Firenze, som du aldrig har set hende

“Quarantine in Florence”
Videoen er optaget i marts 2020 under Coronavirus pandemien, og tager dig med rundt på en dronetur over et mennesketomt Firenze.

Credit: www.florence.tv | Telegram

Normalt er Ponte Vecchio et gigantisk menneskemylder

Chianciano Terme: Kurby mellem fordoms storhed og nutidig wellness

Chianciano Terme er en kurby i Siena provinsen i Toscana med 7.100 indbyggere. Byens motto, der møder dig ved byskiltene, stammer fra 1940´erne:
”Chianciano, fegato sano”.
Direkte oversat betyder det ”Chianciano, sund lever”, for byens fem forskellige typer kildevand siges at være specielt virksom mod lever- og galdevejsproblemer.

”Kiansjiano”
Udtalen af bynavnet volder ofte danskere problemer. ”Ch” bliver til ”k”, mens ”ci” udtales ”sji”.
Her kan du lytte til den korrekte udtale:


Artiklen fortsætter under reklamen

Med sin beliggenhed mellem 475 og 550 meter over havet i de bløde sydtoscanske bakker er kurbyen Chianciano Terme et fint udgangspunkt for ture i bil eller bus rundt i det verdensberømte landskab, og til de mange kultur- og vinbyer i området.

Morgenudsigt fra Chianciano Terme

Selve byen, med de desværre mange lukkede hoteller, kan virke lidt død.
Det er som om byen stadig tror, folk stadig tager ”på kur” for at drikke vandet, mens moderne turister er mere optaget af wellness og fitness. Den type turister findes i øvrigt stadig, og man møder dem rundt i byen, for i Italien får man nemlig tilskud fra sygesikringen for at drikke kurvand.

Men med over 2.600 års histori er der heldigvis også meget at udforske i selve byen. Og der er også både en spirende forståelse, og konkrete initiativer i gang for at tilfredsstille moderne turisters ønsker og behov.

Snup nogle timer i kurvandet!
De nye kurbade ér fulgt med tidsånden på Terme Theia og Terme Sensoriale (husk altid badehætten!).


På Terme Theia (lukkedag tirsdag) bruger man vandet fra Sillene kilden.
Her er over 500 kvadratmeter forbundne kurbade udendørs og indendørs, og et smukt solarium med den klassiske toskanske udsigt til oliventræer og slanke cypresser.

Terme Theia

Vandet i bassinerne på Theia er mellem 33 og 36 grader. I bassinerne er der boblebade, massagebænke- og brusere.
De friske snupper også nogle runder i kneipp´en med koldt og varmt vand til blodomløbet i benene og resten af kroppen.
Der er café inde i kurbadet, så man for eksempel kan spise frokost eller nyde en espresso undervejs. Man kan få forhånd bestille massage og andre behandlinger, hvis man har brug for det.
Der kan lejes badekåber-, sko- og håndklæder, og købes badehætter, hvis man ikke selv har fået det med i kufferten.
Ofte vil dit hotel kunne printe en rabatkupon med 10 procent rabat til dig.
Priserne begyndte i 2020 på 17 euro for fire timer, og det er nok til at få fin babyhud, et par dage i hvert tilfælde!

Udsigten

Terme Sensoriale er sansernes kurbad, og ligger inde i byens kurpark Parco Acqua Santa  i den sydlige del af den nye bydel.
Her skal man reservere tid (Booking 0578 68501, priser fra 38-45 euro for fire timer), og absolut afsætte alle fire timer til en ”full immersion” i kurvandets og sansernes vold.
Man kan følge fem faste ”stier” rundt i kurbadet, eller bare lave sin egen rute mellem klassiske boblebade, nogle udendørs med parkudsigt, massagebrusere, sauna og tyrkisk bad.
Men man skal også gøre sig selv den tjeneste at tage aroma-brusebade, gå i saltrummet, tage et mudderbad, vandre på flodsten, eller prøve at opholde sig i det lyd- og lysløse rum, hvor man kun er sig selv og sine egne tanker.
I alt er der tyve attraktioner i Sansernes Kurbad.

Terme Sensoriale – aromaterapi
Foto: Pro Loco Chainciano Terme

Kurbadsparkerne – Parco Acqua Santa og Parco Fucoli – blev oprindeligt anlagt til de klassiske kurbadsgæster.
“Kuren” bestod og består nemlig også i, at man efter at drukket de anviste typer kildevand om formiddagen gik lange ture i parkerne for at få kurvandet til ”at virke”.
Det gentog sig så om eftermiddagen, g blev ofte ledsaget med koncerter og dans, netop for at sætte systemet i gang.
I dag er parkerne åbne for alle, og der arrangeres fra maj til september for eksempel morgengymnastik, nordic walking, koncerter, og dans både om eftermiddagen og om aftenen.

I Parco Fucoli danser man for eksempel ”liscio”, altså de klassiske danse fra vals til tango, hver onsdag og torsdag fra klokken 21.

Hold øje med dit hotels informationsmateriale, plakater i byen, eller gå bare selv en tur i parkerne efter dagens udflugter, så sker der som regel noget.

Sportsby for unge og mindre unge
Chianciano Termo har også et stort friluftsbad, der er åbent om sommeren, lige efter byens fodboldstadion, der ligger for foden af den gamle by.
Derudover er byen vært for mange sportsbegivenhed, lige fra etaper i cykelløbet Giro d´Italia til træningslejre for kendte og ukendte sportshold fra hele Europa, fodboldturneringer og anden cykelsport.
Der er flere vandreture i området, og spadsererturen mellem den nye og den gamle by foregår i naturen på en sti, der begynder ved Viale della Libertá og slutter oppe for foden af den gamle by.

Vandrestien mellem den nye og den gamle bydel i Chianciano til højre, fører dig gennem det smukke landskab

Her foregår der det lokale marked hver onsdag formiddag indtil omkring klokken er. Her kan man købe alt fra køkkenudstyr, tøj, sko, ægte grillede grillkyllinger, og ikke mindst lokale oste og pålægsvarer.
Mellem markedsvejene og byporten ind til den gamle bydel ligger også byens store Coop Supermarked.

Hver onsdag formiddag er der marked for foden af den gamle bydel

Et absolut fantastisk etruskisk museum
Museo Etrusco ligger på vejen op til byporten ind til den gamle bydel.
Man begynder sin rundtur på de fire etager med at tage trappen eller elevator op til anden sal.
Museet har en brochure på dansk – Google-dansk, men alligevel – der guider dig gennem museet.

Foto: Museo Etrusco

Besøget slutter i kælderen, hvor man inderst inde har en meget spændende sektion om de etruskiske kvinder, der helt usædvanligt for den tid spillede en stor rolle i samfundsopbygningen.
Da grækerne kom til Italien og mødte etruskerne, hvis kultur på sit højeste strakte sig helt ned til syd for Napoli, blev de meget forargede over, at de etruskiske kvinder fik lov til at sidde med til bords, og endog kunne finde på at drikke sig berusede ligesom deres mænd.

Foto: Museo Etrusco

Helt specielt for Etrusker museet i Chianciano Terme er de mange smukke urner, canopi eller ziri kaldes de, som man har fundet ved områdets gravpladser.
Entré 6 euro, over 65 år 5 euro, husk legitimation.

Foto: Edisonblus

2.700 års historie
Der boede folk i området allerede i jernalderen, men det er Etruskerne, der grundlægger selve byen.
Området er bogstaveligt talt så fyldt med spor fra etruskerne, at det for nogle årtier siden var en yndet sport blandt byens unge at gå ture med metaldetektorer, og derefter – ulovligt – at sælge fundene.
Der blev fundet så mange genstande, at man på et tidspunkt gav en slags ”frit lejde”, og mange af de private fund er i dag at se på byens meget fine arkæologiske museum, der blev grundlagt af frivillige arkæologer i 1997.
Så sent som i 1990´erne fandt arkæologerne også over 700 etruskiske gravpladser i ved lokaliteten Foce, der stammede fra det 7. og det 6. århundrede før vor tid.
Et af de ældste fund er en figur, der forestiller etruskernes skønhedsgudinde Sillene, og naturligvis er en af byens varme kilder opkaldt efter hende.
Siden kom romerne til stedet, og vi ved, at Kejser August var på en langvarig og vellykket kur for netop lever-problemer.
I forskellige epoker regnedes kurvandet og kurbade for henholdsvis magisk, syndigt og velgørende.

Den gamle bydel

Den gamle bydel
På en bakketop med udsigt til Chiusi søen, til Trasimeno søen i klart vejr og til områdets højeste bjerg, Monte Amiata på 1.738 meter, ligger den historiske del af Chianciano i 550 meters højde.

Monte Amiata kan se fra pladsen med urtårnet i den gamle bydel i Chianciano

Ad byporten Porta Rivellini kommer man ind til hovedgaden, der fører op til Ur-pladsen, hvorfra man har en fantastisk panoramaudsigt. Den udsigt kan man også nyde siddende på ”Bar Pasticceria Centro Storico”, der har en skøn balkon med ganske få borde ud til dalen
På pladsen ligger også Caffé Centrale med udendørs servering fra forår til efterår.

Der er et stort udvalg af toskanske kager på Caffé Centro Storico
Foto: ”Bar Pasticceria Centro Storico”

Fra Urtårnet kan man gå op til springvandet på Piazza Matteotti, og derfra gå på udforskning i de små gyder til blandt andet Menenti Slottet, som stammer helt tilbage til slutningen af 1000-tallet.

Springvandet på Piazza Matteotti. Her klædt i rosa stri, da byens kvinder prostesterede på den måde mod hustruvold

Byen havde sin storhedstid som fri kommune fra slutningen af 1200-tallet. I den periode var området af stor interesse for Siena mod nord og Orvieto mod syd, og det fik også Chianciano til at blomstre op.
I 1557 kom området endegyldigt under Firenzes overherredømme. Og fiorentinerne bekræftede deres magt ved nærmest at udslette Chianciano.
I den gamle by ligger mange kirker, på i Palazzo dell´Arcipretura ligger et lille museum med religiøs kunst.
Udenfor murstensbyporten Porta del Sole kan man gå ned til byens smukkeste kirke, Madonna della Rosa, der blev tegnet af Baldassarre Lanci i 1569. Bemærk søjlen ved indgangen, der illustrerer livet på landet, fordi netop bønderne i området var med til at bygge kirken.

Madonna della Rosa ligger på vej ned i dalen fra den gamle bydel

I det historiske centrum af Chianciano er der også fem tavler med citater af Luigi Pirandello, nobelprismodtager i litteratur i 1934.
Forfatteren opholdt sig i længere perioder i Chianciano, og anvendte byen som baggrund for to af sine fortællinger i værket ”Novelle per un anno”.

Etruskiske gravsteder er der også i nabobyen på sletten Chiusi, der var en af etruskernes ”storbyer”. (Andre etruskerbyer i området er Perugia, Cortona, Arezzo)

Udgravninger så sent som i 1990´erne ved Le Foci i Chianciano kommune afslørede over 700 grave fra det syvende til det femte århundrede før vor tid, og her fandt man også smukke urner i sølv.

Hvad kan det der kurvand egentligt?
Der er fem typer kildevand i Chianciano:

Acquasanta
-_helligt vand, har sit udspring i byens kurbadspark, er 33 grader varmt og skal drikkes på fastende mave om morgenen i 12 dage for at helbrede problemer med leveren og galdevejen.

Acquasantissima – det helligste vand – er blandt andet rigt på bikarbonat, det bruges til inhalationer, aerosol og næsespray mod inflammationer, bi- og pandehulebetændelse, bronkitis og visse former for astma.

Fucoli – det kolde kildevand, der drikkes om eftermiddagen, udspringer også i Parco Acquasanta. God til problemer med fordøjelsen, virker godt for galden og er antiinflammatorisk.

Sillene – udspringer ved 38,5 grader, indeholder naturlig kulsyre og bruges til fremstilling af mudder til de mudderbade, der bruges til behandlinger af kredsløbsforstyrrelse og skønhedsbehandinger.

Sant´Elena – god mod nyresten, urinsyre, mavesyre og problemer med urinvejene. Drikkes lunken eller varm på tom mave om morgenen.

Privat Kunstmuseum
Museo d´Arte
er kun åben efter aftale fra onsdag til søndag. Det er en privat kunstsamling fra neolitisk tidsalder til vore dage – over 1.000 værker –Viale della Libertà, 280 tel. 0578 60732 http://www.museodarte.org/

Restauranter
Torretta Chianciano – via Dante 2 – lukkedag tirsdag – 0578 31073
Tribeca – viale Liberta 411 -lukkedag mandag –  0578 61183
L´Assasino – Piazza Gramsci – lukkedag tirsdag – 0578 31767
Il Buco – via della Pace 41/a – lukkedag onsdag –  0578 30230

Læs mere:
Toscanas gastronomi >>

Udsigt over den nye bydel af Chianciano
Foto: Peter Gjerløff Schmidt

Af Charlotte Sylvestersen


Entré til Pelosa Stranden på Sardinien

Fra 1. juni 2020 kommer det til at koste 3,50 euro for at komme ind på den smukke Pelosa Strand på Sardiniens nordvestligste hjørne.

Pelosa er ikke uden grund altid med på hitlisterne over de smukkeste strande i Italien, og nu har byrådet i Stintino besluttet, at der fremover kun må opholde sig 1.500 soldyrkere og badegæster af gangen.
Tidligere har kommunen talt op til 5.000 gæster om dagen, og det kan økosystemet ikke bære, lyder forklaringen.

Foto: goldpicasa

Artiklen fortsætter under reklamen

Forbud skal beskytte stranden
Allerede i dag er det strengt forbud at tage det fine hvide sand med sig hjem som souvenir.
Rygning på stranden er også forbudt.
Hunde må første betræde stranden efter klokken 20.00, og det er obligatorisk at bruge sivmåtter eller håndklæder til at ligge på.

Entréen skal betales mellem 1. juni og 30. september.
De betalende gæster udstyres med et biologisk nedbrydeligt armbånd, der skifter farve hver dag.
Ikke betalende gæster må gerne spadsere en tur på stranden, men de må ikke sætte sig ned, og der bliver ansat personale til at kontrollere adgangen og armbåndene.

Mere turkis end turkis!
Den ualminelig smukke Pelosa strand ligger med udsigten til øen Asinara, der har en fortid som et af italiens mest sikrede fængsler.
Det helt specielle ved stranden er netop det utroligt finkornede hvide sand, og den lave havbunds fantastiske turkise farve.

La Pelosa til højre med det turkise vand,
og La Pelosetta med udsigt til tårnet til venstre.
Foto: Alessandro Vecchi

Masser af andre strande i området
Skulle der være fuldt besat, når du kommer til La Pelosa, myldrer det heldigvis med andre skønne strande i området.

Nabostranden mod vest hedder La Pelosetta – Lille Pelosa – og bag den ses den lille ø Isola Piana, hvortil man tidligere bragte kvæg, får og geder over til græsning fra forår til efterår.
Dyrene svømmede faktisk efter hyrdernes både over til øen.

Øst for La Pelosa er der flere dejlige strande.
Tæt ved de gamle bassiner til udvinding af havsalt ligger Saline d´Ezzi Mannu, Il Gabbiano (Mågen), L´Ancora (Ankeret), Pazzone og Punta Negra.

Sydvest for La Pelosa ligger en bugt og strand med det charmerende navn Cala Coscia di Donne:
Kvindelårsbugten.

Foto: Gianni Careddu

Nyd en sejltur
Man bør simpelthen forære sig selv en sejltur rundt langs kysten med de små motorbåde eller gummebåde, der findes i turisthavnen i Stintino eller ved Ancora Molen.
Så stopper man op, og bader i bugte, hvortil man kun kan komme i både.
Er man heldig møder man også delfiner eller får øje på havskilpadder på sin tur.

Delfiner på Smaragdkysten

Pelosa Stranden ligger fem kilometer fra landsbyen Stintino, og i sæsonen er der shuttlebusser hele dagen frem og tilbage.

Foto: MUT

Tun Museum
Stintino lå og ligger stadig strategisk for tunfiskenes ”vandringer” i Middelhavet, og i 2016 blev der indviet et museum om tunfangsten og tunfælderne – Le Tonnare – i området – MUT- Museo della Tonnara – i Stintino.

Film om tunfiskeri – med engelske undertekster – 6 minutter og 19 sekunder – MUT
Museo della Tonnara – Stintino
Foto: MUT
Museo della Tonnara – Stintino
Foto: MUT
Foto: MUT

Middelhavsmaki og fuglekiggeri
Det naturskønne område, dækket af den karakteriske lavtvoksende middelhavsmaki, med specielt mange enebærbuske, er også et besøg værd.
Fuglekiggere er også ofte på udkig i maki´en.

PELOSA betyder på moderne italiensk ”behåret”, men navnet har naturligvis sin oprindelse i sardisk dialekt:
”Sa palosa” er det oprindelige navn. Det betyder, at her skyllede der meget tang op på stranden.

LÆS MEGET MERE OM SARDINEN:

Tag med til den årlige tunfestival Girotonno (2017) på øen Carloforte på det sydøstlige Sardinien:
Jeg har lyttet til søpindsvin,
og smagt tunens sperm

Alt om østkysten på Sardinien:
Den luksuriøse Smaragdkyst,
på tur med fårhyrder,
og besøg hos kongen af Tavolara

Charlotte Sylvestersen

De italienske vandrehjems renæssance begynder i Milano

Da ”Ostello Bello” i Via Medici i centrum af Milano slog døren op for den første gæst, en sicilianer, den 13. august 2010, havde grundlæggerne nok en helt klar ide om, at de ville lave et anderledes vandrehjem.

De havde dog næppe forventet at blive rollemodel for en bølge af nye moderne overnatningsmodeller, der siden har spredt sig som ringe i vandet med Milano som udgangspunkt.
Besøg 12 spændende overnatningsmuligheder her:

Ostello Bello, Via Medici


Ostello Bello, det første og mest præmierede
Grundlæggerne, der fik ideen efter selv at have overnattet kloden rundt på over 200 vandrehjem, er endog blev præmieret med den største civile udmærkelse i Milano, præmien Ambrogino d´Oro.
Vandrehjemmet ligger i en fem etagers ejendom få hundrede meter syd for Milanos domkirke, og midt i en af byens såkaldte ”movida-zoner”, dér, hvor både milanesere og besøgende går ud til aperitif og fest omkring de gamle romerske San Lorenzo søjler.
”Bello” har plads til 54 gæster på ti værelser, alle med bad.
Der er køkken, tablets og laptops til rådighed for gæsterne, og naturligvis fri Wi-Fi.
Baren er åben fra morgenmad til drinks, og frekventeres også af kvarterets indbyggere.

Ostello Bello, Via Medici

Artiklen fortsætter under reklamen


”Bello” har en filial mere i Milano, Ostello Bello Grande, 100 meter fra Central Stationen og med plads til 198 gæster.

Der er også Ostello Bello ved Como Søen,  i midelalderlandsbyen Bevagna tæt ved Assisi, og fire vandrehjem i Burma.
Prisen for en overnatning begynder ved 25 euro.
www.ostellobello.com

Ostello Bello Grande tæt ved Central Stationen


Queen Hostel, vinder af Hoscar Awards 2020
Her er plads til 130 gæster i 22 værelser, der har fra fire til 15 sovepladser.
De fleste gæster rejser alene, fortæller Queen Hostels, der netop har vundet prisen som Italiens bedste vandrehjem i 2020, Hoscar Awards.
Morgenmad er inkluderet i prisen, der begynder fra 18 euro.
Her arrangeres aperitiffer til tre euro per drink, karaoke, og fællesmiddage.
Der er en bar åben fra morgen til aften, lounge, mulighed for tøjvask, opbevaring af cykler og bagage, spillesal med billard og bordfodbold.
Viale Regina Margherita 9 ligger umiddelbart øst for centrum, tæt ved den store shoppinggade Corso Buenos Aires.
www.queenhostel.com

Queen Hostel

Babila Hostel, fodbold og terrasse til rygere
Lige overfor Milano konservatorie i Via Conservatorio 2/A er der plads til 86 gæster i ejendommen fra 1895.
Der er 17 værelser, hvoraf fire er private, og priserne er imellem 20 og 45 euro per overnatning. 
Der er terrasse til rygere og andre, Wi-Fi, fælles køkken, lounge, og stedets bar-bistrot er åben fra tidlig morgen til sen aften, og viser også de vigtigste foldboldkampe på storskærm.
Ligger i den østlige del af Milanos centrum.
www.babilahostel.it

Babila Hostel

Foresteria di Un Posto a Milano, Cascina Cuccagna, på landet i byen
Familievenlig overnatning på renoveret gård i byen.
Fire værelser med plads til i alt 13 gæster, to værelser med eget bad, de andre har eget bad på gangen.
Der er fælles køkken, stor have, bar og restaurant på stedet.
Priserne begynder ved 70 euro.
Via Cuccagna ligger 2,6 kilometer sydøst for Domkirken i Milano i det charmerende Porta Romana kvarter, og ganske tæt ved Metro.
www.unpostoamilano.it

Madama Hostel Bistro, plastikfrit, petfriendly og rum til kvinder
Her er kunsten, den urbane afslagsen, i højsædet, da vandrehjemmet er en del af Maua, ”Museo di Arte Urbana Aumentata”.
Stedet åbnede i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015, og udmærker sig ved at være plastik-frit.
Der er 13 værelser med plads til 60 gæster, inklusive rum kun til kvinder.
Priserne er fra 25 til 35 euro.
Stedets bistro byder på karaoke og DJ aftener, samt aftener med præsentation af kunst og litteratur.
Der er aircondition på stedet, der også er pet-friendly og handiapvenligt.
Der er fælleskøkken og opholdsrum.
Via Benaco ligger 3,3 km fra Domkirken, bag ved kunst- og café komplekset Fondazione Prada, og tæt ved Metro.
www.madamahostel.com

Madama Hostel

New Generation Hostel Urban Brera, for de helt unge
Tæt ved Milanos kunstner- og ”gå-i-byen”-kvarter Brera ligger vandrehjemmet i en fløj af et gammelt Franciskanerkloster.
Der er 30 værelser med to, fire og seks sovepladser.
Prisen er 20 euro. Der er Wi-Fi, air condition, morgenmadsbar og opholdsrum.
Der er ikke adgang for andre end gæster, og gæsternes gennemsnitsalder er mellem 20 og 25 år.
Via Bertoni 3 – i gå afstand fra ”alt”, 1,5 kilometer nord for Domkirken.
urbanbrera.newgenerationhostel.it

Urban Brera

Gogol Ostello, med litteraturcafé og Leonardo da Vinci hjørne
Syv værelser, alle med bad, til henholdsvis seks, fire og to personer. Priser fra 29 euro per overnatning.
Have og litterærcafé med alt fra bogpræsentationer til sprogkurser og yogalektioner.
Ligger på en sidegade til den store Corso Sempione allé, hvor der er fest fra aperitif klokken 18 til ud på natten omkring Fredsbuen nede ved slotsparken.
Husk, at når man drikker aperitif i Milano hører der en buffet til. Ofte kan den gøre det ud for middagen, for eksempel på Duomo eller Desio ved Arco della Pace.
Via Chieti 1
www.gogolostellomilano.com

Gogol Ostello

CasaBase, i designerkvarteret Zona Tortona
“Kunstner-base” med ti værelser, heraf også regulære dobbeltværelser.
Indrettet med retrodesign fra 50´erne 0g 60´erne.
Priser fra 35 til 125 euro.
Bar og restaurant med udstillinger, præsentationer og markeder.
Via Bergognone 34
www.base.milano.it

CasaBase

This is Combo, også i Venedig og Torino
42 værelser i renoveret historisk bygning i det livlige kanalkvarter Naviglio syd for Milanos centrum .
Del af en kæde, der renoverer historiske bygninger.
42 værelser med tre, fire og seks sovepladser, alle med bad.
Også i Venedig og Torino.
Pris for en overnatning i firemandsværelse er 25 euro.
Bar og restaurant samt en stille lukket gård.
Ripa di Porta Ticinese 83
www.thisiscombo.com

This is Combo

Ostelzzz, bo i din egen kapsel
Du får simpelthen din egen ”kabine”, og modellen er de ”kapsler”, man kan sove i rundt omkring i lufthavne.
Der er fire typer kapsler, economy, standard, deluxe og dobbelt-kapsel. Med fælles eller privat bad.
Priserne går fra 22 euro.  92 sovepladser i alt.
Ligger i Porta Venezia kvarteret tæt ved shoppinggaden Corso Buenos Aires i den østlige del af centrum.
Der er automatisk tjek-in, køkken, opholdsrum, WiFi og bar.
Ikke adgang for ikke-gæster.
Via Giorgio Jan 5/A
www.ostelzzz.com

Ostel ZZZ

Grand Hostel Coconut, i viktoriansk stil
Morgenmad, WiFi og stille lukket gårdmiljø.
Seks ottemandsværelser, fire til fire personer og ét til to, alle med bad. Værelser kun til kvinder.
Priser fra 25 til 45 euro per overnatning, tilbud på længere ophold.
Beliggenhed tæt ved Centralstation.
Via Vitruvio 24
www.coconuthostel.it

Coconut Hostel

ORDLISTE:
OSTELLO = VANDREHJEM
FORESTERIA = OVERNATNING, OFTE VED KLOSTRE
DORMITORIO = SOVESAL

FOTO:
ALLE FOTO ER FRA VANDREHJEMMENES HJEMMESIDER

FORFATTER:
CHARLOTTE SYLVESTERSEN, JOURNALIST

Familieferie med unikke oplevelser mellem Rom og Napoli

Af journalist Eva Ravnbøl, Rom


Italy Village >> ved den lille badeby Baia Domizia mellem Rom og Napoli er den 
ideelle kombination af en tryg ferieby uden trafik.
Her er masser af legekammerater til børnene, hav og swimmingpools, plus utallige muligheder for at tage på opdagelsesrejse i ét for de fleste danskere uudforsket territorium.



Ferieresortet Italy Village har lejligheder i murede enkelt- eller dobbelthuse med plads fra to til seks personer, et korps af animatorer til underholdning og fitness, tennis, minigolf, pool- og strandbarer samt restaurant og pizzeria.

Familieferie i trygge rammer
Mange børnefamilier kan godt lide at feriere på campingpladser eller i turistresorts, hvor der er plads til børnene og ingen fare på færde.


Vandgymnastik i havet ved Italy Village

“Italy Village” ligger ved kysten mellem Rom og Napoli i den nordlige del af regionen Campania.

Her er masser at komme efter for familier med børn:
En dejlig stor strand, swimmingpools, cykler og legetøj, små pæne murstenshuse med haver, pizzeria, acquagym og ikke mindst gode udflugtsmuligheder. En ideel kombination af tryg ferieby uden trafik og med masser af legekammerater og moderne opdagelsesrejse i et uudforsket territorium.

Artiklen fortsætter under annoncen:

“Italy Village” ligger i et område af Syditalien, som er meget mindre kendt og meget mindre overrendt end for eksempel Amalfikysten og øerne Capri og Ischia, som ligger ganske tæt på. Der findes nemlig stadig steder, som udenlandske turister endnu ikke helt har opdaget.

De gastronomiske fristelser
Her på egnen er der små uopdagede byer, strande og i særdeleshed mange gastronomiske fristelser.


Bøffelmozzarellaen æltes på mejeriet San Antonio 

For eksempel laves intet mindre end verdens bedste bøffelmozzarella i og omkring Caserta, som ligger tæt på Baia Domizia, der er turistresortets nærmeste by, men ikke er det store sus.

Bøffelosteproducenten Caseificio San Antonio >> er blot en af mange producenter i området.


Nærkontakt med en bøffel

Personalet på Italy Village tilbyder gerne at arrangere besøg hos både ostemagere, bagere og vinproducenter.

Sidste sommer besøgte jeg tre steder tæt på Italy Village, og de var hver især interessante, dejlige og anbefalelsesværdige oplevelser.

Det daglige brød og den lokale vin
Brød varierer utroligt meget fra region til region i Italien.
Mit yndlingsbrød er uden tvivl herfra, altså fra regionen Campania.
Her bages en slags robust og langtidshævet landbrød med syrlig smag og sej konsistens.
Favoloso!


Det fantastiske landbrød fra Panificio Valentino >>

Vinen fra Campani regionen er i høj kurs ikke blot i hjemlandet, men efterhånden også mere kendt i store dele af Europa og USA.

Hvidvinene Fiano di Avellino, Falanghina og Greco di Tufo er fremragende. Rødvinen Aglianico er i samme høje liga, og alle disse plus mange flere kan smages og eventuelt købes hos vinproducenten Villa Matilde >> ganske få kilometer fra Italy Village.


Vinproducenten Villa Matilde ligger få kilometer fra feriebyen

Det ægte Italien
Her i Caserta-provinsen er der tydeligvis fattigere og mere nedslidt, end der eksempelvis er i Positano, Sorrento og Amalfikysten.

Fordelen er dog, at her kommer man tættere på det ægte Italien.
Jo færre turister, jo mere autentisk hverdagsliv kan man opleve, og det er der rig mulighed for her.

Pizza hos Giulio på Hotel Leo i Sessa Aurunca
I den relativt ukendte by, Sessa Aurunca, kan man opleve interessante levn fra både Middelalderen og Renæssancen.

Gå endvidere på opdagelse i nogle af de smukke barokkirker og spis måske verdens bedste pizza i restauranten på Hotel Leo >>, hvor Giulio svinger pizzapalletten i køkkenet.
Han er selv efter napolitansk standard en surdejsnørd, der kæler for sin pizzadej og lader den hæve i op imod et døgn for at opnå det mest fabelagtige resultat.
Han bruger kun de bedste lokale tomater, og de er intet mindre end verdensklasse!

Versailles-slottet i syditaliensk udgave
Hvis man har mod på at køre lidt længere, er der utallige spændende udflugtsmål som kongeslottet Reggia di Caserta, vulkanen Vesuv, Pompei, Gaeta og Sperlonga.


Parken ved Reggia di Caserta

Reggia di Caserta >> blev bygget mellem 1752 og 1847. Det var et projekt, der blev startet af Kong Carlo III, der var konge i kongeriget Napoli.
Versailles ved Paris var forbillede for dette storslåede bygningsværk, og både slottet og slotshaven er gigantiske og meget storslåede.
Der er 1200 værelser, så tag fornuftigt fodtøj på til denne udflugt!


Gade i badebyen Gaeta

Lidt nord for “Italy Village” ligger badebyerne Sperlonga og Gaeta, som hører til Lazio-regionen. De dejlige og charmerende byer er bestemt også værd at besøge.

Husk en glubende appetit, kamera, badetøj og solcreme, så er man godt rustet.

Særligt Sperlonga er en fryd for øjet.
Det er en gammel borgby, der ligger helt ud til vandet og består af hvidkalkede huse og et bilfrit centrum af krogede trappegader.
Bellissima!

Vesuv og Pompei taler for sig selv, det er nogle af Italiens største attraktioner og hvis man står tidligt op, kan begge dele nås på en dag 🙂

FOTO: Skribenten & Wikipedia >>


Jul mellem oliventræerne ved Gardasøen

Når solen skinner i december kan man stadig sidde udenfor med sin Spritz på strandpromenaderne langs Gardasøen.  Og er vejret for alvor med dig, så tager du næste dag på ski eller snesko på Monte Baldo >> ovenover altid hyggelige Malcesine >>.

I Garda by >> begynder julen den 25. november og var indtil den 8. januar 2017.
Programmet – på italiensk – er på byens hjemmeside >>, og blandt begivenhederne er naturligvis et klassisk julemarked, en skøjtebane samt en pavillon med forskellige skiftende menuer.

…artiklen fortsætter under annoncen

Her kan man smage lokale specialiteter som den røde salat Radicchio di Verona IGP>>, fisk fra søen, Gnocco Fritto >> fra Emilia-Romagna, og der er såmænd også specialiteter fra Bayern på menuen. Naturligvis er der også julekrybber at beundre, for uden julekrybber ingen jul i Italien >>, og én af dem er på søbunden langs promenaden Lungolado Regina Adelaide.

cattura

Santa Margherita Ligure på Liguriens østkyst

Santa Margherita Ligure (9.639 indb.) er en af de større turisbyer på den østlige del af Ligurias kyst – Il Levante, i modsætning til Il Ponente vest for regionens hovedstad Genova.
Byen ligger cirka 40 km øst for Genova, og  cirka 70 km fra den første af de fem små landsbyer i Cinque Terre, Monterosso. Gode togforbindelser gør udflugter til storbyen eller de små byer nemt, og VIP-feriestedet Portofino kan man spadsere eller sejle til fra Santa Margherita Ligure.

HISTORIE:
De første skrevne vidnedsbyrd om en by i bugten vest for Portofino-halvøen stammer fra år 262 før vor tidsregning.
Vi ved også, at et fiskerleje på stedet ved navn Pescino blev ødelagt af kong Rotari i 641, og at Saracenerne var forbi flere gange inden år 1000.
Samtidig var der San Colombano-munke i område – de kom fra Bobbio i bjernene og grundlagde klosteret i San Fruttoso på Portofino-halvøen.
Byen er under familien Fieschi indtil den i 1229 kommer under Genovas besiddelser sammen med Rapallo.
I Middelalderen var byen delt i kvarterne Pescino og Corte.
I 1432 blev kysten angrebet og røvet af Venedig, og i 1549 var den tyrkiske pirat-admiral Dragut forbi både Santa Margherita Ligure og Rapallo.

Napoleon omdøbte byen
Sidenhen fik byen navnet Napoleons Havn, men det varede kun i ganske kort tid.
Napoleon kom til Ligurien i 1797, og i 1812 samlede han  de forskellige bydele under navnet Comune di Porto di Napoleone, men det navn forsvinder for evigt efter Waterloo.

Fra 1815 er området med i Regno di Sardegna, og fra 1861 med i det samlede Italien.
I sidste halvdel af 1800-tallet kommer både jernbanen, og der konstrueres to nye veje til Portofino og til nabobyen Rapallo.
Hen begynder den gyldne periode for “Delfin Kysten”,  der til at begynde med primært er et eksklusivt rejsemål for tyskere,
Efter århundredeskiftet bliver byen også turistmål for resten af Europa og USA.
Der er stadig en delfin i byvåbnet, selv om Portofino – Porto Delfino hed stedet oprindeligt – i dag er en del af Camogli kommune, der ligger på den vestlige side af halvøen.

TURISME OG FISKERI
Fiskeri er stadig en del af økonomien i Santa Margherita Ligure, der tidligere også var kendt for sin produktion af blonder, kniplinger og reb til søfarten.  I dag produceres der udover den allestedsnærværende liguriskse olivenolie også frugt og grøntsager i bakkerne bag byen.

SEVÆRDIGHEDER:
Langs strandpromenanden, hvor der naturligvis også er rig mulighed for at nyde en espresse eller en drink, er der mellem palmerne blevet plads til en statue af Kong Vittorio Emanuele II, der var det samlede Italiens første konge, og en hvid statue af Cristoforo Colombo og hans Caraveller.

Resterne af sforsvarsværket, der efter angrebet fra piraten Dragut i 1549 skulle forsvare byen mod pirater, ligger på den vestlige del af strandpromenaden ved den moderne lystbåde- og fiskerihavn..
Runder man slottet kommer man da også til byens fiskemarked, der er åben om formiddagen.
Ovenpå fiskemarkededet ligger i øvrigt restauranten “La Cambusa”, der er omtalt her >> sammen med fire andre klassiske restauranter i byen.

Tager man trappen i muren lige før fiskemarkedet kommer man først op til Erasmo-kirken fra 1600-tallet, der er dedikeret byens sømænd – der er masser af modelskibe inde i kirkeskibet.
Bag Sankt Erasmo ligger Cappucinernes kirke, der er fra 1606,.
Her findes en statue af “Jomfru på trone” fra 1100-tallet, der regnet for et af de tidligeste eksempler på skulpturer fra Ligurien.

Den store trappe ved hjørnet af restaurant La Cambusa fører op til barokkirken San Giacomo, der er fra 1660.
Marmorfacaden i flere farver kom på i 1800-tallet og er udført af kunstneren Nicoló Barberino.

Går man til højre ved kirken kommer man til den smukke Villa Durazzo med tilhørende park. Villaen blev påbegyndt af arkitekten Galeazzo Alessi i 1560

Villa Durazzo (www.villadrurazzo.it) blev opført i 1678 og er udstyret efter alle kunstens regler med kalkmalerier,stukarbejder, glaslysekroner fra Murano og antikke møbler, gobeliner og en samling malerier udført af genovesiske kunstnere i 1600- og 1700-tallet.

Parken indeholder både en engelsk have, et orangeri med citrusfrugter og en klassisk italiensk have tilføjet esksotiske planter, der trives i områdets milde klima. Der er også blevet plads til allegoriske marmorstatuer.
Stiernes belægning er fra 1919 – brolægningem hedder “risseu”.
Durazzo Parken er medi sammenslutningen “Grandi Giardini Italiani” og “venskabspark” med den botaniske Hanbury-park i Ventimiglia.
Der er gratis adgang til parken hver dag fra 9-19 (Vinter til 17).
Der betales entré til villaen – åben 9-13 & 14-17 (medmindre der er bryllup eller andre begivenheder)

Fra haven kan man gå tilbage til byens centrum, hvor kirken Santa Margherita d´Antiochia ligger på Piazza Caprera.
Kirken er fra 1657 og et af de vigtigste eksempler på ligurisk barok.

I gaderne omkring pladsen ligger byens forretninger, og i hele centrum finde man mange smukke bygninger i Libertystil – byggestilen med blomsterdekorationer og smedejernsdekorationer fra begyndelsen af 1900-tallet.

Der er marked i Santa Margherita Ligure hver fredag fra cirka 8 til cirka 13.30

santa_margherita_ligure_kommunal_strand_centrum santa_margherita_ligure_logo santa_margherita_ligure_sort_broderskab santa_margherita_ligure_stille_gyder santa_margherita_ligure_strand santa_margherita_ligurel_byportSanta

BERGAMO: Sov i lufthavnen, en time eller ti…

Bergamo/Orio al Serio lufthavnen 45 km øst for Milano, der blandt andre flyves af Ryanair fra Billund fra påske til og med den danske efterårsferie, tilbyder nu servicen “ZZZleepandGo”.
bergamo_lufthavn_billig_overnatning_3

ZZZleepandGo er åben døgnet rundt – også i de nattetimer, hvor der ellers ikke er adgang til lufthavnen.
Kabinerne er 3 m2 store. De er udstyret med en seng, et lille skrivebord, plads til bagagen, gratis WiFi, skærm med flytider og EL- og USB-kontakter.
Prisen er oplyst til at være € 8 for en time, og € 7 for efterfølgende timer.
En hurtig udregning siger € 50 for 7 timer.

…artiklen fortsætter under annoncen

bergamo_lufthavn_billig_overnatning_1
Så snart en gæst træder ind i sin kabine bliver sengetøjet automatisk skiftet ud, kabinen er naturligvis lydisoleret, og et system med ionisering sørger for, at der altid er frisk luft i kabinen.

bergamo_lufthavn_billig_overnatning_2
ZzzleepandGo er et projekt udviklet af tre nyuddannede 30-årige italienere – Alberto Porzio, Matteo Anthony Destantini og Nicolas Montonati, og det forlyder, at også lufthavnnene i Mlapensa og Linate ved Milano er interesserede i at give deres gæster samme tilbud.

Her kan du se en video med instruktioner til at benytte ZzzleepandGo i Bergamo/Orio al Serio lufthavnen >>

Om Bergamo Alta – den flotte velbevarede gamle del af byen –  på italy.dk >>

Stopover i Bergamo – artiklen på italy.dk er fra 2005 >>

TURISME: Ny lov ligestiller kultur med offentlig transport

Den 18. september 2015 stod turisterne forgøves i kø for at besøge Colosseum og Fori Imperiali i Rom, fordi personalet strejkede.
Den går ikke fremover.

Regeringen vedtog lynhurtigt et dekret, der med øjeblikkelig virkning ligestiller kulturelle seværdigheder med livsnødvendige offentlige services som bus- og togdrift.
– Vi vil ikke lade kulturen være gidsler for fagforeningsfolk, der er imod Italien, tordnede regeringsleder Matteo Renzi.

…artiklen fortsætter under annoncen

Dekretet skal i løbet af efteråret indarbejdes i lov nummer 146 fra 1990, der garanterer de vigtigste transportforbindelser ved både spontane og varslede strejker.
Med andre ord ligestilles “kulturdriften” fremover med togdriften.

I sommer var der også strejker ved de arkæologiske udgravninger i Pomei, og den slags oplevelser er ikke god PR for en turistindustri, der bidrager med lige over 10 procent til bruttonationalproduktet.

Om Colosseo på italy.dk >>

rom_colosseo-internt

1. august – nu begynder ferien!

20 millioner italienere – 1/3 af befolkningen – er lige nu på farten.

De første tog afsted efter arbejde i går, og resten følger efter i løbet af dagen i dag, for den klassiske  italienske  sommerferie er i august, og ultraklassikeren begynder den 1. august og varer til den 31.  august.

Da jeg kom til Milano i sommeren 1989 forlod 900.000 af byens dengang 1,7 millioner indbyggere byen i de 24 timer efter at fabrikkerne lukkede om eftermiddagen den 31 juli.

TV stod dengang altid klar for at filme udenfor Fiat-fabrikkerne  i Torino, når fyraftensfløjten lød.

Der var noget primordialt over scenariet,  når tusinder af fabriksarbejdere løb ud gennem lågerne og hoppede direkte ind i den tungtlastede Fiat, hvor kone og børn sad parat til turen på ‘Sol Motorvej A1’ med retning mod den oprindelige hjemstavn i Syditalien.

Dengang sagde det næsten helt bogstaveligt ‘svup’, og manden, og jeg måtte  midt i august gå flere kilometer for at finde en åben bar til aftenkaffen.

Vi var to, men følte os alligevel lidt som Palle alene i verden.

Det var i de tre sommerstille augustuger i 1989 jeg forelskede mig i Milano… …og i Sergio…

Denne lørdag formiddag er den indre ringgade foran ‘min’ Illy-bar næsten sødag-morgen-stille på grund af sommerferie EXODUS,  som august-ferie-fænomenet kaldes.

Men vi ved, at der allerede nu er tumultagtige scener på de forskellige Autogrill langs motorvejene med retning til feriestederne: Man nægter sig jo ikke en god kop espresso på vej til feriestedet!

I dag holder kun få italienere en hel måneds ferie på badehotellet i Rimini med fuldpension, kalvesteg og frugtsalat om søndagen, og et liggestols-arrangement på stranden, hvor man år for år avancerer én  række nærmere havet.

Men badeferien ved havet er stadig et must, også bare en enkelt uge. Og bliver det kun til én uge, så skal det også stadig helst være ugen med sommerens højdepunkt, helligdagen Ferragosto den 15. august!

Derfor er denne lørdag ikke den mest trafiktunge i år. Den har kun ‘rød’ kode på motorvejskalenderen, mens den ‘kulsorte advarsel’ er forbeholdt lørdag den 8. august, hvor de sidste italienere tager afsted, og millioner af nordeuropæere tager retur.

Den midterste augustuge er derfor også den mest ‘tomme’ uge i byerne.

Men i modsætning til i 1989 holder både en del barer, mange butikker, de fleste supermarkeder og langt de fleste museer og andre turistattraktioner i dag også åbent i august, bortset fra helligdagen  den 15., der stadig føles som 2. Juledag. Faktisk er en 3-4 dage lang kulturferie i de italienske byer lige før eller lige efter Ferragosto slet ikke nogen dum ide…

….krisen kradser stadig, men tilsyneladende  har italienere bestemt, at ‘NU kan det være nok’! 79% holder ferie i år, også hvis de skal låne pengene til det.

Seneste tal for arbejdsløsheden kom i går, i juni steg den 0,2% til 12,7%.

Tallene for turistbranchen kom også, med brede smil: Op til +30% i Calabria og på Sicilien i Syditalien, og også tocifret omsætningsfremgang på de andre badedestinationer…

…så der er ikke andet en af sige end
BUONE VANCANZE – God ferie, Italien!

PS …mens jeg har skrevet er solen forsvundet og afløst af kølig regn.

Jeg har nok været for længe i Italien,  for jeg stornyder at have gåsehud efter en måneds hedebølge…

…og jeg glæder mig også til min egen ferie de næste ti dage i det næsten tomme Milano 😆

Italienernes ferievaner 2004 – 2011 – på italy.dk >>

Lyst til et feriegrin?

Reality-show på campingpladsen Union Lido i 2006 >>

Livet med den italienske fundamentalist:
Da Sergio var “papagøje” i 1970´erne i Riccione >>

Rie Boberg: Samme liggestol i 11 år >>

Italienerne fravælger Tyrkiet og Nordafrika på grund af ISIS-effekten”
Forsikringsselskabet Allianz Global Assistance har spurgt  177 rejsebureauer i hele Italien om italienernes valg af ferie i 2015, og resultatet viser, at destinationer som Tunesien og Egypten har måttet vinke farvel til over halvdelen af de Italiensk gæster set i forhold til tallene fra 2014.
Endnu værre står det til med Kenya, der har mistet 82,1% af de italienske turister og Tyrkiet med minus 77,5% og Israel med minus 66,4%.
Hele 85,4% af de italienere, der har bestilt deres rejser via rejsebureauerne foretrækker hjemlandet.