Mafiabossen Totò Riina er død, og Cosa Nostra er i krise

Mafiabossen Totò Riina fra Corleone på Sicilien er død, natten efter han fyldte 87 år. Han døde på sygeafdelingen på det topsikrede fængsel i Parma.

Riina blev efter at have skjult sig i 24 år arresteret den 15. januar 1993. Han blev idømt 26 gange livstid, og har siden siddet i fængsel på de specielle og hårde vilkår, mafiadømte straffes efter, den såkaldte ’41 bis’ regel.

Der måtte en dispensation til fra justitsministeren for at tillade hans børn og hustru at være tilstede på dødslejet. Riina er blandt meget andet dømt for attentaterne på antimafiadommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino.

Politiets kartotekskort over Totó Riina

Første mord som 18 årig

Totó Riina blev født den 16. november 1930 i en bondefamilie i landsbyen Corleone >> i Palermo provinsen på Sicilien. Han bliver faderløs, da faderen og en bror dør ved en ekslosion, mens de prøver at få krudt ud af en ikke eksploderet bombe.

Han begynder sin kriminelle løbebane , da han som 18 årige bliver dømt 12 års fængsel for at have myrdet en jævnaldrende ven.

Da han bliver løsladt fra Ucciardone-fængslet i Palermo i 1956 bliver han optaget i Cosa Nostra under mafiabossen Luciano Liggios vinger. Han får på grund af sin højde – 1 meter og 56 centimer – øgenavnet Totó u Curto – Totó den korte.

Udrydder modstanderne

Hans første blodige mafiakrig begynder i 1958, hvor han sammen med Liggio elimerer klanen omkring lægen og bossen Michele Navarra i fødebyen Corleone.

Totó stiger i graderne, og blive næstkommanderende i Corleone mafiaen, som også tæller den senere boss Bernardo Provenzano.
I 1962 bliver Riina stoppet af politiet med et falsk identitetskort og en pistol, og turen går retur til fængslet i Palermo, hvor han bliver løsladt i 1969. Som en betingelse for løsladelsen skal han forlade Sicilien og være på tvunget ophold et andet sted i Italien.

Skjuler sig i over 24 år

I stedet skjuler han sig de næste 24 år, mens han med brutal magtanvendelse stiger i graderne.
Hans kontakter og indflydelse på lokale og regionale politikkere, primært fra det kristdemokratiske parti DC betyder, at mafien nærmest uhindret kan begå forbrydelser, sælge narko, styre spil og prostitution, og bygge hvor de vil.

Når politikkerne ikke makker ret myrdes de, som det sker med Palermo provinsens leder af det kristdemokratiske parti Michele Reina, og med den nuværende italienske præsidents broder, Piersanti Mattarella, der var præsident for regionen Sicilien, da han blev myrdet i 1980.

La belva – Udyret

Riina får også tilnavnet Udyret – La belva – af hans allierede, Palermos mafiøse borgmester Vito Ciancimino.
I 1986 dømmes Riina livstidsfængsel i den store mafiaretssag i Palermo, hvor flere hundreder mafiosier er anklaget.
Fra sit skjulested reagerer Riina på dommen med at myrde 11 slægtninge til den angrende mafioso Tommaso Buscetta, der havde fortalt retten om Riinas forbrydelser.

Dommene i maxi-processen i Palermo er startskuddet på “krigen mod staten”, og ender med mordene først på den kristdemokratiske politikker Salvo Lima den 12. marts, og siden på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone den 23. maj og på Paolo Borsellino den 19. juli 1992. Bombeattentaterne mod Uffizi Gallerierne i Firenze den 27. maj 1993, og  i via Palestro den 27. juli 1993 anses i dag også at være et led i Riinas og Cosa Nostra mafiens krig mod staten.

Riina er den sicilianske Cosa Nostra mafiaes ubestridte leder – capo di tutti i capo – da han den 15. januar 1993 omsider bliver arrresteret.
Han idømmes 26 gange livstid.

Efter arrestationen af Riina flytter hans hustru Ninetta Bagraella tilbage til Corleone med de fire børn, der alle er født på en af Palermos bedste private klinikker.
Ninetta lever stadig i Corleone, hvor hun i sommer fik beslaglagt værdier for 1,5 millioner euro, fordi de er tjent på mafiaaktiviteter.
Den ældste søn sidder i livstidfængsel, en anden søn har afsonet sin dom, og lever i Norditalien.

Mafiaen har aldrig været svagere på Sicilien,
men buldrer frem i Calabria og omkring Napoli

Fra 1990 til i dag er over 4.000 sicilianske mafiosier blevet arresteret, og 0ver 200 af dem sidder i “41-bis” fændsel som særligt farlige fanger.

I 2015 skønnede den italienske stats Direktion for Antimafia Efterforskning (DIA), at der var 2.366 mafiosi i Palermo provinsen. Det tal var over 3.000 i 1990.
Cosa Nostra mafien myrdede i 1992 152 personer, i 2007 ni personer, og slet ingen i 2016.

“Det er sandsynligt, at mafien på Sicilien aldrig har været svagere”, sagde mafiaeksperten Salvatore Lupo fra Palermos universitet til magasinet Internazionale i juli i år. “Mange  sammenligner med mafiens situation under fascismen. Men dengang havde mafien meget mere autoritet,” fortsatte han.

Den sicilianske mafiaes økonomi er også i krise

Centeret Transcrime på Universitá Cattolica i Milano skønner i deres seneste rapport fra 2013, at den sicilianske mafia i 2007 tjente 1,87 milliarder euro på deres kriminelle aktiviteter.
I 1990´erne skønnede man, at der alene i Palermo provinsen blev tjent over 2 milliarder kulsorte euro.
Til sammenligning skønnes det, at mafiaen fra Calabria i dag tjener 3,5 milliarder om måret, og cammoristerne i Napoli-området indkasserer 3,75 millarder om året på ulovlige forretninger.

Mafiosier på cykel i stedet for Mercedes

Den 22. maj 2017 blev Giuseppe Dainotti efter to år, to måneder og ti dage uden mafiamord i Palermo livkideret.
Han var på cykel, med indkøbskurve, og mafiosier klager over manglen på kontanter i de telefonaflytninger, politiet stadig i stort tal foretager for at bekæmpe organisationen.

I 1980´erne kørte mafiosierne rundt i Palermos gader i store sorte Mercedes, men i dag er mafiaen nødt til at spare.
Inden den økonomiske krise for ti år siden fik familierne til fængslede mafiosi op til 5.000 euro om måneden af fælleskassen.
Allerede i 2009, da den økonomiske krise for alvor begyndte at kradse i Italien, blev det beløb reduceret til 1.500 euro , skrev avisen La Repubblica dengang >>.

Totó Riinas efterfølger Bernardo Provenzano blev i øvrigt arresteret tæt ved Corleone i 2006, og døde i fænglet i 2016 >>

Landsbyen Corleone har i mange år prøvet at ændre byens image som mafiens højborg.

Corleone er jo også navnet på mafiafamilien i Godfather-filmene.
Blandt andet har man i dag en Piazza Danimarca – Danmarks Pladsen – hvor danske brudepar, der bliver gift i Corleone, har plantet træer.
Danske brudepar i Corleone >>

Piazza Corleone i oktober 2004

 

Er mord på kvinder værre end andre mord?

NOGLE MORD ER MERE MORD END ANDRE!
Kommentar af Charlotte Sylvestersen

I de seneste år er kvindemord – femminicidio – blevet ”sagen” i Italien.
Der myrdes i realiteten færre kvinder år for år, men italienske medier og aktivister promoverer ufortrødent en epidemi af kvindemord.
Utallige tv-programmer, magasiner og ugeblade har som eneste indhold mordsager.
Langt de fleste omtalte sager handler om mord på kvinder, mens ganske få sager om mord på mænd og børn tages under luppen.
Mediernes dækning af hvert eneste mord på en kvinde overskygger totalt den kendsgerning, at kvinder stabilt kun udgør omkring en tredjedel af alle begåede mord i landet.

At der er to myrdede mænd for hver kvinde sælger åbenbart ikke.
Det lyder kynisk.

Det ér kynisk.
Medmindre man altså mener, at en myrdet kvinde er ”mere værd” end en myrdet mand?
Det er også manipulation med fakta.

EN IKKE EKSISTERENDE EPIDEMI
At finde de officielle tal over, hvem der bliver myrdet i Italien er nærmest umuligt, og godt gemt væk i de officielle statistikker.
Uofficielle statistikker tilflyder derimod medierne i en lind strøm fra organisationer og kvinder, der har gjort ”epidemien” til deres egen levevej.
De tal, man kan finde fra fra Italiens Statistik ISTAT, fra EUs statistikker over kriminalitet, og fra FN derimod viser et støt fald i antallet af mord i Italien siden ”rekordårene” i begyndelsen af 1990´erne, hvor organiseret kriminalitet – læs mafierne – bidrog voldsomt med drab.

…artiklen fortsætter under annoncen

1.916 DRAB I 1991
468 DRAB i 2014

I 1990 registreredes der 1.633 mord i Italien, og i 1991 var tallet rekordstort oppe på 1.916.
Heraf menes omkring 700 at kunne tilskrives organiseret kriminalitet.
I 2012 var antallet af mord i Italien faldet til 525, i 2014 var tallet 502, og det seneste officielle tal fra 2014 siger 468 myrdede.
Tallet for de dræbte kvinder ligger stadig stabilt fra 30 til 35 procent.
Et dyk ned i de officielle statistikker i tre år viser, at der i 2003 blev myrdet 192 kvinder i Italien.
I 2009 var tallet faldet til 172, i 2010 156, og i 2011 blev der registreret 137 mord på kvinder.

Hvert eneste mord – på mennesker – er naturligvis ét mord for meget.

Men det er i den grad også for meget, når al energi fra både mediernes og aktivisternes side går til udelukkende at fokusere på mord på kvinder, sådan som det sker lige nu i Italien.

Et kig på kriminalstatistikken i Danmark viser, at 24 kvinder blev myrdet i 2014, og 13 kvinder i 2013.
Der er over 10 gange så mange indbyggere i Italien – 61 millioner – så i realiteten ligner de danske og de italienske statistikker hinanden.
Og når det handler om mord i det hele taget, så ligger Italien lige som Danmark altså begge under det europæiske gennemsnit.
I 2009 var Italien nummer 19 blandt 27 EU-lande med 0,97 mord per 100.000 indbyggere.

PROFESSIONELLE AKTIVISTER OG RØDE SKO
Tilsyneladende sælger mord på kvinder bedre, hvis vi skal forklare italienske mediers nærmest totale tavshed om de to tredjedele af alle mord, hvor mænd og børn er ofrene.
Derudover spiller aktivisternes professionalitet sikkert også en stor rolle.
Aktivisterne har tilsyneladende ingen problemer med at få både kvindelige og mandlige italienske berømtheder til at støtte deres kampagner for ”den gode sag”.
Drab på kvinder – som der altså bliver færre og færre af år for år – kædes også sammen med undersøgelser om vold mod kvinder, hvor tallene rent ud sagt er forfærdentlige. Men igen med undersøgelser og tal, der ikke som det er tilfældet med ISTATs, EUs og FNs tal, er umiddelbart kontrollérbare.
Bloggen Femicido laver for eksempel her deres egen statistik udfra egne optællinger af artikler i medierne.
Men tallene bekræfter uanset deres herkomst for det store flertal af italienere, der ikke dykker dybere ned i statistikken, billedet af, at selve det at være kvinde er ensbetydende med konstant fare.
Mediernes tankeløse medløberi, aktivisternes dygtighed og tvivlsomme statistikker har fået som konsekvens, at de fleste italienere, og kvinderne især, i dag er mere end overbeviste om, at landet faktuelt befinder sig i en eksplosiv pidemi af kvindemord, selv om alle officielle tal altså viser det modsatte.
Tusindvis af kvinder postede i 2013 deres røde sko på Facebook eller var med til at placere dem på gader og pladser i protest mod ”volds-epidemien”.
De røde sko som protest var stillet op på rækker i studiet, når ”Quarto Grado” og værten Gianluigi Nuzzi på kanalen Rete 4 hver fredag svælgede i begåede kvindemord og retssagerne mod de formodede skyldige.

kvindemord

Røde sko på række i tv-programmet “Quarto Grado”. (FOTO: Printscreen 4.10.2013)

FASTHOLDER MYTEN OM DET SVAGE KØN
Naturligvis er medierne, aktivismen og støtteorganisationer berettigede.
Det er uden diskussion en god sag at arbejde for færre mord.
Men jeg spørger mig selv om, hvorfor mord på kvinder skal gøres til noget specielt?
Jeg kigger forgæves efter medier eller aktivister, der også synes mord på mænd, eller mord i det hele taget, altid er tragedier, vi burde arbejde for at begrænse, og helst helt undgå.
Det værste ved den kvindefokuserede kamp er dog, at den fastholder og cementerer ideen om, at kvinder som udgangspunkt er ”det svage køn”.
Også når der myrdes dobbelt så mange mænd som kvinder.

Er det i virkeligheden ikke ekstremt kynisk og udtryk for et gammeldags kønsdiskriminerende menneskesyn kun at fokusere på en tredjedel af de stakler, der bliver myrdet hvert år i Italien?

Og, hov, hvad med de dræbte børn?
Hvis der er nogen, der ikke kan tale deres egen sag, er det vel børnene…

Charlotte Sylvestersen – Milano

REGISTREREDE DRAB I ITALIEN 1881 – 2012 (KILDER: ANSA/EURES)

ÅR ANTAL
MORD
MÆND KVINDER %
MÆND
%
KVINDER
MORD PR.
100.000
INDB.
MORD PÅ MÆND PR.
100.000
INDB.
MORD PÅ
KVINDER PR.
100.000
INDB.
1881 4858 16,77
1981 2453 4,34
1991 1901 3,38
1992 1441 2,6 4,4 0,8
1993 1095 1,9 3,1 0,7
1996 945 1,6 2,6 0,7
1998 879 1,5 2,3 0,7
2000 749 550 199 73,40% 26,60% 1,3 2 0,7
2001 707 526 181 1,2 1,9 0,6
2002 642 456 186 1,1 1,6 0,7
2003 719 527 192 1,2 1,8 0,7
2004 711 527 184 1,2 1,8 0,7
2005 601 463 138 1 1,6 0,5
2006 621 440 181 70,80% 29,20% 1,1 1,5 0,6
2007 630 485 145 1,1 1,7 0,5
2008 612 465 147 1,02 1,6 0,5
2009 586 414 172 70,60% 29,40% 0,97 1,4 0,6
2010 530 374 156 70,60% 29,40% 0,87 1,2 0,5
2011 551 381 170 69,20% 30,80% 0,91 1,2 0,6
2012 526 367 159 69,80% 30,20% 0,9 1,2 0,5

 

 

Dumhed: Falske “bøfler” og ”kemiske striber”

Mange italienerne tror på falske “bøfler” og ”kemiske striber”.
De læser dårligt, forstår ikke procentregning eller er bare dumme.

”Har du hørt, at der nu er 49 procent arbejdsløse, at 48 procent af befolkningen er over 65 år,  at20 procent er muslimer, og at der nu er 15 en halv million immigranter i Italien”?

”Una buffala” er en løgnehistorie, en fordom og tit også bevidst politisk propaganda, som bliver gentaget så ofte, at dumme mennesker tror på dem, og lystigt deler dem både i real life og på de sociale medier.
Udtrykket stammer fra at blive trukket rundt i manegen som en bøffel med ring i næsten.

Nando Pagnoncelli, der leder meningsmålingsinstituttet IPSOS, har skrevet en bog om fænomenet.
”Dare i numeri” hedder bogen, og direkte oversat betyder det at lægge tallene på bordet.
I overført betydning er ”dare i numeri” at være skør i bolden.

I realiteten er arbejdsløsheden i Italien lige omkring 12 procent.
Italienerne bliver i gennemsnit ældre, men det er stadig kun en femtedel – 21 procent – der har rundet de 65 år.
Indvandrerne er 8 procent af befolkning, ikke 26 procent eller 15 en halv million personer.
Af indvandrerne er mindre end tre procent af befolkningen – 1.550.000 – muslimer, og ikke de 12 millioner eller 20 procent af befolkningen, som IPSOS undersøgelser viser, at mange italienere tror.

Hvad værre er, så tror en stor del af italienerne ikke på hverken IPSOS eller den officielle italienske statistik, men er grundlæggende overbeviste om, at disse institutioner lyver for dem.

17 procent af italienerne nægter for eksempel at tro på, at Italien trods den langvarige krise stadig er et land med over fire millioner registrerede produktionsvirksomheder, og det er faktisk en europæisk andenplads efter Tyskland.

Dumhed og ”har du hørt”-uvidenhed

Andrea Mollica forklarer på websiden Gadlerner.it, at problemet er dumhed og mangel på uddannelse.

”Bøffel-historiernes succes kan forklares med vore medborgeres lave uddannelsesgrad”, skriver han.
Han begrunder sin påstand med, at 57 procent af befolkningen kun lige kan klare at læse en nem tekst, og højest har gået otte år i skole.
Derudover er mange italienere analfabeter med tal.
De forstår ikke principperne bag procentregning, forveklser skøn og forudsigelser med fakta, og får i det hele taget deres – manglende – viden fra over fire timers bevidstløs tv-kiggeri dagligt tilsat surf på de sociale medier.

…artiklen fortsætter under annoncen

Ikke mindst de sociale medier, hvor ”falske bøfler” spreder sig hurtigere end en fjer kan blive til fem høns, får af forskellige kommentatorer på puklen i mediernes omtale af Nando Pagnoncellis bog .

FOTO: Wikimedia Commons: Animalkingdomvideos

FOTO: Wikimedia Commons: Animalkingdomvideos

De godtroende er overalt.
Er de mon en del af et komplot?

Et kig på min egen væg på Facebook viser da også, at jeg blandt hvad jeg ellers troede var intelligente venner og bekendte også har ”bøffellort-spredere”:

Hér er folk, der i fuld alvor mener den italienske statsgæld kan fjernes ved at nedsætte parlamentmedlemmernes pensioner, og vi taler om 2.215 milliarder euro.

Andre er overbeviste om, at man rent faktisk ikke kan gå uden for sin dør, uden at risikere at blive myrdet, selv om antallet af mord i Italien i 2014 rent faktisk var 468 mord mod 2.453 i 1981 og 1.916 i 1991.

Politiske ”bøfler” får evigt
liv på de sociale medier

Ligesom mange italienerne nægter at acceptere kendsgerningerne, når de som beskrevet herover får dem serveret, så lever de politiske løgnehistorier også et evigt liv i cyberspace.

Selv har jeg forlængst opgivet at få fjernet en stadig læst og kommenteret blog fra 2012 om Danmark på Beppe Grillos og 5 Stjerne Bevægelsen hjemmeside.

”I Danmark betaler man ikke ejendomsskat.
I Danmark er der ingen kildeskat.
I Danmark koster det 150 euro om året at varme en bolig på 100 kvadrameter op”.

Sådan fortsætter indlægget med den enes falske oplysning efter den anden, og der gives ikke mulighed for at kommentere til andre en medlemmer af bevægelsen.
Min email til bevægelsen, hvor jeg med kildehenvisninger tilbageviste alle indlæggets påstande blev naturligvis heller ikke besvaret, og bloggen dukker med jævne mellemrum op på italienske venners væg.

Renzi, Letta og Monti
Tre statskup på stribe!

I dagens Italien og på min væg gentager mange personer også til bevidstløshed, at Renzis regering er at sammenligne med et statskup, ja faktisk det tredje af slagsen, fordi hverken Renzi som hans forgængere Letta og Monti ikke er valgt ind i parlamentet.

Der er ingen lydhørhed hos disse personer, når man forklarer, at der i forhold til landets grundlov og ideen bag det repærsentative demokrati overhovedet ingen problemer er i at udnævne hverken ministre eller regeringschefer, som det er sket i Italien.
De tror ikke på det.
De vil ikke tro på det.

Og så er der min favorit:
De kemiske striber og det ukendte komplot

I den tragikomiske afdeling har jeg Facebook-venner, der bruger deres fritid til at demonstrere mod ”kemiske striber” i luftrummet.

– Hvad er ”kemiske striber”? spurgte en undrende veninde på besøg i Italien.
Hendes undren blev ikke mindre, da vi fandt ud af, at denne konspirationsteori også har proselytter i Danmark, der er overbeviste om, at disse striber lavet af kondensvand fra flyvemaskiner, i virkeligheden er internationalt komplot.
Og selv om de ikke ved, hvad komplottet er, så er de sikre på at vi kan flyve billigt med low cost selskaber, fordi de får penge for at være en del af komplottet.

Abonnetment på
spåmænd og kortlæsere

Lige så fantastisk skræmmende er det, at den italienske forbrugerorganisation Codacons kan fortælle, at 13 millioner italienere i 2013 henvendte sig til “maghi” – troldmænd, hekse, såkaldte kloge mænd og koner og alverdens afarter af spåmænd og lignende – for at løse deres problemer.
I den billige udgave kan man anskaffe sig en ”anti-arbejdsløshed-amulet” til 200 euro.
I den dyrere ende er der for eksempel et årsabbonnement til 300 euro om måneden for at sikre sig mod økonomiske problemer.
En hurtig søgning på ordet “cartomanti” – folk, der mod betaling læser dine Tarotkort – på Google.it giver 322.000 resultater.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves,
og  måske er religionen netop en del af problemet

Manglende uddannelse, fordummende tv, og den slags er der objektivt desværre også mere af i Italien end i Danmark, er vel en del af forklaringen på både fascinationen af og ”bøflernes” sejlivethed i Italien.

Viljen til at tro fejler nemlig ikke noget i Italien, hvor 75 procent af befolkningen i 2014 stadig definerede sig selv som troende katolikker (DOXA 2014)

Så længe det tal ligger stabilt har dumheden og ”bøflerne” gode kår i Italien.
SUK!

Trafikdød er drab, og kan give op til 18 års fængsel

Det italienske parlament har vedtaget en lov, der under en lang række omstændigheder gør dødsfald i trafikken strafbare som mord.
Den maksimale straf er 18 år i tilfælde, hvor der er flere dødsofre og ulykken skyldes en påvirket chauffør.

Hvis en ulykke med dødlig udgang skyldes overtrædelser af færdselsloven, for eksempel når det røde lys eller fartbegrænsninger ikke er respekteret, er straffen mellem to og syv år.

Skyldes dødsulykken en alkoholpåvirket chauffør med en promille på over 1,5 eller en narkopåvirket chauffør er straffen mellem 8 og 12 år. En promille på 0,8 giver op til 10 års fængsel.

…artiklen fortsætter under annoncen

Loven er en konsekvens af de seneste års mange trafikulykker forårsaget af berusede og påvirkede chauffører, samt en reaktion på trafikulykker, hvor der er flugtbilister indvolveret.

Har man ikke overholdt færdselsreglerne eller er påvirket, risikerer man nu også fængsel, hvis folk kommer til skade i en trafikulykke. Straffen herfor er mellem tre og syv år.

ITALIENSK TRAFIK ER FARLIGERE END DEN DANSKE

I 2014 blev der registreret 177.031 trafikulykker i følge Italiens Statistik ISTAT.
3.381 personer omkom, mens andre 251.147 blev sårede.
Der er heldigvis tale om et fald i forhold til 2013. I 2014 var der 2,5 procent færre ulykker, 2,7 procent færre sårede og 0,6 procent færre døde.

Trafikken i Italien er rent objektiv farligere end i Danmark.
I 2014 omkom der 33 personer per en million indbyggere i Danmark.
I Italien var tallet i 2014 53 trafikdræbte per en million indbyggere.

KØR SOM EN ITALIENERNE
(Artikel fra 2003 – men stadig gældende)

I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder:
– Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også,
at de andre gør det samme!

Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i den italienske bytrafik.

Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt:
– Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor
som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem.

Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden om ikke på, så i umiddelbar nærhed af bremsen.
Som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset.

Rådet er derfor:
Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi.

POLITKONTROL: DIKUTER ALDRIG
På de italienske motorveje er der sjældent kontrol, da alle indkørsler gennem betalingsapperaterne er overvåget med videokameraer.

På provinsveje
er der derimod ofte kontrol, og det kan sjældent betale sig at begynde en diskussion med betjentene – heller ikke selv om man har travlt, og skal nå en færge.

Derudover bruger mange kommuner fartkontrol til at skæppe i kommunekassen.

I nogle små landsbyer, jeg kører igennem langs Iseo-søen i Norditalien er der tre-fire af den slags fotokasser strategisk placeret på ganske korte strækninger.

Byzoner – oftest kaldet ZTL-zoner – bruges også som ekstra kommunale indtægter.
Ofte er skiltene om, hvor, hvem og hvornår man må køre ind i centrum af byerne, så komplicerede, at mit eneste råd er at holde sig udenfor alle disse zoner.
ztl
I Italien findes der over 50.000 love, mod for eksempel omkring 5.000 i Tyskland.
Hvis du er så uheldig, at en betjent bestemmer sig for at du irriterer ham og derfor fortjener en bøde, så kan han med færdselsloven i hånden stort set altid finde “noget” på enten dig, din kørsel eller din bil.

NIDKÆRE MINIMALMAGTUDØVERE

Min erfaring er, at de fleste italienske betjente er en flok nidkære “minimalmagtudøvere”, der nærmest bliver skuffede, hvis man ikke bliver nervøs og polemisk i forbindelse med en kontrol.
Ydmyghed og imødekommenhed kan betale sig.

PERSONLIGE FORNÆRMELSER

Tidligere kunne man se på de italienske nummerplader, hvorfra bilen kom.
Og dermed gøre sine fornærmelser i trafikken mere personlige:
“Din lede romer”.
“Folk fra Varese kører af h’ til”
.
De første to bogstaver på nummerpladen indikerede nemlig en af de over 100 italienske provinser (F.eks. MI for Milano, FI for Firenze, mens hovedstaden Roma havde hele navnet på nummerpladen).

vejskilte_italien
I 1990’erne gik man desværre over til et nyt system.
Man begyndte simpelthen forfra med alfabetet, så de to bogstaver var først AA, derefter AB og så fremdeles.
Mange italienere vælger alligevel i dag at sætte de to bogstaver fraderes provins på nummerpladen yderst til højre.
Så ofte kan man stadig fornærme hinanden personligt i den for danskere temmelige kaotiske italienske trafik!

UNDTAGELSEN:
SYMPATISK POLITIKONTROL

Før point-kørekortet >> blev indført, blev manden, hunden og jeg stoppet af en betjent på den indre ringgade i Milano
Hunden og jeg sad begge løst på bagsædet, og Sergio havde heller ikke sikkerhedssele på.

Sergio var derimod straks klar med sit kørekort og med bilens forsikrings- og indregistreringspapirer, som betjenten så kontrollerede.

Alt var i orden, og så sagde betjenten:
– Men Sig. Cazzola, De ved vel godt, at de skal bruge sikkerhedssele.

– Ja, sagde Hr. Cazzola, – hvor meget er bøden på!

DET VIRKEDE!

– Ja, bare De husker at bruge den fra i morgen,

var betjentens overraskende svar.

Og så kørte vi videre – allesammen uden seler….

Rie Boberg har også prøvet at være heldig –
hendes overtrædelser blev ordnet “på napoletansk” >>

 

Italien efter attentaterne: Bekymring for det katolske jubelår

RENZI: VI ER IKKE I KRIG, OG SLET IKKE UDEN BÅDE USA OG RUSLAND!
MERE OVERVÅGNING OG BEKYMRING FOR DET KATOLSKE JUBELÅR
Dagen før attentaterne i Paris blev 17 personer arresteret i en fælleseuropæisk politikaktion, der strakte sig fra Italien til Norge. Gruppen bestod af 16 kurdere og én kosovarer.

– I dag er en smuk dag for staten, for det italiensk hold. Carabinieri-betjentene fra ROS (en specialenhed, red.) har udført en meget vigtig anti-terror aktion, der er et eksempel på. hvor stærke vi er når staten og det internationale samarbejde fungerer, udtalte den italienske indenrigsminister Angelino Alfano torsdag den 12. november 2015.
– Indtil nu har Italien haft et forebyggende system, der har virket, understregede indenrigsministeren.

Det italienske anti-terror beredskab har en lang historie.
Opbygningen begyndte for flere årtier siden i kølvandet på de cirka 15 ”Bly-år” med politiske terror, der omfattede alt fra bomber til bankrøverier, kidnapninger og brutale skudepisoder.
(Læs om Bly-årene i Italien på italy.dk >>)

PERMANENTE NØDLOVE SIDEN 1975
Mens man i Danmark den 18. november skal diskutere asylstramninger, der blandt andet vil tillade frihedsberøvelser uden sigtelser udover de i dag tilladte 3 gange 24 timer, så har italienerne levet med nødlove i flere årtier.

Bombeattentatet mod banken Banca Nazionale dell`Agricoltura i Milano den 12. december 1969 >> regnes af mange begyndelsen på Bly-årene.
Flere attentater fulgte og den 22. jaj 1975 vedtog parlamentet den såkaldte Reale-lov, navngivet efter davæerende justitsminister Oronzo Reale.
Loven fra 1975 forøgede straframmen for terroraktioner og tillod politiet i meget større grad at trække våben for at forebygge terroraktioner som for eksempel bombeattentater og bankrøverier.
Forebyggende arrestationer baseret udelukkende på mistanker i op til 96 timer blev også tilladt, og der blev indført et stadig gældende forbud mod at bære styrthjelme og masker offentligt.
Loven tillader også stadig italiensk politi at foretage ransagelser uden dommerkendelse hvis de mistænker folk for at være i besiddelse af våben.

…artiklen fortsætter under annoncen

Cossiga-loven efter daværende indenrigsminister og senere præsident Francesco Cossiga blev vedtaget den 16. februar 1980.
Her bliver det gjort til en strafbar forbrydelse at støtte terrorisme.
Mulighederne for ransagelser uden dommerkendelser udvides, og mistænkte må holdes varetægtsfængslede indtil en endelig dom er faldet.
Cossiga-loven indfører også muligheden for strafnedsættelse til terrorister, der samarbejder med myndighederne.
DASPO-loven kommer i kølvandet på voldelige episoder med de såkaldte ultra-grupper af italiensk tifosi, og bliver vedtaget den 13. december 1989.
Med loven kan man forbyde personer, der anses for farlige, at deltage i offentlige sportsbegivenheder i en periode fra et til fem år.
Pisano-loven efter Indenrigsminister Beppe Pisano vedtages i kølvandet på 9/11 den 31. juli 2005.
Udlændinge kan opnå opholdstilladelse ved at samarbejde omkring opklaring af forbrydelser, og samtidig kan udlændinge udvises alene på mistanke, hvis de skønnes farlige.
Muligheden for telefonaflytning udvides i en sådan grad at det forsinker udbygningen af wifi og internetpoints, da der skal vises gyldig legitimation hver gang disse muligheder anvendes.

HELLIGT ÅR I SELSKAB MED MILITÆRET
Efter attentaterne i Paris er regeringen parat til at afsætte flere midler til sikkerhed på det italienske statsbudget, og alarmberedskabet blev hævet til niveau 2 ud af 3.
Næste store opgave er Jubelåret eller Det Hellige År, der begynder den 8. december 2015.
Mellem 25 og 33 millioner katolske pilgrimme ventes at besøge Rom inden de hellige døre lukkes og dermed muligheden for tilgivelse for begåede synder ophører den 20. november 2016.
94 ”følsomme” steder i Rom kommer i hele perioden under konstant overvågning.
Det er alt fra terminalerne i Fiumicino lufthavnen til de jødiske synagoger, Peterskirken, Colosseum, Den Spanske trappe samt 39 ambassader og diplomatiske missioner.
Koncerter og fodboldkampe og andre enkeltstående begivenheder vil også blive ekstra overvåget indtil det katolske jubelår er overstået.

En time efter at denne artikel blev onlinet skrev italienske medier om en dufrisk trussel fra ISIS/Daesh, offentliggjort i magasinet Dabiq.

En time efter at denne artikel blev onlinet skrev italienske medier om en trussel fra ISIS/Daesh, der netop var blevet offentliggjort i online magasinet Dabiq. Teksten lyder: Ny trussel fra ISIS: ” Vi hejser det sorte flag over Vatikanet” (Printscreen fra www.leggo.it)

Roms politimester underskrev tirsdag den 18. november et dokument, der forflytter 700 soldater fra regionerne Veneto, Abruzzo, Lazio og Sardinien til den italienske hovedstad.  De skal sammen med de allerede udstationerede 1.300 militærfolk skal hjælpe politistyrkerne i Rom med den massive overvågning.
Der bliver også udstedt forbud mod overflyvning og mod anvendelse af droner i Rom under hele det katolske jubelår, der i øvrigt har barmhjertighed som tema.
Der er der i dag over 24.000 politifolk i Rom. De er fordelt på 11.684 fra Polizia di Stato, 7.438 fra det militært opbyggede Carabinieri-korps, og 4.397 fra det økonomiske politi Guardia della Finanza.
(Om de italienske politikorps på italy.dk >>)
Det er imponerende tal, der dog også er genstand for kritik fra betjentenes fagforeninger, der klager over slidt og gammelt udstyr, gamle biler og ubesatte stillinger .

ALARMBEREDSKAB SIDEN 2001
I realiteten har Italien været i forhøjet alarmberedskab siden 2001.
Allerede kort tid efter 9/11 meddelte den italiensk efterretningstjeneste, at man havde kendskab til konkrete planer om et angreb på byens domkirke.
Her bliver turister og troende kontrolleret ved indgangen af soldater udstyret med metaldetektorer udover de klassiske små maskinpistoler.
Den 17. februar 2003 var Milano skueplads for en helt ekstraordinær og grænseoverskridende episode, da den egyptiske iman Abu Omar blev kidnappet og sendt til Egypten af 10 CIA-agenter.
Imanen var tilknyttet den moské i viale Jenner i Milanos centrum, som man mistænkte for at være en Al Quada-base.
I 2014 endte dén sag i Italiens højesteret med frikendelse af den italienske efterretningstjeneste, der fik medhold i, at de ikke var involverede i episoden. Flere amerikanske agenter blev dømt i sagen, men er aldrig blevet udleverede.
Efter attentatet i Madrid i 2004 blev sikkerheden skræpet endnu mere, og en overgang var Milano den by i Europa, hvor der var flest overvågningskameraer.
Også andre steder i Italien er mulige mål for terror blevet sikret.
Det gælder blandt andet et af sidekapellerne i Petronous kirken i centrum af Bologna.
Her skal man igennem metaldetektor for at se et kalkmaleri fra 1300-tallet, der viser hvordan digteren Dante Alighieri i sit berømte værk ”Den Guddommelige Komedie” har placeret profeten Muhammed i Helvede, fordi han i følge Dante og datidens opfattelse havde skabt splid i den katolske religon.

Kalkmaleriet i Petronius kirken i Bologna

Kalkmaleriet i Petronius kirken i Bologna

Omfattende sikkerhedskontrol i lufthavnene har italienerne vænnet sig til, og siden foråret 2015 har italienske togrejsende af sikkerhedsgrunde været tvunget til at sige farvel til venner og familie inden de satte sig i toget.
På hovedbanegårdene i Rom, Firenze og Milano skal man nu vise billet for at komme til perronerne, og der tales om at indføre obligatorisk navn på billetter og samme type sikkerhedskontrol som i lufthavnen til hurtigtog.
Deruover kontrolleres alle nummerplader i dag automatisk og elektronisk ved det italienske grænser, ved indkørsel på italienske motorveje og ligeledes ved indkørsel til centrum af de mange både større og mindre byer, der har betalingsring omkring bymidten.
Den 16. november udsente italiensk politi en alarm om, at en sort Seat Ibiza med nummerpladen GUT 18053 var på vej mod Torino med en at de terrormistænkte fra Paris.
Grænsepolitet gik straks efter ud og dementerede:
Ingen bil med den nummerplade er kommet over de italienske grænser i dag blev det lakonisk meddelt, og bilen blev få timer efter fundet udenfor Paris.
Sikkerhedskontrol og massiv tilstedeværelse af politi og militær var også en del af verdensudstillingen EXPO2015 i Milano, og der blev sukket lettet blandt de ansvarlige for sikkerheden, da udstillingen sluttede den 31. oktober 2015.

SKÅNER TERRORISTERNE ITALIEN?
Attentatplaner og trusler som i august, hvor kalifatet i Sirte i Libyen meddelte, at ”Libyen er døren til Rom”, og tørt konstaterede, at Rom også var indefor rækkevidden af kalifates missiler, har det ikke skortet på, men Italien er indtil videre gået fri.
Den italienske politichef Alessandro Pansa udsendte efter attentaterne i Paris ordre til at skærpe sikkerheden omkring kulturelle og religiøse begivenheder.
Han har tidligere i år udtalt, at Italien er i risikozonen, og har blandt andet fortalt, at de omkring 60 ”foreign fighters” i Syrien, som politiet har kendskab til, er under overvågning.
Efter politichefens mening er det ”ensomme ulve”, der udgør den største risiko for terrorangreb i Italien.
Andre håber på, at det meget krititserede venskabelige forhold mellem italienske regeringsledere som Giulio Andreotti og Bettino Craxi i 1970´erne og 1980´erne og den nu afdøde PLO-leder Yassir Arafat stadig spiller en vis rolle, og er med til at beskytte landet mod terrorangreb.

RENZI: ITALIEN ER IKKE I KRIG
Den italienske regeringsleder Matteo Renzi manede efter attentaterne i Paris først og fremmest til forsigtighed efter attentaterne.
Han har tilsyneladende sat mundkurv på forsvarsminister Roberta Pinotti, der var for hurtig på aftrækkeren og udtalte sig positivt om Italiens deltagelse i bombardamenter i Syrien.
For Renzi er det lige nu mere end nok, at Italien er med i Iraq-koalitionen og stadig har soldater i Afghanistan. Og han understreger, at uden både USA og Rusland vil Italien ikke være med til en optrapning af aktiv krigsdeltagelse.
– Vi er et land, der er i farezonen for international terrorisme fordi vi er en del af den store internationale koalition mod Kalifatet. Indtil nu har vi haft en forebyggelse, der har fungeret. Men vi skal undersøge muligheden for at skubbe Assad af scenen uden at gentage fejlene fra Libyen, lyder en sammenfatning af den italienske regerings officielle politik.

19. november 2015
Den amerikanske ambassade i Italien advarer på sin hjemmeside amerikanerne i italien:
– Hold Jer væk fra religiøse monumenter i Rom, Milano, Torino og Napoli.
Samtidig har FBI afleveret en liste med 5 navne på islamiske fundamentalister i Italien, som de mener er i gang med at forberede et attentat på en kirke.
De 2.800 tilskuere til sæsonpremiere i Scala Operaen den 7. december skal igennem metaldetektor.

terrorisme_19115_cds

Printscreeen for forsiden af dagbladet Corriere della Sera den 19. november 2015.

24. november 2015
Siden 2002 er 242 terrormistænkte personer blevet udvist af Italien.
Tallet for 2015 er foreløbig 59, de seneste fire blev udvist den 23. november.
Indenrigsminister Angelino Alfano oplyser, at man har kendskab til 81 italienske statsborgere, der opholder sig som såkaldte “foreign fighteres” i Mellemøsten.

-//-

Smagsløs mafia-begravelse i Rom

Fra dagens avis La Nazione ( Toscana ) – 21. august 2015

BEGRAVELSE I GODFATHER-STIL I ROM

Sort hestetrukken karet, hylende grædekoner, en helikopter udenfor den angivne flyrute, der smed roseblade over følget, og højttalere med kendingsmelodien fra Godfather-filmene og helt uforståeligt også fra Kubricks ‘2001’.
Der manglede bestemt ikke kitsch, da forbryderen Vittorio Casamonica blev begravet i Rom i går.

mafia_begravelse_rom_1
‘Kongen af Rom’
stod der på plakater ved begravelsen, for den status havde den 65 årige sigøjner i Roms betændte underverden i følge hans familiemedlemmer og venner.
mafiabegravelse_rom_3
‘Du indtog Rom, nu indtager du paradis’ stod der på en anden plakat fra niecer og nevøer, og klanlederen har da også fra midten af 80’erne spillet en kriminel hovedrolle i den italienske hovedstad.
mafiabegravelse_rom_1

Forretningsområderne’ i Casamonica.-klanen spænder fra pengeudlån til hvidvask af sorte penge og svindel med offentlige midler.
Familien – en klan med 350 medlemmer -skønnes at være god for 200 millioner euro.

Kirken – San Giovanni Bosco i Cinecitta kvarteret i Rom – nægtede i 2006 at begrave den radikale aktivist Piergiorgio Welby, fordi han havde kæmpet for og selv havde modtaget aktiv dødshjælp.
Den slags uskik er den katolske kirke en stor modstander af.

I dagens avis forsvarer sognepræsten mafia – showet i går med, at ‘det, der sker udenfor kirken er ikke min kompetence’.

Halleluja!