Caravaggio helligdommen ved Bergamo gik totalt digtalt i 2016

“Santuario Santa Maria del Fonte – Caravaggio” i Bergamo provinsen i Norditalien gik totalt digitalt i 2016. De over to millioner pilgrimme og turister, der hvert år besøger stedet, kan blandt meget andet i dag downloade en App til deres besøg.

caravaggio_tro_2-0_1
Jomfru Maria viste sig for den 32-årige kvinde Giannetta Varoli ved Caravaggio klokken fem om eftermiddagen den 26. maj 1436.
Der sprang en kilde frem efter besøget af Jomfruen, og stedet blev hurtigt et valfartssted for syge og andre pilgrimme. Byggeriet af den nuværende kirke begyndte i 1575 med arkitekten Pellegrino Tibaldi som bagmand.

..artiklen fortsætter under annoncen

Messer i streaming og bønner online
For de, der ikke kan være tilstede personligt, er der i dag mulighed for at følge messer og andre kirkelige handlinger i streaming. Man kan også melde sig til at modtage kirkens newsletter hver fredag, bladre i seneste udgave af kirkebladet, og såmænd også offentliggøre sin helt private bøn på stedets hjemmeside.

caravaggio_tro_2-0_2

Det hellige sted har naturligvis også  sin egen Facebookside >>, hvor man kan se stedets åbningstider, fra 6.30 om morgenen til 18.00 fra oktober til april og til klokken 19.00 fra maj til september, og man kan såmænd også se, hvornår tilstrømningen er størst.

Nej til lysbetaling med kreditkort
Ikke alle digitale tiltag får dog succes. Muligheden for at betale for at tænde starinlys i kirken med kreditkort blev rent faktisk fjernet, fordi nogle synes, det var lige en tand for smart.

Kongrescenter, hotel og velsignelse af dit køretøj
Pilgrimsstedet i Caravaggio er også udstyret med et “Centro di Spiritualitá” – “Et Åndeligt Center” – der i virkeligheden er et veludstyret kongrescenter, hvor den største sal har plads til 400 tilhørere, og et tilhørende hotel har i alt 50 værelser.
Hele centeret er dækket af wifi, oplyser hjemmesiden

Den smukke helligdom i byen som har givet navn til den vilde maler Caravaggio >> har altid fascineret mig, fordi man dér kan få velsignet sin bil.
Bil-velsignelserne foregår lørdage fra klokken 15.30 og søndage kl. 9.30 og 11.00 samt klokken 14.45, klokken 15.30 0g klokken 17.00.
Ved andre lejligheder møder områdets landmænd, og dem er der mange af, op for at få velsignet deres traktorer, som her den 27. november.

caravaggio_tro_2-0_1_traktorer

Alt er meget velorganiseret, og der er rigeligt med parkeringspladser både til personbiler, traktorer og busser, når der er store religiøse fester.

caravaggio_tro_2-0_3_busser

Uden mad og drikke dur en pilgrimfærd ikke!
Der ligger naturligvis et udvalg af barer og restauranter ved kirken, for alle ved jo, at man bliver meget sulten af at være på pilgrimstur.
La Gara >> ligger ganske tæt ved kirken, mens der skal køres få kilometer til Podere Montizzolo 1668 >>Agriturismo La Fornace >> og Cascina Reina >>, for at nævne de bedste af områdets spisemuligheder.

Santuariets Facebookside >>
Santuariets hjemmeside >>
Viale Papa Giovanni XXIII
24043 Caravaggio (Bg)

FOTO: Santuario di Caravaggi

Sjælen er ikke nok: Den katolske kirke vil også have din døde krop eller asken

Fra dagens avis Corriere della Sera:
Sjælen er ikke nok for den katolske kirke.

De vil også have kroppen efter din død.
Helst i hel figur, men til nød også som aske.
kremation_cds_20161025

Printscreen fra Corriere della Sera 26. oktober 2016

Lige knap 20 procent af italienerne bliver i dag kremeret efter deres død, og tallet er stigende.
Den katolske kirke ‘foretrækker’ en begravelse med kroppen i kisten, men ‘kremation er ikke forbudt’, som der står i den nyreviderede håndbog over den rette tro  – ‘Ad resurgendum Christo’ (‘Genopstå med Kristus’ er mit bud på en oversættelse) – der netop er godkendt af Pave Frans.
Kremation ‘rører ikke sjælen, og forhindrer ikke den almægtige guds mulighed for at lade kroppen genopstå’, lyder den gældende regel i dag.

…artiklen fortsætter under annoncen

I hellig jord, ellers gælder det ikke

Asken fra kremerede skal dog opbevares på en indviet kirkegård, og ikke på kaminhylden, og slet ikke delt ud blandt flere familiemedlemmer eller indkapslet i et smykke.
Der står nemlig skrevet i et kirkeretslig dokument fra 1184, at ‘hvis den afdøde har givet præcise anvisninger om at blive kremeret og få asken spredt ud i naturen…. …så skal begravelse nægtes’.
Kremation blev først accepteret af den katolske kirke i 1963. Indtil da kunne præsterne nægte at begrave kremerede, der ønskede en katolsk begravelse inklusiv fast ophold på en katolsk kirkegård.

Kampen om sjælene hører aldrig op

Mange repræsentanter for den katolske kirke har også svært ved at respektere afdødes ønsker om at undgå kirken indblanding i sidste instans.
Endnu inden begravelsen af gøgleren Dario Fo >>, der udtrykkeligt havde frabedt sig en religiøs begravelse, gav avisen Corriere della Sera spalteplads både til den katolske popsanger Adriano Celentano, der fik lov til at påstå, at Fo var “troende uden at vide det”, og til teologen Bruno Forte under titlen “Som alle de store havde han et uroligt hjerte. Også han søgte gud”.

Printscreen fra Corriere della Sera - 14. oktober 2016

Printscreen fra Corriere della Sera – 14. oktober 2016

Der er nemlig ingen gravfred for ateisterne, når katolikkerne sætter kampen om sjælene ind.

Et grotesk eksempel er kirkens krav i 2008 på kommunistlederen Gramscis sjæl 71 år efter hans død i 1937.
I 2010 argumenterede avisen L´Osservatore Romano også helt seriøst for at slå fast, at tegneseriefigurerne Bart og Homer Simpson nødvendigvis måtte være katolikker >>.

70 år med stemmeret til italienske kvinder

Ville de stemme som præsten eller som ægtemanden gav dem besked på? 
Spørgsmålet står i dagens jubilæumsartikel i avisen Corriere della Sera. Dét var nemlig det store spørgsmål, da italienske kvinder for første gang skulle stemme ved lokale valg den 16. marts  1946.

Kvinderne i Lombardiet havde bedt om stemmeret allerede ved grundlæggelsen af det moderne Italien i 1861, og i 1923 lovede Mussolini kvinder stemmeret, men indførte i stedet et diktatur, der varede til 1943.
Den 2. juni 1946 var der igen afstemning, denne gang skulle der vælges mellem monaroki og republik. Republikken vandt.
Og i 1948 gik italienerne med en ny forfatning til det første demokratiske parlamentsvalg, hvor alle myndige borgere havde stemmeret.

– Vi krammede stemmesedlerne som om det var kærlighedsbreve, skrev Anna Garolfo i en bog i 1956.

Corriere della Seras journalist Egisto Corradi var i 1946 på reportagerejse til byen Lodi syd for Milano for at skrive om kvindernes stemmeret.

– Stemmer kvinderne efter mandens ordre? spørger han.
– Nej, svarer hun, jeg stemmer på præsterne (Kristdemokraterne DC).
– Nej, siger han, du stemmer på mit parti.
– Nej, nej, gentager hun. Jeg stemmer på præsterne.
– Og jeg siger, at du stemmer på socialisterne. I sidste ende, er det mig eller er det Don Luigi, der forsørger dig?

Vorherre var med i stemmekabinen,
og læbestiften skulle bliver hjemme

Mange italienske kvinder satte, og sætter sikkert stadig, og på trods af eventuelle påbud fra deres ægtemand, deres stemmer på ”præsterne”. Kvinder var og er mere religiøse og flittigere kirkegængere end mænd.
Og var de i tvivl, så skulle valgplakaterne fra DC dengang nok minde dem om, hvor krydset skulle sættes.

dc_kvindeplitisk_valgplakat_1953

Italienske kvinde….også din femminilitet er afhængig af din stemme

Se bare her, hvordan moderne kvinder med hvepsetalje stemmer DC, mens man bliver tyk, kedelig og kitteluformelig af at stemme til venstre for midten.

…artiklen fortsætter under annoncen

Kirken blander sig i princippet ikke i italiensk politik.
I princippet.
Èt af deres slogang var i slutningen af 1940´erne at sætte et “X”, hvor der i forvejen var ét – nemlig korset i De Kristlige Demokraters partisymbol.

Den folkekære forfatter Giovannino Guareschi udtænkte også et stærkt slogen med tegningen her, hvor teksten forklarer, at Gud ser, hvad der foregår i stemmekabinen, men det gør Stalin ikke.

gud_ser_dig_stalin_gør_ikke

I stemmekabinens hemmelighed ser Gud dig, det gør Stalin ikke.

Og så blev kvinderne i 1946 i øvrigt anbefalet at lade være med at bruge læbestift, når de skulle afgive deres stemme i den lukkede kuvert.
Læbestiften kunne komme til afsætte rød farve på kuverten, og det kunne være nok til at annulere en stemmeseddel.

Kvinderne i det italienske parlament i dag

Ved det 17. italienske parlamentsvalget i 2013 blev der valgt 86 kvindelige senatorer ud af 315. svarende til 27,3 procent.
I Deputeretkammeret sidder der i dag 198 kvinder ud af 630 deputerede, svarende til 31,4 procent.
Det er det største antal kvinder nogen sinde. Stigningen i forhold til den foregående valgperiode var hele 46 procent i Senatet og 33,33 procent i Deputeretkammeret.

renzi_regering_220214

Renzis regering den 22. februar 2014. FOTO: Quirinale

Den nuværende italienske regering – nummer 63, 64 eller 65 alt efter regnemetoden – i rækken af regeringer siden 1948 med premierminister Matteo Renzi i spidsen havde fra start otte kvindelige ministre ud af 16 i alt, inklusive premierministeren.

Pave Frans: Mange ord, få forandringer

Om få dage – den 13. marts – har Jorge Maria Bergoglio være Pave Frans i tre år.

Den argentinske paves popularitets kender tilsyneladende ingen grænser, men er der handling bag alle de smukke ord?
italiamo.dk´s webredaktør Charlotte Sylvestersen giver sit svar her på POV International Danmark nye og banebrydende onlinemedie.

Printscreen fra POV International

Printscreen fra POV International

 

Homoseksuel præst springer ud i Vatikanet

Det var breaking news, da den polske  præst Krzysztof Charamsa den 3. oktober 2015 holdt pressemøde på en restaurant tæt ved Vatikanstaten i Rom. Sammen med sin spanske kæreste Eduardo sprang han ud af skabet og erklærede sin homoseksualitet.

homoseksuel_præst_vatikanet

Printscreeen fra TGCOM24. Teksten siger: Chok i Vatikanet, præsten Charamsa: Jeg er en lykkelig homoseksuel og jeg har en partner.

Det skete med en brandtale mod den katolske kirkes  homofobi, og specielt behandlingen af homoseksuelle præster i selv Vatikanet, hvor Charamsa har arbejdet både som underviser og på “Sant´Uffizio”, Det Hellige Kontor, der har som opgave at definere den rette tro.

Det var her Ratzinger var chef, inden han i 2005 blev valgt til pave Benedikt XVI. Og det var netop Ratzinger, der fik placeret den unge polsk præst på det “kontor”.
Charamsa har siden 2002 udgivet hele otte bøger, der handler om den katolske tro.

To timer efter pressemødet var Charamsa suspenderet og ugen efter pakkede han sine få ting, og flyttede til Spanien, hvor han nu lever sammen med Eduardo, mens han leder efter et nyt j0b.

Charamsa har endnu bog på vej, der kommer til at handle om netop dét at være homoseksuel i en kirke, der fordømmer homoseksualitet.

PR-stunt eller angreb på kirke-topmøde
Charamsa er af flere kirkefolk og rettroende katolikker blevet beskyldt for “bare” at ville lave et PR-stunt for sin nye bog, og i øvrigt også for bevidst at ville genere det store katolske kirkemøde – Sinoden – der begyndte den 4. oktober, og netop har familie og parforhold som hovedemner.

Vatikanets talsmand Padre Federico Lombardi var én af dem, der med det samme var ude efter Charamsa, fordi han med sin ‘coming out’ åbenbart ville presse Sinoden til at diskutere homoseksualitet.

Der deltager 270 kirkefolk i Sinoden, deriblandt 74 kardinaler, og de skal indtil den 25. oktober diskutere familiens stilling i kirken.
89 ikke-kirkefolk er inviteret med – uden stemmeret og kun 18 af dem har rent faktisk selv en “kernefamilie”, men det er i grunden også er ligegyldigt, for alle beslutninger ender hos Pave Frans, der i sidste ende bestemmer.
– Sinoden er ikke et parlament, har pave Frans faktisk gentaget flere gange i Sinodens første uge.

Tunge drenge på banen
Kardinal Camillo Ruini (84) er en af de tunge drenge i den katolske kirkes hierarki, og Aldo Cazzullo interviewede ham på hele side 6 i Corriere della Sera den 4. oktober.

Camillo Ruini (1931) . Her på forsiden af en kritisk bog fra 2005, der beskriver, hvordan kardinalen har siddet i en central magtposition i den katolkse kirke i tyve år.

Camillo Ruini (1931) . Her på forsiden af en kritisk bog fra 2005, Pavens vikar. Bogen beskriver, hvordan kardinalen allerede i 2005 havde siddet i en central magtposition i den katolkse kirke i tyve år.

Her er nogle citater fra interviewet med kardinal Camillo Ruini:

– Personligt deler jeg kardinal Paolins ord efter folkeafstemningen i Irland (..der sagde ja til registreret partnerskab). Ægteskab mellem homoseksuelle er et nederlag for menneskeheden.

– Som præst skal jeg afholde mig fra sex. Det får mig ikke til at føle mig umenneskelig, og heller ikke uden et kærlighedsliv, som er noget meget større end udøvelsen af seksualitet.

Ruini advarer også mod et medieskabt billede af Pave Frans som meget mere progressiv end han i realiteten er.
Ruini har i interviewet travlt med at slå fast, at når det kommer til stykket, så er Pave Frans på samme – konservative – linje som forgængerne Johannes Paul II og Benedikt XVI:
– De elementer, der binder sammen, er meget større og vigtigere end forskellene.

Og så slår Ruini i øvrigt fast, at nok diskuterer Sinoden de næste tre uger en eventuel opblødning af kirkens dogmer om famile, ægteskab, skilsmisser og nødtvunget altså også homoseksualitet, men ingen skal forvente en revolution!

Fraskilte med nye samlevere skal i følge Ruini heller ikke i fremtiden have lov til at gå til alter, fordi ægteskabet er uopløseligt, fordi et nyt (borgerligt) ægteskab derfor er en ualmindelig alvorlig personlig synd, og som følge deraf er seksuelle relationer efter et havareret ægteskab derfor er at ligestille med utroskab.

– Det tidligere ægteskab ophører ikke med at eksistere, for ægteskabet er et uopløseligt sakramente, som Pave Frans også sagde i flyet på vej retur til Rom efter besøget i Amerika.

Interviewet er faktisk en lang advarsel mod enhver form for katolsk nytænkning.
Det er en klar besked om, at Ruini og hans ligesindede er dem, der bestemmer, hvor skabet skal stå, med lågerne hermetisk lukkede for homoseksuelle og ægsteskabsbrydere.

Charamsa i italiensk talk show:
Søndag den 11. oktober deltog Krzysztof Charamsa i tv-programmet Domenica Live på den italienske Canale 5.
Her fortalte han, der der er mange dygtige homoseksuelle præster i Vatikanet, men at der ikke findes en homoseksuel lobby, som mange har antydet.
Han fortalte også, at han ikke længere synes, hans privatliv er et problem.
– Jeg er tro mod cølibatet, fordi cølibatet forbyder, at man gifter sig med en kvinde. Jeg har aldrig rørt en kvinde, sagde Charamsa med et blink i øjet, inden han opfordrede alle til at leve et frit liv.
– Vær frie, det er besværet værd, vi skal være tro mod os selv på jorden for at få det evige liv. Gud elsker os som vi er.

Smagsløs mafia-begravelse i Rom

Fra dagens avis La Nazione ( Toscana ) – 21. august 2015

BEGRAVELSE I GODFATHER-STIL I ROM

Sort hestetrukken karet, hylende grædekoner, en helikopter udenfor den angivne flyrute, der smed roseblade over følget, og højttalere med kendingsmelodien fra Godfather-filmene og helt uforståeligt også fra Kubricks ‘2001’.
Der manglede bestemt ikke kitsch, da forbryderen Vittorio Casamonica blev begravet i Rom i går.

mafia_begravelse_rom_1
‘Kongen af Rom’
stod der på plakater ved begravelsen, for den status havde den 65 årige sigøjner i Roms betændte underverden i følge hans familiemedlemmer og venner.
mafiabegravelse_rom_3
‘Du indtog Rom, nu indtager du paradis’ stod der på en anden plakat fra niecer og nevøer, og klanlederen har da også fra midten af 80’erne spillet en kriminel hovedrolle i den italienske hovedstad.
mafiabegravelse_rom_1

Forretningsområderne’ i Casamonica.-klanen spænder fra pengeudlån til hvidvask af sorte penge og svindel med offentlige midler.
Familien – en klan med 350 medlemmer -skønnes at være god for 200 millioner euro.

Kirken – San Giovanni Bosco i Cinecitta kvarteret i Rom – nægtede i 2006 at begrave den radikale aktivist Piergiorgio Welby, fordi han havde kæmpet for og selv havde modtaget aktiv dødshjælp.
Den slags uskik er den katolske kirke en stor modstander af.

I dagens avis forsvarer sognepræsten mafia – showet i går med, at ‘det, der sker udenfor kirken er ikke min kompetence’.

Halleluja!

genova domkirke hellig gral

Genova: Den hellige gral?

Vi er i skattekammeret  – Il Tesoro – i Genovas San Lorenzo Domkirke, og den grønne skål siges at være Den Hellige Gral, som Jesus drak af den skærtorsdag aften som i vores kultur kaldes for “Den sidste nadver”.

genova domkirke hellig gral
Legenden om denne udgave af “Gralen”mange tror for eksempel at den findes et hemmeligt sted i den magiske by Torino >> – er at “bægeret” blev skabt af en kæmpestor smaragd, der faldt ud af Djævelens pande, da han blev fordømt af Vorherre.

Bægeret blev siden en del af Dronningen af Saba´s husholdning inden det altså endte på bordet ved Jesus´ sidste middag med de 12 disciple.

Legenden fortsætter med at berette, at bægeret af Josef fra Arimathea blev brugt til at samle blod op fra Jesus´ sår, mens han hang på korset.

Siden bragte den genovesisk korsridder Guglielmo Embrìaco Testadimaglio gralen til Genova efter det første succesfulde korstog i 1099.

Napoleon stjal bægeret i 1806, men Genova fik sit trofæ tilbage kun ti år efter – dog som samlesæt, så “Gralen” er altså limet – flot – sammen i dag.

I virkligheden har man fundet ud af, at der er tale om et stykke islamist kunsthåndværk fra 800- eller 900-tallet.

Museet i krypten under alteret i San Lorenzo Domkirken i Genova er åbent Mandag til lørda mellem 10 og 12.30 samt mellem 14 og 20. Prisen var i 2014 € 6

Byguide Genova på italy.dk >>

Jesu Ligklæde eller en forfalskning af Leonardo Da Vinci? >>

EXPO2015: Vatikanets Pavillon

“Giv os i dag vort daglige brød” og “Ikke af brød alene” står der skrevet på mange sprog på den stilerene pavillon, der er hjemsted for Vatikanet på verdensudstillingen i Milano.

expo_vatikanet

Der er naturligvis en kirketjener udenfor Vatikanets pavillon, der ligger til venstre på hovedgaden Decumanos vestlige ende – et par hundrede meter fra den indgang man benytter, når man ankommer med metro og tog.

Vatikanet ønsker at gæsterne reflekterer over, at mad ikke kun er næring for kroppen, men via måltidet også er et vigtigt mødested mellem mennesker.
expo_vatikan_pavillon_2Pavillonen er 747 m2 stor, og gæsterne bliver modtaget af frivillige, der forklarer de fem scenarier inde i pavillonen.
Temaerne er økologi, kampen mod spild og solidarisk økonomi.
For eksempel er scenarie nummer fire etmultimedialt interaktivt bord, hvor det illustreres hvordan vi alle i praksis kan være med til at forandre verden.
expo_vatikanet_logoPave Frans er i øvrigt rasende over, at der er blevet brugt 3 millioner euro på pavillonen. 

Gæsterne modtages af Tintorettos “Sidste Nadver”, der er udlånt af kirken San Trovaso i Venezia.
Midtvejs i EXPO skiftes maleriet ud med et maleri af Pieter Paul Rubens, der er overført til en gobelin på 5 gange 3,5 meter, udlånt af Museo Diocesano i Ancona.Her ligger Vatikanets Pavillon:
expo_vatikanet_kort
Der er flere katolske organisationer og institutioner med på EXPO:Padiglione della Veneranda fabbrica del Duomo :
Foran EXPO Center for enden af Decumano byder Milano Domkirke gæsterne velkommen med en kopi af “den lille Madonna”, den guldbelagte brinzestatue på 4,6 meter, der siden 1774 har knejset på Domkirkens top.
expo_madonna
Edicola della Caritas – Caritas Kiosken
Caritas er den kotolske kirkes store hjælpeorganisation.
I kiosken sælges religiøse bøger og blade, deriblandt det hjemløses Milano-magasin med navnet “Tennisskoen” (“Scarp de’ tennis”).
Inde i Caritas Pavillonen er der kort med organisationens 164 filialer over hele kloden, samt en elektronisk tavle, der fortæller hvor mange mennesker Caritas har hjulpet siden ECPO åbnede den 1. maj.
Efter kun to timer var tallet allerede 276.000…
En installation fra 1973 af kunstneren Vostell – en Cadillas fyldt op med våben illustrererer de problemer, krig og luksus er ansvarlige for.