Husker du Anis Amri, terroristen fra julemarkedet i Berlin?

Den 24-årige tuneser Anis Amri flygtede efter attentatet i Berlin den 19. december 2016 – 12 døde – ned gennem Europa.

Flugten endte natten til den 23. december 2016 i en politikontrol foran Metrostationen i Milano forstaden Sesto San Giovanni.

I stedet for at finde sit id-kort frem trak Amri en pistol ud af sin rygsæk, skød og sårede den ene betjent, og døde selv efter at være blevet skudt af den anden betjent.

Hvem hjalp ham ned gennem Europa?
Et af spørgsmålene i kølvandet på terrorattentatet og terroristens død var, hvordan Amri havde bevæget sig igennem Europa i dagene efter attentatet.
Der var bred enighed om, at han måtte have fået hjælp på flugten.

Mistænkt for at ville huse terroristen
Den 20. februar i år faldt jeg over en artikel i Milano-avisen Corriere della Sera >>.
Politiet har heldigvis fortsat efterforskningen og kunne her tre år senere fortælle, at de havde anholdt en person, som de mener var en del af Anis Amris europæiske netværk.

Artiklen fortsætter under reklamen


Mistænkt narkohandler
Den arresterede er en 31-årige marokkansk narkohandler, der opererede nord for Milano.
Politiet har infiltreret et kvarter, Sant´Eusebio i forstaden Cinisello Balsamo tæt ved Sesto San Giovanni.
Deres efterforkning bestyrker mistanken om, at den 31-årige var en bekendt af terroristen, og sandsynligvis var Amri på vej til en af de to lejligheder i området, som marrokaneren og hans familie bor i.
Den 31-årige marrokaner er ikke den eneste, der er mistænkt for at have været en del af terrornetværket, der hjalp Anis Amri.
I oktober 2019 arresterede italiensk politi en anden narokohandler i Monza nord for Milano.

Langsommeligt retssystem
Om det ender med, at de to bliver dømt som terroristens medhjælpere vil først vise sig, når det langsommelige italienske retssystem, hvis pukkel af ventende retssager kun er blevet større under Corona-krisen, går sin tunge gang.

–//–

Fakta kontra tro: Ved du lige så lidt om Italien som italienerne?

Avisen Corriere della Sera brugte onsdag den 5. september to hele sider og over 30 spørgsmål på at teste italienernes viden om dem selv og deres eget land. Undersøgelsen afslører, at italierneres opfattelse ofte er utroligt langt fra virkeligheden.

Fire gange så mange muslimer

For eksempel tror italienerne, at der er 20 procent muslimer i Italien, mens det korrekte antal er 4,8 procent.

De tror også, at hele 17 procent af unge kvinder mellem 15 og 19 procent får et barn i løbet af et år, mens det reelle tal er helt nede på 0,6 procent.

Helt galt er det også, at et gennemsnit af italienerne tror arbejdsløshedsprocenten er på 49 procent, og at 51 procent af unge mellem 18 og 24 år hverken arbejder eller studerer.

Arbejdsløsheden var på undersøgelsestidspunktet heldigvis kun 10,4 procent. Og selv om 25,7 procent også er et højt tal for unge Neets, så er det altså kun halvt så mange som italienerne forestiller sig.

Her er flere spørgsmål og svar – både hvor italienerne nærmer sig virkeligheden, som er det første tal – og andre, hvor de tager helt fejl – i parentes:

Hvor mange indbyggere har Italien?
60.483.973 (60.000.000)
Hvor mange indbyggere skønner FN Italien vil have i 20150?
63.500.000 (65.000.000)

Hvor stor en procentdel af indbygggerne er i dag indvandrere?
9,2 procent (30 procent)
Hvor mange procent er kristne?
80 procent (60 procent)
Hvor mange procent er muslimer?
4,8 procent (20 procent)
Hvor mange procent skønnes at være muslimer i 2030?
5,4 procent (31 procent)
Hvor mange procent erklærer sig ateister, agnostikere eller ikke tilhørende en religion?
12 procent (35 procent)

…artiklen fortsætter under reklamen

Hvor mange af indbyggerne i Italien er mere end 65 år gammel?
22,6 (48 procent)
Hvor længe skønnes et barn født i 2018 at leve i gennemsnit
82,6 år (78 år)
Hvad er gennemsnitsalderen for de italienske befolkning?
45,5 år (59 år)
Hvor mange procent er 14 år eller derunder?
13,7 procent (26 procent)

Hvor mange procent bor på landet eller udenfor byerne?
31 procent (44 procent)

Hvor mange kvinder mellem 15 og 19 år bliver mødre hvert år i Italien?
0,6 procent (17 procent)

Hvor mange procent af de italienske kvinder i den arbejdsdygtige alder har et arbejde?
48,9 procent (44 procent)

Hvor mange unge mellem 25 og 35 år bor hos deres forældre?
49,1 procent (61 procent)

Hvor mange italienerne over 20 år er overvægtige?
45,5 procent (36 procent)

Hvor mange italienerne mellem 25 og 64 år har en universitetsuddannelse eller derover?
15,7 procent (38 procent)

Hvor mange procent af medlemmerne af Deputeretkammeret er kvinder?
29,4 procent (26 procent)

Bliver der myrdet færre eller flere i Italien i dag end i 2000?
Færre (Flere)
Hvor mange procent af de indsatte i italienske fængsler er født i udlandet?
34,4 procent ( 48 procent)

Hvor mange italienerne har adgang til internet fra hjemmet, via tablet eller mobiltelefon?
69,2 procent (75 procent)
Hvor mange italienere har en Facebookprofil?
43 procent (76 procent)

Hvor mange italienere bor i en ejerbolig?
80 procent (59 procent)

Undersøgelsen er foretaget af IPSOS, og samme undersøgelse foretages i dag hvert år i 38 lande. Link til den danske del af IPSOS-undersøgelsen >>

Gennemsnitsdanskerne har som italienerne også en fejlagtig opfattelse af antallet af både mord, indvandrere, muslimer og Facebook-profiler, men er alligevel sammen med Norge og Sverige de tre lande, hvor gennemsnitsborgeren opfattelse er tættest på virkeligheden.

Studieopgaver – Opgaver om Italien
Mange flere fakta, tal og statistikker om Italien
Vil du vide meget mere om Italien kan du downloade italiensk statistiks engelske brochure “Italy in figures” her >>.
Den seneste udgave fotograferer Italien i 2016.
2017-udgaven kommer sandsynligvis i løbet af september 2018.
Du kan også downloade et engelsk resumé af ISTATs årlige rapport om nationens tilstand her >>.

-syl

–//–

#MeToo ikonet Asia Argento anklages for misbrug af mindreårig

Italienske Asia Argento var en af de første på #MeToo bølgen sidste efterår, men nu skriver New York Times, at hun selv har begået overgreb på en 17-årig skuespiller, som hun angiveligt skulle have indgået en 380.000 dollars dyr fortrolighedsaftale med.

I oktober i fjor var den italienske skuespiller og filminstruktør Asia Argento en af de første til at angribe filmproduceren Harvey Weinstein, som hun  beskyldte for at have voldtaget hende i 1997, da hun var 21 år gammel.

Senest i Cannes i maj i år gentog Asia Argento, at hun i sin tid ikke meldte Weinstein for overgrebet, fordi hun vidste, at ”han havde knust mange mennesker tidligere”.

…artiklen fortsætter under reklamen

Mandag skrev New York Times så, at avisen er i besiddelse af dokumenter, der viser at Asia Argento selv har begået et seksuelt overgreb på en 17-årig. Et forhold, der er strabart i Califorinien, hvor den seksuelle lavalder er 18 år.

Spillede Jimmys mor i 2004

Forhistorien er, at den dengang 8-årige Jimmy Bennett i 2004 spillede Asia Argentos søn i en amerikansk produceret film, som Argento både havde skrevet, instrueret og selv spillede med i.
Da de to mødes igen den 9. maj 2013 i Californien skriver den nu 37 årige Asia inden mødet på Twitter, at hun ”venter på en meget savnet søn, min kærlighed Jimmy Bennett”.
Hun insisterer på tid alene på sit hotelværelse med den nu 17-årige Jimmy, og Twitter senere samme dag et foto af de to på hotelværelset.
Ifølge dokumenter, som New York Times er i besiddelse af, skulle Asia Argento have serveret alkohol for Bennett, hvorefter hun udførte oralsex på ham inden et fuldbyrdet samleje.

________________________
Opdatering tirsdag 21. august:

Asia Argento nægter seksuelt misbrug af 17-årig

To dage efter offentliggørelsen af artiklen i New York Times gik Asia Argento til pressen, og benægtede kategorisk, at hun nogensinde havde haft sec med Jimmy Bennett.
Hun erkender at have betalt Bennett 200.000 dollars i april i år, men udelukkende fordi han afpressede hende og hendes nu afdøde kæreste, kokken Anthony Bourdain.

”Bourdain og jeg beslutttede at efterkomme hans krav om økonomiske hjælp ud fra medfølelse med ham”, siger Asia Argento til det italienske dagblad La Repubblica.

Asia Argento forklarer videre, at afpresningen netop begyndte efter at hun var blevet en af frontfigurerne i #MeToo ksmpagnen i efteråret 2017.

Hun forklarer, at hun har betalt Jimmy Bennett for at forhindre, at han kom med beskyldningerne om seksuelt misbrug, da han i 2013 som 17-årig var under den seksuelle lavalder ifølge Californiens lovgivning. Hun lader også forstå, at hun netop nu forhandler med Jimmy Bennett for at få ham til at trække beskyldningerne tilbage.

Asia Argento ønsker ikke at kommentere de kompromitterende fotografier fra hotellet, hvor overgrebet ifølge Bennett fandt sted den 9. maj 2013, og som New York Times hævder at være i besiddelse af.
Hun ønsker helle ikke at forklare, hvorfor hverken hun eller hendes advokat reagerede på avisens forespørgsler om kommentarer, før artiklen blev offentliggjort søndag den 20. august.
_____________________________________

Bennett, der i dag er 22 år gammel, oplyser at han føler sig traumatiseret af overgrebet, som han mener har haft en negativ indflydelse på hans karriere som skuespiller og musiker.
Han har også forklaret, at det netop var Asia Argentos engagement i #MeToo bevægelsen, der sidste efterår fik ham til at sætte en advokat på sagen.
Som en ekstra ubehagelig krølle på historien spillede Bennett i 2004 netop en dreng, der havde været udsat for overgreb.

Shitstorm på de sociale medier

Siden historien kom frem i Italien mandag har Asia Argento været centrum for en voldsom shitstorm på de sociale medier, hvor folk nærmest står i kø for at udtrykke både skuffelse, vrede og væmmelse over hendes formodede misbrug af Bennett.
Asia Argento har ikke kommenteret offentligt udover en lakonisk opdatering mandag morgen klokken 06.06:
”OK, det hele hober sig op”.

Kendt medierpersonlighed og præmieret skuespiller

Shitstorme er ikke en nyhed i forbindelse med Asia Argento, der faktisk siden sin barndom som barneskuespiller og datter af horrorfilm-instruktøren Dario Argento nærmest har været fast inventar i det kulørte blade.
Hendes stormombruste forhold til musikeren Morgen er nærmest almenviden i Italien, hvor deres kamp om forældremyndigheden over datteren og deres narkomisbrug foregik direkte i sladderpressen.
Asia Argento har også deltaget i den italienske udgave af Vild med dans, og senest i juni i år fik Asia Argento igen plads på forsiderne, da hendes kæreste, den kendte kok Anthony Bourdain, begik selvmord.

Asia Argento er aldrig rigtig slået igennem som international filmstjerne, men hun har faktisk spillet med i et utal af både italienske og internationale film siden hun debuterede som ni-årig.
I 1990´erne vandt hun to gange den fornemme italienske filmpris Donatellos David.

Asia Argento deltog i foråret 2018 i filmfestivalen i Cannes.
Her gentog hun anklagerne om voldtægt i 1997 mod Harvey Wienstein, mens hun måneden før havde betalt Bennett 200.000 af de aftale 380.000 dollars for at holde mund.

Beskyldte italienske medier for victime blaming

Asia Argento blev ikke de italienske kvinders rollemodel i #MeToo kampagnen i 2017, der faktisk endte med at hun midlertidigt flyttede til Tyskland, angiveligt for at undgå det hun kaldte italienske mediers victim blaming.

Viser historien om overgrebet og handlen om Bennets tavshed om det at holde vand, mister Asia Argento udover sin troværdighed også jobbet som dommer i italiensk X-Faktor meddelte tv-kanalen SKY i går aftes.

FOTO: 
Asia Argento:
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Asia_Argento_Cannes_2018.jpg

Georges Biard [CC BY-SA 4.0  (https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], from Wikimedia Commons

Jimmy Bennett:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e7/Jimmy_Bennett.jpg 
By Thomas Attila Lewis at https://www.flickr.com/photos/tomdog (Jimmy Bennett) [CC BY 2.0  (https://creativecommons.org/licenses/by/2.0)], via Wikimedia Commons

–//–

Italienerne begraver de døde, og raser mod myndigheder og motorvejsaktionærer

Mens mennesker et døgn efter katastrofen stadig kæmpede for livet eller allerede lå livløse under murbrokkerne fra den sammenstyrtede motorvejsbro ved Genova-forstaden Sampierdarena fejrede Benetton-klanen som sædvanligt Maria Himmelfartsdag den 15. august sammen med 70 gæster på det eksklusive feriested Cortina d´Ampezzo i Dolomitterne.

Først fire dage efter ulykken tirsdag den 14. august kom en officiel pressemeddelelse fra familien, der via selskabet Atlantis kontrollerer Autostrada per l´Italia, der bestyrer 2.854 kilometer af det 6.668 kilometer lange italienske motorvejsnet.

…artiklen fortsætter under reklamen

I mellemtiden havde var der ikke blot tid til Benetton´ernes eksklusive Ferragosto-frokost, men også til at sammensætte et skarpt hold af advokater, der skal føre virksomheden uskadt gennem det gigantiske juridiske slagsmål om ansvaret for ulykken.
Et slagsmål, der allerede var i fuld gang, mens de første af de 43 omkomne blev begravet lørdag den 18. august.

Den 1182 meter lange Morandi bro eller Ponte delle Condotte er en del af Polcevera viadukten på mortovej A10 i forstaden Sampierdarena. Byggeriet blev påbegyndt i 1963 og den firesporede motorvej blev indviet den 4. september 1968. Vejbanen i 45 meters højde løb ovenover toglinjerne mellem Genova, Milano og Torino, samt over både industri og beboelsesområder. 

Statsbegravelse med buh-råb og selfies

19 af de 43 omkomne blev lørdag begravet af Genovas biskop i byens messecenter.
Andre ofre, og blandt dem flere fra Napoli, valgte den officielle begravelse fra. Af personlige årsager, men også i protest.

I Genova deltog tusindvis af byens borgere også.
Blandt de fremmødte var også den italienske præsident Sergio Mattarella og premierminister Giuseppe Conte.
Sammen med regeringens to frontfigurer og vicepremierministre, Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Lega modtog statens repræsentanter næsten lige så store klapsalver som redningsfolkene, der også var mødt talstærkt op.
Repræsentanter fra den tidligere italienske regering fra Partito Democratico blev derimod modtaget med ”buh-råb”.
Onde tunger påstår at buh-råbene i bedste opera-stil var bestilt og betalt af den nuværende regering.
Fortsætter vi i den ubehagelige afdeling, så havde indenrigsminister Salvini under begravelsen også tid til at lade sig forevige på selfies med nogle af sine fans.

I forhold til den officielle begravelse var det nærmest poetisk smukt, da jeg lørdag klokken 11.32 sammen med andre kunder holdt ét minuts stilhed i Ikea i Milano, for det gør man også i en butik, når der er national sørgedag i Italien.

Grydeklar plan for en ny og dyr stålbro

Autostrade per l´Italia ventede som Benetton-familien også fire dage inden de indkaldte til en pressekonference, der nok udtrykte medfølelse med ofrene og de efterladte, men derudover også flere gange understregede, at ”der er ingen årsager, der peger mod at vi skal påtage os et ansvar” for ulykken, som avisen Il Fatto Quotidiano skriver.

Autostrade per l´Italia meddelte også på pressemødet, at de har stillet en halv milliard euro til rådighed, som Genova kommune kan bruge til hurtigt af lave alternative forbindelser, der sikrer trafikken i det vigtige knudepunkt mellem Nordeuropa og Frankrig, som er ramt af ulykken.

Interessant nok kunne præsidenten og den administrerende direktør for motorvejsselskabet også meddele, at virksomheden tilfældigvis har et grydeklart projekt til ny stålbro i det ramte område.

Dét projekt kan realiseres på kun otte måneder, og koster i alt 7,8 milliarder euro (Cirka 58 miliarder kroner).
Det er penge, som virksomheden ikke umiddelbart selv vil hoste op med.
Det er ellers en sund virksomhed, der de seneste femten år har produceret et overskud på over 9,5 milliarder euro, der både er endt på aktionærernes konto som dividende og derudover brugt til blandt andet at købe motorveje i Spanien og lufthavnen i Nice i Frankrig.

Regeringen vil ophæve kontrakten

Vicepremierminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen virker fast besluttet på at ophæve kontrakten mellem Autostrade per l´Italia og staten, selv om virksomheden har papir på retten til at bestyre de knap 3.000 kilometer motorvej indtil 2042.
Af kontrakten fremgår det også, at brydes den, skal den italienske stat kompensere for tabet af motorvejsafgifter med et beløb på omkring 20 milliarder euro.
Det juridiske slagsmål om hvorvidt kontrakten kan brydes kan komme til at tage år, men allerede torsdag reagerede aktiemarkederne med stor nervøsitet, og Benetton-selskabet Atlantias aktier faldt med over 20 procent.

Man kan ikke privatisere trafiksikkerhed

Statsadvokaten i Genova, Giuseppe Cozzi, der skal placere ansvaret for ulykken, har også været usædvanlig klar i mælet, når han har forklaret strategien for sin efterforskning.

”Jeg har en del vanskeligheder med at acceptere, at trafiksikkerheden er lagt i private hænder. Filosofien bag vores system i dag er en stat, der har fået frataget sin magt, en slags fraværende ejer, der har abdiceret fra rollen som garant for sikkerheden. Som om staten har sagt til det private erhvervsliv: Det må I om. Det virker umiddelbart som om det private selskab er ejeren af motorvejene, og ikke lejeren som skal bestyre dem,” siger han til avisen Corriere della Sera.

Statsadvokaten skal også i gang med at be- eller afkræfte de mange rygter om, at Autostrade per l´Italia vidste, at broen var en sikkerhedsrisiko.
Flere eksperter har også udtalt sig i den retning, og vi ved, at Polyteknisk Universitet i Milano i en undersøgelse udført for selskabet havde påpeget problemer med stålkablerne fra brotårnene. Andre eksperter har konsekvent udelukket, at uvejret tirsdag skulle have forårsaget ulykken.

Dårlig vedligeholdt infrastruktur

Der er over en halv million broer i Italien, og hvert år sker der ulykker, hvor broer kollapser, også med dødsfald til følge.
Settimo Martinello er direktør for firmaet ”4 Emme”, der lige nu kontrollerer og vedligeholder omkring 50.000 broer i Norditalien.
”Jeg har i årevis sagt, at der er titusinder af broer i Italien, der risikere at kollapse og hvert år sker det for omkring tyve broer, uden at det skaber nyheder fordi de ikke er store som i Genova,” fortæller han nyhedsbureauet AGI.
Ifølge Martinello er alle italienske broer konstrueret med armeret cement i 1950´erne og 1960´erne i risikogruppen.
”Deres livscyklus er slut, det varer ikke evigt,” siger han.
Han forklarer helt lavpraktisk, at sorte striber i cementen er et tydeligt tegn på at cementen ikke længere er tæt, og derfor tillader fugt og ilt at trænge ind til og destruere jernarmeringen, der holder broerne oppe.

De over 40 meter ned fra Morandi-broen skræmte mig hver eneste af de over 100 gange, jeg har kørt på den. Og man behøver desværre ikke være ekspert i cement for at konstatere, at vedligehold af alle typer veje og broer i Italien har lidt under den økonomiske krise, der nu har varet i ti år.
Vi holder vejret…

Video-talk med Charlotte Sylvestersen
…om Morandi-broen, der faldt ned,
…om liberaliseringer, der tilsyneladende ikke fungerer,
…og om den gode karma ved bilkøer:

https://www.facebook.com/charlottemilano/videos/vb.688166869/10156523896091870/?type=2&video_source=user_video_tab

–//–

FAKTA:
Det italienske motorvejsnet på cirka 7000 kilometer byder på 1608 broer og 686 tunneller.
Det statslige selskab Anas står for 90 procent af de 24241 kilometer statslige veje. Anas skal dermed stå for vedligehold, eventuel nedrivning og genopbygning af over 13.000 broer og viadukter.
Andre 1,3 milioner kilomter vej i Italien er kommunernes ansvar, mens de tyve regioner også står for driften af yderliger 155.000 kilometer vej.
Det Nationale Forskningscenter CNR skønner, at alle broer konstrueret med armeret cement mellem 1950 og 1980 har overstået eller er tæt på at have overstået deres livscyklus.

FOTO: Martina Vesuvio, Wikipedia &          Ponte_Morandi#/media/File:Ponte_Morandi.jpg

Canale Carlotte: Kriminaliteten falder, men utrygheden stiger

Canale Carlotte med dagens Corriere della Sera mandag 12. marts 2018:
Fakta-resistensen stiger også i Italien.

Antallet af mord, tyveri og røverier er faldet støt siden 2014.

Alligevel er stadig flere italienere overbeviste om, at italien er blevet et farlige sted at færdes og leve.

I Danmark myrdes én person per 100.000 indbyggere om året.
I Italien er tallet 0,58.

Corriere della Sera har fremover en fast rubrik – DataRoom – hvor den kendte journalist Milana Gabanelli >> knækker tallene, og i det mindste forsøger at overbevise avisens læsere om nytten af fakta.

Charlotte Sylvestersen

–//–

Migranthistorier 2: Uden papirer, og meget utilfreds

Fra min væg på Facebook den 2. september 2017:
Vi er mellem Uffizi Gallerierne i Firenze. Nordafrikaneren kom hen til de to carabinieribetjente, jeg stod ved siden af.

“Jeg vil klage over soldaterne”, sagde han og pegede mod de to soldater længere ned af gaden mellem Uffizi Gallerierne.

“Ja, hvad har de gjort”? spurgte den ene betjent.

…artiklen fortsætter under reklamen

“De bliver ved med at spørge om at se mine papirer, men jeg har ingen. De spørger hver dag.”

“Hvis du ingen udentifikationspapirer har, så må du jo ikke være her”, lød svaret.

“Jamen. jeg har jo ingen, og nu skal de altså lade være med at genere mig. Jeg har været her i mange år”, fortsatte han på glimrende italiensk med toskansk accent.

De to soldater havde fulgt samtalen på afstand, og kom nu op til nordafrikaneren og carabinierierne.

“Se, de generer mig. Jeg vil anmelde dem”.

“Fint, sagde den ene soldat. Tag ham med på stationen, så vi kan anmelde ham, fordi han prøvede at tage min kollegas maskinpistol, og truede med at myrde os, fordi vil bad om at se ID”.

Hvordan det endte, ved jeg ikke.

Kommer afrikaneren uden ID med på stationen, bliver hans identitet kontrolleret, hvis man kan.
Er han uden opholdstilladelse og har han ikke søgt asyl, får han et papir, hvor der står, han skal forlade Italien.

Hverdag i Italien 2017.

“Strade sicure”
7.000 militærfolk deltager i antiterror operationen “Sikre gader”.
De er udkommanderet til at patruljere og holde vagt ved mulige terrormål, som her ved Uffizi Gallerierne i Firenze.
Carabinieri politiet er et militært opbygget politikorps, der sammen med de lyseblå Polizia di Stato og de mørkeblå Guardi di Finanza udgør det italienske politi.


–//–

Mafiabossen Totò Riina er død, og Cosa Nostra er i krise

Mafiabossen Totò Riina fra Corleone på Sicilien er død, natten efter han fyldte 87 år. Han døde på sygeafdelingen på det topsikrede fængsel i Parma.

Riina blev efter at have skjult sig i 24 år arresteret den 15. januar 1993. Han blev idømt 26 gange livstid, og har siden siddet i fængsel på de specielle og hårde vilkår, mafiadømte straffes efter, den såkaldte ’41 bis’ regel.

…artiklen fortsætter under reklamen

Der måtte en dispensation til fra justitsministeren for at tillade hans børn og hustru at være tilstede på dødslejet. Riina er blandt meget andet dømt for attentaterne på antimafiadommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino.

Politiets kartotekskort over Totó Riina

Første mord som 18 årig

Totó Riina blev født den 16. november 1930 i en bondefamilie i landsbyen Corleone i Palermo provinsen på Sicilien. Han bliver faderløs, da faderen og en bror dør ved en ekslosion, mens de prøver at få krudt ud af en ikke eksploderet bombe.

Han begynder sin kriminelle løbebane , da han som 18 årige bliver dømt 12 års fængsel for at have myrdet en jævnaldrende ven.

Da han bliver løsladt fra Ucciardone-fængslet i Palermo i 1956 bliver han optaget i Cosa Nostra under mafiabossen Luciano Liggios vinger. Han får på grund af sin højde – 1 meter og 56 centimer – øgenavnet Totó u Curto – Totó den korte.

Udrydder modstanderne

Hans første blodige mafiakrig begynder i 1958, hvor han sammen med Liggio elimerer klanen omkring lægen og bossen Michele Navarra i fødebyen Corleone.

Totó stiger i graderne, og blive næstkommanderende i Corleone mafiaen, som også tæller den senere boss Bernardo Provenzano.
I 1962 bliver Riina stoppet af politiet med et falsk identitetskort og en pistol, og turen går retur til fængslet i Palermo, hvor han bliver løsladt i 1969. Som en betingelse for løsladelsen skal han forlade Sicilien og være på tvunget ophold et andet sted i Italien.

Skjuler sig i over 24 år

I stedet skjuler han sig de næste 24 år, mens han med brutal magtanvendelse stiger i graderne.
Hans kontakter og indflydelse på lokale og regionale politikkere, primært fra det kristdemokratiske parti DC betyder, at mafien nærmest uhindret kan begå forbrydelser, sælge narko, styre spil og prostitution, og bygge hvor de vil.

Når politikkerne ikke makker ret myrdes de, som det sker med Palermo provinsens leder af det kristdemokratiske parti Michele Reina, og med den nuværende italienske præsidents broder, Piersanti Mattarella, der var præsident for regionen Sicilien, da han blev myrdet i 1980.

La belva – Udyret

Riina får også tilnavnet Udyret – La belva – af hans allierede, Palermos mafiøse borgmester Vito Ciancimino.
I 1986 dømmes Riina livstidsfængsel i den store mafiaretssag i Palermo, hvor flere hundreder mafiosier er anklaget.
Fra sit skjulested reagerer Riina på dommen med at myrde 11 slægtninge til den angrende mafioso Tommaso Buscetta, der havde fortalt retten om Riinas forbrydelser.

Dommene i maxi-processen i Palermo er startskuddet på “krigen mod staten”, og ender med mordene først på den kristdemokratiske politikker Salvo Lima den 12. marts, og siden på undersøgelsesdommerne Giovanni Falcone den 23. maj og på Paolo Borsellino den 19. juli 1992. Bombeattentaterne mod Uffizi Gallerierne i Firenze den 27. maj 1993, og  i via Palestro den 27. juli 1993 anses i dag også at være et led i Riinas og Cosa Nostra mafiens krig mod staten.

Riina er den sicilianske Cosa Nostra mafiaes ubestridte leder – capo di tutti i capo – da han den 15. januar 1993 omsider bliver arrresteret.
Han idømmes 26 gange livstid.

Efter arrestationen af Riina flytter hans hustru Ninetta Bagraella tilbage til Corleone med de fire børn, der alle er født på en af Palermos bedste private klinikker.
Ninetta lever stadig i Corleone, hvor hun i sommer fik beslaglagt værdier for 1,5 millioner euro, fordi de er tjent på mafiaaktiviteter.
Den ældste søn sidder i livstidfængsel, en anden søn har afsonet sin dom, og lever i Norditalien.

Mafiaen har aldrig været svagere på Sicilien,
men buldrer frem i Calabria og omkring Napoli

Fra 1990 til i dag er over 4.000 sicilianske mafiosier blevet arresteret, og 0ver 200 af dem sidder i “41-bis” fængsel som særligt farlige fanger.

I 2015 skønnede den italienske stats Direktion for Antimafia Efterforskning (DIA), at der var 2.366 mafiosi i Palermo provinsen.
Det tal var over 3.000 i 1990.
Cosa Nostra mafien myrdede i 1992 152 personer, i 2007 ni personer, og slet ingen i 2016.

“Det er sandsynligt, at mafien på Sicilien aldrig har været svagere”, sagde mafiaeksperten Salvatore Lupo fra Palermos universitet til magasinet Internazionale i juli i år. “Mange  sammenligner med mafiens situation under fascismen. Men dengang havde mafien meget mere autoritet,” fortsatte han.

Den sicilianske mafiaes økonomi er også i krise

Centeret Transcrime på Universitá Cattolica i Milano skønner i deres seneste rapport fra 2013, at den sicilianske mafia i 2007 tjente 1,87 milliarder euro på deres kriminelle aktiviteter.
I 1990´erne skønnede man, at der alene i Palermo provinsen blev tjent over 2 milliarder kulsorte euro.
Til sammenligning skønnes det, at mafiaen fra Calabria i dag tjener 3,5 milliarder om måret, og cammoristerne i Napoli-området indkasserer 3,75 millarder om året på ulovlige forretninger.

Mafiosier på cykel i stedet for Mercedes

Den 22. maj 2017 blev Giuseppe Dainotti efter to år, to måneder og ti dage uden mafiamord i Palermo livkideret.
Han var på cykel, med indkøbskurve, og mafiosier klager over manglen på kontanter i de telefonaflytninger, politiet stadig i stort tal foretager for at bekæmpe organisationen.

I 1980´erne kørte mafiosierne rundt i Palermos gader i store sorte Mercedes, men i dag er mafiaen nødt til at spare.
Inden den økonomiske krise for ti år siden fik familierne til fængslede mafiosi op til 5.000 euro om måneden af fælleskassen.
Allerede i 2009, da den økonomiske krise for alvor begyndte at kradse i Italien, blev det beløb reduceret til 1.500 euro , skrev avisen La Repubblica dengang >>.

Totó Riinas efterfølger Bernardo Provenzano blev i øvrigt arresteret tæt ved Corleone i 2006, og døde i fænglet i 2016.

Landsbyen Corleone har i mange år prøvet at ændre byens image som mafiens højborg.

Corleone er jo også navnet på mafiafamilien i Godfather-filmene.
Blandt andet har man i dag en Piazza Danimarca – Danmarks Pladsen – hvor danske brudepar, der bliver gift i Corleone, har plantet træer.

Piazza Corleone i oktober 2004

–//–

Er mord på kvinder værre end andre mord?

ER NOGLE MORD MERE MORD END ANDRE?
Kommentar af Charlotte Sylvestersen

I de seneste år er kvindemord – femminicidio – blevet ”sagen” i Italien.
Der myrdes i realiteten færre kvinder år for år, men italienske medier og aktivister promoverer ufortrødent en epidemi af kvindemord.
Utallige tv-programmer, magasiner og ugeblade har som eneste indhold mordsager.
Langt de fleste omtalte sager handler om mord på kvinder, mens ganske få sager om mord på mænd og børn tages under luppen.
Mediernes dækning af hvert eneste mord på en kvinde overskygger totalt den kendsgerning, at kvinder stabilt kun udgør omkring en tredjedel af alle begåede mord i landet.

At der er to myrdede mænd for hver kvinde sælger åbenbart ikke.
Det lyder kynisk.

Det ér kynisk.
Medmindre man altså mener, at en myrdet kvinde er ”mere værd” end en myrdet mand?
Det er også manipulation med fakta.

EN IKKE EKSISTERENDE EPIDEMI
At finde de officielle tal over, hvem der bliver myrdet i Italien er nærmest umuligt, og godt gemt væk i de officielle statistikker.
Uofficielle statistikker tilflyder derimod medierne i en lind strøm fra organisationer og kvinder, der har gjort ”epidemien” til deres egen levevej.
De tal, man kan finde fra fra Italiens Statistik ISTAT, fra EUs statistikker over kriminalitet, og fra FN derimod viser et støt fald i antallet af mord i Italien siden ”rekordårene” i begyndelsen af 1990´erne, hvor organiseret kriminalitet – læs mafierne – bidrog voldsomt med drab.

…artiklen fortsætter under annoncen

1.916 DRAB I 1991
468 DRAB i 2014

I 1990 registreredes der 1.633 mord i Italien, og i 1991 var tallet rekordstort oppe på 1.916.
Heraf menes omkring 700 at kunne tilskrives organiseret kriminalitet.
I 2012 var antallet af mord i Italien faldet til 525, i 2014 var tallet 502, og det seneste officielle tal fra 2014 siger 468 myrdede.
Tallet for de dræbte kvinder ligger stadig stabilt fra 30 til 35 procent.
Et dyk ned i de officielle statistikker i tre år viser, at der i 2003 blev myrdet 192 kvinder i Italien.
I 2009 var tallet faldet til 172, i 2010 156, og i 2011 blev der registreret 137 mord på kvinder.

Hvert eneste mord – på mennesker – er naturligvis ét mord for meget.

Men det er i den grad også for meget, når al energi fra både mediernes og aktivisternes side går til udelukkende at fokusere på mord på kvinder, sådan som det sker lige nu i Italien.

Et kig på kriminalstatistikken i Danmark viser, at 24 kvinder blev myrdet i 2014, og 13 kvinder i 2013.
Der er over 10 gange så mange indbyggere i Italien – 61 millioner – så i realiteten ligner de danske og de italienske statistikker hinanden.
Og når det handler om mord i det hele taget, så ligger Italien lige som Danmark altså begge under det europæiske gennemsnit.
I 2009 var Italien nummer 19 blandt 27 EU-lande med 0,97 mord per 100.000 indbyggere.

PROFESSIONELLE AKTIVISTER OG RØDE SKO
Tilsyneladende sælger mord på kvinder bedre, hvis vi skal forklare italienske mediers nærmest totale tavshed om de to tredjedele af alle mord, hvor mænd og børn er ofrene.
Derudover spiller aktivisternes professionalitet sikkert også en stor rolle.
Aktivisterne har tilsyneladende ingen problemer med at få både kvindelige og mandlige italienske berømtheder til at støtte deres kampagner for ”den gode sag”.
Drab på kvinder – som der altså bliver færre og færre af år for år – kædes også sammen med undersøgelser om vold mod kvinder, hvor tallene rent ud sagt er forfærdentlige. Men igen med undersøgelser og tal, der ikke som det er tilfældet med ISTATs, EUs og FNs tal, er umiddelbart kontrollérbare.
Bloggen Femicido laver for eksempel her deres egen statistik udfra egne optællinger af artikler i medierne.
Men tallene bekræfter uanset deres herkomst for det store flertal af italienere, der ikke dykker dybere ned i statistikken, billedet af, at selve det at være kvinde er ensbetydende med konstant fare.
Mediernes tankeløse medløberi, aktivisternes dygtighed og tvivlsomme statistikker har fået som konsekvens, at de fleste italienere, og kvinderne især, i dag er mere end overbeviste om, at landet faktuelt befinder sig i en eksplosiv pidemi af kvindemord, selv om alle officielle tal altså viser det modsatte.
Tusindvis af kvinder postede i 2013 deres røde sko på Facebook eller var med til at placere dem på gader og pladser i protest mod ”volds-epidemien”.
De røde sko som protest var stillet op på rækker i studiet, når ”Quarto Grado” og værten Gianluigi Nuzzi på kanalen Rete 4 hver fredag svælgede i begåede kvindemord og retssagerne mod de formodede skyldige.

FASTHOLDER MYTEN OM DET SVAGE KØN
Naturligvis er medierne, aktivismen og støtteorganisationer berettigede.
Det er uden diskussion en god sag at arbejde for færre mord.
Men jeg spørger mig selv om, hvorfor mord på kvinder skal gøres til noget specielt?
Jeg kigger forgæves efter medier eller aktivister, der også synes mord på mænd, eller mord i det hele taget, altid er tragedier, vi burde arbejde for at begrænse, og helst helt undgå.
Det værste ved den kvindefokuserede kamp er dog, at den fastholder og cementerer ideen om, at kvinder som udgangspunkt er ”det svage køn”.
Også når der myrdes dobbelt så mange mænd som kvinder.

Er det i virkeligheden ikke ekstremt kynisk og udtryk for et gammeldags kønsdiskriminerende menneskesyn kun at fokusere på en tredjedel af de stakler, der bliver myrdet hvert år i Italien?

Og, hov, hvad med de dræbte børn?
Hvis der er nogen, der ikke kan tale deres egen sag, er det vel børnene…

Charlotte Sylvestersen – Milano

REGISTREREDE DRAB I ITALIEN 1881 – 2012 (KILDER: ANSA/EURES)

ÅR ANTAL
MORD
MÆND KVINDER %
MÆND
%
KVINDER
MORD PR.
100.000
INDB.
MORD PÅ MÆND PR.
100.000
INDB.
MORD PÅ
KVINDER PR.
100.000
INDB.
1881 4858 16,77
1981 2453 4,34
1991 1901 3,38
1992 1441 2,6 4,4 0,8
1993 1095 1,9 3,1 0,7
1996 945 1,6 2,6 0,7
1998 879 1,5 2,3 0,7
2000 749 550 199 73,40% 26,60% 1,3 2 0,7
2001 707 526 181 1,2 1,9 0,6
2002 642 456 186 1,1 1,6 0,7
2003 719 527 192 1,2 1,8 0,7
2004 711 527 184 1,2 1,8 0,7
2005 601 463 138 1 1,6 0,5
2006 621 440 181 70,80% 29,20% 1,1 1,5 0,6
2007 630 485 145 1,1 1,7 0,5
2008 612 465 147 1,02 1,6 0,5
2009 586 414 172 70,60% 29,40% 0,97 1,4 0,6
2010 530 374 156 70,60% 29,40% 0,87 1,2 0,5
2011 551 381 170 69,20% 30,80% 0,91 1,2 0,6
2012 526 367 159 69,80% 30,20% 0,9 1,2 0,5

 –//–

Dumhed: Falske “bøfler” og ”kemiske striber”

Mange italienerne tror på falske “bøfler” og ”kemiske striber”.
De læser dårligt, forstår ikke procentregning eller er bare dumme.

”Har du hørt, at der nu er 49 procent arbejdsløse, at 48 procent af befolkningen er over 65 år, at 20 procent er muslimer, og at der nu er over 15 millioner immigranter i Italien”?

”Una bufala” er en løgnehistorie, en fordom og tit også bevidst politisk propaganda, som bliver gentaget så ofte, at dumme mennesker tror på dem, og lystigt deler dem både i real life og på de sociale medier.
Udtrykket stammer fra at blive trukket rundt i manegen som en bøffel med ring i næsten.

Nando Pagnoncelli, der leder meningsmålingsinstituttet IPSOS, har skrevet en bog om fænomenet.
”Dare i numeri” hedder bogen, og direkte oversat betyder det at lægge tallene på bordet.
I overført betydning er ”dare i numeri” at være skør i bolden.

I realiteten er arbejdsløsheden i Italien lige omkring 12 procent.

Italienerne bliver i gennemsnit ældre, men det er stadig kun en femtedel – 21 procent – der har rundet de 65 år.

Indvandrerne er 8 procent af befolkning, ikke 26 procent eller 15 en halv million personer.

Af indvandrerne er mindre end tre procent af befolkningen – 1.550.000 – muslimer, og ikke de 12 millioner eller 20 procent af befolkningen, som IPSOS undersøgelser viser, at mange italienere tror.

Hvad værre er, så tror en stor del af italienerne ikke på hverken IPSOS eller den officielle italienske statistik, men er grundlæggende overbeviste om, at disse institutioner lyver for dem.

17 procent af italienerne nægter for eksempel at tro på, at Italien trods den langvarige krise stadig er et land med over fire millioner registrerede produktionsvirksomheder, og det er faktisk en europæisk andenplads efter Tyskland.

Dumhed og ”har du hørt”-uvidenhed

Andrea Mollica forklarer på websiden Gadlerner.it, at problemet er dumhed og mangel på uddannelse.

”Bøffel-historiernes succes kan forklares med vore medborgeres lave uddannelsesgrad”, skriver han.
Han begrunder sin påstand med, at 57 procent af befolkningen kun lige kan klare at læse en nem tekst, og højest har gået otte år i skole.
Derudover er mange italienere analfabeter med tal.
De forstår ikke principperne bag procentregning, forveklser skøn og forudsigelser med fakta, og får i det hele taget deres – manglende – viden fra over fire timers bevidstløs tv-kiggeri dagligt tilsat surf på de sociale medier.

…artiklen fortsætter under annoncen

Ikke mindst de sociale medier, hvor ”falske bøfler” spreder sig hurtigere end en fjer kan blive til fem høns, får af forskellige kommentatorer på puklen i mediernes omtale af Nando Pagnoncellis bog .

De godtroende er overalt.
Er de mon en del af et komplot?

Et kig på min egen væg på Facebook viser da også, at jeg blandt hvad jeg ellers troede var intelligente venner og bekendte også har ”bøffellort-spredere”:

Hér er folk, der i fuld alvor mener den italienske statsgæld kan fjernes ved at nedsætte parlamentmedlemmernes pensioner, og vi taler om 2.215 milliarder euro.

Andre er overbeviste om, at man rent faktisk ikke kan gå uden for sin dør, uden at risikere at blive myrdet, selv om antallet af mord i Italien i 2014 rent faktisk var 468 mord mod 2.453 i 1981 og 1.916 i 1991.

Politiske ”bøfler” får evigt
liv på de sociale medier

Ligesom mange italienerne nægter at acceptere kendsgerningerne, når de som beskrevet herover får dem serveret, så lever de politiske løgnehistorier også et evigt liv i cyberspace.

Selv har jeg forlængst opgivet at få fjernet en stadig læst og kommenteret blog fra 2012 om Danmark på Beppe Grillos og 5 Stjerne Bevægelsen hjemmeside.

”I Danmark betaler man ikke ejendomsskat.
I Danmark er der ingen kildeskat.
I Danmark koster det 150 euro om året at varme en bolig på 100 kvadrameter op”.

Sådan fortsætter indlægget med den enes falske oplysning efter den anden, og der gives ikke mulighed for at kommentere til andre en medlemmer af bevægelsen.
Min email til bevægelsen, hvor jeg med kildehenvisninger tilbageviste alle indlæggets påstande blev naturligvis heller ikke besvaret, og bloggen dukker med jævne mellemrum op på italienske venners væg.

Renzi, Letta og Monti
Tre statskup på stribe!

I dagens Italien og på min væg gentager mange personer også til bevidstløshed, at Renzis regering er at sammenligne med et statskup, ja faktisk det tredje af slagsen, fordi hverken Renzi som hans forgængere Letta og Monti ikke er valgt ind i parlamentet.

Der er ingen lydhørhed hos disse personer, når man forklarer, at der i forhold til landets grundlov og ideen bag det repærsentative demokrati overhovedet ingen problemer er i at udnævne hverken ministre eller regeringschefer, som det er sket i Italien.
De tror ikke på det.
De vil ikke tro på det.

Og så er der min favorit:
De kemiske striber og det ukendte komplot

I den tragikomiske afdeling har jeg Facebook-venner, der bruger deres fritid til at demonstrere mod ”kemiske striber” i luftrummet.

– Hvad er ”kemiske striber”? spurgte en undrende veninde på besøg i Italien.
Hendes undren blev ikke mindre, da vi fandt ud af, at denne konspirationsteori også har proselytter i Danmark, der er overbeviste om, at disse striber lavet af kondensvand fra flyvemaskiner, i virkeligheden er internationalt komplot.
Og selv om de ikke ved, hvad komplottet er, så er de sikre på at vi kan flyve billigt med low cost selskaber, fordi de får penge for at være en del af komplottet.

Abonnetment på
spåmænd og kortlæsere

Lige så fantastisk skræmmende er det, at den italienske forbrugerorganisation Codacons kan fortælle, at 13 millioner italienere i 2013 henvendte sig til “maghi” – troldmænd, hekse, såkaldte kloge mænd og koner og alverdens afarter af spåmænd og lignende – for at løse deres problemer.
I den billige udgave kan man anskaffe sig en ”anti-arbejdsløshed-amulet” til 200 euro.
I den dyrere ende er der for eksempel et årsabbonnement til 300 euro om måneden for at sikre sig mod økonomiske problemer.
En hurtig søgning på ordet “cartomanti” – folk, der mod betaling læser dine Tarotkort – på Google.it giver 322.000 resultater.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves,
og  måske er religionen netop en del af problemet

Manglende uddannelse, fordummende tv, og den slags er der objektivt desværre også mere af i Italien end i Danmark, er vel en del af forklaringen på både fascinationen af og ”bøflernes” sejlivethed i Italien.

Viljen til at tro fejler nemlig ikke noget i Italien, hvor 75 procent af befolkningen i 2014 stadig definerede sig selv som troende katolikker (DOXA 2014)


–//–

Trafikdød er drab, og kan give op til 18 års fængsel

Det italienske parlament har vedtaget en lov, der under en lang række omstændigheder gør dødsfald i trafikken strafbare som mord.
Den maksimale straf er 18 år i tilfælde, hvor der er flere dødsofre og ulykken skyldes en påvirket chauffør.

Hvis en ulykke med dødlig udgang skyldes overtrædelser af færdselsloven, for eksempel når det røde lys eller fartbegrænsninger ikke er respekteret, er straffen mellem to og syv år.

Skyldes dødsulykken en alkoholpåvirket chauffør med en promille på over 1,5 eller en narkopåvirket chauffør er straffen mellem 8 og 12 år. En promille på 0,8 giver op til 10 års fængsel.

…artiklen fortsætter under annoncen

Loven er en konsekvens af de seneste års mange trafikulykker forårsaget af berusede og påvirkede chauffører, samt en reaktion på trafikulykker, hvor der er flugtbilister indvolveret.

Har man ikke overholdt færdselsreglerne eller er påvirket, risikerer man nu også fængsel, hvis folk kommer til skade i en trafikulykke. Straffen herfor er mellem tre og syv år.

ITALIENSK TRAFIK ER FARLIGERE END DEN DANSKE

I 2014 blev der registreret 177.031 trafikulykker i følge Italiens Statistik ISTAT.
3.381 personer omkom, mens andre 251.147 blev sårede.
Der er heldigvis tale om et fald i forhold til 2013. I 2014 var der 2,5 procent færre ulykker, 2,7 procent færre sårede og 0,6 procent færre døde.

Trafikken i Italien er rent objektiv farligere end i Danmark.
I 2014 omkom der 33 personer per en million indbyggere i Danmark.
I Italien var tallet i 2014 53 trafikdræbte per en million indbyggere.

KØR SOM EN ITALIENERNE
(Artikel fra 2003 – men stadig gældende)

I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder:
– Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også,
at de andre gør det samme!

Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i den italienske bytrafik.

Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt:
– Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor
som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem.

Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden om ikke på, så i umiddelbar nærhed af bremsen.
Som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset.

Rådet er derfor:
Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi.

POLITKONTROL: DIKUTER ALDRIG
På de italienske motorveje er der sjældent kontrol, da alle indkørsler gennem betalingsapperaterne er overvåget med videokameraer.

På provinsveje
er der derimod ofte kontrol, og det kan sjældent betale sig at begynde en diskussion med betjentene – heller ikke selv om man har travlt, og skal nå en færge.

Derudover bruger mange kommuner fartkontrol til at skæppe i kommunekassen.

I nogle små landsbyer, jeg kører igennem langs Iseo-søen i Norditalien er der tre-fire af den slags fotokasser strategisk placeret på ganske korte strækninger.

Byzoner – oftest kaldet ZTL-zoner – bruges også som ekstra kommunale indtægter.
Ofte er skiltene om, hvor, hvem og hvornår man må køre ind i centrum af byerne, så komplicerede, at mit eneste råd er at holde sig udenfor alle disse zoner.
ztl
I Italien findes der over 50.000 love, mod for eksempel omkring 5.000 i Tyskland.
Hvis du er så uheldig, at en betjent bestemmer sig for at du irriterer ham og derfor fortjener en bøde, så kan han med færdselsloven i hånden stort set altid finde “noget” på enten dig, din kørsel eller din bil.

NIDKÆRE MINIMALMAGTUDØVERE
Min erfaring er, at de fleste italienske betjente er en flok nidkære “minimalmagtudøvere”, der nærmest bliver skuffede, hvis man ikke bliver nervøs og polemisk i forbindelse med en kontrol.
Ydmyghed og imødekommenhed kan betale sig.

PERSONLIGE FORNÆRMELSER
Tidligere kunne man se på de italienske nummerplader, hvorfra bilen kom.
Og dermed gøre sine fornærmelser i trafikken mere personlige:
“Din lede romer”.
“Folk fra Varese kører af h’ til”
.
De første to bogstaver på nummerpladen indikerede nemlig en af de over 100 italienske provinser (F.eks. MI for Milano, FI for Firenze, mens hovedstaden Roma havde hele navnet på nummerpladen).

I 1990’erne gik man desværre over til et nyt system.
Man begyndte simpelthen forfra med alfabetet, så de to bogstaver var først AA, derefter AB og så fremdeles.
Mange italienere vælger alligevel i dag at sætte de to bogstaver fra deres provins på nummerpladen yderst til højre.
Så ofte kan man stadig fornærme hinanden personligt i den for danskere temmelige kaotiske italienske trafik!

UNDTAGELSEN:
SYMPATISK POLITIKONTROL

Før point-kørekortet >> blev indført, blev manden, hunden og jeg stoppet af en betjent på den indre ringgade i Milano
Hunden og jeg sad begge løst på bagsædet, og Sergio havde heller ikke sikkerhedssele på.

Sergio var derimod straks klar med sit kørekort og med bilens forsikrings- og indregistreringspapirer, som betjenten så kontrollerede.

Alt var i orden, og så sagde betjenten:
– Men Sig. Cazzola, De ved vel godt, at de skal bruge sikkerhedssele.

– Ja, sagde Hr. Cazzola, – hvor meget er bøden på!

DET VIRKEDE!
– Ja, bare De husker at bruge den fra i morgen,

var betjentens overraskende svar.

Og så kørte vi videre – allesammen uden seler….

–//–