70 år med stemmeret til italienske kvinder
/i Den katolske kirke, Fakta om Italien, Historie, Politik /af Charlotte SylvestersenVille de stemme som præsten eller som ægtemanden gav dem besked på?
Spørgsmålet står i dagens jubilæumsartikel i avisen Corriere della Sera. Dét var nemlig det store spørgsmål, da italienske kvinder for første gang skulle stemme ved lokale valg den 16. marts 1946.
Kvinderne i Lombardiet havde bedt om stemmeret allerede ved grundlæggelsen af det moderne Italien i 1861, og i 1923 lovede Mussolini kvinder stemmeret, men indførte i stedet et diktatur, der varede til 1943.
Den 2. juni 1946 var der folkeafstemni, hvor der skulle vælges mellem monarki og republik, og samtidig vælges repræsentanter til en grundlovsgivende forsamling. Den dag stemte 82 procent af de italienske kvinder for første gang.
Og i 1948 gik italienerne med en ny forfatning til det første demokratiske parlamentsvalg, hvor alle myndige borgere havde stemmeret.
– Vi krammede stemmesedlerne som om det var kærlighedsbreve, skrev Anna Garolfo i en bog i 1956.
Corriere della Seras journalist Egisto Corradi var i 1946 på reportagerejse til byen Lodi syd for Milano for at skrive om kvindernes stemmeret.
– Stemmer kvinderne efter mandens ordre? spørger han.
– Nej, svarer hun, jeg stemmer på præsterne (Kristdemokraterne DC).
– Nej, siger han, du stemmer på mit parti.
– Nej, nej, gentager hun. Jeg stemmer på præsterne.
– Og jeg siger, at du stemmer på socialisterne. I sidste ende, er det mig eller er det Don Luigi, der forsørger dig?
Vorherre var med i stemmekabinen,
og læbestiften skulle bliver hjemme
Mange italienske kvinder satte, og sætter sikkert stadig, og på trods af eventuelle påbud fra deres ægtemand, deres stemmer på ”præsterne”. Kvinder var og er mere religiøse og flittigere kirkegængere end mænd.
Og var de i tvivl, så skulle valgplakaterne fra DC dengang nok minde dem om, hvor krydset skulle sættes.
Se bare her, hvordan moderne kvinder med hvepsetalje stemmer DC, mens man bliver tyk, kedelig og kitteluformelig af at stemme til venstre for midten.
…artiklen fortsætter under annoncen
Kirken blander sig i princippet ikke i italiensk politik.
I princippet.
Èt af deres slogang var i slutningen af 1940´erne at sætte et “X”, hvor der i forvejen var ét – nemlig korset i De Kristlige Demokraters partisymbol.
Den folkekære forfatter Giovannino Guareschi udtænkte også et stærkt slogen med tegningen her, hvor teksten forklarer, at Gud ser, hvad der foregår i stemmekabinen, men det gør Stalin ikke.
Og så blev kvinderne i 1946 i øvrigt anbefalet at lade være med at bruge læbestift, når de skulle afgive deres stemme i den lukkede kuvert.
Læbestiften kunne komme til afsætte rød farve på kuverten, og det kunne være nok til at annulere en stemmeseddel.
Kvinderne i det italienske parlament i dag
Ved det 17. italienske parlamentsvalget i 2013 blev der valgt 86 kvindelige senatorer ud af 315. svarende til 27,3 procent.
I Deputeretkammeret sidder der i dag 198 kvinder ud af 630 deputerede, svarende til 31,4 procent.
Det er det største antal kvinder nogen sinde. Stigningen i forhold til den foregående valgperiode var hele 46 procent i Senatet og 33,33 procent i Deputeretkammeret.
Den nuværende italienske regering – nummer 63, 64 eller 65 alt efter regnemetoden – i rækken af regeringer siden 1948 med premierminister Matteo Renzi i spidsen havde fra start otte kvindelige ministre ud af 16 i alt, inklusive premierministeren.
–//–
Talemåder: In bocca al lupo – I munden på ulven
/i Folkesjælen, Historie, Rom, Samfund /af Charlotte SylvestersenIn bocca al lupo – I munden på ulven – et sikkert eller et usikkert sted at opholde sig?
In bocca al lupo”, siger man, når man ønsker nogle held og lykke i Italien…
Til det svarer de fleste tilbage: “Crepi il lupo”, svarer den lykønskede, og det betyder at ulven burde dø!
Jeg har altid tænkt, at det var lidt underligt – og synd for ulven!
…artiklen fortsætter under annoncen
Jeg har også flere gange fået at vide, at det ikke er det rigtige svar, men aldrig før nu fået en forklaring.
Men her er den:
Ulvemor tager sine unger i munden og smutter, når der er fare på færde, og beskytter dermed sit afkom mod ondt…
Det passer jo faktisk meget godt med den romerske legende om at byens grundlæggere Romolo og Remo blev reddet af og opfostret af en ulvemor.
Så fremover bare vil jeg huske at svare “Grazie” – Tak!
Ikke alle er enige i den fortolkning fremgik det i begyndelsen af december 2013 på www.italy.dk på Facebook-gruppen.
Elviro skriver det klassiske svar om at ulven må dø, mens Bente siger pænt “tak”, når nogen bruger talemåden.
I Milano bruger vi en helt anden talemåde, når vi vil “beskyttet” hinanden mod ondt eller ønske held:
“Il culo alla balena” siger vi mindre poetisk, for det betyder “I røven på hvalen”.
Forklaringen til denne talemåde findes i biblens historie om Jonas, der jo på en eller anden måde kom ud af hvalen efter at være blevet slugt… 🙂
ANDRE TALEMÅDER
“Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren” >>
“Terningen er kastet” >>
–//–
Talemåder: Terningen er kastet
/i Fakta om Italien, Folkesjælen, Historie /af Charlotte SylvestersenCæsar, terningen og floden Rubicone
Floden Rubicone befinder sig i Forlí-Cesena provinsen ved byen Savignano sul Rubicone.
Det var her Julius Cæsar i følge overleveringen den 10. januar år 49 før vor tidsregning udtalte de berømte ord “Alea iacta est” – Terningen er kastet”.
Cæsar krydsede Rubicone i det første morgentimer i spidsen for en hær og i fuld uniform.
Han havde kæmpet i Den Galliske Krig, men nægtede at afgive sin kommando, og blev derfor af Det Romerske Senat erklæret fjende af republikken.
…artiklen fortsætter under annoncen
Netop ved at krydse grænsefloden Rubicone mellem den Cisalpinske Galliske romerprovins og det romerske Italien i fuld uniform, og i spidsen for en hær bestående af 11 regioner og 50.000 mænd, var Cæsar udemærket klar over, at han gør sig skyldig i højforræderi, og dermed udløste en af de borgerkrige, som Romeriget også var kendt for.
“Terningen er kastet” – Alea iact est – kan oversættes til, at den endelige afgørelse er truffet, og at der ingen vej er tilbage.
Rubicone er kun 29 km lang lang flod, der løber gennem den fede muldjord på sin vej ud til Adriaterhavet syd for badebyen Cesenatico.
Den lerede jord har til tider givet flod en rubinrød farve, der så er blevet til navnet Rubicone.
Andre italienske talemåder:
“I munden på ulven” – et trygt eller usikkert sted at være? >>
“Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren” >>
Wikimedia
–//–
Talemåder: “Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren”
/i Folkesjælen, Historie, Toscana /af Charlotte Sylvestersen“Pisa vituperio delle genti….”scriveva Dante…
“Pisa, du skamplet for enhver”, skrev Dante Alighieri allerede i begyndelsen af 1300-tallet i Den Guddommelige Komedie (Inferno, Canto XXXIII, vers 81, hvis vi skal være præcise).
Historien har sandsynligvis noget at gøre med, at pisanerne blev brugt som skatteopkrævere af stormagten Firenze.
Derfor synes nabobyerne Lucca og Livorno naturligvis ikke om, at en pisaner bankede på døren.
Nogle siger endda, at folk fra Lucca er kendt for at være påholdende, og derfor blev endnu mere sure på skatteoprkæverne fra Pisa end folk i de andre byer.
…artiklen fortsætter under annoncen
Endnu tidligere i Middelalderen, da Pisa stadig var en stormagt og ikke underlagt Firenze, havde de for vane at angribe og underlægge sig nabobyerne.
Dengang var det altså rent bogstaveligt at have én død i familien, end at alle blev dræbt af soldaterne fra Pisa.
Når pisanerne mødes med talemåden “Meglio un morto in casa che un pisano all’uscio”, er deres lakoniske standardsvar “Che Dio ti accontenti” – må Gud høre din bøn….
Udtrykket bruges også om folk fra regionen Marche og byen Pesaro, fordi de krævede skat op for Rom, og så bruges det når arvefjernderne Livorno og Pisa spiller fodbold.
Mirakelpladsen med det skæve tårn i Pisa er ét af Italiens mest besøgte turiststeder:
Besøg pladsen tidlig morgen/formiddag eller efter kl. 17.00 om eftermiddag – seværdighederne er åbne til kl. 20-21.
Det skæve tårn – HUSK at reservere billet, hvis du vil gå de 293 trin op! – er kun én af seværdighederne:
Det overdimensionerede Dåbskapel og Domkirken bør naturligvis besøges, men også kirkegården – med jord hjembragt fra Jerusalem af korsriddere, smukke gravmonumenter og STILHED, samt “Synopse-museet” med kunstnernes “røde kridt-kladder” til kalkmalerierne på kirkegården, er bestemt også værd at besøge.
Kirkens museum til højre for det skæve tår var under renovering i 2015, og genåber med sin samling af kirkens skatte i 2016.
Der kan købes kombibilletter til én, flere eller alle seværdighederne på pladsen to billetkontorer – og online til tårnet.
Navnet Mirakelpladsen er opfundet af digteren Gabriele D´Annunzio >>
–//–
www.italiamo.dk – Italien fra pizza til politik siden 2000, ved journalist Charlotte Sylvestersen, Milano ©
Kontakt info
Charlotte Sylvestersen
charlottemilano@gmail.com