2020 fra kanten af espresso-koppen

Uden espresso går det ikke.
Og netop dét krævede sine krumspring i Corona-året 2020.
I visse perioder måtte Deres udsendte meget modvilligt erstatte espresso med “Bo-dum”-kaffe på Bar Balcone.

Men “vi klarede det”, som det lød under forårets total lockdown.


Dét gør vi stadig, for vi lever nu over ti måneder senere stadig i Corona-limbo, som resten af verden i øvrigt.

Lige nu, 14. januar, kan vi i Milano igen kun købe “takeaway espresso” på byens barer, fordi vi stadig er i “orange” lockdown på grund af Covid-19.

Vi har alle vore favorit espresso mærke. Min er til alle tider Illy, der stammer fra Trieste. Uden sukker, og helst dobbelt.
Jeg blev lidt skuffet, da jeg i 2007 til en pressekonference opdagede, at Andrea Illy brugte sukker i sin espresso >>.
– Ja, De har ret, man burde drikke den uden, udbrød han helt spontant, da han så mit chokerede ansigt. Og han gav mig også ret i, at espresso ér bedre i Napoli på grund af vandet, der nyder godt af vulkanen Vesuv.
Årets allerførste espresso blev den 1. januar indtaget som en slags brunch.
I højt solskin i Angera med udsigt over Maggiore Søen.
Så var året i gang på bedste vis.
Troede vi…

Artiklen fortsætter efter reklamen

#altidoptimist
I en gigatung mappe på min PC ligger der tonsvis af dokumentation, tekster, artikler og grafiske illustrationer om Corona.
Her på italiamo.dk, og på Youtube på “Canale Carlotta” kan du også læse, lytte og se meget mere om, hvordan det har været i Italien under Corona pandemien. Jeg har længe overvejet en “Corona-dagbog”, men det bliver for trist. Vi skal tro på, at vi kommer ud på den anden side.
Derfor har jeg valgt at berette om 2020 fra kanten af en espresso-kop.

Januar 2020

“Bonomi” er ét af utallige kaffebrands, man kan møde på italienske barer. Det mest kendte internationalt er nok Lavazza og Illy.
Hver by, område og region i Italien har sine egne kendte mærker. Der kan gå helt sport i at finde ud af, hvilket mærke, der “sidder” på markedet i den by eller det område, man er på besøg i.
36 brands er medlemmer af “Det italienske Espresso Institut”, og jeg kendte kun fire af dem http://www.inei.coffee/it/Aziende-associate.html

Hører den friskpressede appelsinjuice med på espressobaren. Ja, for sundhedsbølgen har også ramt her.
– Una spremuta di arancie, per favore, kan man bede om.
Man skal ikke blive overrasket over, at den friskpressede serveres med en lang ske og to poser sukker. Mange italienere synes det sunde skal forsødes lidt!

Og så er der morgenbrødet – brioche (udtalt “briosj”) i Norditalien og Cornetto i Mellem- og Syditalien. I dag er det sjældent at finde en bar med friskbagt morgenbrød. De fleste bruger “bake-off”, og mange har et batteri af Nutella, honning og marmelader, så de kan nøjes med at bage én type, og derefter fylde op efter kundens ønske.
Der begynder også at at dukke fuldkornsmorgenbrød op (integrale, står der som advarsel på skiltet!), men der kan heldigvis stadig fyldes noget sødt i dem!
Slut januar, og så kom lockdown fra den 10. marts 2020

I januar er temperaturen om dagen i Milano omkring 8-10 grader, og der er sjældent vind. Alligevel kan man få et påtrængende behov for at skifte espresso´en ud med varm chokolade med flødeskum. Bliv ikke chokeret, når din ske kan stå oprejst i den tykke chokolade. Varm chokolade er de gode steder simpelthen bare smeltet chokolade, som man ikke drikker, men spiser med ske!

Det undrer mig i dag, at jeg har lavet “hjemme-morgenmad den 8. februar.
Havde jeg vidst, at vi stod overfor et år med flere måneders barlukninger,
ville jeg aldrig haft spildt en chance for en ægte dobbelt morgenespresso.

Den 7. marts strammer det til, kan jeg se på avisen under den farvestrålende kaffekop.
Tyskland er “gul”, og den 10. marts gik Italien så i lockdown.
Fra den 12. marts stod den på “Bo-dum kaffe”, men her dog med kefir, spejlæg og købe-morgenkage.
Jeg spåede i dansk tv, at denne situation blot ville vare ganske få uger…
Marts til maj 2020

Den 19. marts var det italienske flag sat fast på “Bar Balcone”.
Det hænger der endnu, og bliver først taget ned, når der ingen nye smittede og ingen Covid-19 døde er i min region, Lombardiet.

Balkonen på 2,76 m2 og med udsigt til gården, og det affaldsskur alle skulle forbi, var fra 10. marts til 4. maj mit vindue til virkelige mennesker. Luca og hans kone på 3. sal fortalte “bagefter”, at de ville have halveret deres lejlighed på tredje sal for en lille balkon. De har kat, der ikke skal luftes. Jeg følte mig i disse syv lange lockdown-uger meget priviligeret, fordi jeg måtte gå rundt og rundt og rundt med mine to hunde i en radius af 300 meter fra ejerforeningen.

ESPRESSO-GASMO 1

Den 4. maj fik kaffebarene lov til at sælge takeaway, og jeg kunne hilse på min yndlingsbarista – og egenligt hedder det banconista – Beppe efter næsten to måneders abstinenser. Beppe fortæller, at han både har overholdt karantænen og har taget fem kilo på.

Jeg står på gaden udenfor baren, og drikker min dobbelte espresso af et papkrus.
Min mands aske roterer oppe i Ledrodalen.
Det ér så dårlig stil – brutta figura – at indtage mad og drikke på gaden i Italien. Det er forbudt flere steder, i for eksempel Verona og på Markuspladsen i Venedig.
Det er lige så dårlig stil som at gå i bikini eller med bar overkrop udenfor stranden.
– Har du ikke råd til at gå på bar, så bliv hjemme, var min mands svar, da jeg engang i begyndelsen af 1990´erne foreslog en håndbajer. Og hans ansigtsudtryk var i den grad forarget over forslaget.

ESPRESSO-GASMO 2

Den 18. maj fik barerne lov til at åbne igen.
Åh, at kunne sætte sig ned med dagens papiravis, bestille en dobbelt espresso, en brioche og et glas mineralvand…

Analyseinstituttet Nielsen >> afslører, at italienerne i gennemsnit drikker halvanden kop espressokaffe om dagen, og at 80 procent af italienerne er kaffedrikkere. De har også regnet sig frem til, at der på landets omkring 149.000 kaffebarer i gennemsnit serveres 175 kopper espresso om dagen. Det er knap en trejdedel af barenes omsætning.

Med afstand og med mundbind

Det føltes den dag som den allerstørste frihed at kunne sætte sig ned og drikke morgen-espresso. Om ikke andet, så lærte jeg under de næsten to måneders totale Corona lockdown fra 10. marts til 4. maj 2020 at sætte pris på friheden til at gå en tur og drikke en kop espresso på baren…
Sommer i frihed

Mit hjerte bløder, når jeg ser koppen fra “Cinema Trieste” >>, en musikbar- og restaurant få meter fra mit hjem. Som alle i restaurationsbranchen har stedet åbnet og lukket som Coronavinden- og detkreterne fra regeringen har blæst siden marts.
På et tidspunkt skrev ejeren en stor plakat, hvorpå der stod, at han gav op og rejste retur til Syditalien.

Men helt givet op har han ikke:
I næste weekend her i januar 2020 åbner han til brunch.
Beundringsværdigt, for man behøver ingen højere handelseksamen for at forstå, at overskud nu på 11. måned er et fatamorgana.

Den 3. juni åbnede “grænserne” mellem de 20 italienske regioner

Samme dag kørte jeg og vovserne op til vores paradis, Ledrodalen- og søen. Jeg blev der tre uger, stadig med afstand og med masker.
Som altid boede jeg ovenpå Pizzeria Valmaria >> på Ledrosøens sydside.
Familien åbnede først pizzeriaet den 5. juni, og jeg fulgte med i de hektiske forberedelser.

Alt i alt kostede det den lille familievirksomhed langt over 1.000 euro at leve op til Corona-dekreterne:
Længere afstand mellem bordene, gennemsigtige paneler mellem bordene indendøre og ved bardisken, desinfektionsmidler til egen og kundernes hygiejne, nye menukort, godkendte masker og visirer, og et hav af skiltning ude og inde.

Midt i det hele spurgte datteren Gloria genert, om hun måtte sætte en pizza Charlotte >> på menuen?
Jeg var lige ved at tude.
At få en pizza opkaldt efter sig!
Absolut ét af 2020´s højdepunkter 🙂

Juli var næsten normal…

Næsten, for morgenmaden på hotellet i Brescia blv serveret på engangs-service, og alt var pakket ind i plastikfilm og sølvpapir som engangsportioner, som du kan se på kaffefoto nummer tre herover.

Venedig, øverste billede til højre, var heller ikke helt sig selv den 5. august.
Lagunebyen var mere som for 20-25 år siden, kun med hundreder af turister og ikke titusinder.

Jeg talte om farlige krydstogtskibe i Canal Grande med baristaen, undskyld banconistaén, på Lista di Spagna, der normal er én lang kø af turister.
– Tanken om et uheld med de mange skibe, der sejler med gods til kemi-industrien i Mestre, er meget værre, sagde han, og satte et andet perspektiv på Venedigs sårbarhed.

Jeg savner “mine” danske turister, men grupperejser med bus er stadig i dag ikke på tapetet 🙂

Til gengæld mødte jeg to danske turister på Markuspladsen.
Mor og datter nød et mindre fyldt Venedig, og havde modsat mange andre danskere på det tidspunkt accepteret maskerne.
August

Italien betaler taler stadig for august…
Vi ved i dag, at den tankeløse feriemåned satte gang i anden bølge.
Også jeg tog på ferie, men ikke til havet.
Italiensk tv viste optagelser fra badestederne med masser af mennesker.
Det turde jeg ikke, så 2020 blev året, hvor jeg ikke så Middelhavet “in real life”.

Jeg nød i stedet en fantastisk uge i august hos danske Klaus og Jeanette i én af deres ferielejligheder på Poggio del Lago >> i Bella Umbria.
Jeg har “kendt” parret siden de flyttede til Italien i 2003, og med hårdt arbejde realiserede deres italienske drøm >>, som jeg skrev om på italy.dk allerede i 2007.
Jeg krydser fingre for, at de klarer de mange Corona-aflysninger i 2020 , og ønsker dem “fully booked” i 2021.
September – stadig nærmest frie – selv om vi nu ved, at smitten ikke holdt pause

Udsigten blev igen Ledro søen hos familien på Pizzeria Valmaria i Pur. Gæster var der ikke mange af ved søen, der ellers huser mange hollændere, tyskere og danskere fra maj til oktober.

Oktober forsvandt
Og anden bølge kom væltende i begyndelsen af oktober efter sommerferien og skolestart, der jo primært er den anden uge i september i Italien.

November og december bød på nye typer lockdown med gule, røde og orange zoner sammen med Bo-dum kaffe på Bar Balcone og papkrus-espresso, når der ind imellem igen åbnes op for takeaway espresso for baren.

Jeg stak af til Ledrodalen, før det blev forbudt at krydse regionerne igen den 4. november, og det samme gjorde jeg den 16. december før jule-lockdown trådte i kraft.

Jeg savner levende mennesker. Siden 21. febraur i fjor har min dogsitter været den eneste gæst i min lejlighed.

Jeg savner knus, kindkys og kram, at spise ude, gå i svømmehallen, se en kunstudstilling. Og min bankkonto savner mine danske turister på grupperejse.

Jeg glæder mig til at blive vaccineret, selvom den store plan i Lombardiet lige nu først har plads til 57-årige som mig til efteråret.

Jeg glæder mig heldigvis også over, at jeg stadig har penge til at fylde køleskabet op, at jeg altid må lufte mine hunde, og over at der er varme i lejligheden.

Når jeg går i sort, for det gør man efter ti måneder og 22 dage i Corona-karusellens limbo, så tvinger jeg mig selv til at glæde mig over, at jeg trods alt er borger i den bedste del af verden.
Og jeg husker mig selv på, at mine forældre klarede hele fem forbandede år, med risiko for eget liv for min fars vedkommende og sult i et fattigt hjem for min mors.

#altidoptimist
#unespressoperfavpre
#viklarer det


Espressomaskinen blev patenteret den 16. maj 1884 i Torino.
Manden bag maskinen hed Angelo Moriondo.

–//–

De italienske vandrehjems renæssance begynder i Milano

Da ”Ostello Bello” i Via Medici i centrum af Milano slog døren op for den første gæst, en sicilianer, den 13. august 2010, havde grundlæggerne nok en helt klar ide om, at de ville lave et anderledes vandrehjem.

De havde dog næppe forventet at blive rollemodel for en bølge af nye moderne overnatningsmodeller, der siden har spredt sig som ringe i vandet med Milano som udgangspunkt.

Besøg 12 spændende overnatningsmuligheder her:

Ostello Bello, Via Medici


Ostello Bello, det første og mest præmierede
Grundlæggerne, der fik ideen efter selv at have overnattet kloden rundt på over 200 vandrehjem, er endog blev præmieret med den største civile udmærkelse i Milano, præmien Ambrogino d´Oro.
Vandrehjemmet ligger i en fem etagers ejendom få hundrede meter syd for Milanos domkirke, og midt i en af byens såkaldte ”movida-zoner”, dér, hvor både milanesere og besøgende går ud til aperitif og fest omkring de gamle romerske San Lorenzo søjler.
”Bello” har plads til 54 gæster på ti værelser, alle med bad.
Der er køkken, tablets og laptops til rådighed for gæsterne, og naturligvis fri Wi-Fi.
Baren er åben fra morgenmad til drinks, og frekventeres også af kvarterets indbyggere.

Ostello Bello, Via Medici

Artiklen fortsætter under reklamen


”Bello” har en filial mere i Milano, Ostello Bello Grande, 100 meter fra Central Stationen og med plads til 198 gæster.

Der er også Ostello Bello ved Como Søen,  i midelalderlandsbyen Bevagna tæt ved Assisi, og fire vandrehjem i Burma.
Prisen for en overnatning begynder ved 25 euro.
www.ostellobello.com

Ostello Bello Grande tæt ved Central Stationen


Queen Hostel, vinder af Hoscar Awards 2020
Her er plads til 130 gæster i 22 værelser, der har fra fire til 15 sovepladser.
De fleste gæster rejser alene, fortæller Queen Hostels, der netop har vundet prisen som Italiens bedste vandrehjem i 2020, Hoscar Awards.
Morgenmad er inkluderet i prisen, der begynder fra 18 euro.
Her arrangeres aperitiffer til tre euro per drink, karaoke, og fællesmiddage.
Der er en bar åben fra morgen til aften, lounge, mulighed for tøjvask, opbevaring af cykler og bagage, spillesal med billard og bordfodbold.
Viale Regina Margherita 9 ligger umiddelbart øst for centrum, tæt ved den store shoppinggade Corso Buenos Aires.
www.queenhostel.com

Queen Hostel

Babila Hostel, fodbold og terrasse til rygere
Lige overfor Milano konservatorie i Via Conservatorio 2/A er der plads til 86 gæster i ejendommen fra 1895.
Der er 17 værelser, hvoraf fire er private, og priserne er imellem 20 og 45 euro per overnatning. 
Der er terrasse til rygere og andre, Wi-Fi, fælles køkken, lounge, og stedets bar-bistrot er åben fra tidlig morgen til sen aften, og viser også de vigtigste foldboldkampe på storskærm.
Ligger i den østlige del af Milanos centrum.
www.babilahostel.it

Babila Hostel

Foresteria di Un Posto a Milano, Cascina Cuccagna, på landet i byen
Familievenlig overnatning på renoveret gård i byen.
Fire værelser med plads til i alt 13 gæster, to værelser med eget bad, de andre har eget bad på gangen.
Der er fælles køkken, stor have, bar og restaurant på stedet.
Priserne begynder ved 70 euro.
Via Cuccagna ligger 2,6 kilometer sydøst for Domkirken i Milano i det charmerende Porta Romana kvarter, og ganske tæt ved Metro.
www.unpostoamilano.it

Madama Hostel Bistro, plastikfrit, petfriendly og rum til kvinder
Her er kunsten, den urbane afslagsen, i højsædet, da vandrehjemmet er en del af Maua, ”Museo di Arte Urbana Aumentata”.
Stedet åbnede i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015, og udmærker sig ved at være plastik-frit.
Der er 13 værelser med plads til 60 gæster, inklusive rum kun til kvinder.
Priserne er fra 25 til 35 euro.
Stedets bistro byder på karaoke og DJ aftener, samt aftener med præsentation af kunst og litteratur.
Der er aircondition på stedet, der også er pet-friendly og handiapvenligt.
Der er fælleskøkken og opholdsrum.
Via Benaco ligger 3,3 km fra Domkirken, bag ved kunst- og café komplekset Fondazione Prada, og tæt ved Metro.
www.madamahostel.com

Madama Hostel

New Generation Hostel Urban Brera, for de helt unge
Tæt ved Milanos kunstner- og ”gå-i-byen”-kvarter Brera ligger vandrehjemmet i en fløj af et gammelt Franciskanerkloster.
Der er 30 værelser med to, fire og seks sovepladser.
Prisen er 20 euro. Der er Wi-Fi, air condition, morgenmadsbar og opholdsrum.
Der er ikke adgang for andre end gæster, og gæsternes gennemsnitsalder er mellem 20 og 25 år.
Via Bertoni 3 – i gå afstand fra ”alt”, 1,5 kilometer nord for Domkirken.
urbanbrera.newgenerationhostel.it

Urban Brera

Gogol Ostello, med litteraturcafé og Leonardo da Vinci hjørne
Syv værelser, alle med bad, til henholdsvis seks, fire og to personer. Priser fra 29 euro per overnatning.
Have og litterærcafé med alt fra bogpræsentationer til sprogkurser og yogalektioner.
Ligger på en sidegade til den store Corso Sempione allé, hvor der er fest fra aperitif klokken 18 til ud på natten omkring Fredsbuen nede ved slotsparken.
Husk, at når man drikker aperitif i Milano hører der en buffet til. Ofte kan den gøre det ud for middagen, for eksempel på Duomo eller Desio ved Arco della Pace.
Via Chieti 1
www.gogolostellomilano.com

Gogol Ostello

CasaBase, i designerkvarteret Zona Tortona
“Kunstner-base” med ti værelser, heraf også regulære dobbeltværelser.
Indrettet med retrodesign fra 50´erne 0g 60´erne.
Priser fra 35 til 125 euro.
Bar og restaurant med udstillinger, præsentationer og markeder.
Via Bergognone 34
www.base.milano.it

CasaBase

This is Combo, også i Venedig og Torino
42 værelser i renoveret historisk bygning i det livlige kanalkvarter Naviglio syd for Milanos centrum .
Del af en kæde, der renoverer historiske bygninger.
42 værelser med tre, fire og seks sovepladser, alle med bad.
Også i Venedig og Torino.
Pris for en overnatning i firemandsværelse er 25 euro.
Bar og restaurant samt en stille lukket gård.
Ripa di Porta Ticinese 83
www.thisiscombo.com

This is Combo

Ostelzzz, bo i din egen kapsel
Du får simpelthen din egen ”kabine”, og modellen er de ”kapsler”, man kan sove i rundt omkring i lufthavne.
Der er fire typer kapsler, economy, standard, deluxe og dobbelt-kapsel. Med fælles eller privat bad.
Priserne går fra 22 euro.  92 sovepladser i alt.
Ligger i Porta Venezia kvarteret tæt ved shoppinggaden Corso Buenos Aires i den østlige del af centrum.
Der er automatisk tjek-in, køkken, opholdsrum, WiFi og bar.
Ikke adgang for ikke-gæster.
Via Giorgio Jan 5/A
www.ostelzzz.com

Ostel ZZZ

Grand Hostel Coconut, i viktoriansk stil
Morgenmad, WiFi og stille lukket gårdmiljø.
Seks ottemandsværelser, fire til fire personer og ét til to, alle med bad. Værelser kun til kvinder.
Priser fra 25 til 45 euro per overnatning, tilbud på længere ophold.
Beliggenhed tæt ved Centralstation.
Via Vitruvio 24
www.coconuthostel.it

Coconut Hostel

ORDLISTE:
OSTELLO = VANDREHJEM
FORESTERIA = OVERNATNING, OFTE VED KLOSTRE
DORMITORIO = SOVESAL

FOTO:
ALLE FOTO ER FRA VANDREHJEMMENES HJEMMESIDER

FORFATTER:
CHARLOTTE SYLVESTERSEN, JOURNALIST

–//–

Christo-værk på Iseo-søen: Gå 3 km på vandet

Hvis vejret arter sig vil flere hundredetusinde almindeligt dødelige mennesker få lov til at gå på vandet på Iseo Søen.
Det kommer til at ske ovenpå  motorvejsbrede flydende moler skabt af Land Art kunstneren Christo.
Kunstværket er aktivt mellem den 18. juni og den 3. juli 2016.

De flydende moler bliver dækket af skinnende orange stof, og forbinder landsbyen Sulzano med Øen Monte Isola og Monte Isola med den lille ø San Paolo.
Molerne bliver i alt 3 km lange, og forbindes med 2,4 km orange stofvej på landjorden.

“På de flydende moler kan man opleve søen fra et andet udgangspunkt, der udvider horisonten og skaber et provokerende udsyn.”

HØJTEKNOLOGISK KUNST
De flydende moler bliver 16 meter brede, og dækkes af 70.000 m2 skinnende orange stof fra det tyske firma, der altid producerer stof til Christos værker.
De 10 meter i midten af molerne er en horisontal vej, mens tre meter i hver side skråner ned i vandet som en slags strandbred.
Molerne holdes oppe af 200.000 polietilene-bokse, der måler 50 x 50 x40 cm, og er forbundet til hianden med 200.000 store skruer.
160 ankre, der hver vejer 5 tons, bliver ved hjælp af luftballoner og gummebåde sænket ned på søbunden, og hertil fastgøres molerne.

Christo The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy) Drawing 2014 in two parts 15 x 96" and 42 x 96" (38 x 244 cm and 106.6 x 244 cm) Pencil, charcoal, pastel, wax crayon, enamel paint, hand-drawn map, cut-out photographs by Wolfgang Volz, fabric sample and tape Photo: André Grossmann © 2014 Christo

Christo – The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy) Drawing 2014 in two parts 15 x 96″ and 42 x 96″ (38 x 244 cm and 106.6 x 244 cm) Pencil, charcoal, pastel, wax crayon, enamel paint, hand-drawn map, cut-out photographs by Wolfgang Volz, fabric sample and tape Photo: André Grossmann © 2014 Christo

Molerne er åbne for publikum døgnet rundt, hvis vejret altså ikke gør dem for farlige at gå på.

Om natten bliver de lyst op af solcelledrevne gadelygter i 2,5 meters højde, der genoplades på ti timer.
Perioden omkring midsommer er netop valgt fordi det er de lyseste døgn på året, også selv om nætterne i Norditalien ikke er lige så lyse som i Nordeuropa.

De flydende moler installeres mellem den 13. og den 18. juni,
Derefter vil 600 hjælpere i 4-holdsskift sørge for sikkerheden døgnet rundt, sammen med 30 gummibåde på søen, og et antal livreddere.

En veloplagt Christo præsenterede projektet den 12. februar på Triennale Design Museum i Milano.

Han fortalte, at som så mange andre Christo-værker, så arbejdes der over flere årtier med at finde egnede steder og derefter få tillandelse til de midlertidige projekter.

De flydende moler har været undervejs siden 1970, hvor Christo og Jeanne-Claude forgæves forsøgte at få Buenos Aires med på ideen.
I 1995 prøvede kunstnerduoen også forgæves at få molerne til bugten i Tokyo.
I 2014 VILLE Christo gennemføre projektet, og helst i 2015, hvor han fyldte 80 år.

Christo præsenterede "Flydende Moler" på Triennale Design Museum i Milano den 12. februar 2016

Christo præsenterede “Flydende Moler” på Triennale Design Museum i Milano den 12. februar 2016

Christo og  Jeanne-Claude havde i perioden 1958 til 1964 et depositum i Basel, og besøgte i den periode de norditalienske søer flere gange.

I september 2014 tog Christo og hans folk på rekognisering på Iseo Søen, og i realiteten er hele projekt “Floating Piers” i Italien sat i gang og bliver gennemført på under to år.

Christo (2nd from left), Director of Construction Rossen Jeliaskov (right), filmmaker Antonio Ferrera (left) and Vladimir Yavachev on Lake Iseo September 2014 Photo: Wolfgang Volz © 2014 Christo

Christo (Nr. 2 fra venstre), Byggechef Rossen Jeliaskov (højre), instruktør Antonio Ferrera (venstre) og Vladimir Yavachev på Iseo Søen i september 2014 – Photo: Wolfgang Volz – © 2014 Christo

Modsat forventningerne gik det lige pludseligt hurtigt med at få italienske myndigheder, kunstpersonligheder og virksomhedsledere som f.eks. Beretta-familien fra Brescia med på ideen.

– Hvordan fik I bådselskabet på Iseo Søen med på projektet. Båddriften indstilles jo i de 16 dage, molerne ligger i vandet? lød et spørgsmål under præsentationen i Milano.
– Lederen af færgeselskabet sagde simpelthen “så sejler vi bare en anden rute, og i øvrigt kan folk jo så gå til og fra øerne i den periode.

“Christo” er varemærket for det fælles kunstprojekt, som Christo Vladimirov Yavachev (Bulgarien 1. juni 1935) og hans livsledsagerske Jeanne-Claude Denat de Guillebon (Marokko 13. juni 1935 – New York 18. november 2009) grundlagde i i 1961.
“Christo” var første gang i Italien i 1974, da parret pakkede Porta Pinciana i Rom ind. Parret, og i dag Christo alene regnes for nogle af de vigtigste “Land Art”-kunstnere.

Iseo Søen uden flydende orange moler. 
Søen ligger mellem byerne Bergamo og Brescia i Norditalien.
Øen Monte Isola er den største ø i en europæisk sø.
Der bor cirka 2.000 mennesker på Monte Isola.

Lake Iseo with the town of Sulzano in the foreground, the island of Monte Isola in the center and the island of San Paolo on the left Photo: Wolfgang Volz

Iseo Søen med landsbyen Sulzano i forgrunden, øen Monte Isola i midten og den lille ø San Paolo til venstre.
Photo: Wolfgang Volz

En af Christos tegninger over de flydende moler og de orange veje på øerne.

Christo The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy) Collage 2014 17 x 22" (43.2 x 55.9 cm) Pencil, wax crayon, enamel paint, photograph by Wolfgang Volz, map, fabric sample and tape Photo: André Grossmann © 2014 Christo

Christo – The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy)
Collage 2014 – 17 x 22″ (43.2 x 55.9 cm)
Pencil, wax crayon, enamel paint, photograph by Wolfgang Volz, map, fabric sample and tape
Photo: André Grossmann – © 2014 Christo

Christo fortalte også, at alle projekter bliver afprøvet i hemmelighed.
“Floating Piers” blev prøvet med et 20 meter langt stykke mole sidste efterår i en privat sø i Nordtyskland.

Christos kunstværk er også anledningen til en stor udstilling om netop de værker, Christo og Jeanne-Claude har skabt med vand som gennemgående tema.
“Water Project” udstillingen foregår på Museo di Santa Giulia fra den 7. april til den 18. september 2016.
På 2.000 m2 vises over 150 tegninger fra værkerne “Wrapped Coast, One Milion Square Feet” fra Little Bay i Australien 1968-1969, “Over the River”, Colorado 1992, “The Pont Neuf Wrapped” i Paris 1985, “Surrounded Islands”, Miami 1983 frem til projektet i Iseo i 2016.
Brescia Musei >>

LINKS
Guide til Iseo Søen på italy.dk >>
Brescia >>
Syd for Iseo Søen ligger det kendte vindistrikt Franciacorta, der er kendt for sprudlende vine lavet med Champagne-metoden.
Vingården Ricci Curbastro i Franciacorta >>
Vinhuset Berlucchi i Franciacorta >>

italiamo-logo

Signorvino: Vinbar- og butik i hjertet af Milano

Milano ér en by i evig forandring. Nye butikker, barer og restauranter dukker hele tiden op.
I slutningen af januar 2016 var jeg på powershopping i centrum, og opdagede en ny stor kombineret vinbutik, bar og spisested:
På gågaden Via Dante mellem Sforzesco Slottet og Domkirken er en moderne tøjbutik blevet til en vinkælder med buede hvælvinger, og mulighed for både smagsprøver samt traditionelle retter til både frokost og middag.

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Butikken er en del af kæden Signorvino, og har på de 450 m2 i Via Dante 14 har altid 1.500 etiketter på hylderne.

…artiklen fortsætter under annoncen


Vinene er logisk bygget op omkring regionerne, dog med de sprudlende vine for sig, og priserne er trods beliggenheden de samme som i deciderede “Enoteca´er” eller mere velassorterede supermarkeder.
Der er åbent fra 9.30 til 24.00 hver dag.

Signorvino er grundlagt strømpe-og undertøjkæden Calzedonias ejer Sandro Veronesi. Han står ogsè bag over 3.000 italienske butikker under mærkerne Intimissimi, Tezenis og Falconeri.

Milano Duomo >>
Milano Via Dante >>

Signorvino i VIa Dante i Milano. Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/milano-dante

Signorvino i VIa Dante i Milano. Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/milano-dante

Firenze (Med udsigt til Ponte Vecchio – Via Dei Bardi, 46/r) >>

signorvino_firenze

Signorvino i Firenze har udsigt til Ponte Vecchio Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/firenze

 

Verona  (Lige udenfor Piazza Bra og Arenaen – Corso Porta Nuova 2 )>>

signorvino_verona

Signorvino ligger to skridt fra Arenaen i Verona. (Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/verona)

Affi (Verona) >>
Brescia >>
Valpolicella (Verona provinsen) >>
Merano (Bolzano provinsen i Alto Adige) >>
Vallese (Verona Provinsen) >>
Cadriano (Bologna – sammen med Calzedonia outlet butik )>>
Torino (I centrum i den historiske Via Lagrange >>

Vinkortet i Via Dante i Milano i januar 2016, priser for en flaske eller et glas:

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Menukortet over Pålægsspecialiteter og Oste. Signorvino serverer også varme retter.
signorvino_milano_salumi

BERGAMO: Sov i lufthavnen, en time eller ti…

Bergamo/Orio al Serio lufthavnen 45 km øst for Milano, der blandt andre flyves af Ryanair fra Billund fra påske til og med den danske efterårsferie, tilbyder nu servicen “ZZZleepandGo”.
bergamo_lufthavn_billig_overnatning_3

ZZZleepandGo er åben døgnet rundt – også i de nattetimer, hvor der ellers ikke er adgang til lufthavnen.
Kabinerne er 3 m2 store. De er udstyret med en seng, et lille skrivebord, plads til bagagen, gratis WiFi, skærm med flytider og EL- og USB-kontakter.
Prisen er oplyst til at være € 8 for en time, og € 7 for efterfølgende timer.
En hurtig udregning siger € 50 for 7 timer.

…artiklen fortsætter under annoncen

bergamo_lufthavn_billig_overnatning_1
Så snart en gæst træder ind i sin kabine bliver sengetøjet automatisk skiftet ud, kabinen er naturligvis lydisoleret, og et system med ionisering sørger for, at der altid er frisk luft i kabinen.

bergamo_lufthavn_billig_overnatning_2
ZzzleepandGo er et projekt udviklet af tre nyuddannede 30-årige italienere – Alberto Porzio, Matteo Anthony Destantini og Nicolas Montonati, og det forlyder, at også lufthavnnene i Mlapensa og Linate ved Milano er interesserede i at give deres gæster samme tilbud.

Her kan du se en video med instruktioner til at benytte ZzzleepandGo i Bergamo/Orio al Serio lufthavnen >>

Om Bergamo Alta – den flotte velbevarede gamle del af byen –  på italy.dk >>

Stopover i Bergamo – artiklen på italy.dk er fra 2005 >>

COMO-SØEN fylder 6 millioner år i oktober 2015

Hvordan de har “fundet” frem til fødselsdagen ved jeg ikke, men det er ganske vist, at Comosøen i Norditalien fejrer sin fødselsdag for seks millioner år siden.
Fødselsdagen fejres søen rundt med over 200 begivenheder fra den 18. til den 25. oktober 2015.

6 millioner starinlys
De italienske geologer – som har beregnet fødselsdagen og står for festligheder – har som mål at tænde 6 millioner starinlys på søen i løbet af fødselsdagugen.

Filipp Camerlegni, der underviser på Miljøcenteret Assoproteus  i Como, forklarer, at Gibraltar-strædet og klimaforandringer er Como-søens mor og far.

Da Gibraltar-strædet lukkede sig fordampede det salte Middelhav så meget, at vandstanden faldt med over 1000 meter.

Derfor gravede floderne fra bjergene sig i årtusinderne efter ned gennem klipperne for at komme af med smelte- og regnvand fra det vi i dag kender som Alperne.

Søens form – et omvendt “Y” – fik den faktisk først for omkring to millioner år siden, da gletschere pressede vandmasserne endnu mere og dermed forandrede søens oprindelige “V”-form.

Como-søen er den dybeste af de store Norditalienske søer.
Den er 425 meter dyb er søen udfor landsbyen Argegno, og er Italiens 3. største sø med sine 142 km2.
De største italienske søer er Gardasøen og Maggioresøen.

como_soe_kort

Como-søen ligger 198 meter over havet, er på det bredeste sted 4,5 km og 46 km lang.
Gennemsnitdybden er 154 meter.

Program for fødseldagen i ugen fra 18. til 25. oktober 2015 >>

como_foedseldag


Turistinfo m.m. om Como-søen:

Comosøen på italy.dk >>

Film og frokost med forbandelse på søens eneste ø >>

Frokost på Hotel Posta i Moltrasio >>

Haverne ved Como-søen >>

 

 

como_carlotta

Villa Carlotte i Tremezzo

como_balbinello

Villa Balbianello midt på Como-søens vestlige bred – det er dér og på Bellagio-havlvøen midt i søen, de flotte antikke villaer ligger som perler på en snor…

Clooney og Como >>
Det forlyder i øvrigt, at George Clooney er så træt at paparazzi-fotografer og nysgerrige tursiter, at han i juli 2015 satte Villa Oleandra til salg – for 90 millioner euro – 10 gange så meget, som han selv i sin tid betalte for villaen…

como-villa-oleandra
George Clooneys Villa Oleandra i Laglio få kilometer nord for Como by