Fodbold i Italien: Find de billigeste billetter og rejser

ANNONCE

På websiden fodboldrejse.nu >> kan du sammenligne priser for fodboldbilletter og fodboldrejser til den italienske Serie A.

Det er tilstrækkeligt, at du skriver klubbens navn i søgemotoren. Derefter får du holdets kamp-kalender, og prisen på billigste billet.
Du kan gå direkte til køb af billeter fra siden, når du har valgt den ønskede kamp.

Scroller du ned ad siden kan du læse mere om holdets historie, om stadion historie og faciliteter, samt om transportmuligheder til stadion.

Når du går videre til billetbestilling kan du sammenligne priser, og også købe billet inklusiv hotelovernatning.

ANNONCE

fodbold udstilling milano san babila

Fodboldhelte: Udstilling i Milano indtil oktober 2015

I 1930 blev det først VM-mål scoret af franskanden Laurent med bolden her, der er én af over 300 udstillede genstand på udstilingen “Football Heroes” >> i centrum af Milano ( Corso Venezia 2/Metro San Babila.).
Udstillingen varer indtil 31. oktober 2015.

fodbold udstilling milano san babila
Frankrig vandt i øvrigt den kamp med 4-1.

Der er over 100 års fodboldhistorie på udstillingen.
Man vandrer rundt mellem billetter fra alle afholdte verdensmesterskaber, og kan også se den kulsorte trøje, som det italienske fodboldlandshold havde på til VM-kvartfinalen i 1938, da Italien var et fascistisk diktatur under Benito Mussolini, og den officelle nationalfarve sort.

fodbold_gazzetta_wm_2006

DET ER HELT SANDT! – VERDENSMESTRE – Sportsavisen La Gazzetta dello Sport i 2006

Sjældenheder som dommernes fløjter fra VM-finalen i Sverige i 1958, og landstræner Giovanni Ferraris kuffert fra rejsen med skib over Atlanterhavet til Vm i Chile i 1962.
Der er naturligvis også medaljer og trofæer fra de fire italienske verdensmesterkaber i 1934, 1938, 1982 og 2006.

Udstillingen er åben søndag til onsdag fra 10.30 til 20.30, fra torsdag til lørdag fra 10.30 til 22.30.
Billetprisen er 10 euro.

Mere fodbold i Milano – på italy.dk:
AC MILAN åbnede CASA MILANO med museum, shop, billetsalg, bar og restaurant i 2014 >>
Alt om SAN SIRO STADION >>
Byguide til Milano >>

Vidste du…
…at Arenaen i slotsparken bag Castello Sforzesco i Milano blev bygget på ordre af Napoleon Bonaparte i begyndelsen af 1800-tallet, og siden blev hjemmebane både for AC Milan og FC INTER

NYT AC MILANO STADION I MILANO

 I går sagde Fiera Milano (Milanos Messe) ja til fodboldklubben AC Milans forslag om at bygge et nyt stadion på den tidligere City Messe.
ac_milan_logo

FÆRDIG I 2019
Giver Milano kommune grønt lys er Berlusconi-familen og deres kinesiske partner klar til at betale 4 millioner euro i årlig husleje og investere 300 millioner euro i et splinternyt stadion, der skal stå færdig i 2019.

Det nye stadion får plads til omkring 48.000 tilskuere,og bliver konstrueret på Portello – arealet (Oprindeligt  der hvor  Alfa Romeo bilfabrikken >> befandt sig) i den nordvestlige del af Milano.

ac_milan_casa__480_1

Casa Milano ligger tæt ved Metro Lotto og San Siro stadion, og det er meningen, at det nye stadion skal ligge bagved bygningen med de løbende fodboldspillere

Det nye stadion kommer til at ligge bagved klubbens nye hovedsæde – Casa Milan >> – der blev indviet i april 2014 og også huser klubbens museum, shop, billetsalg, restaurant og bar.

De to nyeste messehaller er med i aftalen, og de skal efter planen blandt meget andet også huse et sportsgymnasium,  hoteller  og fitness- og kongrescenter. 

Der er netop åbnet to nye metrostationer tæt ved det planlagte stadion.

Efter den fremlagte plan skal det nye stadion konstrueres af ARCO,  der blandet andet har bygget Allianz Arena i München og  det olympiske stadion i Peking.

….giver Milano kommune lov er det slut med Milano på San Siro Stadion i 2019 – udntagen når der er lokalopgør mod FC Inter
ac milan italiensk fodbold

Om San Siro Stadion – på italy.dk >>

Vidste du….
…at Harald Nielsen kom til Bologna i 1961.
Bologna blev italiensk mester i 1964, og Harald var liga-topscorer i både 1963 og 1964.
…at Harald efter seks år i Bologna 1967 skiftede til Inter, der betalte en overgansum for ham på over 6 mill. kr. – den tids absolutte rekord for en fodboldspiller!
…at Harald også nåede at spille for Napoli og Sampdoria, inden han i 1970 sluttede sin karriere.
…at DBU anerkendte ikke professionelle spiller inden 1971, så Harald var udelukket fra landsholdet fra 1961. Inden da havde han dog nået spille 14 landskampe og scoret 15 landsholdsmål.

 

Italiens fodboldlandshold har spillet i blåt siden 1911

azzurri_2006

De Azurblå i 2006, da Italien vandt VM

“Gli Azzurri” kalder man det italienske fodboldlandshold, fordi holdet spiller i en klar himmelblå trøje, hvis farve man i dag kan lede længe efter i det italienske flag.

Den azurblå farve blev første gang brugt den 5. januar 1911, da Italien spillede en venskabskamp mod Ungarn i Arenaen i slotsparken i Milano.
Napoleons  Arena fra 1806 var både AC Milans og FC Inters første hjemmebane, inden San Siro Stadion i byens nordvestlige udkant blev konstrueret.

Den blå farve stammer våbenskjoldet for det italienske kongehus, Savoia-familien fra Torino. Italien var et kongedømme fra samlingen af landet i 1861 til den 2. juni 1946, hvor et flertal af befolkningen stemte ja til at landet fremover skulle være en republik
Italiens flag - Il Tricolore - havde indtil 1946 Svaoia-familiens våbenskjold indsat i den hvide farve

Italiens flag – Il Tricolore – havde indtil 1946 Svaoia-familiens våbenskjold indsat i den hvide farve

Da det italienske fodboldlandshold spillede sin allerførste kamp i 1910 var trøjen hvid og med stiv flip, og et lille italiensk flag sat på flippen. Det siges, at den hvide farve var valgt for at hædre den stærkeste italienske klub på den tid, memlig den legendariske klub Pro Vercelli.

Den blå farve kaldes også Savoiablå i dag, og kongefamiliens “Dannebrogs-kors” med blå kant blev da også syet på trøjerne, da landsholdet gik på banen i 1911 – og i øvrigt tabte 0-1 til Ungarn.

Der gik dog lidt tid inden den blå farve blev et fast indslag.
I 1912 spillede landsholdet igen i hvidt, og det samme var tilfældet ved OL i 1922, selv om den italienske olympiske komite CONI, der blev grundlagt i 1914 anbefalede den blå farve. Ved OL i 1932 i Los Angelis optrådte italienerne i blåt.

Fascismen satte også sit præg på fodbolduniformen.
Først kom det fascistiske symbol med faklen op ved siden af kongefamiliens flag på trøjerne, og en overgang i 1930´erne spillede landsholdet i den fascistiske farve – kulsort.

Scudetto Tricolore hedder det lille skjold med det italienske flag, der er på landholdsspillernes trøjer

Scudetto Tricolore hedder det lille skjold med det italienske flag, der er på landholdsspillernes trøjer

Efter 2. Verdenskrig vælger man at beholde Savoiafamiliens blå farve, men man fjerner våbenskjoldet både fra flaget og fra fodboldtrøjerne.

Fra 1947 er er altid et italiensk flag formet som et skjold på landsholdets trøje. Scudetto Tricolore kaldes det symbol.

Også de fleste andre italienske landshold anvender den azurblå farve, men der er undtagelser:

I motorsport er den røde farve så dominerende, at man ligefrem taler om “den røde sport” – la corsa rossa.

I cykelsport er den hvide farve blevet dominerende for de italienske landshold siden 1990´erne, mens vintersportsgrene som for eksempel ski ofte bruger rød og hvid som landsholdets farver.

Læs mere:
Giv mig i dag min daglige fodbold
San Siro Stadion i Milano