SMØØSHI: Dansk inspireret fusionsmad i Milano

Tredobbelt-fusionsmad:
Smørrebrød på sushi-manér med italienske råverer”
smooshi_logo
SMØØSHI >> – og italienerne udtaler det naturligvis “smooshi” – er en spændende restaurant indrettet i lys skandinavisk stil i Via Vincenzo Monti 27 tæt ved Cadorna-stationen i Milanos centrum.
( Åben tirs-søn 12-15 6 18-24 – tel. 02 7862 2016 – smooshimilano@gmail.com – også udenddørsservering )

De fleste “smøøshi´er” på menukortet kan bestilles i to størrelser til henholdsvis € 3 og € 6.
De klassiske “smøøshi” er komponeret ovenpå fire grundingredienser:
rugbrød, gul ris, majspolenta eller sorte italienske Venere ris.

…artiklen fortsætter under annoncen

Til vores aperitif inden middagen fik vi først serveret “Mini-Smøøshi på base af polenta med porre og salsiccia, og rugbrød med svampe, frisk figen og flager af pecorino-ost.
SMOOSHIE_131015_APERITIVO“Smøøshi Original” (€ 7) er restaurantens bud på en klassisk dansk laksemad med rugbrød, smør, lakserose, røde bønnespirer, radisse og rødløg.
SMOOSHIE_131015_SALMONETil trods for, at vi var seks ubeslutsomme kvinder, der absolut ikke bestilte det samme, var betjeningen både venlig, professionel og hurtig.
Blandt de originale “Smøøshi” var vi omkring “3 farvet” med tun, bøffelmozzarella fra Paestum, soltørrede tomater og let pesto”, “Svampe kreme med Canederli” fra Trentino, Speck-chips og  Pecorino-ost.
Vi smagte også “Smøøshi Gourmet” (€ 10) – rugbrød, hamburger af Fassonekvæg fra Piemonte med kreme af Tomino ost fra Langheområdet, braseret  rød Trevisana salat, sprødt bacon, karamelliseret løg og barbaquesauce.
Menukortet indeholdte i oktober 2015 også en “Chef Gourmet” med Burrata ost fra Puglia, sorte trøfler fra Norcia og Scampi rejer.
Der er også altid en dagens, suppe, vegetarmenu, børnemenu, og naturligvis også et fint udvalg af “Dessert Smøøshi”, som de to herunder med Hindbær, og Shøøshi´s udgave af klassikeren Tiramisu.
SMOOSHIE_131015_LAMPONESMOOSHIE_131015_TIRAMISUSmøøshi serverer også aperitif, har forskellige specialøl og thetyper, samt et omfattende og fint vinkort.
Som nævnt var vi seks kvinder af blandet dansk og italiensk afstamning, der sørgede for at den dygtige tjener havde rigtigt meget at se til.
SMOOSHIE_131015_PIGERNEStemningen og ikke mindst fornemmelsen i svælg og mave var absolut god efter middagen, selv om der var bemærkninger om, at det ikke var “dansk” nok, og at “røde bønnespirer ikke er helt klassisk til laksen i Danmark”, og “rugbrød er smagt bedre”…
Personligt synes jeg, eksperimentet med “Nippo-Danish-Italian-fusions-køkken” er ganske vellykket på Smøøshi.
Det fungerer med at anvende italienske råvarer – som årstidens figen og trøfler, eller scampi og italienske oste ecc. – og på den måde udvide smagsoplevelsen.
Valget af de fire baser med rugbrød, de to slags ris og majspolenta – der absolut ikke er hverken dansk eller japansk! – er både modigt, og netop en del af “fusionerne”. 
Jeg vil bestemt selv spise på Smøøshi igen. Næste gang vil jeg vælge de 6 små smagsprøver (€ 18) for at lave en slags “full immersion”. Og jeg vil også invitere italienske veninder på Smøøshi som en slags kreativ introduktion til det danske køkken.

Flere – og meget flottere foto end mine, jeg indrømmer det! – direkte fra restaurantens hjemmeside >> – hvor du også finder menu på italiensk og engelsk.

smooshi_lokale2
smooshi_mad1 smooshi_mad2 smooshie_mad3smooshi_dessert
smooshie_fire_bunde_7
-syl-

italiamo-logo

Arkitekturen på EXPO2015 i Milano

P

–avillon Zero umiddelbart ved indgangen fra Metro og tog i den vestlige ende af EXPO er et godt visuelt udgangspunktet for et besøg på Expo.
expo_pavillon_zero_ude
Man begynder rundturen (25-30 minutter) i “Hukommelsens Teater” og fortsætter i salen med et kæmpetræ og 180 graders video.

Teksten Divinus Halitus Terrae betyder Jordens Guddommelige Åndedræt og er et citat fra romeren Plinius´ Naturhistorie fra første århundrede, mens symbolet over teksten stammer fra en 6.500 år gammel egyptisk terracottavase, der siges at være det første kunstværk, hvor mennesket er i centrum af jorden.

”Rejsen” gennem Pavillon Nul er et hurtigt sammendrag af menneskehedens madhistorie fra urtidens primitivitet til nutidens madspild.

expo_zero_3
Palazzo Italia (budgettet blev overskredet med 29 millioner euro for bygningen fra 63 til 91 millioner euro) er en af de få bygninger, der bliver stående efter EXPO.

Bygningen er næsten ufattelig smuk udvendig, og de cirka 13.200 m2 fordelt på 6 etager imponerer også indvendig.
20150504_110902Arkitekterne kalder facaden for en “urban skov” med et puslespil af grene og rødder.

Den imponerende bygning er konstrueret med moderne bæredygtig teknologi som for eksempel vinduer med solceller, og paneler, der kan opsuge smog. Den anvendte cement  er 80% genbrug blandt andet med “pulver” fra marmorbrudene i Carrara i Toscana.
Marmorpulveret i cementen er med til at give bygningen den skinnende overflade,

Regn med lang kø ved den italienske top-pavillon!
Kommer du ved åbningen kl 10 kan det anbefales straks at begive sig ned til centrum af EXPO og besøge Palazzo Italia…

De Arabiske emirater er bygget op som store sandklitter og imponerer med et multimedieshow, der har fokus på klimaforandringer. Et besøg i pavillonen er faktisk et besøg i en anden verden…
expo_arabiske_emirater

Vanke er et kinesisk ejendomsselskab – og hvad det har med EXPO temaet om fødevarer og bæredygtighed at gøre diskuteres naturligvis.
Selv siger Vanke, at udstillingen indvendigt roterer omkring begrebet Shitang, der betyder en fælles spisesal.
expo_vanke_1
Pavillonen derimod er et stykke imponerende arkitektur af “archistar” Daniel Libekind, der af italienske keramikfliser har konstrueret en dragelignende bygning.
expo_vanke_2De 4.000 italienske store keramikfliser som beklæder Vankes bygning bliver efter EXPO foræret til Milano kommune.
Der er tale om en rødlakerede porcelænsfliser, der kan forandre CO2 til ilt, og derudover siges at være i stand til at rengøre sig selv.
expo_vanke_3Daniel Libeskind er også manden bag de fire store aluminiumsskulpturer på Piazza´en, hvor gaderne Decumano og Cardo mødes.

Tyrkiets pavillon er i den så grad traditionel smuk, at man næsten må knibe sig i armen.
20150531_180551
Korea imponerner med sine minimalistiske bløde former.
Koreas pavillon på hovedgaden Decumano

Koreas pavillon på hovedgaden Decumano er konstrueret som en traditionel keramikvase – måneskålen – og indvendig er der fokus på ”Harmoni, Helbred og Healing – du er hvad du spiser”

Banken Intesa San Paolo byder også på spændende arkitektur, og huser derudover en del kunstværker som for eksempel maleriet ”Værksteder ved Porta Romana” fra 1906.
20150618_184050

–//–

Folkesjælen: Umarells, ældre mænd og vejarbejde

Umarells!
– De er mange, de lever blandt os, de observerer os, og vi observerer dem.
Sociologen Danilo Masotti har lavet både en blog >> og en bog om dem:
Han er fra Bologna, og udtrykket, der egentligt er dialekt for en lille mand, stammer også fra den by.
(God humor, satire og practical jokes har en lang tradition i Universitetsbyen i Emilia-Romagna.)
umarells_bog“Umarells” er pensionerede mænd, der af en eller anden grund er specielt vilde med vejarbejder og andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum af folk i den arbejdsdygtige alder.
Er der for eksempel vejarbejde i via Plana, hvor jeg bor, kan man være helt sikker på, at der sidst på formiddagen dukker én af dem op.
Han stiller sig næsten altid op faretruende nært ved hullet eller gravemaskinen eller afmærkningen.
Han har hænderne på ryggen eller i lommerne på taxi-terylyne-bukserne, og begynder kort efter at ryste på hovedet.

Så får han selskab af én eller flere andre ældre mænd, der også stiller sig for tæt på, med hænderne på ryggen eller i lommerne foran på de der busker, der kun findes i grålige og brunlige nuancer.
Lidt efter ryster de alle på hovedet, og så er de klar til at kommentere.
Og kommentarerne er altid kritik af den måde, vejarbejderne arbejder på!

“Umarells” er pensionister og vejarbejder har en stor plads, når børnebørnene er fulgt i skolen, og de har båret indkøbsposerne hjem for la signora, når der er markedsdag.
Man kunne tro, der ville blive færre “umarells” nu hvor pensionsalderen er blevet hævet i Italien, men med den høje levealder er der nærmest blevet flere.
“Umarells” ved altid, hvordan vejarbejder – og alle andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum – BURDE have været gjort…!
umarell_monterossoHer er vi i Monterosso i 5 Terre i Ligurien.
Der kom naturligvis en vaskeægte, men dog sommerklædt, “umarell” forbi.
Med hænderne på ryggen lige han da skulle forklare de unge mennesker, hvordan man rensede ansjoser i hans tid –  meget bedre naturligvis!

Jeg har set scener i via Plana, hvor en svedende asfalstarbejder råbende bad en gruppe “umarells” pakke sammen og finde på noget andet at fylde deres liv med.
Også ambulancefolk har bedt dem klappe i med deres råd om førstehjælp ved ulykker i gaden, for også ulykker ved “umarells” rigtigt meget om.

Når det arbejdende folk på den måde får nok, så går mændene hovedrystende hen på Pinos Bar i min ejendom, hvor vores lille gruppe af “umarells” også går under navnet “Radio Cagnola”.

De ved nemlig ALT om, hvad der foregår i vores kvarter, også selv om de naturligvis er enige om, at det kun er kvinder, der får tiden til at gå med sladder.

På bloggen om “Umarells” finder man også dette udklip fra Bologna-avisen Il Resto del Carlino.
Artiklen er fra 2010 – og ja, det måtte jo ske før eller siden.:
En “umarell” kom simpelthen til skade, da han bøjede sig or langt frem. Han endte i hullet i vejen. Han var 80 år gammel, og overlevede faktisk med forbavsende få skader.
Jeg tror, jeg printer avisudklippet ud og viser det til mine “umarells” – så ká de lære det, ká de!

“Umarells” har naturligvis også hustruer – de kaldes Zdaura og er ofte kvinder på cykel i blomstrede kjoler…
Jeg tror faktisk også, at de godt kan sidde på bænken som her i Monterosso, og blive enige om at ungdommen er forfærdentlig, og at verden er af lave…
Og sådan vil jeg naturligvis også selv gerne sidde om nogle årtier.
Måske ikke i blomstret kjole, men garanteret overbevist om, at ungdommen er forfærdentlig og verden af lave…

umarell_kvinder

–//–

POP-KOKKEN DAVIDE OLDANI

PORTRÆT OG OPSKRIFT PÅ DEN OFFICIELLE EXPO-RISOTTO MED SAFRAN
Davide Oldani er de italienske kokkes POP-konge!
“Pop” er i denne forbindelse ikke “poppet” som en sang, men derimod “popolare”:
folkeligt.

Polulært eller folkeligt i Oldanis univers betyder, at der er tale om traditionelle råvarer, og helt bevidst ofte de såkaldte fattige råvarer som f.eks. indvolde, hanekamme og ansjoser for at nævne nogle stykker.
Disse råvarer behandles både kreativt og højteknologisk,  og præsenteres derefter meget moderne.

Og så er Oldanis priser langt under, hvad man normalt betaler på en restaurant med 1 Michelin-stjerne, ja, nærmest folkelige priser…

OLDANI FOR DE FÅ!
Oldanis restaurant D´O i Cornaredo nord for Milano åbnede i 2003, har 1 Michelin-stjerne, og der skal reserveres et par måneder i forvejen for at få bord.
(Ristorante D´O http://www.cucinapop.do/  – Åben tirs-lør 12.30-14.30 & 19.30-22.30)

OLDANI FOR ALLE!
På EXPO2015 i Milano kan du indtil 31. oktober i år nyde Oldanis EXPO2015 Risotto med lagrede ris, Grana Padana og Safran for beskedne 10 euro i D´O-kiosken lige bag “Pavillon Zero”.
(Kiosken serverer også den meget kreative risotto med Panettone-kage – dén skal jeg også prøve!)

Så smukt serveres Oldanis EXPO2015 Risotto

Så smukt serveres Oldanis EXPO2015 Risotto

OPSKRIFT PÅ EXPO2015 RISOTTO
– med eller uden kalvemarv!

ZAFFERANO E RISO D’O ALLA MILANESE 
(I følge Oldani mere end bare en risotto!)
Tilberedning (4 personer):

Risene (320 gram – Oldani bruger et år gammle lagrede ris, lige før de begynder at spire, men almindelige Arborio-risottoris går også an. Risene ristes gennemsigtige UDEN fedstoft ved middel varme i en tykbundet kasserolle.

Derefter tilberedes risen blot ved at tilsætte let saltet kogende vand lidt af gangen
– 1,5 liter skal du have klar.
Ingen bouillon, – man skal kunne smage riskornet ifølge Oldanis filosofi.

Så skal der røres rundt, tilsættes mere saltet vand, røres rundt osv. indtil risene er klar.
(Kogetiden står altid på pakken med Risotto-ris, og den SKAL overholdes!)

Smør (100 gram) og revet 16 måneders Grana Padano parmesanost (80 gram) – og 10 ml hvidvinseddike! – og evt. lidt ekstra fint salt tilsættes først til sidst, når risen skal ”røres klar”  – “la mantecatura” hedder denne sidste proces inden servering af risotto.

Safran-kremen laver du ved at koge 50 gram skiveskåret Scalotte-løg i 1 dl hvidvin.
Når vinen er fordampet tilsætter du 1 dl vand og koger videre i 5 minutter.
Fjern løgstykkerne, tilsæt 5 gram Maizena som du har udblødt i 3 ml vand.
Filtrer kremen og tilsæt 1 gram safran-stilke (eller  0,4 gram Safran-krydderi.)

Den gule safrankreme skal hvile 20 minutter, og placeres i cirkler – det gør du med en spiseske, sagde kokken – ovenpå risene, når de har hvilet et par minutter efter, at du har tilsat smør, parmesanost og hvidvinseddike.
– Med en spiseke, hvem kan det, tænkte jeg?
Og anden gang jeg nød den dejlige ret så jeg da også, hvordan kokken i D´O-kiosken på EXPO2015 gjorde det:
Den afkølede safrankreme kom i en plastflaske, og så er det meget nemmere:

Sådan laves de perfekte ringe med den gulde safrankreme

Sådan laves de perfekte ringe med den gule safrankreme

Kalvemarv som pynt
Oldani pynter sin safran-ris i midten med et to cm langt stykke dampet kalvemarv, der har marinere i solsikkeolie med engelsk Maldon-salt.

BUON APPETITO

HVEM ER DAVIDE OLDANI?
Davide Oldani er født i 1969 og var en talentfuld fodboldspiller i Rho´s serie C2 hold indtil en skade stoppede ham, og han i stedet endte på Milanos hotelskole.
Karrieren begyndte for alvor under 1980´ernes italienske stjernekok Gualtiero Marchesi >>.
Siden var Oldani blandt andet på ”Le Gavroche” hos Albet Roux (3 Michelin Stjerner) inden han kom til Alain Ducasse på “Le Louis XV” i Montecarlo.

På Oldanis restaurant kan du blandt andet smage “Grantæble med appelsinskræl, kakao og ris”, de berømte “Karameliserede løg”, ”Ravioli med rødbede og klipfisk”, ”Suppe med hanekam, muslinger og lakrids-sauce” og ”Kalvetunge med djævle-sauce”.

OLDANIS 10 POP-REGLER:
1) Der skal være balance mellem kontrasterne, i køkkenet og i livet
2) I køkkenet skal design og redskaber skabe merværdi for indholdet
3) Enhver aktivitet skal give overskud, men priserne skal også være korrekte
4) Nysgerrighed og observation er de bedste metoder til at forstå gæstens behov
5) Enhver fejl giver mulighed for at lære
6) Den, der laver mad, skal stimulere gæstens visuelle oplevelse
7) Alle ingredienser fra den mest ydmyge til den mest sjældne fortjener samme respekt
8) Vinen skal have sin rette plads
9) Køb altid ind, når du er mæt, for at undgå spild
10) Et varmærke skal kunne genkendes øjeblikkeligt.

Her kan de læse mere om, hvordan du tilbereder den perfekte risotto >>

expo_do_risotto_2
–//–