Indlæg

Skøn madbutik i Todi i Umbria

VIDEO: NORCINERIA E SALSAMENTERIA PRINCIPE I TODI:

Historisk kom de bedste slagtere i Mellemitalien fra byen Norcia i Umbria.
Derfor hedder slagter- og pålægsbutikker i området ofte norcineria.

Slagteren hedder en norcino, og udover at slagte dyrene, skære kødet ud og producere skinker og de andre pålægsspecialiteter var det traditionelt også il norcino, der kastrerede grisene.

På den centrale plads i Todi sælger Principe også vin, balsamico eddike, pastaspecialiteter og trøfler og meget andet lækkert udover de traditionelle skinker og pålægsspecialiteter.

Salamispecialiteten “Bedstefars nosser” var udsolgt, men jeg fik da tre styk “muldyrnosser” med hjem til Milano.

Det karakteristiske ved specialiteten Muldyrnosser – coglione del mulo – er naturligvis formen, men også, at der midt i pølsen er placeret et stykke fedt – lardo.

Bedstefars – coglione del nonno – af slagsen er nogle mindre rynkede salamier, der kan minde lidt om grankogler.

Videoen er optaget i august 2023

–//–

Den triste skæbne for pasta-pinde uden riller, og opskrift på undtagelsen med safran

Da Coronavirus for alvor brød ud i Italien lørdag den 22. februar 2020 gik tusindvis af italienere i panik, og tømte mange steder i Norditalien supermarkedernes hylder for specielt basisfødevarer som dåser med flåede tomater og den uundværlige pasta i næsten alle varianter.

Mæsten alle varianter af paste, for et foto gik nemlig viralt, da hamstringen var i gang.
Billedet af et supermarkeds næsten tomme hylder. Tilbage stod ofte netop æskerne med ”penne lisce”, korte pastapinde uden riller.

2. marts 2020: blot til orientering: Hylderne i supermarkederne er normale igen!

Der er heller ingen u-rillede pastapinde på min rimeligt velassorterede pastahylde i køkkenet i Via Plana i Milano.

Tværtimod er der lige nu hele tre typer penne med rille, penne rigate!

Artiklen fortsætter under reklamen

Sugoén hænger nemlig ikke rigtig fast på pinde uden riller.

Det går simpelthen ikke, og den stor pastakunst er jo netop ”den rette sovs” til den rette pasta”, hvis man skal sige det helt enkelt.

Lidt pasta-historie
De korte pasta-typer har faktisk en kortere (!) historie end de lange.

Helt præcist ved vi, at Giovanni Battista Capurro fra Genova i 1865 tog patent på en maskine, der kunne producere de karakteristiske penne-pinde med de skrå ender.
”Penne” refererer i øvrige til skriveredskabet, der jo også har en skrå afslutning, selv om jeg vælger at oversætte med ”pind” i stedet for kuglepen!

I slutningen af 1800-tallet var den tørrede pasta på fremmarch, og grunden til den skrå afskæring er jo netop, at sugoén-sovsen også skal komme ind i pastaen, og dermed lettere komme fra tallerken til mund.
Men Capurros tørrede pastapinde var stadig glatte på overfladen, for først senere tillod teknologien produktionen af riller.

Men passer det, at sovsen glider af de glatte?

Her er eksperterne uenige.

Tilhængerne af glatte “penne”, for der ér tale om en autentisk madkrig, påstår hårdnakket at blot der er tale om en langtidstørret porøs kvalitetspasta, så skal sovsen nok sætte sig fast.

Jeg er på den anden fløj, som det måske fremgår af ovenstående.

Tilhængerne påstår også, at man med den langtidstørrede porøse kvalitets-pind uden riller skal stoppe kogningen lige inden pastaen er ”al dente”, altså anvende kortere kogetid end den på pakken angivne, for at opnå det optimale resultat.

Jeg er heller ikke enig deri.

Ziti og Paccheri,
når de glatte pastatyper er uundværlige!

De traditionelle glatte napoletanske Ziti er dog uomgængelige til for eksempel den kendte klassiske tomatsovs >> med basilikum serveres med glatte pinde.

Og så er der undtagelsen, naturalmente!
De glatte har naturligvis deres berettigelse, i begrænset omfang.

Vil du lave en såkaldt ”pasticcio”, hvor du ”bager” din pastaret i ovnen, så siger eksperterne, at de glatte pinde er bedre, netop fordi de suger mindre af sugoén.

Dermed udtørrer retten ikke, som det ofte er tilfældet netop når retten kommer fra ovnen.

I princippet er lasagne >> også en ”pasticcio”, eller en ”pasta al forno”, som man siger.

Ordbogen oversætter i øvrigt ”pasticcio” som ”noget rod”.
Og ser man bort fra lasagne, så er pastaretter i ovn faktisk ofte noget rod, hvor pastaen jo af gode grunde er overkogt og blød!

Penne Lisce passer også fortrinligt til den meget delikate sugo med safran.

Opskriften er simpel:

PENNE LISCE ALLO ZAFFERANO

Ingredienser

Forbered 1,2 liter grøntsags bouillon – hold den lige på kogepunktet
320 gram Penne Lisce (fire personer)
1 skalotteløg
2-3 spiseskeer friskrevet parmesanost
1-2 brev/e safran (Jeg bruger 2 x 0,3 gram i pulver)
Olivenolie
Salt og peber

Tilberedning


Opløs safran i lunken vand 45 minutter før servering.

Svits et finthakket skalotteløg i en stor tykbundet gryde


Når løgstykkerne er gennemsigtige svitser du ved lav varme pastaen med et minuts tid.

Hverken løg eller pasta må blive farvet!
Strø lidt fint salt over mens du svitser pastaen.

Tilsæt derefter bouillon lidt ad gangen, som når du laver risotto, og kog pastaen al dente.

Du skal beregne væsken, så der kun er lidt tilbage, når pastaen er kogt.

Et minut inden kogestop tilsætter du safran og rører hurtigt rundt.

Sluk for varmen og rør den revne parmesanost i.

Slut af med lidt friskkværnet peber inden serveringen, og servér gerne med ekstra friskrevet ost.

Køkkenet i Via Plana, Milano

–//–

Analyse af Lidl´s serie af Italiamo produkter

Lidl Danmarks tilbudsavis i denne uge byder indtil den 17. juni på over 50 italienske specialiteter i deres private label serie ”Italiamo”. (Ja, de har ”lånt” navnet på min hjemmeside 😊 ).

– Er produkterne i orden? har flere læsere spurgt.


Lidl´s Italiamo tomater kommer fra Italiens største producent af tomatkonserves, og jeg er selv meget glad for deres friske fyldte pasta.

Den italienske webside Dissapori >> analyserede og prøvesmagte i april 2017 ”Italiamo” produkterne, og lavede en top ti liste over det bedste varer i serien.

De såkaldte ”pivate labels”, supermarkedernes egne serier af produkter, udgør i dag omkring 18 procent af markedet.
I italienske Coop hedder private label for eksempel ”Fior Fiore”, i Conad kæden ”Sapori e dintorni”.

…artiklen fortsætter under reklamen

De piemontesiske Tomino-oste findes i et utal af udgaver.

Denne her vikler vi bacon (pancetta) omkring og griller.
Lidls italienske leverandør er firmaet Tomino Longo >>, der siden 1950 har produceret oste i Canavese ved Torino.

I osteafdelingen er det kendte firma Igor >> leverandør af Gorgonzola DOP >>.

I pålægsafdelingen leverer Terre Ducale >> – Hertugens Land – blandt andre produkter også luksus spegepølsen Strolgino, der indeholder over 50 procent kød fra den inderste del af skinken, Il Culatello >>.

Dette produkt indeholder både nitrat og nitrit som konserveringsmidler, men indeholder til gengæld så også 97,2 procent kød.

Specialiteten fra Romagna – her er en Piadina med fyld områdets klassiske fastfood er fra firmaet Piada D´oro >>. Det samme firma leverer til Coop og Carrefour.
Dette ugærede brød serveres lunt med forskelligt indhold. Udgaven med den friske lokale Squacquerone-ost, frisk rucolasalat og tomater er suveræn på en varm sommerdag.

Piada fra Romagna i Mellemitalien. Antipastiplatten er ikke som skrevet tre slags Parmaskinke, men skinke, Coppa (fra nakkekammen) og Salami (Spegepølse). En oversættersmutter, tror jeg.

Scamorza ostene i Italiamo serien, den normale og den røgede, kan jeg stå 100 procent inde for. Ostene er fantastiske ovenpå pastaretter tilberedt i ovnen, og prøv den for eksempel i og på din Lasagna >>. I begge udgaver er ostene også fine revet ovenpå ”solide” pastaretter.

Scamorza er min absolutte favorit, når jeg laver Spinat risotto med Scamorza >>.

Tilbuds brødpindene – Grissini – efterlader mig en smule perpleks.
Rosmarin, ok, men selvom vi også finder dem med sesam i Italian, så har jeg endnu tilgode at opleve Grissini med løg.

Alle ved jo, at løg kan være direkte sundhedsskadelige og er med på listen over farlig mad.
Jeg foretrækker absolut den helt almindelige kedelige grissini, gerne med et stykke lufttøret Parma skinke rullet omkring.

Parma skinke er ikke på tilbud i denne uge i Lidl, men det er euro-skinker.
Det er ofte skinker fra andre europæiske lande, der lufttøres på samme måde som Parma skinken, og ofte også i de samme tørrehaller syd for Parma by.

Det kan faktisk have været en lille dansk anoreksi-gris på omkring 100 kilo, hvor man har kørt skinkerne til bakkerne syd for Parma, der nu er retur i sit hjemland i Lidl´s kølediske.
De er billigere, og de mangler da også den søde delikate smag, som et ordentligt fedt Parmasvin – mindst 160 kilo – tilfører de eftertragtede balder.
Jeg er ikke vild med euroskinkerne, så her vil jeg lade tilbud være tilbud.

Til gengæld elsker jeg den flødebløde Burrata ost fra Puglia.

Men Burrata skal altså spises helt frisk, og allerhelst på en bænk udenfor mejeriet.
Allerede 36-48 timer efter produktionen er den forvandlet til en helt anden ost.
Den mister – desværre – hurtigt sin fantastiske friskhed. ”Yderskallen” bliver hurtigt for hård og gummiagtig, og den flydende kerne for kompakt, når man én gang har smagt en helt frisk Burrata.

Lidl´s Italiamo pasta er derimod helt ok.
I de italienske butikker kan vi få både pasta fra Gragnano og fra Campofilone, der er to af toplokaliteterne for produktionen af kvalitetspasta.

Men de der sløjfer, sommerfugle (farfalle) på italiensk, der er på tilbud hér, vil jeg ikke lige kaste mig over.
Når pasta har bolsje- eller pastelfarver bliver jeg altid lidt fundamentalistisk paranoid, men hver sin smag.

I øvrigt mener jeg, at sløjfer/farfalle er et underligt format, der aldrig helt finder den perfekte symbiose med sugo´en.

OBS: Det er jo ikke ligefrem risotto-sæson lige nu, men to kilo for en halvtredser er altså et rigtigt godt tilbud!

Tomaterne i Italiamo serien kommer fra Italiens største producent af tomatkonserves La Doria >>.
Deres Salsa di pomodoro ciliegina, med cherrytomater, får topkarakter i Dissaporis test over Italiamo seriens produkter.

“I gamle dage”, da jeg i 1989 kom til Italien var færdig-sugo, altså færdiglavet pastasovs på glas eller dåse, nærmest tabu.
I dag findes der mange gode udgaver, og de friske Italiamo udgaver af pesto kan varmt anbefales, også selv om min italienske fundamentalist roterer i sin grav.
For ham, og stadig for mange italienere er der kun én pesto, den med basilikum, og færdige sugo´er er noget Fanden har skabt.

Så er der udvalget af antipasti på glas, hvor artiskokker, oliven og måske kapers bærrene kunne finde vej til køkkenbordet i Milano.

Hvorfor nogle spiser de soltørrede tomater alene, har jeg aldrig forstået.
Ægte italienske maver kan heller ikke fordøje hele hvidløg, der ligesom løg er i katagorien farlig mad.
Hvidløg er som hovedregel et krydderi og ikke en ingrediens i de italienske køkkener.

Efterligningerne af mandellikøren Amaretto di Saranno, anislikøren Sambuca Molinari og drinksmikseren Aperol, der her kaldes Bitterol, ved jeg ingenting om.
Aperol Spritz er jo en vaskeægte verdenomspændende succes, og når du har fået tilstrækkeligt af den, så skift Aperol ud med en – ægte – Campari.

Italiamo isen får også fine omtale i Dissaporis test, specielt fordi listen af ingredienser, og dermed tilsætningsstoffer, er kortere i andre private labels isprodukter.
Som ved Burrata-osten, så er ægte GELATO også et dagfrisk produkt, og is fra supermarkedet altid kun en nødløsning.

Pastamaskinen er også på tilbud.
Jeg kender ikke ”Ernesto”, men det er jo ikke dyrt for en køkkenmaskine. Min egen Imperia står trygt og godt inde i pulterkammeret. Der står de fleste pastamaskiner i private hjem verden over.

Så lad mig bare lige sige det én gang for alle.
Man skal altså være ekspert, før den friske pasta ligner den Mamma eller et ægte pastificio kan lave.
Det kræver meget træning.
Og så skal man vide, hvilke retter der smager bedst med tørret, med frisk pasta og med frisk æggebaseret pasta.
Det er en udbredt nordeuropæisk misforståelse, at frisk pasta a priori er bedre end tørret pasta.

Pastatypen vælges efter sugo´en, og kun omkring seks producent af den solgte pasta i Italien er frisklavet pasta.

Olivenolien er fra Castel Monte i Puglia. Den har DOP mærket, der garanterer, at der er brugt italienske oliven.
Ja, den er da heller ikke helt billig her på tilbud.
Men ved I hvad?
Vi betaler det samme for kvalitets jomfru olivenolie her i Italien, 12-14 euro per liter, så det ér et godt tilbud.

Helt overordnet, så er Italiamo seriens produkter et rigtig godt bud på ”Italien i Danmark”, når man ser bort fra enkelte svipsere, som grissini med løg, uægte bruschetta og magre euro-skinker i stedet for ægte italienske skinker.
Og til efteråret kommer der helt sikkert også små glas med trøffelolier- og saucer i de danske Lidl.

PS:
Åhhhh.
“Balsamico-hysteriet” (balsAmico, ok!) er jeg så træt af.
Det er misbrug af et unikt historisk produkt.
I forhold til den ægte vare er det her forklædt “Thousand Island dressing”.
Og bruschetta (brusKetta, ok!) kan altså ikke sælges i poser.
Sådan er dét bare, og de her brødtern er noget helt andet 😉         FOTO: Lidl´s tilbudavis og firmafoto

–//–

Fransk minister undskylder for Nutella-hetz

Den franske miljøminister Segolene Royal kom i italiensk  stormvejr,  da hun mandag aften i fransk tv opfordrede folk til at holde op med at spise Nutella,  fordi produktet indeholder palmeolie. Opfordringen udløste endnu en madpolemik mellem de gastronomiske stormagter Italien og Frankrig, men freden sænkede sig, da fru Royal undskyldte sin opfordring 1000 gange i en tweet i går.
Ferrero-imperiet med hovedsæde i Alba i Piemonte producerer omkring 250.000 tons Nutella om årer, og forsikrer i kølvandet på polemikken, at de kun anvender bæredygtig palmeolie i produktet, der jo som bekendt er et grundlæggende næringsmiddel i Italien. Inden “krigen” sluttede, fik Ferrero og Nutella støtte fra en uventet kant: Greenpeace gik nemlig ud og forklarede, at netop firmaet fra Alba deltager i “Palm Oil Innovation Group”, der certificerer “Sustainable Palm Oil”! –//–

Madeksport for milliarder: The Extraordinary Italian Taste

Italiens statistik (ISTAT) fortæller, at Italien i årets første fire måneder eksporterede landsbrugsprodukter for 11,9 milliarder euro.
I 2014 eksporterede Italien for i alt 34,3 mia. €.
Målet for 2015 er at nå op på 36 mia. €, og i 2020 skal eksporten ramme 50 milliarder euro.
Faktisk steg eksporten fra januar til april med hele 18% i forhold til 2014, og det endda i en situation, hvor eksporten til Rusland stadig er indstillet.

PR-KAMPAGNE TIL EN HALV MILLIARD KRONER
Italien investerer de kommende tre år 70 millioner euro i reklamekampagner i hele verden, der skal promovere et nyt logo – The Extraordinary Italian Taste – der skal slåes fast i forbrugernes bevidsthed om italienske kvalitetsprodukter.
the_extraordinary_italian_taste_logo
PR-kampagnen og logo blev præsenter i Biodiversitets Parken på EXPO2015 i Milano den 27. maj 2015, mens logoet debutterede den 10. juni ved en stor fødevaremesse i Chicago.
expo_extraordinary_italian_taste1
JAGT PÅ KOPI-VARER
En del af midlerne skal også bruges til at bekæmpe den store svindel med falske italienske madvarer – for eksempel ostene Parmigiano Reggiano og Grana Padana og skinkerne fra Parma.
Italien har for eksempel lavet aftaler med eBay og Alibaba om at falske gastronomiske produkter fjernes fra websiderne.
Alene i de første fire måneder af 2015 har de italienske myndigheder deltaget i over 300 operationer mod denne svindel med falske italienske produkter.

Oprindelsesbetegnelserne DOP og IGP er et andet våben i kampen mod svindel med mad og vin.
Italien har i dag 273 gastronomiske produkter og specialiteter med DOP og IGP, og derudover 523 DOP og IGP vine. (Fra 2015 overtager DOP og IGP vinklassifikationerne DOC og IGT)

Deres udsendte mellem den ægte vare – hos Producenten Galloni >> i Langhirano syd for Parma
parmaskinker_med_charlotte
Signor Galloni og hans skinker:
parmaskinke_galloni

–//–

EXPO2015: 179 restauranter, barer og kiosker

Spis frokost for 2 personer til over 250 euro eller for 20 euro:
EXPO har det hele!

Der er 179 restauranter, barer, kiosker og fastfood-trucks på EXPO, og 82 har udendørsservering.
På  Zomato >> (også APP til din smartphone) er der en oversigt over dem ALLE, ofte med foto af menukortet, og med priser for frokost til to personer.
Restauranterne holder normalt åbent til 21.30/22.30.

Der er glutenfrie restauranter hos Israel, Italien, England og Holland.
Hele 24 vegetarrestauranter er med. Den dyreste er El Attilio i Spanien (100 € for to).
15 barer byder på aperitif med snacks:
Boblevinsfrabrikanten Ferrari hos Eataly, og Terazza Martini i krydset mellem Decumano og Cardo er blandt de eksklusive af den slags.

Det absolut dyreste spisested på EXPO er japanske Minokichi, der er en filial af en af Kyotos kendeste restauranter, der blev grundlagt i 1716, og stadig frekventeres af den Japanske Kejserfamilie.
Der er kun 22 pladser i restauranten på EXPO, så reservering er absolut nødvendig:
Tel. 02-56720151

Hos Identitá Expo på hovedgaden Decumano ryger en frokost for to op på 150 €.
I løbet af EXPO vil over 200 kokke enkeltvis eller i par vise, hvad de kan i restaurantens køkken.
Prisen er 75 euro for en 4-retters menu med vin, når der er én kok i køkkenet – 90 euro, når der er to kokke på menuen…
Her kan du se, hvilke kokke, der er i køkkenet og reservere bord på Identitá EXPO: http://www.identitagolose.it/sito/it/index.php?id_cat=185
Reservering også her: expo@magentabureau.it eller telefon +39.02.62012701 De tre etager er alle indrettet med det bedste af italienske design. Der skal reserveres til Identitá EXPO.

expo_tyrkiet_pavillon

Tyrkiets smukke pavillon på hovedgaden Decumano

Den billigste komplette frokost/middag får du i den tyrkiske pavillon, hvor restauranten Meydan serverer et komplet måltid for 20 euro.
Tyrkiets pavillon
er i øvrigt en fryd for øjet og en afslappende oase indvendig…

expo_eataly_night

Eataly har to lange pavilloner med 20 regionale restauranter for hver af de italienske regioner. Mange af restauranterne skifter “bestyrere” hver måned. Der er altså tale om en slags midlertidige filialer af regionernes kendeste restauranter. Priser ligger fra 10-15 euro og op efter for et måltid. Der er vinbarer både indendøre og i haven mellem de to pavilloner. Nogle restauranter er med servering, andre er self service, og der er borde i haven mellem pavillonerne og derudover 600 pladser på første sal…

OBS: Vær opmærksom på, at de omtalte Eataly-restauranter på denne liste er fra maj måned – brug priser og beskrivelser som eksempler på, hvad Eataly-pavillonerne byder på…

De mange, der troede, at EXPO2015 ville være et gratis madorgie, bliver skuffede.

Det er faktisk kun hos Bistrot du Lion i Frankrig man kan spise gratis – nemlig oste-smagsprøver.
Gratis vand – med eller uden bobler – kan tappes overalt på EXPO i egne beholdere.

Man kan også stå i kø hos Coca Cola for en flaske, eller få gratis smagsprøver på markederne på Cascina Triulza eller i træpavillonen LOVE IT ved Livets træ…

Derudover er der flere picnic-arealer, hvor medbragt mad kan nydes.

LISTE OVER RESTAURANTER
Udover de allerede omtalte er her en liste over restauranter i forskellige prisklasser – priserne er for 2 personer (Hvor ikke andet er nævnt befinder restauranterne sig i landets pavillon):

100 €:
Symphonie i Tyskland 

80 €:
Natural i Uruguay
Churrascaria i Brasilien
Café des Chefs i Frankrig

60 €: 
Japans Star Dining.
Italienske Franciacorta på Decumano-gaden
Kazakhstans Dastarkhan

Koreas HansikKoreas pavillon på hovedgaden Decumano
Koreas pavillon på hovedgaden Decumano

Spanske Bar De Tapas
Den italiensk region Alto Adiges Zum Rosenbaum på Cardo Nord Ovest
Ferrari vinfirmatets Spazio Bollicine på første sal hos Eataly.expo_ferrari_bar
Rosé boblevin på Ferraris bar på førstesalen af en af de to Eataly-pavilloner.
Ferrari repræsenterer den italienske region Trento – og udsigten over Ducomano hovedgaden er også super fra terrassen…

50 €:
Al Sablah i Oman (Ingen alkohol)

Noget billigere kan det gøres medTake Away fra Omans kiosk – og måltidet kan nydes i Omans gardhave:

50 € – fortsat
La Baita del Cacciatore (Jægerhytten) på 3. sal i Tjekkiet
Ristorante Cina i Kina
Ristorante Angola på 3. sal
Bistro – Fairmont i Monte Carlo (Monte Carlos pavillon er skibscontainere – temaet er hav og fisk)
Kuwait
Terrazza Martini, 1 sal, Piazza Italia (Filial af firmaets vinbar i Milanos centrum – der kun er åben efter aftale)
Letizia Nuxis – Sicilien og Sardinien – stueetagen hos Eataly
Andy’s Corner i Slovakiet
Zenzero – fra regionerne Calabria og Basilicata, i stueetagen hos Eataly
Ghoreishi Catering i Irans pavillon
Mosimann’s i England
Ristorante Belgio i Belgien 
AliceLombardiet og dets gastronomi hos Eataly
(Som mange andre restauranter på EXPO er Alice en temporary-udgave af restauranten af samme navn. Alice ligger i Milano og har 1 Michelinstjerne >>)
Trattoria Al Pompiere – Veneto hos Eataly
Symposium 4 Stagioni – Umbria og Marche hos Eataly
La Svizzera da Mangiare i Schweiz, 1. sal
Borgo Spoltino – Abruzzo og Molise hos EatalyEataly-koncernen har to lange pavilloner på hovedgaden Decumano med restauranter, vin- og snckabarer fra de 20 italienske regioner. I midten er der have med stole, borde, liggestole og kunst. Du kan spise et stykke kikærte-brød - Farinata - for 5 euro med et glas  "vino libero" og en halv liter mineralvand bruger du 10 euro i alt. Den glade mand til højre på foto er grundlæggeren af Eataly Oscar Farinetti.
Eataly-koncernen har to lange pavilloner på hovedgaden Decumano med restauranter, vin- og snckabarer fra alle de 20 italienske regioner.
I midten er der have med stole, borde, liggestole og kunst.
Du kan faktisk nøjes med at spise et stykke kikærte-brød – Farinata – for 5 euro. Med et glas “vino libero” og en halv liter mineralvand bruger du 10 euro i alt.
Den glade mand til højre på foto er grundlæggeren af Eataly Oscar Farinetti.

40 €:
Hofbräu München i Tyskland
Ristorante Cile
Food Truck Nation, bag USAs pavillon
Tankovna i Tjekkiet
Osteria Altran  i Friuli Venezia Giulia hos Eataly
Da Burde i Toscana hos Eataly
Bogor Cafe Restaurant i Indonesien
Italia del Gusto hos Eataly
Ses Salines Bar i Spanien (Spaniens pavillon laver beachparty hver dag fra kl 19)
Osteria San Cesario i Lazio hos Eataly
O Magazin i Ligurien hos Eataly

30 €
Davide Oldani – Zafferano e Riso alla, kiosk bag Pavillon Zero
(Den officielle EXPO Risotto koster 10 €
Artikel om stjerne-POP-kokken Davide Oldani og opskriften på hans risotto >>
)
expo_do_risotto_2

Oldanis officielle EXPO-risotto – 10 €

Israeli Picnic i Israel
Ristorante del Qatar i Quatar
Zen Express – i Food Truck Nation området bag USAs pavillon
Birra Moretti på hovedgaden Decumano
ECCO Pizza & Pasta fra Campania på Cardo Nord Ovest
Delizie Del Marocco i Marokko
Let’s Toast – flere sandwichbarer på hele Expo-området
Alce Nero Berberè – økologisk i Biodiversitá-området
Ecuador i Ecuador
Sharky i Food Truck Nation området bag USA´s pavillon
Peppe Zullo – Puglia i Eataly
Osteria in Scandiano – Emilia Romagna hos Eataly
Kali Laska i Bielorussia (Hviderusland)
Bar Do Brasil i Brasilien
Al Convento Cetara i Campania hos Eataly
Zini – i Food Truck Nation området bag USAs pavillon
Duvert hos Piemonte og Valle D’Aosta hos Eataly
Urbani Tartufi fingerfood fra Marche regionen hos Eataly
Rosso Pomodoro – klassisk italiensk hos Eataly
La Piada & Le Bolle – Italiensk kvalitets street food bag Pavillon Zero
Food Corner i Zimbabwe

25 € for 2 personer og billigere endnu kan det også gøres hos f.eks. Food Truck Nation, sandwichbarer og iskiosker – f.eks. burgere – også vegetar! – i Holland – hos Risotto Basmati i Ris-cluster området, i Malaisias Food Corner, Indonesia Fast Food, hos La Piadina dei
Fratelli Maioli fra Emilia-Romagna, med italiensk pålæg hos Casa Ferrarini eller hos ølproducenten Angelo Moretti, i Schweiz hos La Svizzera da Portar via, bare for at nævne nogle – og ja, altså også et komplet måltid for totil 20 € i både den tyrkiske pavillons Meydan restaurant, i Korea hos BibigoCibo per il Futuro i Thailand og hos italienske COOP i Food & Pizza i Future Food District.

Derudover er der isbarer, kaffebarer, juicebarer og sandwichkioske overalt på EXPO…

Man regner med at serverer 26 millioner måltider i alt på EXPO – 46.000 tons madvarer. Man kan smage mad fra i alt 145 lande.

To voksne og to børn kan faktisk godt nøjes spise for 34 euro på EXPO2015
(…og så har jeg med vilje ikke nævnt McDonald´s…):
expo_familiemenu_for_30_euro

Det her:
Friturestegte grøntsager uden de rejer, der fristede på plakaten
– var IKKE en god madoplevelse 🙁

expo_kedelig_mad

–//–

Opskrift: Flydende Caprese Salat

“Capri-salat” – “Insalata Caprese” er en af de mest kendte italienske sommer forretter – antipasti.
På restauranten Terrazza Triennale på taget af Milanos Design Museum – fantastisk glasrestaurant med enestående udsigt over Milano! – smagte jeg i april 2015 en flydende Caprese-salat:
caprese_insalata_flydende_OKINGREDIENSER:
Friske tomater, mozzarella, basilikumblade, selleritern, olivenolie ogs salt:
…hér er de friske tomat-filetter (forklaring følger!) blendet meget fint.
Det samme er mozzarellaosten, og basilikumbladene har også fået en ordentlig tur i blenderen med lidt fint salt og en god jomfru oliven olie.
Derudover var der enkelte helt små terne af bladselleri i tomat-laget.
Det smagte himmelsk, men efter nogle eksperimenter er jeg personligt til en lidt mindre flydende udgave, der stadig kan spises med ske – eller dippes med en grissini brødpind:

“HALVT-FLYDENDE CAPRESE-SALAT”

caprese_insalta_flydende_5(Til 4 små glas til antipasti-buffetten eller til to større portioner som enlig forret)
2 store solmodne runde tomater – jeg brugte dem, der i Italien kaldes “salat tomater”
125 gram mozzarella
1 spiseske græsk yogurt
8 blade basilikum
…og man kan så også tilsætte en teske meget finthakket bladselleri
Den gode jomfru olivenolie – her fra Liguria
En spids fint salt
Tomaterne befries for membraner og frø, så du kun har filletterne tilbage
caprese_insalata_flydende_4Filletterne hakkes groft, og blendes til den ønskede konsistens  med en teske olivenolie og en spids salt (og herefter tilsættes de fine tern af bladselleri)
caprese_insalata_flydende_4Derefter blender du mozzarella og basilikumblade (Gem to eller fire til pynten!)
Jeg tilsætter en spiseske græsk yogurt, fordi det syrlige gør den flydende mozzarella mindre “mælkeagtig”.
Derefter fyldes tomatblandingen i bunden af at lille likørglas, osten ovenpå og pyntes med et basilikumblad.

Buon Appetito!

NB:
Sammen med “Skinke  og Melon” – “Prosciutto e Melone” – er Insalata Caprese en utroligt dyr ret på restauranter, når man tager råvarernes pris i betragtning!

–//–

Arancine: De bedste ris-appelsiner i Palermo

Risappelsiner er en slags italiensk “streetfood” – for det er bestemt ikke “fastfood” at lave de fyldte arancine eller arancini:
Risappelsinerne skifter nemlig køn på Sicilien:
På den vestlige del af øen, og dermed også i Palermo er risappelsinerne runde og femminine: Arancina.
På østsicilien er de hankøn, arancino, og med top, måske som en slags påmindelse om vulkanen Etna.
I Rom kaldes risappelsiner ofte for Supplí.

Mine bedste risappelsiner smagte jeg på færgen fra Villa San Giovanni på fastlandet i Calabria på vej til Messina på Sicilien i 1996.
Flere har givet mig ret i, at færgernes Arancini faktisk er gode.

I december 2013 prøvesmagte Manuela Laiacona og Clara Minissale sig igennem Palermos udvalg af specialiteten, og italy.dk har fået lov til at kopiere deres artikel fra  fra websiden http://www.cronachedigusto.it/archiviodal-05042011/318-la-degustazione/12266-arancine2013.html.

Førstepladsen gik til Oscar – Via Mariano Migliaccio 39, tel 091 682 2381.

Oscar er en bar med konditori, og deres Arancini udmærker sig ved en smuk mørkegul farve og en solid, men alligevel sprød skorpe. Prisen € 1,70.

2. Matranga. Via Cesareo Giovanni Alfredo, 38 – tel 091 306869
Matranga er også berømt for sine kager, og er en af byens morgenmadsbarer. Specielt risappelsinerne med fyld af skinke får point. Konsistensen er fin og risene er stadig adskilte. Pris € 1,70.

3. Spinnato. Via Principe di Belmonte, 108 – tel 091 329220

Spinnato er en elegant bar i Palermos historiske centrum. Deres gyldne og krokante risappelsiner har også en fin duft af muskatnød.
Spinnato har en risappelsin med fyld af den sicilianske DOP-ost Vastedda del Belice. Pris € 1.80.

“Det klassiske fyld i risappelsiner er f.eks. mozzarella og tomat, skinke og ærter eller en kødragù. Men der eskperimenteres også med forskellige slags oste, svampe, andre typer kød eller pålæg  og grøntsagsfyld.”

4. Romanella. Via Giacomo Leopardi, 12 – tel 091 508 1857

Romanella er et såkaldt “Rosticceria” – en slagerbutik, der er specialiseret i retter, man kan tage med hjem, og Romanella er et at Palermos historiske “take away” steder. Deres risappelsiner har en delikat duft af friture, laves med smør og brunes mere end mange af de andre. Vinder prisen for billigste tilbud – € 1.

5. Bristol. Via Emerico Amari, 28 – tel 091 320667

Bristol tager imod de turister, der ankommer fra havet ved indgangen til Paleroms havn. Udover gyldne risappelsiner med mozzarella og rigeligt skinke er stedet også kendt for sine kager og sine is. For to år siden lå Bristol på førstepladsen.  € 1,70.

6. New Paradise. Via Campolo Giovanni, 7 – tel 091 681 8283

New Paradise´s risappelsiner dufter dejligt af smør og har et appetitligt udseende. Risen var en smule overkogt, den dag pigerne var forbi. € 1,70.

7. Recupero. Via Malaspina, 96 – tel 091 682 4782

Recupero er en anden af Palermos kendte barer, ikke blot kendt for sine risappelseiner med rigeligt mozzarella og  fint adskilte ris. Baren er også kendt for sin hasselnødde-is. Pris € 1,60.

8. Scatassa. Via Ammiraglio Rizzo, 65 tel – 091 540681

Scatassa´s risappelsiner med skinke, mozzarella og besciamella-sovs  udemærker sig. Pris € 1,60.

9. Golden. Viale Alcide De Gasperi – tel 091515248

Goldens risappelsiner har en smuk gylden farve, men desværre overdøver fritureduften den ellers delikate smag af safran-krydderi og smør. Pris € 1,60.

10. Coast to Coast. Viale Campania, 29 – tel: 091 2734585

Dejlig panering, duft af muskatnød. Pris € 1,60.

Prøvesmagningerne blev foretaget i dagene op til Santa Lucias helgendag den 13. december. Lucia kom fra Siracusa, og levede i 200-tallet, da det stadig var forbudt at være kristen.  Santa Lucia fejres derfor mange steder på Sicilien, og netop den dag konsumerer sicilianerne ikke bare risappelsiner, men også andre friturestegte retter og masser af kager.
I alt prøvesmagte pigerne og resten af redaktionen 18 risappelsiner.

Prøvesmagninger er foretaget af Manuela Laiacona og Clara Minissale, og italy.dk har fået lov til at kopiere deres artikel fra den 10.12.2013 fra websiden http://www.cronachedigusto.it/archiviodal-05042011/318-la-degustazione/12266-arancine2013.html

–//–