Det italienske parlamentsvalg 4. marts på italiamo.dk

Kære læser,

som det tydeligt fremgår af forsiden på italiamo.dk er jeg lige nu i en sønderjysk skriveboble, hvor jeg dagligt funderer og skriver om, hvordan det er at være “tilbage” – omend midlertidigt – i Danmark efter 25 år, hvor jeg aldrig har opholdt mig i mit fædreland i flere end 14 dage.

Jeg følger lige nu kun sporadisk den italienske valgkampagne op til parlamentsvalget den 4. marts.

Men jeg lover, der vil komme mange baggrundsartikler inden italienerne går til valg.
Jeg er til den tid også retur i Italien, og planlægger en omfattende valgdækning fra slutningen af februar.

Heldigvis er flittige Berhard Hagen med sin store viden om italiensk politik på banen, og deler generøst sine artikler med os på italiamo.dk på Facebook >>.

Har du ikke klikket “synes godt om” og “følg” dér, så skynd dig at gøre det.
Så er du sikker på at blive grundigt informeret om, hvad der sker lige nu i Italien. Fra pizza til politik.

Venlige hilsner,

Charlotte Sylvestersen – pt. Holbøl, Kruså

PS Du kan også følge min re-integrations føjeton på www.pov.international >>

Illustrationen er fra Lise Birk Pedersens dokumentarfilm om Femstjernebevægelsen >>

PARLAMENTSVALG 2018: Væksten halter, men italienerne er sunde

Farvel – i hvert tilfælde foreløbigt – til ministerpræsident Paolo Gentiloni, hvis afskedstale med de økonomiske nøgletal for Italien efter fem år med tre regeringsledere fra Partito Democratico, kom igennem, og bestod, et faktatjek. 

Italien skal til valg den 4. marts 2018, fem år og en uge efter seneste parlamentsvalg den 24. og 24. februar 2013.
Efter valget i februar 2013 var universitetsprofessor Enrico Letta regeringsleder fra 28. april til 22. februar 2014. Fra 22. februar 2014 til og indtil 12. december 2016, hvor han gik af efter at have sat sit mandat ind på et ja til en folkeafstemning om ændringer af Senatets opgaver, var Matteo Renzo regeringsleder. Og Gentiloni sad så lidt over et år, inden den naturlige afslutning på den fem-årige valperiode.

Renzi er kandidat, men Gentiloni ses af mange som PDs redningsmand

Renzi blev ved et primærvalg den 30. april 2017 igen Partito Democraticos (PD) kandidat som regeringsleder. Næsten to millioner stemte ved primærvalget, og 70 procent satte deres kryds ved Renzi. Men det betyder ikke, at store dele af det meget splittede parti i virkeligheden heller vil havde den pragmatiske Gentiloni som leder af en ny regering.

Sidst tale i parlamentet

Inden valget blev udskrevet holdte Gentiloni i torsdags også sin afsluttende tale i parlamentet for året 2017.
Talen er blevet nærlæst og faktakontrolleret af det italienske nyhedsbureau AGI, og kan derfor anvendes som en beskrivelse af, hvilket Italien der nu skal til valg.
Gentiloni lagde i sin tale vægt på at beskrive hele valgperioden, og ikke kun det sidste år han selv har været ved roret.


Printscreen fra Gentilonis afskedstale

Væksten halter

Økonomi i alle afskygninger fyldte talen, og Gentiloni måtte konstatere, at væksten i Italien stadig er under Euro-landenes gennemsnit. I 2012 lå italien 1,9 procentpoint efter gennemsnittet, mens dette tal nu er nede på 0,7 procentpoint. Den udregning accepterer nyhedsbureauet i deres faktatjek, dog med den tilføjelse, at det klart er til Italiens fordel at sammenligne sig med Euro-landene fremfor med alle EU-lande.

I talen hævdede Gentiloni, det offentlige budgetunderskud, der var 3 procent i forhold til BNP i 2013 vil være reduceret til 1,6 procent i 2018. Rent faktisk vil budgetunderskuddet med den netop vedtagne finanslov ifølge den Internationale Monetære Fond komme helt ned på 1,3 procent i forhold til BNP, men Gentilonis skøn er mere forsigtigt, fordi man ved der undervejs kommer fordyrende budgetjusteringer, hvorfor målet for 2018 er de 1,6 procent.

Dumpet i beregningen af genskabte arbejdspladser

Gentiloni hævede også, at der i regeringsperioden var blevet genskabt en million tabte arbejdspladser, hvoraf størstedelen er uden tidsbegrænsning.
For mange italienere er en tidsbegrænset arbejdskontrakt ikke et rigtigt arbejde. I årtier var en ansættelseskontrakt nærmest en livsforsikring. Reglerne for at fyre og for tidsbegrænsede kontrakter på arbejdsmarkedet er blevet blødt op siden årtusindskiftet, men psykologisk har brede dele af befolkningen endnu ikke fordøjet disse forandringer.
Nyhedsbureauet AGI understreger da også i deres faktatjek, at de allerede i oktober tilbageviste en påstand fra premierministerkandidaten Matteo Renzi, der som Gentiloni i torsdag hævdede, at flertallet af de nye arbejdspladser var blivende og tidsubestemte.

Flere i arbejde

Diskussionen om, hvorvidt arbejdspladserne er blivende eller tidsbegrænsede ændrer dog ikke ved, at der i dag er knap en million flere, der er i arbejde.

Den officielle statistik fra Istat optalte i oktober 2017 23.082.000 italienere i arbejde. I maj 2013 sagde Istat, der var 22.162.000 i arbejde. I de fem første år af krisen forsvandt der i øvrigt endnu en million arbejdspladser i Italien, som altså endnu ikke er genskabt.

I 2007, året før den økonomiske krise, var arbejdsløsheden i Italien på 6,1 procent. Det tal var i 2013 oppe på 12,2 procent, mens tallet i tredje kvartal 2017 var nede på 11,2 procent.

Industrieksport under lup

AGI har også taget fat i sætningen “Italien er en af verdens fire fem giganter når det handler om industriel eksport”.
Det italienske Ministerium for Økonomisk Udvikling sætter selv Italien på en 9. plads på hitlisten over verdens vigtigste eksportnationer.
OECD placerer Italien som nummer otte, mens Industriens Arbejdsgivere i Italien (Confindustria) i november 2017 satte Italien på en syvendeplads. Disse tal handler dog om alle former for eksport, og ikke kun fremstillingsindustrien.
AGIs tal, der dog stammer fra 2014, placerer Italien som verdens sjettestørste eksportør af industriprodukter.
Hvorom alting er, så steg den samlede italienske eksport i de første ti måneder af 2017 med hele  7,1 procent i forhold til 2016, og eksporten af industriprodukter steg med 11,3 procent.

Bogstaveligt talt et sundt land

”Italien er det sundeste land i verden”, dristede Gentiloni sig også til at sige, og det var ikke ment på hverken økonomien, statsfinanserne eller arbejdsløsheden, men skulle derimod tages helt bogstaveligt.
Det viser sig, at han citerer en rapport fra Bloomberg, der har set på blandt andet levealder, blodtryk, kolesterol, mentale problemer og misbrugsproblemer.
Undersøgelsen fra marts 2017 sætter italienerne øverst i sundhedsindekset med 93,11 point, foran Island med 91,21 og Schweiz 90,75.


Bloombergs artikel om en kæmpende økonomi med sunde indbyggere

Alt i alt vurderer nyhedsbureauet AGI, at deres faktatjek af Gentilonis afskedstale – for denne regering – får karakteren bestået.

Og så går valgkampen i gang…
…fortsættes her på italiamo.dk

POLITIK: Dødt løb i meningsmålingerne

Fra dagens avis Corriere della Sera – 2.8.2017:
Få dage inden det italienske parlament går på sommerferie har Euromedia offentliggjort deres seneste meningsmåling, der nærmest viser dødt løb mellem de tre store blokke i italiensk politik.
Femstjernebevægelsen med Beppe Grillo står til 30 procent.

Printscreen fra Corriere della Sera

Regeringspartiet PD ledet af Matteo Renzi – endnu – står til 29 procent, mens en samlet centrumhøjrefløj, som 80 årige Silvio Berlusconi stadig føler sig selvskreven leder af, lige nu tiltaler 35 procent af vælgerne.
Matteo Salvini fra Lega Nord mener dog, at han burde være centrumhøjrefløjens leder, og det er i øvrigt tvivlsomt, at der kan opnåes enighed om en fælles front i den blok.

Der skal være parlamentsvalg senest i februar 2018.

PS: Der mangler også lige en ny valglov. Men det når de nok til efteråret, måske…

Radio Canale Carlotte: Den italienske valglov er noget rod

26.1.2017 – FRA DAGENS AVIS CORRIERE DELLA SERA

Det her er ikke nemt – den gældende italienske valglov er designet til det udeblevne ja til Renzis forfatningsreform. Nu er det rent ud sagt noget rod!

Forfatningsdommerne kom i går med deres konklusion om den gældende italienske valglov.
Valgloven er skabt af Renzis nu afgåede regering, og under forudsætning af et ‘ja’ ved folkeafstemningen i december 2016. Resultatet blev som bekendet et rungende “nej”, og nu er det rent ud sagt noget rod.
Jeg prøver – prøver – at forklare det her på 4 minutter og 26 sekunder:

PS Hmmm…er jeg tilfreds med den gennemgang? Nej, men bedre bliver det ikke i dag – “Radio Canale Carlotta” er stadig blot et eksperiment…

Forfatningsdommerne kom i går med deres konklusion om den gældende italienske valglov. Den er skabt af Renzi så regering, og under forudsætning af et 'ja' ved folkeafstemningen i december 2016. Det blev et nej, og nu er det rent ud sagt noget rod. Jeg prøver – prøver – at forklare det her på 4 minutter og 26 sekunder:PS Hmmm…er jeg tilfreds med den gennemgang? Nej, men bedre bliver det ikke i dag 😉

Opslået af Charlotte Sylvestersen på 26. januar 2017

Journalist Charlotte Sylvestersen har boet i Italien siden 1993

Dansk dokumenterfilm om Femstjernebevægelsen: “Al magt til folket?”

Onsdag første februar har Lise Birk Pedersen dokumentarfilm om Femstjernebevægelsen premiere i 32 danske og én grønlandsk by.
Premieren følges op af livestream-debat fra Christiansbog


Du kan finde premierebiograferne og købe billet hos DOXBIO >>

Filmen følger fire af bevægelsens politikere i godt og vel et år – fra valgkampen i begyndelsen af 2013 til omkring dannelsen af Renzis regering i februar 2014.

Hør Lise Birk Pedersen fortælle om tilblivelsen af dokumentaren på Radio24syv >>

PRESSEOMTALE
Premiere på AL MAGT TIL FOLKET? med efterfølgende live transmitteret debat om populisme og demokrati.
De vestlige demokratier vakler. Folket gør oprør mod magteliten, og populismen sejrer. “Send dem (politikerne) hjem!”, råbte de i Italien og valgte 163 politisk uerfarne “almindelige mennesker” ind i parlamentet. Dokumentarfilmen AL MAGT TIL FOLKET? følger de første dramatiske år af dette demokratiske eksperiment.

…artiklen fortsætter under annoncen

Filmen bliver vist fra Christiansborg med efterfølgende live transmitteret debat, der trækker trådene hjem til Danmark for at forstå konsekvenserne af den nye politiske virkelighed. Grillo i Italien. Trump i USA. Hvad kommer der til at ske i Danmark?

Du kan deltage i debatten sammen med publikummer over hele landet fra Aalborg til Svaneke. I Grand Teatret ruller vi den røde løber ud og efter filmen byder vi på en kold Tuborg RÅ.

Journalist Anja Bo styrer debatten, hvor der deltager Folketingspolitikerne Bertel Haarder (V), Uffe Elbæk (A), Pelle Dragsted (Ø) og Yildiz Akdogan (S) diskuterer populisme og demokrati og bliver udfordret af ungdomspolitikerne Viktor Boysen (B), Andreas Weidinger (K) og Nanna Bonde (SFU), samt ekspert i retorik Sine Nørholm og Radio 24/7-vært og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

CPH:DOX fejrer premieren af AL MAGT TIL FOLKET ved, på samme dag, at lancere en ny serie på festivalen, som sætter skarpt på populisme og radikalisme. Tiltaget er en særligt kurateret festivalserie, der rammer biograferne under CPH:DOX fra 16. – 26. marts. Ved introduktionen til ‘Al magt til folket’ løfter CPH:DOX sløret for alle de film, der er udvalgt til at blive vist i serien.

Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producent: Magic Hour Films
Co-producenter: Piraya Film & Mouka Filmi
Land: Danmark
Længde: 60 min.
Sprog: Italiensk med danske tekster

PRODUCENTEN LISE LENSE-MØLLER, MAGIC HOUR FILMS
‘Da Lise Birk kom til mig og spurgte, om jeg ville være med på projektet, øjnede jeg hurtigt en chance for at se på fænomenet ‘populisme’ med et mere åbent blik. Tilbage i 2013 var der stadig en udbredt og temmelig arrogant holdning til populister – som en art vildledte og vrede dummernikker – som vi ikke behøvede at tage alvorligt.

Men den politiske scene i Italien var så ekstrem med den enorme korruption og de hyppigt skiftende regeringer, at man ikke kunne andet end at have sympati for populisternes krav om ærlighed og oprydning i den politiske magtelite. Uanset hvad man synes om deres metoder, så var deres projekt legitimt, og det gjorde det muligt at lægge fordommene til side og faktisk betragte processen på godt og ondt.

Det er jo heller ikke en proces, der er begrænset til Italien. Vi ser den nu overalt i den vestlige verden – blot ikke alle steder ligeså tydeligt som her. Det er både vigtigt og interessant at give sig tid til at prøve at forstå, hvad det er, vi oplever lige nu – og hvilke muligheder, paradokser, farer og dilemmaer, det indebærer.’

Le balle danesi di Beppe Grillo & co

Articolo di archivio di Charlotte Sylvestersen,
giornalista, corrispondente per Danimarca dal 1993

(L´articolo é del 2013, e chiedo scusa in anticipo per gli errori grammaticali.)

FONTE: http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html
Postato il 14 Aprile 2012 di davide lak (davlak)

Durante la campagna elettorale del 2013 ho  spesso sentito Beppe Grillo tirare in ballo Danimarca come il paradiso terrestre, ripetendo numeri e dati sbagliati oppure distorti.

..l´articolo prosegue sotto la pubblicitá

Ho capito che parte della sua “fantasia danese” trova conferma nel sopracitato blog dal sito ufficiale di Beppe Grillo. Ho fatto una ricerca per verificare cosa sia di vero e cosa sia di falso nel sogno danese del Movimento 5 Stelle:

SOGNANDO LA DANIMARCA

“In DANIMARCA non si paga la tassa sulla prima casa
Nel 2012 i danesi hanno versato in media  7.923 corone in tasse per la prima casa. In 2013 in media 8.548 kroner, un aumento di 625
kroner. In media +1.100 euro all´anno.
(FONTE: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html, ndr.)

In DANIMARCA non esiste il sostituto di imposta, i lavoratori dipendenti percepiscono la paga lorda e compilano una dichiarazione dei redditi di 2 paginette senza commercialista, CAF e menate varie….
I lavoratori dipendenti non percepiscono la paga lordo dal lontano 1970.  Nella busta paga si ottiene come in Italia il netto dopo tasse. Il calcolo di quanto si deve versare è deciso dal Fisco (www.skat.dk).
È vero, si, che si compila la dichiarazione di reddito online, ma Vi posso giurare che la burocrazia di Skat.dk nonostante ció non ha niente da invidiare in confronto all´Ufficio Entrate in Italia.

In DANIMARCA ci sono – 20 gradi d’inverno,…
Temperature medie in Danimarca
Gennaio: -2 a 2
Febbraio: -2,5 a 2
Marzo: 1-5
Ottobre: 7-12
Novembre: 3-7
Dicembre: da 0 a 4

…ma nelle case ci sono 25 gradi…
In media sono 20 gradi all´interno – anche meno – per risparmiare naturalmente sulle spese del riscaldamento! È dalla crisi del petrolio del 1973 che 21 gradi sono raccomandati all´interno.
40% del fabbisogno energetico danese viene speso in riscaldamento.

…perchè il riscaldamento delle abitazioni si fa con le acque reflue delle fogne depurate, inviate nelle abitazioni sfruttando come fonte energetica il gas prodotto…
Ci sono ancora oggi 250.000 case private danese riscaldate con gasolio dalla propria cisterna.
Nel 2011 24% del fabbisogno energetico danese veniva da fonte rinnovabili. 62%  del riscaldamento (17% del fabbisogno energetico totale) viene da centrali termoelettrici Centrali del tipo che non si riesce a costruire in Italia! I centrali termoelettriche si forniscono sia dalla spazzatura sia da carbone, gas naturale  e gasolio – non da un´inimmaginabile gas prodotto da acqua di fogna.

La spesa di una famiglia di 3 persone per scaldare un ambiente di 100 mq. per un anno è di 150 euro…

In media i 62% delle case danese che si riscaldano via centrali termoelettrici hanno sborsato nel 2012 1.832 euro.
Le spese medie di riscaldamento in Italia nel 2012 erano 1.752 euro.
(FONTE: http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)


Il blog si trova tuttora sul sito di Beppe Grillo

In DANIMARCA i ministri girano in bicicletta…

Si, sulla famosa foto del governo del 2011.
I 23 ministri danesi peró hanno tutti una macchina a disposizione.
7 su 23 di queste auto blu fanno 13,2 km al litro.
L´Audi A8 del primo ministro fa meno di 10 km al litro.

…così come la gran parte della popolazione, indipendentemente dalle condizioni climatiche. Se ti azzardi a comprare una macchina nuova ti bastonano di tasse, mentre se tieni la tua vecchia carretta (rinunciando a produrre CO2 per il ciclo produttivo d una nuova auto) hai agevolazioni fiscali…
Agevolazione per tenere la macchina vecchia –mai sentito.
Qualcuno puo illuminarmi?

In DANIMARCA paghi le tasse per avere la pensione, ma se decidi di rinunciare ti ridanno i soldi con gli interessi…
Il pensione sociale in Danimarca era nel 2012 5.713 corone – circa 760 euro – prima delle tasse.

In DANIMARCA i crediti dello STATO verso i contribuenti sono liquidati per legge ENTRO 1 MESE…

Vero… in genere.
Ma se hai pagato troppo tasse il fisco è anche capace di trattenere la somme con la scusa che probabilmente avrai un debito nel loro confronto l´anno prossimo.
Ci sono delle regole UE a proposito, prima e poi saranno rispettate anche da Italia.

ma nessuna amministrazione si azzarda a superare i 15 gg per una questione di efficienza…
…da dove viene questa affermazione non sono proprio riuscita a capire.

In DANIMARCA un operaio guadagna l’equivalente NETTO di 2.500 euro…
Comparative price levels, 2001-2011 – final consumption by private households including indirect taxes.
EU-27=100
2011:
Italia 103
Danimarca 142
FONTE: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649)

 e un direttore di banca non supera i 7.000 euro….
Nykredit 2011: 3 direttori 14 millioni di corone (aumento di 40% in confronto di 2010)
Sydbank 2011: 2 direttori 9,7 millioni di corone (+38,6%)
Danske Bank 2011: 4 direttori 33,9 millioni di corone (+31,4%)
…gli altri http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/.
1 millione di corone danese = 135.000 euro

NON E’ VERO CHE IN DANIMARCA LE TASSE SONO PIU’ ALTE CHE DA NOI, in quanto la pressione fiscale (che è esente da addizionali locali) è inferiore al 42% TUTTO COMPRESO.”
5 Luglio 2013:
Danimarca 49,3%
Italia 44%
FONTE: http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa,ndr.)

Fra arkivet: Femstjernebevægelsens vrøvl om Danmark

Artikel fra 2013 af Charlotte Sylvestersen – dansk journalist bosat i Milano siden 1993

Under den italienske valgkamp op til parlamentsvalget i februar 2013 brugte Beppe Grillo fra Femstjernebevægelsen (herefter forkortet M5S) ofte Danmark som et eksempel “paradis på Jord”.
Det skurrede i mine ører hver gang han gentog, at man i Danmark kunne opvarme sin bolig for 150 euro om året.
Jeg besluttede at finde ud af, hvor denne og mange andre underlige påstande om Danmark kom fra.

..artiklen fortsætter under annoncen

Under min research til opdagede jeg, at Grillos danske fantasier havde, og stadig har, sit udgangspunkt i en blog om Danmark offentliggjort den 14. april 2012 på Grillos og bevægelsens officielle hjemmeside Beppegrillo.it >>.
Her er mit faktatjek af indlægget:

”SOGNANDO LA DANIMARCA” – DEN DANSKE DRØM

I Danmark betaler man ikke ejendomsskat for den primære bolig..
FAKTA: I 2012 betalte danskerene i gennemsnit 7.923 kroner i ejendomsskat.
I 2013 var ejendomsskatten steget med 625 kroner til 8.548 kroner.

I Danmark eksisterer der ingen kildeskat, de ansatte modtager bruttolønnen og udfylder en selvangivelse på to korte sider, alene og uden behov for revisor eller anden hjælp
.
Der har været kildeskat både for ansatte og selvstændige siden 1970 i Danmark.



Skærmbilledet her er fra den 23. januar 2017.
Jeg sendte i 2013 den italienske udgave af mit faktatjek til både forfatteren og bloggen, men indlægget er aldrig rettet. Det dukker stadig med jævne mellemrum op på og deles flittigt på de sociale medier.

Faktatjek fortsat:

I Danmark er der minus tyve grader om vinteren
Januar: 2 – -2 Februar: 3 – -2,5 Marts: 1-5 April: 2-10 Maj: 7-15 Juni: 11-19 Juli: 12-21 August: 12-22 September: 10-17 Oktober: 7-12 November: 3-7 December: 0-4

…men indendøre er der 25 grader varmt
I gennemsnit er der 20 grader indendørs i Danmark, måske endda mindre varmt hos dem, der vil spare på opvarmningen.
Siden energikrisen i 1973 har 21 grader været anbefalet som indendørstemperatur.
40% af det danske energiforbrug anvendes i øvrigt til opvarmning.

…fordi man opvarmer husene via genbrug af renset spildevand, der fra boligerne bliver transformeret til gas, der anvendes som energikilde
Over 250.000 danske boliger opvarmes stadig ved hjælp af private oliefyr.
I 2011 kom 24% af den danske energi fra alternative energikilder.
62% af opvarmningen – svarende til 17% af det totale energibehov – kommer fra fjernvarmeværker af den type italienske miljøorganisationer forhindrer opførelsen af i Italien. Femstjernebevægelsen er modstander af fjernvarmeværker.
Fjernvarmen i Danmark produceres med affald, gas, kul, naturgas og olie.

En familie på tre personer betaler 150 euro om året for at opvarme en bolig på 100 m2
De 62% af de danske husstande, der opvarmes via fjernvarme, havde i 2012 en gennemsnitlig varmeregning på 1.832 euro. Til sammenligning var italienernes gennemsnitlige varmeregning i 2012 på  1.752 euro.

I Danmark kører ministrene på cykler
Ja, på det berømte foto efter valget i 2011.
Til hverdag har alle 23 danske ministre en bil til disposition.
7 af disse 23 biler kører kun 13,2 km på literen.
Statsministerens Audi A8 kører mindre end ti km på literen.

Hvis du tillader dig at købe en ny bil bliver du straffet med skatter, mens du får skattelettelser, hvis du beholder din gamle kasse, og dermed sparer miljøet for det Co2-udslip, produktionen af en ny bil koster
Det er ikke lykkes mig at finde spor af danske skattelettelser for at beholde en gammel bil.

I Danmark betaler man ind til pensionen via skatten, og hvis man fravælger pensionen får man pengene tilbage med renter
I Danmark er folkepensionen i 2012 på 5.713 kroner, før skat.
Den italienske minumumspension – pensione socialie – var i 2013 496,43 euro 13 gange årligt.

I Danmark betaler staten sin gæld til borgerne inden 30 dage
Ja, som regel. Men, hvis du for eksempel har betalt for meget i skat, kan skattevæsenet også vælge at beholde overskuddet med den begrundelse at de måske kommer til at skylde året efter.
Og derudover kan jeg personligt referere, at enhver kommunikation med skattemyndighederne er ligeså besværlig i Danmark som i Italien!

…men ingen offentligt institution tillader sig at betale senere end 15 dage på grund af effektivitet
Se ovenfor

I Danmark tjener en arbejder 2.500 euro netto om måneden (Cirka 18.000 danske kroner)
…og har et andet prisniveau end i Italien:
Sammenligning – 2011-  EU27=100
Italien 103
Danmark 142

 …og en bankdirektør tjener ikke mere end 7.000 euro.
Nykredit 2011, 3 direktører tjente 14 millioner kroner (en stigning på 40% i forhold til 2010)
Sydbank 2011, 2 direktører 9,7 millioner kroner (+38,6%)
Danske Bank 2011, 4 direktører 33,9 millioner kronere (+31,4%)

Det er ikke sandt, at skatten i Italien er højere end i Danmark…
Skattetrykket 5. juli 2013:
Danmark 49,3%
Italia 44%

Femstjernebevægelsen fik 25,5% af stemmerne ved parlamentsvalget i februar 2013.
En meningsmåling foretaget den 13. januar 2017 gav Femstjernebevægelsen 27,7 procent.


Bloggen er også delt af Beppe Grillo på Google+

KILDER:

http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html,

http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)

http://www.mitrejsevejr.dk/l/vejret-danmark-vejrudsigt-temperatur-klima.php

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.finanzautile.org/pensione-minima-2013.htm

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa

http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/

By framino from Bologna, Italia (_MG_0126.JPG) [CC BY-SA 2.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)], via Wikimedia Commons

Paolo Gentiloni: Lodenfrakke, sixpence og langsom tale

Paolo Gentiloni (62 år) er fra den 12. december Italiens premierminister nummer 64 siden republikkens første valg i 1948.
Gentiloni beskrives som en lidt grå personlighed, der taler med nærmest præsteagtig langsommelighed. Han er en af Matteo Renzis støtter, kommer fra en adelsfamilie i Rom, hvor han fik en ultraklassisk katolsk opdragelse. Som helt ung var han aktivist på den yderste venstrefløj, men hans vej mod den moderate midte i italiensk politik begyndte allerede i 1970´erne.


Gentilonis tale til pressen, da han den 11. december blev bedt om at danne regering.
(Klik “salta annuncio” for at skippe reklamen 🙂 )

En adelsmand i Chigi Paladset
Gentilonis familie er fra Tolentino i Macerate provinsen Marche-regionen.
Famliens adelige navn er Gentiloni Silveri, og grevetitlen blev tildelt i 1778 af hertug Ferdinando af Parma.

..artiklen fortsætter under annoncen

Gentiloni blev udnævnt til æresborger i Tolentino i 2015, fordi “har bevaret et tæt bånd til sine værdsatte forfærdres fødeby”, som det hed i udnævnelsen.

By framino from Bologna, Italia (_MG_0126.JPG) [CC BY-SA 2.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0)], via Wikimedia Commons

Studenterpolitiker i lodenfrakke og sixpence
Som 16-årig i 1970 deltog han i besættelsen af sit gymnasiuem – Liceo Tasso – i Rom, og i december samme år stak han simpelthen af hjemmefra for at deltage i en demonstration i Milano, hvor han møder den legendariske Mario Capanna fra Studenterbevægelsen.
Senere bliver han aktiv i Democrazia Proletaria – Demokratisk Proletariat, der sidenhen kaldes “Partito di Unità Proletaria per il Comunismo”.
Gentiloni gik dog ikke i den klassiske grønne ”parka-coat”. Denne tunge jakke, der ofte var udstyret med et inderfor, der kunne ”klipses” af, var ellers i 1970´erne nærmest en uniform for de politisk aktive studerende på venstrefløjen.
Gentiloni derimod gik i tyrolsk inspireret Lodenfrakke med tilhørende tørklæde og sixpence-kasket. Det var de romerske studenterpolitikeres ”varemærke”, skriver Carmine Fotia på Unita.tv om den kommende regeringsleder.

Moderat i en ekstrem tid
De romerske studenterpolitikere var mere intellektuelle og knap så ”fysiske” som de norditalienske, fortæller Fotia. Han konstaterer også i sit portræt, at Gentiloni blev regnet for en moderat i en ekstrem tid. Gentiloni var blandt de første, der i midten af 1970´erne sagde fra, da en del af studenterbevægelserne forandrede sig og begyndte den voldelige kamp, der i dag kaldes for ”terrorismene blyår”.

På miljøets side i 1980´erne
Stadig på den venstrefløjen bliver han venner med Ermete Realacci og den grønne Chicco Testa, som i 1984 får ham med i ledelsen af det spirende miljøparti La Nuova Ecologia – Den Nye Økologi.
Gentiloni, der er cand. polit. arbejder som journalist, og er i otte år chefredatør for Legambiente – Miljøligaens – månedsblad. Her møder han den senere borgmester i Rom Francesco Rutelli, hvis talsmand han er fra 1993.

Parlementsmedlem, borgmesterkandidat og udenrigsminister
Han blev første gang valgt til det italienske parlament i 2001 for Margherita-bevægelsen. Fra 2006 til 2008 var han kommunikationsminister i Romano Prodis Partito Democratico regering.
I 2010 “opdager” han Firenzes borgmester Matteo Renzi, som han siden har støttet ubetinget.
I 2013 stiller han op som borgmesterkandidat i Rom, men ender på en tredjeplads med 15 procent af stemmerne.
Gentiloni overtog posten som udenrigsminister den 31. oktober 2014, da Federica Mogherini blev udnævnt som EUs udenrigsminister.
Han er gift med arkitekten Emanuela Mauro. Parret har ikke børn.

https://www.flickr.com/photos/italyun/18867562268/

“Kopi-regering”, “Renzi 2″ eller bare regering nummer 64

Mandag aften den 12. december forelagde Paolo Gentiloni sin ministerliste for præsident Sergio Mattarella. Den nye regering består af 18 ministre og én magtfuld viceminister. 14 var også ministre i Renzis regering, seks er kvinder, og fem er nye ansigter.
Der er helt objektivt ikke tale om epokegørende ændringer, og oppositionen har været lynhurtig til at finde øgenavne, og til hånligt at anvende det klassiske citat fra romanen Leoparden: ”Alt skal forandres, så at alt kan forblive, som det er”.

Brandslukkeren overtager efter brandstifteren
Gentiloni selv skjuler ikke, at han vil videreføre Renzis politiske linje.
Den personlige stil bliver dog en helt anden. Som en politisk kommentator udtrykker det, så var Renzi en vild brandstifter, mens Gentiloni er en rolig brandslukker.

..artiklen fortsætter under annoncen

Til dem, der beskylder Gentiloni for at have skabt en copycat-regering, er svaret, at præsidentrunden viste “at der ikke var disponibiltet til at dele ansvaret for en bredere regering blandt de største oppositionspartier”, og at han derfor var tvunget til at manøvrere “indenfor rammerne af den afgående regerings flertal”.

	https://www.flickr.com/photos/italyun/18867562268/

Den vigtigste ændring er den tidligere indenrigsminister Angelino Alfanos forfremmelse til udenrigsminister. Alfano, der for længe siden var Silvio Berlusconis kronprins, leder i dag regeringspartiet Nuovo Centrodestra (NCD), Nyt Centrumhøjre. Partiet beholder også den omstridte sundhedsminister Beatrice Lorenzin >>.

Renzi strofaste væbnere i den nye regering 
På det officielle foto af den nye regering bemærker politiske kommentatorer, at præsident Mattarella som forventet står på regeringslederens højre side, mens den nyudnævnte sportsminister, og ikke som normalt indenrigsministeren, står på Gentilonis venstre side.
Sportsministeren er Luca Lotti, og han betegnes som en af den afgåede regeringsleder Matteo Renzis tro væbnere.
Renzi, der ikke er medlem af parlamentet, har officielt intet med den nye regering at gøre. Udover sportsminister Lotti, så anses udnævnelsen af den afgående reformminister Maria Elena Boschi på posten som magtfuld viceminister også som Renzis fingeraftryk på Gentilonis regering.

Gentiloni får brug for alle stemmer i Senatet onsdag
Klokken 11 tirsdag formiddag skal Deputeretkammeret sige ja til den nye regering.
Det sker sandsynligvis med en bred margen, da koalitionen med Partito Democratico (PD) ved valget i februar 2013 indkasserede den daværende valglovs flertalspræmie, og derfor satte sig på 340 ud af kammerets 630 deputerede.
Senatet skal stemme i morgen onsdag. Her bliver der brug for alle stemmer, da de 315 senatorer er fordelt proportionalt. Nogle af PDs senatorer har nemlig meddelt, at de ikke vil støtteregeringen, og måske bliver der ligefrem brug for stemmerne fra de fem præsidentudnævnte livstidssenatorer >>.

Der kommer næppe et hurtigt parlamentsvalg
Officielt er Gentilonis opgave at få en ny valglov på plads, fordi den nuværende valglov blev designet til at passe til et ”ja” ved folkeafstemningen om forfatningsændringerne den 4. december.
Resultatet blev jo et klart nej, og nu har Italien altså en valglov, der ikke ”passer til” en uændret status mellem de to kamre, Deputeretkammeret og Senatet, i parlamentet.
Derudover vil Forfatningsdomstolen sandsynligvis den 24. januar erklære denne i forvejen ubrugelige valglov for forfatningsstridig, fordi den ville have indført to valgrunder for Deputeretkammeret, og tildele en flertalspræmie efter anden valgrunde.
Der skal med andre ord meget hurtigt produceres og vedtages en ny valglov, hvis regeringen skal udskrive valg i begyndelsen af 2017.
Men listen over hastesager er også lang, og Gentiloni og hans regering kan ikke nøjes med kun at lave en ny valglov. Bankkrisen, der for alvor er ved at ramme Italien lige nu, hjælp til de jordskælvsramte områder, hele spørgsmålet om asylansøgere og indvandrere,  og forholdet til Europa er alle spørgsmål, der ikke kan tåle at ligge stille i måneder.
Der er også vigtige internationale aftaler i de kommende måneders kalender, som allerede i dag holdes frem som en forklaring eller en undskyldning for, at et hurtigt valg nok ikke bliver til noget.
Den 26. og 27. maj er Italien vært for G7-topmødet i Taormina på Sicilien, og det anses allerede nu for sandsynligt, at Gentiloni bliver vært ved det møde.

Renzi har stadig flertallet bag sig i Partito Democratico
Et mindretal på venstrefløjen af Partito Democratico har aldrig lagt skjul på deres modstand mod partileder Matteo Renzi. De krævede efter nederlaget ved folkeafstemningen også hans afgang som partileder.
Men et hurtigt valg er så absolut heller ikke i deres interesse. De har simpelthen ikke en kandidat, der vil kunne slå Renzi ved et hurtigt primærvalg, og derfor vil det også passe den interne opposition at have mere tid inden et valg.

Man kan ikke stemme om sommeren
Efter G7-mødet står sommeren for døren, og man har en slags konsensus om, at italienerne simpelthen ikke kan stemme, når det er varmt, og foretrækker stranden fremfor stemmeboksen.
Efter sommerferien er det vigtigt at få næste års finanslov på plads.
Med andre ord, så er der en reel mulighed for, at ”den rolige brandslukker” ender med at fortsætte indtil den femårige valgperiode når sin naturlige afslutning i februar 2018.

FOTO: https://www.flickr.com/photos/italyun/18867562268/

Renzexit: Italien er tilbage som Europas store ustabile nation

– Jeg har tabt, min regering lukker her.
Et overældende flertal af italienerne gav søndag den 4. december Matteo Renzi og forfatningsreformen fingeren. Med knap 20 procent flere nej-stemmer og en overraskende høj valgdeltagelse på over 68 procent kunne Renzi ikke andet end at gå af. Italien er tilbage som det stor ustabile EU-land.

folkeafstemning_no

Efter 1.015 dage som regeringsleder indkasserede Matteo Renzi i nat så knusende et nederlag, at han blot en time og tyve minutter efter lukningen af valgstederne gav op, og meddelte sin afgang som regeringsleder udelukkende på baggrund af exit polls.

Da alle stemmerne kl. 05.04 i nat var talt op, havde 59,1 procent af de italienske vælgere sagt nej til forfatningsreformen, til Renzi eller i mange tilfælde nej til begge dele.
Nej-fløjen med Lega Nord og Femstjernebevægelsen i spidsen, har aldrig lagt skjul på at afstemningen for dem ikke primært handlede om forfatningsreformen, men om at komme af med Renzi og hans regering, kræver lynvalg.

..artiklen fortsætter under annoncen

Det mest sandsynlige scenarie er dog, at præsident Mattarella foreslår en overgangsregering, der som sine primære opgaver skal få finansloven for 2017 i hus, og rydde op i den italienske valglov, inden der kan udskrives et valg. De italienske medier peger for eksempel på den nuværende økonomi- og finansminister Piercarlo Padoan som en mulig afløser for Renzi.

Proteststemmer imod forandringer
De politiske kommentatorer måtte også i nat erkende, at meningsmålingerne, der for to uger siden talte om en tre til syv procents føring for Nej-sigerne, tog fejl igen. Flere tolkede i nat både det store flertal af Nej-stemmer, og den sensationelt overraskende høje valgdeltagelse på 68,48 procent som italienernes protest med magteliten.

Flere konstaterede dog også, at italienerne modsat amerikanerne og englænderne med henholdsvis Trump og Brexit ikke stemte for at prøve noget nyt, men netop stemte for at bevare status quo. Resultatet giver også den populistiske og politisk udefinerbare Femstjernebevægelse endnu mere vind i sejlene.
– I dag har magt-kasten tabt, udtaler Femstjernebevægelsen talsmand Luigi Di Maio.

Italiensk ustabilitet kan smitte af på Europa
Uanset om de kommende dages forhandlinger ender med en overgangsregering eller et italiensk lynvalg, trænger spørgsmålene om Euro-samarbejdet og EU sig i dag endnu mere på. Mange i og udenfor Italien frygter, at Italeave følger i kølvandet på Brexit.

Beppe Grillo fra Femstjernebevægelsen vil gentage deres krav om en fremtidig folkeafstemning om Italiens deltagelse i Euro-samarbejdet. Og alene tanken om Italeave spås af mange både politiske og økonomiske kommentatorer som begyndelsen til enden på det europæiske samarbejde, som vi kender det i dag.

Italien er med andre ord tilbage som det store ustabile EU-land, og denne gang med udsigt til konsekvenser for hele Europa.