Italienerne begraver de døde, og raser mod myndigheder og motorvejsaktionærer

Mens mennesker et døgn efter katastrofen stadig kæmpede for livet eller allerede lå livløse under murbrokkerne fra den sammenstyrtede motorvejsbro ved Genova-forstaden Sampierdarena fejrede Benetton-klanen som sædvanligt Maria Himmelfartsdag den 15. august sammen med 70 gæster på det eksklusive feriested Cortina d´Ampezzo i Dolomitterne.

Først fire dage efter ulykken tirsdag den 14. august kom en officiel pressemeddelelse fra familien, der via selskabet Atlantis kontrollerer Autostrada per l´Italia, der bestyrer 2.854 kilometer af det 6.668 kilometer lange italienske motorvejsnet.

…artiklen fortsætter under reklamen

I mellemtiden havde var der ikke blot tid til Benetton´ernes eksklusive Ferragosto-frokost, men også til at sammensætte et skarpt hold af advokater, der skal føre virksomheden uskadt gennem det gigantiske juridiske slagsmål om ansvaret for ulykken.
Et slagsmål, der allerede var i fuld gang, mens de første af de 43 omkomne blev begravet lørdag den 18. august.

Den 1182 meter lange Morandi bro eller Ponte delle Condotte er en del af Polcevera viadukten på mortovej A10 i forstaden Sampierdarena. Byggeriet blev påbegyndt i 1963 og den firesporede motorvej blev indviet den 4. september 1968. Vejbanen i 45 meters højde løb ovenover toglinjerne mellem Genova, Milano og Torino, samt over både industri og beboelsesområder. 

Statsbegravelse med buh-råb og selfies

19 af de 43 omkomne blev lørdag begravet af Genovas biskop i byens messecenter.
Andre ofre, og blandt dem flere fra Napoli, valgte den officielle begravelse fra. Af personlige årsager, men også i protest.

I Genova deltog tusindvis af byens borgere også.
Blandt de fremmødte var også den italienske præsident Sergio Mattarella og premierminister Giuseppe Conte.
Sammen med regeringens to frontfigurer og vicepremierministre, Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Lega modtog statens repræsentanter næsten lige så store klapsalver som redningsfolkene, der også var mødt talstærkt op.
Repræsentanter fra den tidligere italienske regering fra Partito Democratico blev derimod modtaget med ”buh-råb”.
Onde tunger påstår at buh-råbene i bedste opera-stil var bestilt og betalt af den nuværende regering.
Fortsætter vi i den ubehagelige afdeling, så havde indenrigsminister Salvini under begravelsen også tid til at lade sig forevige på selfies med nogle af sine fans.

I forhold til den officielle begravelse var det nærmest poetisk smukt, da jeg lørdag klokken 11.32 sammen med andre kunder holdt ét minuts stilhed i Ikea i Milano, for det gør man også i en butik, når der er national sørgedag i Italien.

Grydeklar plan for en ny og dyr stålbro

Autostrade per l´Italia ventede som Benetton-familien også fire dage inden de indkaldte til en pressekonference, der nok udtrykte medfølelse med ofrene og de efterladte, men derudover også flere gange understregede, at ”der er ingen årsager, der peger mod at vi skal påtage os et ansvar” for ulykken, som avisen Il Fatto Quotidiano skriver.

Autostrade per l´Italia meddelte også på pressemødet, at de har stillet en halv milliard euro til rådighed, som Genova kommune kan bruge til hurtigt af lave alternative forbindelser, der sikrer trafikken i det vigtige knudepunkt mellem Nordeuropa og Frankrig, som er ramt af ulykken.

Interessant nok kunne præsidenten og den administrerende direktør for motorvejsselskabet også meddele, at virksomheden tilfældigvis har et grydeklart projekt til ny stålbro i det ramte område.

Dét projekt kan realiseres på kun otte måneder, og koster i alt 7,8 milliarder euro (Cirka 58 miliarder kroner).
Det er penge, som virksomheden ikke umiddelbart selv vil hoste op med.
Det er ellers en sund virksomhed, der de seneste femten år har produceret et overskud på over 9,5 milliarder euro, der både er endt på aktionærernes konto som dividende og derudover brugt til blandt andet at købe motorveje i Spanien og lufthavnen i Nice i Frankrig.

Regeringen vil ophæve kontrakten

Vicepremierminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen virker fast besluttet på at ophæve kontrakten mellem Autostrade per l´Italia og staten, selv om virksomheden har papir på retten til at bestyre de knap 3.000 kilometer motorvej indtil 2042.
Af kontrakten fremgår det også, at brydes den, skal den italienske stat kompensere for tabet af motorvejsafgifter med et beløb på omkring 20 milliarder euro.
Det juridiske slagsmål om hvorvidt kontrakten kan brydes kan komme til at tage år, men allerede torsdag reagerede aktiemarkederne med stor nervøsitet, og Benetton-selskabet Atlantias aktier faldt med over 20 procent.

Man kan ikke privatisere trafiksikkerhed

Statsadvokaten i Genova, Giuseppe Cozzi, der skal placere ansvaret for ulykken, har også været usædvanlig klar i mælet, når han har forklaret strategien for sin efterforskning.

”Jeg har en del vanskeligheder med at acceptere, at trafiksikkerheden er lagt i private hænder. Filosofien bag vores system i dag er en stat, der har fået frataget sin magt, en slags fraværende ejer, der har abdiceret fra rollen som garant for sikkerheden. Som om staten har sagt til det private erhvervsliv: Det må I om. Det virker umiddelbart som om det private selskab er ejeren af motorvejene, og ikke lejeren som skal bestyre dem,” siger han til avisen Corriere della Sera.

Statsadvokaten skal også i gang med at be- eller afkræfte de mange rygter om, at Autostrade per l´Italia vidste, at broen var en sikkerhedsrisiko.
Flere eksperter har også udtalt sig i den retning, og vi ved, at Polyteknisk Universitet i Milano i en undersøgelse udført for selskabet havde påpeget problemer med stålkablerne fra brotårnene. Andre eksperter har konsekvent udelukket, at uvejret tirsdag skulle have forårsaget ulykken.

Dårlig vedligeholdt infrastruktur

Der er over en halv million broer i Italien, og hvert år sker der ulykker, hvor broer kollapser, også med dødsfald til følge.
Settimo Martinello er direktør for firmaet ”4 Emme”, der lige nu kontrollerer og vedligeholder omkring 50.000 broer i Norditalien.
”Jeg har i årevis sagt, at der er titusinder af broer i Italien, der risikere at kollapse og hvert år sker det for omkring tyve broer, uden at det skaber nyheder fordi de ikke er store som i Genova,” fortæller han nyhedsbureauet AGI.
Ifølge Martinello er alle italienske broer konstrueret med armeret cement i 1950´erne og 1960´erne i risikogruppen.
”Deres livscyklus er slut, det varer ikke evigt,” siger han.
Han forklarer helt lavpraktisk, at sorte striber i cementen er et tydeligt tegn på at cementen ikke længere er tæt, og derfor tillader fugt og ilt at trænge ind til og destruere jernarmeringen, der holder broerne oppe.

De over 40 meter ned fra Morandi-broen skræmte mig hver eneste af de over 100 gange, jeg har kørt på den. Og man behøver desværre ikke være ekspert i cement for at konstatere, at vedligehold af alle typer veje og broer i Italien har lidt under den økonomiske krise, der nu har varet i ti år.
Vi holder vejret…

Video-talk med Charlotte Sylvestersen
…om Morandi-broen, der faldt ned,
…om liberaliseringer, der tilsyneladende ikke fungerer,
…og om den gode karma ved bilkøer:

https://www.facebook.com/charlottemilano/videos/vb.688166869/10156523896091870/?type=2&video_source=user_video_tab

–//–

FAKTA:
Det italienske motorvejsnet på cirka 7000 kilometer byder på 1608 broer og 686 tunneller.
Det statslige selskab Anas står for 90 procent af de 24241 kilometer statslige veje. Anas skal dermed stå for vedligehold, eventuel nedrivning og genopbygning af over 13.000 broer og viadukter.
Andre 1,3 milioner kilomter vej i Italien er kommunernes ansvar, mens de tyve regioner også står for driften af yderliger 155.000 kilometer vej.
Det Nationale Forskningscenter CNR skønner, at alle broer konstrueret med armeret cement mellem 1950 og 1980 har overstået eller er tæt på at have overstået deres livscyklus.

FOTO: Martina Vesuvio, Wikipedia &          Ponte_Morandi#/media/File:Ponte_Morandi.jpg

Lavazza Kalender 2018: Hvad gør du for planeten?

“Hvad gør du?” lyder spørgsmålet på årets kalender fra kaffefirmaet Lavazza.
2018-kalenderen blev præsenteret den 29. november i Milano og indeholder 17 portrætter, ét for hver af de 17 fremtidsmål FN i 2015 satte op for at sikre vores planet en bæredygtigt udvikling inden år 2030.…artiklen fortsætter under reklamen

Livskvalitet: Mantova fører, Crotone i Syditalien er bagerst

Trento har måttet vige førstepladsen i den undersøgelse dabladet ItaliaOggi og Sapienza Universitetet i Rom hvert år foretager af livsbetingelserne i de 110 italienske provinser.

Fem år i træk toppede Trento, men byen og provinsen bliver i årets udgave overhalet af Mantova provinsen i regione Lombardiet i Norditalien.

Crotone provinsens 174.722 indbyggerer scorer simpelthen nul point i forhold Mantovas 1.000, når man tager alle de indikatorer med, som undersøgelsens konklusioner laves udfra. Det hander om ni hovedområder såsom miljø, kriminalitet, erhversliv, arbejdsmarked, skole, sundhed og fritidstilbud.

..artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen viser, at 53,9 procent eller over 32 millioner italienerne lever i provinser, hvor livskvaliteten er i bund eller stærkt på vej mod bunden.
Det er de røde og de blå områder i den grafiske fremstilling herunder.
De gule og de grønne områder illustrerer provinser, hvor livskvaliteten får henholdsvis betegnelsen “god” eller “acceptabel”.

livskvalitet_italien_271116
Generelt viser årets undersøgelse, at livskvaliteten er blevet forværret i Syditalien og – med undtagelse af Torino – i de største byer.
Rom er faldet hele 19 pladser ned på 2016-listen i forhold til undersøgelsen i 2015, og indtager i dag 88. pladsen ud af 110 provinser

Herunder kan du se placeringen for alle de italienske regioner.
livskvalitet_italien_281116_alle_provinser

Illustrationer: ItaliaOggi og Sapienza Universitetet

–//–

De Cecco pasta fylder 130 år

Pastafirmaet De Cecco har fået sit eget frimærke i anledning af 130 året for grundlæggelsen, for pasta er en alvorlig sag i Italien.


Energikrisen i 1973 er en af mange forklaringer på De Ceccos særstilling blandt de store italienske producenter af kvalitetspasta.

pasta_de_cecco_130aar

De Cecco blev grundlagt i 1886, og selv om virksomheden i dag er et aktieselskab med 1.400 ansatte og en årlig omsætning på over 400 millioner euro, så er det stadig familien, der sidder på de vigtigste poster i bestyrelsen og i den daglige ledelse.

Virksomheden blev grundlagt i Fara San Martino i Chieti provinsen i Abruzzo. Den har i dag sit hovedsæde i Pescara, og fabrikker i Fara San Martino og Ortona.

Familien var oprindeligt møllere. Da Filippo Giovanni De Cecco i 1886 overtog driften byggede han til, så han også kunne producere og ikke mindst tørre pasta. Den unge italienske stat havde lagt en skat på mel, og derfor skulle han finde på noget for at øge omsætningen.

De Cecco er naturligvis ikke bare spaghetti i forskellige tykkelser, men også 21 andre  forskellige slags lang pasta. Alle foto er fra www.dececco.it

OPFANDT SYSTEM TIL MEKANISK TØRRING
Virksomheden ligger inde i landet på skråningerne af Maiella-bjerget. Derfor kunne De Cecco ikke tørre sin pasta alene med naturens hjælp som det sker længere sydpå i Italien. Han byggede derfor en tørrehal, og opfandt i 1889 et mekanisk tørresystem, der i dag beskrives som epokegørende.

…artiklen fortsætter under annoncen

Systemet gjorde tørringen af pastaen uafhængig af vejret, og sikrede også en ensartet kontinuerlig proces, der betød, at pastaens holdbarhed blev forlænget.
Det banede vejen for eksport til hele verden, og emmigrerede landsmænd fra Abruzzo var parate til at aftage produktionen. De Ceccos pasta blev allerede fra 1889 sendt til for eksempel USA, og i 1893 modtog firmaets “Macaroni Vermicelli” guldmedalje ved Verdensudstillingen i Chicago.

De Cecco producerer i dag 62 forskellige typer kort pasta

ENERGIKRISEN I 1973 VAR EN KATASTROFE, OG ET UVENTET VENDEPUNKT
Indtil energikrisen i 1973 var De Cecco blot én blandt mange pastaproducenter.
Krisen betød, at den italienske regeringen indførte prisstop for fødevarer.
Fordi pasta var – og er – et grundlæggende fødemiddel tillod man en afvigelse fra den lov, der kræver at pasta skal produceres udelukkende med durum-hvedemel.
Det blev med andre ord tilladt at blande med almindeligt hvedemel, så man kunne undgå prisstigninger.
Som den eneste større pastaproducent nægtede De Cecco at gå på komprois med kvaliteten.
Det betød i første omgang en alvorlig nedgang i omsætning og produktion, men det betød også, at De Cecco slog sit navn fast i italienernes bevidsthed som kvalitetspasta.

DER MÅ KUN SÆLGES 100% DURUM-PASTA I ITALIENE

Energikrisen sluttede, og pasta skal stadig i dag produceres udelukkende af durumhvede for at kunne sælges i italienske butikker. Italienske fabrikker må gerne producere pasta med almindeligt hvedemel til eksport,. Denne discountpasta, der ikke “holder” kogningen og derfor ofte ender som en klistret melbolle, finder du – desværre – også i danske supermarkeder og discountbutikker.

Der findes 31 slags De Cecco pasta i specialformater

SINATRAS YNDLINGSPASTA
De siges, at Frank Sinatra var så begejstret for De Ceccos pasta, at han ville købe fabrikken for en million dollar i 1960erne. Familien svarede i følge legenden, at virksomheden var mindst syv millioner dollar værd.

GROVERE DURUMMEL OG LANG TØRRETID

De Cecco udvælger ikke bare deres durumhvede med omhu, men maler også stadig selv deres eget mel med en specielt langsom metode, hvor slutresultatet er en grovere mel end den, mange andre producenter anvender.
Den friskmalede mel går direkte over i produktionen, og det bevarer melets aroma og smag intakt. Firmaet sammenligner det med at drikke kaffe fra friskmalede bønner i stedet for formalede bønner. Vandet kommer også direkte fra kilden, nemlig fra floden Del Verdes udspring på Maiella-bjerget, hvor vandet har en konstant temperatur på fire grader. Del Verde kilden regnes for en af Italiens bedste og reneste kilder.
Naturligvis bruger man også de traditionelle forme af bronze til at producere de forkellige pasta-formater.
Bronzeformene er med til at give den færdige pasta en ru overflade, der både er med til “at holde” kogningene, så pastaen netop aldrig klistrer sammen, men som også gør hele operationen med at spise pasta kun med gaffel noget nemmere.

Tørrringen af pastaen er også stadig en langsommelig affærre hos De Cecco.
Hos mange af de store industrielle pastaproducenter er tørretiden i maskinerne i dag under fire timer, mens De Ceccos pasta først er færdigtørret med varm luft efter 40 timer.

Vil du selv prøve forskellen på De Cecco og en hurtigtørret pasta som for eksempel verdens kendeste pasta – den blå fra Barilla – så følg kogetiden, og smag på pastaen kun tilsat en smule af din bedste olivenolie!

Man kan besøge fabrikken i Fara San Martino, og i fabriksudsalget sparer man penge på den gode pasta.

DEL VERDE OG COCCO
De Cecco er ikke den eneste producent af kvalitetspasta i Fara San Martino i Abruzzo.
Nabovirksomhederne Del Verde >> og Pasta Cocco >> er også altid med på hitlisterne over fabriksfremstillet italiensk kvalitetspasta.

Verdens største pasta:

Caccavella fra Gragnano
La Caccavella vejer 50 gram, har en diameter på 9 cm og er 6 cm høj.
Pasta´en produceres af “La Fabbrica della Pasta” i Gragnano ved Napoli.


–//–

Solidariske gastronomiske souvenirs fra jordskælvsområdet

Giv os en konkret hjælp. Køb produkterne fra vores område: Ciauscolo-pølsen af finthakket svinekød, anislikøren og urtebitterne fra firmaet Varnelli >>, linserne fra Castellucco og vinen Vernaccia fra Serrapetrona >>, og bed om skinker, pålæg, trøfler, honning og oste fra Sibilliner bjergene. Jordskælvet har fået os i knæ, hjælp os med at rejse os, skriver min ven Federico Giovannetti fra Terni på sin Facebook under et smukt billede fra de blomstrende marker på højsletten i Castelluccio.

Landbrugsorganisationen Coldiretto skønner, at omkring 3.000 landbrug med en samlet dyrebesætning på omkring 100.000 køer, grise, får og geder i regionerne Marche, Lazio, Umbria og Abruzzo  i større eller mindre grad har lidt skade under jordskælvene i august og oktober.
Mød områdets gastronomiske specialiteter hér, så du kan købe “jordskælvs-solidarisk” ind på din næste ferie i Italien.
Meget få sender desværre deres produkter til udlandet.

VALENTINAS SKINKER FRA NORCIAS SORTE OG GRÅ SVIN
Valentina Fausti producerer skinker og pålæg fra frilandsgrise >>
af de oprindelige mellemitalienske racer, den sorte og den grå fra Norcia.
Hendes og familiens livsværk ligger bogstaveligt talt i ruiner efter jordskælvene.
Familiens bolig og laden til grisene blev ødelagt af det første jordskælv i august, og den 30. oktober gik det ud over lagerhallen til skinkerne. Grisene lever frit det meste af året, men har brug for indhegninger og læskure om vinteren.
– Mine grise risikerer til vinter at blive et nemt bytte for ulvene i nationalparken Monti Sibillini, siger Francesca, for indhegningerne gik også til under jordskælvene.

Der er sket skader for 2 millioner euro på gården, og lige nu prøver Valentina at lynsælge 200 af de færdiglagrede luksusskinker.
Prisen for disse luksusskinker er 25 euro per kilo, cirka 300 euro for en hel skinke.

Der produceres omkring 800.000 Norcia IGP skinker om året.

NORCIAS BERØMTE SLAGTERE
I det hele taget spille husdyrene og produkterne fra dem en fremtrædende rolle i områdets madkultur.
Norcia >> er en af de landsbyer, der blev mest ødelagt af jordskælvet den 30. oktober, og byen har en helt speciel status i italiensk gastronomi:

Efter Italiens samling i 1861 emmigrerede mange af indbyggerne i Sibilinerbjergene både til udlandet og til storbyen Rom kun 150 kilometer borte.
Her blev mange af dem slagtere, og deres håndværk var i den grad i særklasse, at en slagter i dag hedder en “Norcerino” og en slagterbutik et “Norcineria” ikke bare i Rom, men også mange andre steder specielt i det centrale Italien.
Besøg to af de kendte slagtere i Norcia, der begge på deres hjemmesider fortæller, at de trods jordskælvene stadig er åbne:

Norcerineria Felici >>

Norcerineria Ansuini >>
RÅ SALAMI OG MULDYRNOSSER
Udover skinkerne har området to helt unikke pålægsspecialiteter at byde på:
Ciauscolo er en frisk pølse lavet af finhakket svinekød. Den krydres med hvidløg og peber og spises rå. Modsat andre pølser skæres den ikke i skiver, men smøres på brødet.

Ciauscolo kommer fra Visso kommunen, der ligger i 600 meters højde i Sibillinerbjergenes Nationalpark i Macerate provinsen i Marche regionen.
Før jordskælvet havde Visso 1.107 indbyggere. Kommunen var i flere dage afskåret fra omverden på grund af et jordskælv på landevej 209, hvor floden Nera havde ændret sit naturlige løb og “spist” store dele af vejbanen. Området omkring floden, der har sit udspring i Sibillinerbjergne og løber sammen med Tiberen ved Orte, ligger i det sydøstlige Umbria og kaldes Valnerina.

Muldyrets klokkeværk har lagt navn til den helt unikke Norcia-specialitet “Coglioni di mulo”, og nej, dét kan ikke oversættes til det pænere “tekstikler”. Navnet stammer fra de trofaste trækdyrs aflange æggeformede attributer, og specialiteten produceres da også parvis. Oprindeligt hed pølsen “Mortadella di Campotosto”, og man kender til den fra 1500-tallet.

Coglioni di Mulo laves af magert svinekød, for eksempel skulderen eller skinken, og i midten af pølsen placeres et stykke krydret spæk – lardo. Spækket er med til at give pølsen sin karakteristiske smag, men virker også konserverende. Pølserne tørres på stokke af fyrretræ i fire måneder, og nogle foretrækker endog at lade pølsen trække i rødvin i to døgn inden den spises.
Pølsen på fotoet er fra Gaffi i Cascia >>, der ligesom de fleste andre links her på siden desværre kun sender deres produkter i Italien.

Slagterne i området sælger naturligvis også Guanciale – kæbestykket fra grisen – der Bruges til områdets mest kendte ret Spaghetti Amatriciana. Den findes også i en tomatløs udgave kaldet Griscia >>

…artiklen fortsætter under annoncen

Berardi-familien >> ved landsbyen Accumoli, der er totalt ødelagt af jordskælvene, har i fem generationer produceret pålæg fra fritgående lokale svineracer. De producerer også “Muldyrnosser, og har i over ti år været et Slow Food præsidium, altså et beskyttet produkt, der er med i foreningens kampagne for at bevare verdens biodiversitet.

Berardi familien driver også en restaurant og agriturismo ved Amatrice – Lo Scoiattolo >>, der lige nu fungerer som en del af det civile beredskab i området.

LINSERNE FRA CASTELLUCCIO IGP
Linserne fra Castelluccio er så berømte, at der også produceres “kopivarer” af dem.  De regnes for en stor delikatesse, og produceres i op til 1.500 meters højde på sletten i Nationalparken Monti Sibillini.

FOTO: http://www.lenticchiaigpcastelluccio.it/

Castelluccio linserne har en meget tynd skal, og behøver derfor ikke at ligge i blød inden anvendelsen.  De er rige på fibre og proteiner, fattige på fedt og indeholder masser af jern, potassio og fosfor. Man bruger linserne i specielt grøntsagssupper. Opskrift på nem og nærende suppe med linserne fra Castelluccio >>

Kontrollér at der er IGP-mærke på emballagen. Linserne fra Castelluccio er så eftertragtede, at der er falske “kopivarer” i omløb.

Linser er også en uundværlig spise i Italien nytårsaften, hvor man efter midnat serverer linser med den kogte syltelignende Cotechino-pølse.
I dag er hele produktionen af linser i Castelluccio økologisk.
Den første maj er det tradition, at bønderne tager op på højsletten, og planter et lille kors lavet af to olivengrene ved hver eneste mark. Derefter smider de velsignede kulstykker på marken, og beder en bøn til helgenerne San Benedetto og Santa Scolastica. Det er på den tid af året, at højsletten blomstrer.

OSTENE
Petrucci Formaggi >> arbejder for at områdets Pecorino fra Amatrice  får DOP-status. Lige nu er logistikken dog den største daglige udfordring.

Petrucci-brødrene – der er fire af dem i virksomheden – åbnede et nyt mejeri i Amatrice i oktober sidste år, men de må i dag på grund af jordskælvene transportere fåre- gede- og komælken fra 18 af områdets bønder ned til deres andet mejeri i byen Rieti.
Deres produkter sælges i hele Italien under mærket “Caseificio Storico di Amatrice“.
HONNING FRA HØJSLETTENIl Massaro >> producerer honning og marmelader fra højsletten ved Castelluccio.

TRØFLER OG SVAMPE 
Moscatelli Tartufi >> i Norcia har gjort områdets trøfler til deres varemærke, men sælger også alle de andre specialiteter, som Pecorino-ost lagrede i træforme, og pålæg fra grise og vildsvin. 
Romeo Moscatelli åbnede sin butik i 1990, og udover at sælge friske trøfler konserverer virksomheden også selv hele trøfler og revne trøfler på glas, samt trøffelsalami og forskellige trøffelsovse.

NOGLE MÅ LUKKE, OG HÅBE PÅ BEDRING TIL FORÅRET
Koopertivet Rinascitacoop 78 >> befinder sig i den totalt ødelagte fraktion Illica ved Accumoli mellem nationalparkerne Monte Sibillini og Monti della Laga.
Som der står på kooperativet hjemmeside, så er det så langt fra industri, pesticider, kunstgødning og intensivt landbrug, at økologien er sikret”.
Kooperativets 80 køer lever året rundt frit i bjergene, mens de 500 får og de 350 geder geder normalt har overdækkede steder at være om vinteren. Jordskælvene ødelagte kooperativets agriturisme, og gedernes vinterskjul. Fårene er på vej til et sted, som Rom kommune har stillet midlertidigt til rådighed, og gederne er de seks medlemmer af kooperativet og deres medhjælpere lige nu ved at få til at holde op være mælkeydende.
– Vi producerer ingenting lige nu. Slagterier, laboratorier og tørrehaller er ødelagte. Vi bliver her, for dyrene skal jo passes. Og så må vi se til næste forår, fortæller Sandra i telefonen fra Illica.

OPDATERING 3. NOVEMBER 2016:
26.000 personer i det jordskælvsramte område i det centrale Italien får i dag hjælp til midlertidig genhusning i teltbyer, beboelsescontainere eller vinterlukkede hoteller langs Adriaterhavet eller ved Trasimeno søen.
Over 10.000 har valt at overnatte i biler, campere, telte eller andre improviserede boliger tæt ved deres beskadigede eller ødelagte huse.
200 flere landsbyer og områder i de fire mellemitalienske regioner Lazio, Marche, Umbria og Abruzzo blev den 2. november erklæret for ‘røde zoner’, hvor kun redningsmandskab har adgang. Landmænd insisterer på at blive i nærheden af dyrene, og vi hører desperate råb om hjælp til så grundlæggende fornødenheder som vand til dyrene og transport af foder til de ramte områder.

Jordskælvene den 26. og den 30. oktober har forandret et landskab på omkring 600 kvadratkilometer – cirka 40 gange 15 kilometer – på og omkring højsletten Castelluccio ved Norcia. Dele af Sletten ligger i dag 70 centimeter under højden før jordskælvene, og landsbyen Norcia er simpelthen rykket 30 centimeter mod vest, mens området ved Montegallo har flyttet sig 40 centimeter mod øst.

Macelleria – Norcineria Il Casale De Li Tappi
Salumi di Norcia e prodotti dell’Umbria
Aperto e disponibile per spedizioni
www.norcineriadinorcia.it
0743.828041

Norcineria Felici
Disponibile per spedizioni
Prodotti di Norcia, Cascia e Umbria
www.norcineriafelici.it
0743.828615

Norcineria Ulivucci
Disponibile per spedizioni
Legumi, pasta, olio e vino
www.norcineriaulivucci.it
0743.816661

Cioccolateria Vetusta Nursia
Disponibile per spedizioni
www.norciaciok.it
0743.817370

Prodotti tipici di Gaffi
Disponibile per la spedizione
Legumi, formaggio e altri prodotti di Cascia e dell’Umbria
www.prodottitipicigaffi.it
0743.76538

Il Norcino di Campi di Norcia
Salumi artigianali di Norcia
www.ilnorcino.net
0743.820133

Norcineria F.lli Ansuini
Salumi di Norcia
info@ansuininorcia.com
www.ansuininorcia.com
0743.828604

Salumificio Lanzi
Formaggi e salumi
info@lanzisrl.it
www.lanzisrl.it
0743.816119/816076/817348

Azienda Agricola Persiani Roberto
Disponibile per la spedizione
Legumi, patate e zafferano di Cascia
info@zafferanoitalia.it
www.zafferanoitalia.it
338.3235453

Valle del Sole
Azienda agricola Castelluccio
Disponibile per spedizioni
0743.816466

Moscatelli tartufi Norcia
Formaggio e tartufi
Aperto e disponibile per spedizioni
www.moscatellitartufi.com
0743.817388

Norcineria Coccia
Salumi di Norcia
Disponibile per spedizioni
Viterbo
www.salumificiococcia.it
0761.250879

Prosciutteria del Corso
Salumi di Norcia
Spoleto
Disponibile per spedizioni
0743.224014

Azienda agricola Sibilla di Foglietti Enrico
vendita su appuntamento e spedizioni
confetture composte salse dolci succhi e sciroppati
info@sibilladinorcia.com
www.sibilladinorcia.com
0743.817013 347.1761488

Norcia Food
vendita e spedizione immediata
www.norciafood.it
aliceseveriniperla@gmail.com
0743.828362 340.9213966

Renzini Alta Norcineria
www.renzini.it
Montecastelli
075.9418600

Miele Il Massaro di Norcia e Castelluccio
Miele, confetture e prodotti derivati
Disponibile per spedizioni e acquisti
www.ilmassaro.it
0743.817490

Brancaleone da Norcia
Formaggio, salumi, prosciutti, norcinerie
Disponibile per spedizioni
www.brancaleonedanorcia.it
0743.817534

Dai Tre Porcellini, alimentari e prodotti tipici
Norcinerie, legumi e prodotti umbri in generale
ducabianci@gmail.com
0743.816108 347.6698480

Laudani Norcineria Centrale
piazza San Benedetto
Norcinerie, legumi e prodotti umbri in generale
beddino1977@libero.it
0743.828196 338.7925338

L’Artigiano dei Salumi di Salvatori
Salumi e norcinerie varie
www.lartigianodeisalumi.salvatorisalumi.it
0743.816010 335.7754219

Agriturismo Il sentiero delle fate di Sara Coccia
Lenticchie di Castelluccio e pecorino
info@ilsentierodellefate.it
0743.821188 335.6118989

–//–

 

TURISME: Ny lov ligestiller kultur med offentlig transport

Den 18. september 2015 stod turisterne forgøves i kø for at besøge Colosseum og Fori Imperiali i Rom, fordi personalet strejkede.
Den går ikke fremover.

Regeringen vedtog lynhurtigt et dekret, der med øjeblikkelig virkning ligestiller kulturelle seværdigheder med livsnødvendige offentlige services som bus- og togdrift.
– Vi vil ikke lade kulturen være gidsler for fagforeningsfolk, der er imod Italien, tordnede regeringsleder Matteo Renzi.

…artiklen fortsætter under annoncen

Dekretet skal i løbet af efteråret indarbejdes i lov nummer 146 fra 1990, der garanterer de vigtigste transportforbindelser ved både spontane og varslede strejker.

Med andre ord ligestilles “kulturdriften” fremover med togdriften.

I sommer var der også strejker ved de arkæologiske udgravninger i Pompei, og den slags oplevelser er ikke god PR for en turistindustri, der bidrager med over 10 procent af bruttonationalproduktet.

–//–

ØKONOMI: Lav gennemsnitsindkomst og stor kontant opsparing trods krisen

Tal fra det italienske skattevæsen (2013):
Norditalienerne har i gennemsnit det højeste indkomster i Italien. 

I Nordvestitalien er indkomsten 33.500 €, mens den i Nordøstitalien i 2013  var på 31.400 €. 
I Mellemitalien faldt gennemsnitsindkomsten til 29.400, mens Syditalien og øerne halter voldomsomt bagefter med kun 17.200 €.

SAMMENLIGNING AF GENNEMSNITSINDKOMST
DANMARK/ITALIEN – US-DOLLAR:

2010: Italien 35.877,90 $ – Danmark 57,647.70 $
2011: Italien 38.364,90 $ – Danmark 61,304.10 $
2012: Italien 34.854,40$ – Danmark 57,636.10 $
2013: Italien 35.477,50 $ – Danmark 59,818.60 $
2014: Italien 34.960,30 $ – Danmark 60,634.40 $
(Kilde:  data.worldbank.org)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fattige selvstændige og pensionister
54% af italienerne opgav en årsindkomst på mellem 10.001 og 30.000 €.
25,8% tjente mindre end 10.001 € og 17,6% mellem 30.001 og 70.000 €.
Over 40% af de selvstændige og 35% af de italienske pensionister opgav indkomster under 10.000 €.
Kun 27,5% af de ansatte tjente under 10.000 €.

En fuldtidsansat kostede i 2013 31.000 €
En fuldtidsansat medarbejder fik i 2013 i gennemsnit udbetalt 16.498 € om året – cirka 1.375 € om måneder, og kostede inklusive skatter, pension og andre arbejdsgiverbidrag- og indbetalinger 30.953 €.

Sparer mere op trods krisen
Den italienske sammenslutning af banker – ABI – ofentliggjorde i december 2014 det samlede indestående på italienske bankkonti.

Italienerne havde i november 2014 1.708,6 milliarder euro stående i banken, 44 milliarder euro eller 3,6% flere end de havde i november 2013.
Italinernes opsparing i krisens første syv år steg med 12,95 %.
Samtidig er italienernes investeringer i for eksempel statsobligationer faldet.
Italienerne foretrækker tilsynesladende de disponible kontanter i banken i krisetider,

Staten er – lidt – mindre forgældet
Den italienske statsgæld fald i august 2015 for første gang i lang tid.
I august 2015 skyldte Italien 4,5 milliarder euro færre end i juli 2015.
Gælden er nu på 2.199,2 milliarder €.
Statsgælden toppede med over 2.218,2 milliarder i maj 2015.
Det svarer til 37.000 € per italiener – eller 275.000 danske kroner.
Statsgælden er lige nu 130% i forhold til Italiens bruttonationalprodukt, og planen er at arbejde af på gælden, så den “kun” er på 120% i forhold til BNP i 2019.

Læsersprøgsmål fra Facebook-gruppen
Hvad tjener en kok?
Uddannelsessiden Centro Europeo di Formazione >> fortæller, at italienske kokke tjener mellem 1.000 og 7.000 € om måneden.
“Stjernekokkene” tjener op til 20% af restaurantens omsætning.

HUSK,
at i Italien taler man altid om den udbetalte nettoløn, altså lønnen efter kildeskat, pensionsindbetalinger og andre arbejdsgiverbetalte udgifter.

Wikimedia

–//–

1. august – nu begynder ferien!

20 millioner italienere – 1/3 af befolkningen – er lige nu på farten.

De første tog afsted efter arbejde i går, og resten følger efter i løbet af dagen i dag, for den klassiske  italienske  sommerferie er i august, og ultraklassikeren begynder den 1. august og varer til den 31.  august.

Da jeg kom til Milano i sommeren 1989 forlod 900.000 af byens dengang 1,7 millioner indbyggere byen i de 24 timer efter at fabrikkerne lukkede om eftermiddagen den 31 juli.

TV stod dengang altid klar for at filme udenfor Fiat-fabrikkerne  i Torino, når fyraftensfløjten lød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var noget primordialt over scenariet,  når tusinder af fabriksarbejdere løb ud gennem lågerne og hoppede direkte ind i den tungtlastede Fiat, hvor kone og børn sad parat til turen på ‘Sol Motorvej A1’ med retning mod den oprindelige hjemstavn i Syditalien.

Dengang sagde det næsten helt bogstaveligt ‘svup’, og manden, og jeg måtte  midt i august gå flere kilometer for at finde en åben bar til aftenkaffen.

Vi var to, men følte os alligevel lidt som Palle alene i verden.

Det var i de tre sommerstille august uger i 1989 jeg forelskede mig i Milano… …og i Sergio…

Denne lørdag formiddag er den indre ringgade foran ‘min’ Illy-bar næsten sødag-morgen-stille på grund af sommerferie EXODUS,  som august-ferie-fænomenet kaldes.

Men vi ved, at der allerede nu er tumultagtige scener på de forskellige Autogrill langs motorvejene med retning til feriestederne: Man nægter sig jo ikke en god kop espresso på vej til feriestedet!

I dag holder kun få italienere en hel måneds ferie på badehotellet i Rimini med fuldpension, kalvesteg og frugtsalat om søndagen, og et liggestols-arrangement på stranden, hvor man år for år avancerer én  række nærmere havet.

Men badeferien ved havet er stadig et must, også bare en enkelt uge. Og bliver det kun til én uge, så skal det også stadig helst være ugen med sommerens højdepunkt, helligdagen Ferragosto den 15. august!

Derfor er denne lørdag ikke den mest trafiktunge i år. Den har kun ‘rød’ kode på motorvejskalenderen, mens den ‘kulsorte advarsel’ er forbeholdt lørdag den 8. august, hvor de sidste italienere tager afsted, og millioner af nordeuropæere tager retur.

Den midterste augustuge er derfor også den mest ‘tomme’ uge i byerne.

Men i modsætning til i 1989 holder både en del barer, mange butikker, de fleste supermarkeder og langt de fleste museer og andre turistattraktioner i dag også åbent i august, bortset fra helligdagen  den 15., der stadig føles som 2. Juledag.
Faktisk er en 3-4 dage lang kulturferie i de italienske byer lige før eller lige efter Ferragosto slet ikke nogen dum ide.

Krisen kradser stadig, men tilsyneladende  har italienere bestemt, at ‘NU kan det være nok’! 79% holder ferie i år, også hvis de skal låne pengene til det.

Seneste tal for arbejdsløsheden kom i går, i juni steg den 0,2% til 12,7%.

Tallene for turistbranchen kom også, med brede smil: Op til +30% i Calabria og på Sicilien i Syditalien, og også tocifret omsætningsfremgang på de andre badedestinationer…

…så der er ikke andet en af sige end
BUONE VANCANZE – God ferie, Italien!

PS …mens jeg har skrevet er solen forsvundet og afløst af kølig regn.

Jeg har nok været for længe i Italien,  for jeg stornyder at have gåsehud efter en måneds hedebølge…

…og jeg glæder mig også til min egen ferie de næste ti dage i det næsten tomme Milano 😆

Italienerne fravælger Tyrkiet og Nordafrika på grund af ISIS-effekten”
Forsikringsselskabet Allianz Global Assistance har spurgt  177 rejsebureauer i hele Italien om italienernes valg af ferie i 2015, og resultatet viser, at destinationer som Tunesien og Egypten har måttet vinke farvel til over halvdelen af de Italiensk gæster set i forhold til tallene fra 2014.
Endnu værre står det til med Kenya, der har mistet 82,1% af de italienske turister og Tyrkiet med minus 77,5% og Israel med minus 66,4%.
Hele 85,4% af de italienere, der har bestilt deres rejser via rejsebureauerne foretrækker hjemlandet.

–//–

Fiat klar til at overtage Chrysler 100%

2. januar 2014
Fiat køber den store amerikanske fagforening Veba ud af Chrysler, og regner med at sidde på 100% af aktierne inden sommeren 2014. Veba sidder i dag på netop de 41,5% af aktierne som Fiat ikke ejer, og for den operation indkasserer fagforeningen 3,65 milliarder dollars.
1,75 milliarder dollars betales i kontanter, men de resterende 1,9 milliarder dollars udbetales som ekstra aktieudbytte.
– Et røverkøb, siger nogle finanseksperter. I følge dem er Chrysler-aktierne nemlig omkring 5 milliarder dollars værd.

Det var to stormilende herrer, der lige efter nytår kunne fortælle verden, at Fiat nu er klar til at sætte sig på alle Chrysler-aktierne.
– Jeg har ventet på denne dag siden vi i 2009 blev valgt til at være med til at rekonstruere Chrysler, udtalte den kun 37-årige Fiat-præsident John Elkann, der som barnebarn af legendariske Gianni Agnelli er Fiat-familiens topfigur i koncernen i dag .

Den anden storsmilende herre er Fiats daglige chef, Sergio Marchionne, den 61-årige italiensk fødte canadier, der siden 2004 har været topchef i det italienske firma.

Marchionne tilskrives æren for at have trimmet og udvidet Torino-firmaet, så det nu med hans egne ord kan kalde sig for en global virksomhed, der er verdens 7. største bilproducent.

For disse bedrifter tager Sergio Marchionne sig i øvrigt så godt betalt, at han var nummer ét på listen over de mest vellønnede italienske virksomhedsledere i 2012.

Marchionne er dog trods dagens gode nyhed ikke populær alle steder. Udtalelser om, at Fiat tjener penge alle andre steder end i Italien, og tørre konstateringer af, at han ikke vil holde italiensk bilproduktion i gang af ren nostalgi, får mange til at frygte, at den hæderkronede virksomhed er blevet så global, at der om føje år ikke længere produceres Fiat eller Alfa Romeo biler i Italien.

Virksomheden beskæftiger i dag cirka 250.000 personer, heraf kun 26.800 på det italienske fabrikker.

41% af Fiats ansatte arbejder i europæiske lande, 34% i USA og 22% i Latinamerika.
Fiat koncernen omsatte i 2012 for 84 milliarder euro.

3. januar 2014
Fiat-aktierne steg med over 16% torsdag den 2. januar, da aftalen om den komplette overtagelse af Chrysler blev offentliggjort.

–//–