omkring “3 farvet” med tun, bøffelmozzarella fra Paestum, soltørrede tomater og let pesto”, “Svampe kreme med Canederli” fra Trentino, Speck-chips og  Pecorino-ost.
Vi smagte også “Smøøshi Gourmet” (€ 10) – rugbrød, hamburger af Fassonekvæg fra Piemonte med kreme af Tomino ost fra Langheområdet, braseret  rød Trevisana salat, sprødt bacon, karamelliseret løg og barbaquesauce.
Menukortet indeholdte i oktober 2015 også en “Chef Gourmet” med Burrata ost fra Puglia, sorte trøfler fra Norcia og Scampi rejer.
Der er også altid en dagens, suppe, vegetarmenu, børnemenu, og naturligvis også et fint udvalg af “Dessert Smøøshi”, som de to herunder med Hindbær, og Shøøshi´s udgave af klassikeren Tiramisu.
SMOOSHIE_131015_LAMPONESMOOSHIE_131015_TIRAMISUSmøøshi serverer også aperitif, har forskellige specialøl og thetyper, samt et omfattende og fint vinkort.
Som nævnt var vi seks kvinder af blandet dansk og italiensk afstamning, der sørgede for at den dygtige tjener havde rigtigt meget at se til.
SMOOSHIE_131015_PIGERNEStemningen og ikke mindst fornemmelsen i svælg og mave var absolut god efter middagen, selv om der var bemærkninger om, at det ikke var “dansk” nok, og at “røde bønnespirer ikke er helt klassisk til laksen i Danmark”, og “rugbrød er smagt bedre”…
Personligt synes jeg, eksperimentet med “Nippo-Danish-Italian-fusions-køkken” er ganske vellykket på Smøøshi.
Det fungerer med at anvende italienske råvarer – som årstidens figen og trøfler, eller scampi og italienske oste ecc. – og på den måde udvide smagsoplevelsen.
Valget af de fire baser med rugbrød, de to slags ris og majspolenta – der absolut ikke er hverken dansk eller japansk! – er både modigt, og netop en del af “fusionerne”. 
Jeg vil bestemt selv spise på Smøøshi igen. Næste gang vil jeg vælge de 6 små smagsprøver (€ 18) for at lave en slags “full immersion”. Og jeg vil også invitere italienske veninder på Smøøshi som en slags kreativ introduktion til det danske køkken.

Flere – og meget flottere foto end mine, jeg indrømmer det! – direkte fra restaurantens hjemmeside >> – hvor du også finder menu på italiensk og engelsk.

smooshi_lokale2
smooshi_mad1 smooshi_mad2 smooshie_mad3smooshi_dessert
smooshie_fire_bunde_7
-syl-

italiamo-logo

Italienske madnyheder i Danmark – oktober 2015

SUPERMARCO FLYTTER (København)
supermarco_nyt_oktober_2015Det italienske madtempel i København – Supermarco – flytter primo november ud i nye og større lokaler.
I den nye butik udvides der også med Café med friskbrygget espresso og et “smage-område” med nyheder og inspiration direkte fra Italien.
Åbningsfest fredag den 6. og lørdag den 7. november.
Den nye adresse er:
Støbegodsvej 1, 2450 København SV
supermarco_nyt_oktober_2015_kort

WEB: Supermarco

…artiklen fortsætter under annoncen

SICILIEN I ODENSE
“I Pupi Siciliano” betyder De Sicilianske Marionetdukker, og dukkerne er i denne forbindelse Antonio Parisi og Saverio Greco. De er er begge to vaskeægte italienske madører, der begge har hængt ud i og vokset op i køkkenet med “Mamma” og “Nonna” (Bedstemor).
pupi_siciliani_odenseDe skriver, at deres ambitionen er at præsentere det bedste af det italienske køkken, i en original og spændende udgave med et strejf af talent fra middelhavet.
Her er det vis på sin plads at lade billederne tale…
pupi_siciliani_retter_1_odense
pupi_siciliani_retter_2_odense

pupi_siciliani_retter_3_odense

pupi_siciliani_retter_4_odense

I Pupi Siciliani
VINDEGADE 71
5000 ODENSE C
Åben frokost og middag mandag til lørdag
WEB: I Pupi Siciliani

PARMA & PASTA FORDOBLER I KØBENHAVN
parma_og_pasta_københavnParma & Pasta  nummer 1 holder til i City 2
Telefon parma & Pasta i City 2: 26 79 11 17
Ved Staderne – Hveen Boulevard – Taastrup
parma_og_pasta_københavn2Parma & Pasta nummer 2 har netop åbnet i Tivoli
Telefon Parma & Pasta i Tivolo: 26 79 11 17
parma_og_pasta_københavn3
Måske tænker man ikke umiddelbart Parma på Posletten og pasta i samme sætning, men området har store traditioner med fx al slags fyldt pasta og pasta i ovn, udover naturligvis de skønne skinker og det gode pålæg…

Læs mere om Parma på italy.dk

Ikke bare en Food Valley – men også en dal – Po Sletten – med motorer:
Food & Motor Valley på italy.dk >>

Alt om Parmaskinker >>

 

Santa Margherita Ligure: 5 traditionelle restauranter

santa margherita ligure restauranter
La Cambusa
– Kabyssen – ligger over fiskemarkedet i Santa Margherita Ligure cirka 200 meter fra centrum i retning mod Portofino.
Via Bottaro 2 (Lystbådehavnen)
Udenfor sæsonen er der lukket torsdag
Tel 0185 28 74 10 – reservering er en god ide!

santa_margherita_ligure_testaroli_“Testaroli” er en slags pastapuder, der oprindeligt blev lavet af kastanjemel – der var og er stadig ikke plads til at dyrke korn i Ligurien.
Her er det testaroli med Pesto serveret på La Gambusa.
Når værten Luciano er i godt humør kan han godt finde på at åbne flasker med sin sabel.

Og synes Luciano ikke, der er kunder nok, så sætter han papgæster lavet af en lokal kunstner op på stolene, så der ser fyldt ud!
la_gambusa_falsk_gaest
(Fiskemarkedet lukker mellem 11 og 12 – så der er ingen ekstra “duft” på La Gambusas “dæk” lige ovenover.)

La Gambusa i 1990´erne:
la_cambusa_santa_margherita_ligure_15årsiden

…artiklen fortsætter under annoncen

Beppe Achilli – 150 meter efter La Gambusa
Via Bottaro 29
Udenfor sæsonen lukket tirsdag
Tel 0185 28 65 16
www.beppeachilli.com

santa_margherita_ligure_beppe_achilli_2

Foto fra www.beppeachilli.com

santa_margherita_il_faroIl Faro – Fyrtårnet – sidegade til via Bottaro efter Beppe Achille og La Gambusa
Via Antonio M. Maragliano 24
Udenfor sæsonen lukket tirsdag
Tel 0185 28 68 67
www.ristoranteilfaro.info

Il Faro tilbyder i 2015 en menu, hvor du vælger 3 retter til € 25
Førsteretter:
Trenette al pesto – Flad spaghetti med Pesto
Gnocchi al pomodoro – Kartoffelpasta med tomatsauce
Spaghetti alle vongole – Spaghetti med hjertemuslinger
Penne all’arrabbiata – Vrede pinde
Zuppa di verdura – Grøntsagssuppe
Andenretter:
Pesce alla piastra – Grillet fisk
Sogliola ai ferri – Grillet fladfisk
Calamaretti fritti – Fiturestegter blækspruttering
Piccata al limone – Kalveschnitzel med citron
Desserter:
Coppa di frutta fresca – Furgtsalat
Torta della casa – Husets kage
Creme caramel – Karamelbudding
Tiramisu – “Himlen i din mund”!
Gelato artigianale – Hjemmelavet is

Baicin – i centrum bag parken ved turistbådenes mole
Via Algeria 5
Udenfor sæsonen lukket mandag
Tel 0185 28 67 63
Meget lokalt – og ja, husets vin falder ikke i alles smag…

Trattoria da Pezzi – over 50 år gammelt traktørsted i det historiske centrum mellem Piazza Caprera og Piazza Mazzini
Via Cavour 21
Udenfor sæsonen lukket lørdag
Tel 0185 28 53 03
Familien Pezzi åbnede i 1964 og her holdes traditionerne med masser af hjemmelavede grøntsagstærter (Torte Salate), kikærtebrødet Farinata, Fyldte sardiner, Klipfisk og Fyldte grøntsager og det italienske farsbrød Polpettone. Meget rimelig priser.

Gastronomien i Ligurien:
5 Terre – mellem havet og bjergene med pesto, skaldyr og fisk, men også svampe og vildt >>

L´Ancora della Tortuga i Monterosso – 5 Terre >>

Fyldte ansjoser Monterosso al Mare 5 Terre

Fyldte ansjoser  – Acciuge Ripiene – er en af de mange opskrifter med ansjoser, som Monterosso al Mare  og Ligurien er berømte for…

….i den østligste ende af Liguria ligger Portovenere – Venus´ Havn – som jeg kalder den 6. af de fem landsbyer i Cinque Terre… …her er restauranten Iseo på fastlandet et must, og er tiden til det, så kokkererer farmand Giuseppe himmelsk på Locanda Lorena på øen Palmaria lige overfor Portovenere >>

Giuseppe nærmer sig de 80, men fremstiller stadig en himmelsk fiskemenu på Locanda Lorena på Palmariaøen udfor Portovenre i Ligurien

Giuseppe nærmer sig de 80, men fremstiller stadig en himmelsk fiskemenu på Locanda Lorena på Palmariaøen udfor Portovenre i Ligurien

Restauranter i hele Italien omtalt på italy.dk (2000-2015) >>