Det italienske parlament har vedtaget en lov, der under en lang række omstændigheder gør dødsfald i trafikken strafbare som mord.
Den maksimale straf er 18 år i tilfælde, hvor der er flere dødsofre og ulykken skyldes en påvirket chauffør.
Hvis en ulykke med dødlig udgang skyldes overtrædelser af færdselsloven, for eksempel når det røde lys eller fartbegrænsninger ikke er respekteret, er straffen mellem to og syv år.
Skyldes dødsulykken en alkoholpåvirket chauffør med en promille på over 1,5 eller en narkopåvirket chauffør er straffen mellem 8 og 12 år. En promille på 0,8 giver op til 10 års fængsel.
…artiklen fortsætter under annoncen
Loven er en konsekvens af de seneste års mange trafikulykker forårsaget af berusede og påvirkede chauffører, samt en reaktion på trafikulykker, hvor der er flugtbilister indvolveret.
Har man ikke overholdt færdselsreglerne eller er påvirket, risikerer man nu også fængsel, hvis folk kommer til skade i en trafikulykke. Straffen herfor er mellem tre og syv år.
ITALIENSK TRAFIK ER FARLIGERE END DEN DANSKE
I 2014 blev der registreret 177.031 trafikulykker i følge Italiens Statistik ISTAT.
3.381 personer omkom, mens andre 251.147 blev sårede.
Der er heldigvis tale om et fald i forhold til 2013. I 2014 var der 2,5 procent færre ulykker, 2,7 procent færre sårede og 0,6 procent færre døde.
Trafikken i Italien er rent objektiv farligere end i Danmark.
I 2014 omkom der 33 personer per en million indbyggere i Danmark.
I Italien var tallet i 2014 53 trafikdræbte per en million indbyggere.
KØR SOM EN ITALIENERNE
(Artikel fra 2003 – men stadig gældende)
I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder:
– Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også,
at de andre gør det samme!
Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i den italienske bytrafik.
Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt:
– Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor
som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem.
Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden om ikke på, så i umiddelbar nærhed af bremsen.
Som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset.
Rådet er derfor:
Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi.
POLITKONTROL: DIKUTER ALDRIG
På de italienske motorveje er der sjældent kontrol, da alle indkørsler gennem betalingsapperaterne er overvåget med videokameraer.
På provinsveje er der derimod ofte kontrol, og det kan sjældent betale sig at begynde en diskussion med betjentene – heller ikke selv om man har travlt, og skal nå en færge.
Derudover bruger mange kommuner fartkontrol til at skæppe i kommunekassen.
I nogle små landsbyer, jeg kører igennem langs Iseo-søen i Norditalien er der tre-fire af den slags fotokasser strategisk placeret på ganske korte strækninger.
Byzoner – oftest kaldet ZTL-zoner – bruges også som ekstra kommunale indtægter.
Ofte er skiltene om, hvor, hvem og hvornår man må køre ind i centrum af byerne, så komplicerede, at mit eneste råd er at holde sig udenfor alle disse zoner.
I Italien findes der over 50.000 love, mod for eksempel omkring 5.000 i Tyskland.
Hvis du er så uheldig, at en betjent bestemmer sig for at du irriterer ham og derfor fortjener en bøde, så kan han med færdselsloven i hånden stort set altid finde “noget” på enten dig, din kørsel eller din bil.
NIDKÆRE MINIMALMAGTUDØVERE
Min erfaring er, at de fleste italienske betjente er en flok nidkære “minimalmagtudøvere”, der nærmest bliver skuffede, hvis man ikke bliver nervøs og polemisk i forbindelse med en kontrol.
Ydmyghed og imødekommenhed kan betale sig.
PERSONLIGE FORNÆRMELSER
Tidligere kunne man se på de italienske nummerplader, hvorfra bilen kom.
Og dermed gøre sine fornærmelser i trafikken mere personlige:
“Din lede romer”.
“Folk fra Varese kører af h’ til”.
De første to bogstaver på nummerpladen indikerede nemlig en af de over 100 italienske provinser (F.eks. MI for Milano, FI for Firenze, mens hovedstaden Roma havde hele navnet på nummerpladen).
I 1990’erne gik man desværre over til et nyt system.
Man begyndte simpelthen forfra med alfabetet, så de to bogstaver var først AA, derefter AB og så fremdeles.
Mange italienere vælger alligevel i dag at sætte de to bogstaver fra deres provins på nummerpladen yderst til højre.
Så ofte kan man stadig fornærme hinanden personligt i den for danskere temmelige kaotiske italienske trafik!
UNDTAGELSEN:
SYMPATISK POLITIKONTROL
Før point-kørekortet >> blev indført, blev manden, hunden og jeg stoppet af en betjent på den indre ringgade i Milano
Hunden og jeg sad begge løst på bagsædet, og Sergio havde heller ikke sikkerhedssele på.
Sergio var derimod straks klar med sit kørekort og med bilens forsikrings- og indregistreringspapirer, som betjenten så kontrollerede.
Alt var i orden, og så sagde betjenten:
– Men Sig. Cazzola, De ved vel godt, at de skal bruge sikkerhedssele.
– Ja, sagde Hr. Cazzola, – hvor meget er bøden på!
DET VIRKEDE!
– Ja, bare De husker at bruge den fra i morgen,
var betjentens overraskende svar.
Og så kørte vi videre – allesammen uden seler….
–//–
Der er også pizzaria, fiskerestaurant og kødrestaurant på Eataly i Milano, og hver måned er en ny restaurant inviteret til at vise sine specialiteter i et lukket restaurantlokale på første sal i butikken.
