Turistinfo – Side 5 – italiamo.dk

55. Møbelmesse i Milano: “Il Salone” 11.-17. april 2016, på messen og i byen

11. april 2016/i Design, Lombardia, Milano, Mode /af Charlotte Sylvestersen

Tirsdag den 12. april åbner Milanos møbelmesse for udstilling nummer 55.
“Il Salone Internazionale del Mobile”, eller bare “Il Salone”, som messen kaldes af de lokale, varer indtil den 17. april.

De første dage er kun for fagfolk. Messen er åben for publikum lørdag den 16. og søndag den 17. april. Private kan registrere sig og købe billet inklusiv transport på www.salonemilano.it indtil 15. april.

Over 300.000 fagfolk fra over 160 lande har meldt deres ankomst til 2016-udgaven, og alle 207.000 kvadratmeter udstillingsareal er optaget af de 2.310 udstiller på messen.

På den spændende “SaloneSatellite” er der timeldt 650 yngre designere, heraf 30 procent ikke-italienere, der vil give deres bud på fremtidigt alternativt og nytænkende møbeldesign med temaet “Nye materialer, nyt design”.

Et besøg på “Satellie” er et must på “Il Salone”, for her får fantasien i den grad lov til at folde sig ud i de yngre designeres vilde prototyper.

I år byder “Il Salone” også på specialmesserne for køkkener – EuroCucina – og badeværelser – Salone Internazionale del Bagno.

På EuroCucina udstiller 12o virksomheder på 23.000 kvadratmeter, mens 200 deltagere udstiller badeværelser og welness på 19.000 kvadratmeter

.…artiklen fortsætter under annoncen

PAVILLON TIL LUKSUS

“LUX” er en af årets nyheder på “Il Salone”.

Her er der enhver form for overdreven bolig luksus til de, der ikke behøver tjekke bankkontoen, før de får på møbelindkøb.

WEB www.salonemilano.it

SÅDAN ANKOMMER DU TIL “IL SALONE”
Man tager metro – den røde linje 1 – til endestation “RHO Feramilano” for at ankomme ubesværet til Milanos messe, der ligger umiddelbart nordvest for byen.
HUSK, at metro 1 deler sig, der skal altså stå RHO/FIERA på toget!

FUORISALONE – 1.032 EVENTS I BYEN!

“Udenfor messen” – Fuorisalone.it >> – bliver for hvert år en stadig større kalender af begivenheder rundt i Milano.

I år er der over 1.000 registrerede events i kalenderen, og de snor sig rundt i Milanos kvarterer på ti ruter, som man kan klikke sig igennem på “Udenfor Messens” hjemmeside.

I år er der endda en Salone-relateret begivenhed for hunde og deres ejere – FOOF DOG & PEOPLE >>
i den hemmelige have “Giardino segreto” hos Verdensnaturfonden WWF i Via Tommaso da Cazzaniga

Flere kvarterer i Milano har deres egne ruter, hvor man kan opleve udstillinger, show room, fester, installationer og hvad hjertet ellers begærer
I 2016 er det vigtigtste disktrikter i følge eksperterne:
Brera Design District
Porta Venezia in Design
Tortona Around Design
Lambrate
5Vie – fem gader i centrum
Porta Nuova omkring Unicredit-tårnet og Corso Como
&
Ventura

ALLE TALER OM:

Kortfilmen “Before Design: Classic” – reflektioner over nutidig boligstil – hypes af alle medier som et “must see” på møbelmessen 2016.
Filmens instruktør er Matteo Garrone, og man loves en visuel rejse, der pirrer sanserne…
Pavillon 15 på stand F15/H18

TENDENSER PÅ “IL SALONE” 2016

Miljø, bæredygtighed og genbrug er nærmest ikke længere et tema, men en fast ingrediens i moderne design og møbelproduktion.
Avisen Corriere della Sera nævner udveksling mellem møbel- og boligkultur mellem Øst og Vest som et tema i 2016.
Det elektroniske, intelligente og energibesparende hjem fylder også.
“BASIC”-tendensen fylder ikke, for her handler det om at bo så simpelt som muligt, og “Nomader” bor ikke bare simpelt, men så let, at de kan flytte møbler og indbo til et helt liv i en kassevogn.

HVORDAN VÆLGER JEG?
Med alle disse tilbud risikerer man simpelthen at fare vild både på selve messen og blandt de mange tilbud inde i Milano.

Et godt til er at investere i magasinet “Interni” og deres guider til Milanos design uge.
Disse blade og mange andre tykke møbelmagasiner deles i øvrigt gratis ud på messen, og der findes naturligvis også Apps til din smartphone, der kan guide dig rundt i de utallige muligheder.

Mit bedste råd er, at man beslutter sig for. hvad man synes er det fem-seks absolutte “must see” på selve messen – og husker Satellite! – og gør det samme med events og udstillinger ude i byen.
Resten, og det har man så tid og lyst til, hvis man koncentrerer sig om det vigtigste på den måde, bliver til netop de overraskende optinals, der går hver eneste Salone til din helt specielle personlige oplevelse.

Det officielle hashtag er #SaloneDelMobile.
Andre hashtag tillader sig at følge events og begivenheder for #EuroCucina, #SaloneBagno, #FTK, #SaloneSatellite.

Søger du efter Apps til din smartphone er “salone del mobile 2016” kodeordene – her finder du den officielle App med det røde logo, Elle Decors App, Fuorisalone 2016 samt en Independent Fuorisalone Guide…

OPTIMISME I ITALIENSK MØBELBRANCHE – ENDELIG

Italien er stadig ikke ude af den økonomiske krise, der begyndte i 2008, men der begynder at brede sig en svag optimisme.

Roberto Snaidero, hvis familie i 70 år har produceret køkkener af samme navn, var derfor et bredt smil, da han to dage før åbningen af Il Salone 2016 blev interviewet af avisen Corriere della Sera.

Snaidero fortæller Corriere della Sera, at den stærke dollar har øget eksporten til USA, og at branchen i øvrigt har store forhåbninger til Iran, efter at handelsblokaden er ophævet. Kina er også stadig et håb for de italienske producenter.

Møbelindustrien mistede mellem 2008 og 2015 30 procent af omsætningen, men nu er eksporten tilbage på “før krise niveau”.

Møbelproduktionen steg også med én sølle procent i 2015,. Men at der ikke længere er minus på dén linje er altså nok til at få branchens repræsentanter til at smile efter otte år, hvor den samlede italienske industriproduktion er faldet med over 25 procent.

Samlet omsætte træ- og møbelindustrien i Italien i 2015 for 49,7 milliarder euro, hvoraf 24,9 milliarder euro er færdigproducerede møbler.

–//–

Santa Margherita Ligure på Liguriens østkyst

11. april 2016/i Liguria, Restauranter, Turisme, Turistinfo /af Charlotte Sylvestersen

Santa Margherita Ligure (9.639 indb.) er en af de større turisbyer på den østlige del af Ligurias kyst – Il Levante, i modsætning til Il Ponente vest for regionens hovedstad Genova.

Byen ligger cirka 40 km øst for Genova, og cirka 70 km fra den første af de fem små landsbyer i Cinque Terre, Monterosso. Gode togforbindelser gør udflugter til storbyen eller de små byer nemt, og fra VIP-feriestedet Portofino kan man spadsere eller sejle til fra Santa Margherita Ligure.

HISTORIE:
De første skrevne vidnedsbyrd om en by i bugten vest for Portofino-halvøen stammer fra år 262 før vor tidsregning.
Vi ved også, at et fiskerleje på stedet ved navn Pescino blev ødelagt af kong Rotari i 641, og at Saracenerne var forbi flere gange inden år 1000.
Samtidig var der San Colombano-munke i område – de kom fra Bobbio i bjernene og grundlagde klosteret i San Fruttoso på Portofino-halvøen.
Byen er under familien Fieschi indtil den i 1229 kommer under Genovas besiddelser sammen med Rapallo.
I Middelalderen var byen delt i kvarterne Pescino og Corte.
I 1432 blev kysten angrebet og røvet af Venedig, og i 1549 var den tyrkiske pirat-admiral Dragut forbi både Santa Margherita Ligure og Rapallo.

Napoleon omdøbte byen
Sidenhen fik byen navnet Napoleons Havn, men det varede kun i ganske kort tid.
Napoleon kom til Ligurien i 1797, og i 1812 samlede han de forskellige bydele under navnet Comune di Porto di Napoleone, men det navn forsvinder for evigt efter Waterloo.

Fra 1815 er området med i Regno di Sardegna, og fra 1861 med i det samlede Italien.
I sidste halvdel af 1800-tallet kommer både jernbanen, og der konstrueres to nye veje til Portofino og til nabobyen Rapallo.
Hen begynder den gyldne periode for “Delfin Kysten”, der til at begynde med primært er et eksklusivt rejsemål for tyskere,
Efter århundredeskiftet bliver byen også turistmål for resten af Europa og USA.
Der er stadig en delfin i byvåbnet, selv om Portofino – Porto Delfino hed stedet oprindeligt – i dag er en del af Camogli kommune, der ligger på den vestlige side af halvøen.

TURISME OG FISKERI
Fiskeri er stadig en del af økonomien i Santa Margherita Ligure, der tidligere også var kendt for sin produktion af blonder, kniplinger og reb til søfarten. I dag produceres der udover den allestedsnærværende liguriskse olivenolie også frugt og grøntsager i bakkerne bag byen.

SEVÆRDIGHEDER:
Langs strandpromenanden, hvor der naturligvis også er rig mulighed for at nyde en espresse eller en drink, er der mellem palmerne blevet plads til en statue af Kong Vittorio Emanuele II, der var det samlede Italiens første konge, og en hvid statue af Cristoforo Colombo og hans Caraveller.

Resterne af sforsvarsværket, der efter angrebet fra piraten Dragut i 1549 skulle forsvare byen mod pirater, ligger på den vestlige del af strandpromenaden ved den moderne lystbåde- og fiskerihavn..
Runder man slottet kommer man da også til byens fiskemarked, der er åben om formiddagen.
Ovenpå fiskemarkededet ligger i øvrigt restauranten “La Cambusa”, der er omtalt her >> sammen med fire andre klassiske restauranter i byen.

Tager man trappen i muren lige før fiskemarkedet kommer man først op til Erasmo-kirken fra 1600-tallet, der er dedikeret byens sømænd – der er masser af modelskibe inde i kirkeskibet.
Bag Sankt Erasmo ligger Cappucinernes kirke, der er fra 1606,.
Her findes en statue af “Jomfru på trone” fra 1100-tallet, der regnet for et af de tidligeste eksempler på skulpturer fra Ligurien.

Den store trappe ved hjørnet af restaurant La Cambusa fører op til barokkirken San Giacomo, der er fra 1660.
Marmorfacaden i flere farver kom på i 1800-tallet og er udført af kunstneren Nicoló Barberino.

Går man til højre ved kirken kommer man til den smukke Villa Durazzo med tilhørende park. Villaen blev påbegyndt af arkitekten Galeazzo Alessi i 1560

Villa Durazzo (www.villadrurazzo.it) blev opført i 1678 og er udstyret efter alle kunstens regler med kalkmalerier,stukarbejder, glaslysekroner fra Murano og antikke møbler, gobeliner og en samling malerier udført af genovesiske kunstnere i 1600- og 1700-tallet.

Parken indeholder både en engelsk have, et orangeri med citrusfrugter og en klassisk italiensk have tilføjet esksotiske planter, der trives i områdets milde klima. Der er også blevet plads til allegoriske marmorstatuer.
Stiernes belægning er fra 1919 – brolægningem hedder “risseu”.
Durazzo Parken er medi sammenslutningen “Grandi Giardini Italiani” og “venskabspark” med den botaniske Hanbury-park i Ventimiglia.
Der er gratis adgang til parken hver dag fra 9-19 (Vinter til 17).
Der betales entré til villaen – åben 9-13 & 14-17 (medmindre der er bryllup eller andre begivenheder)

Fra haven kan man gå tilbage til byens centrum, hvor kirken Santa Margherita d´Antiochia ligger på Piazza Caprera.
Kirken er fra 1657 og et af de vigtigste eksempler på ligurisk barok.

I gaderne omkring pladsen ligger byens forretninger, og i hele centrum finde man mange smukke bygninger i Libertystil – byggestilen med blomsterdekorationer og smedejernsdekorationer fra begyndelsen af 1900-tallet.

Der er marked i Santa Margherita Ligure hver fredag fra cirka 8 til cirka 13.30

Video fra restauranten La Cambusa, hvor piraten åbner boblevin med sværd, når han er i godt humør. Det kaldes “la sciabolata”.

–//–

Smagen af Rom – 13 romeres kulinariske favoritsteder

10. marts 2016/i Mad, Regionale specialiteter, Restauranter, Rom/Lazio /af Charlotte Sylvestersen

NY BOG OM ROMERSKE RESTAURANTER, MADBUTIKKER, VINBARER M.M.
Man kan aldrig få for mange informationer om at finde gode restauranter i Rom, og slet ikke når det er de lokale, der får lov til at guide dig gennem byens både kendte og mindre kendte kvarterer.

mette_kenneth_rem_hostaria_romana_taverna_ripetta

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem har fulgt i 13 romeres og tilflytteres fodspor og lokket deres lokale favoritter ud af dem.
Mette Rem har boet i Rom i ti år, hvor hun blandt andet var Politikens Italienskorrespondent, og hun har smittet sin mand Kenneth med den italienske bacille.

…artiklen fortsætter under annoncen

De 13 venner er både indfødte romere og adoperede romere, som man kalder tilflyttere fra andre egne af Italien.
De giver dig deres bedste bud på ikke bare restauranter, men også på isbarer, madbutikker, pizzeriaer og vinbarer i lige netop deres romerske kvarter.

– Vores tanke er, at bogen skal hjælpe turister til at finde det ægte og autentiske Rom, hvor turistbusserne ikke holder i kø, fortæller Mette Rem.

I bogen finder du også seks klassiske romerske opskrifter, som for eksempel Tagliolini Cacio e Pepe, Bucatini all´Amatriciana, Carbonara og Osso Buco alla Romana , der er meget forskellige fra den milanesiske Osso Buco.

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM - 13 LOKALES FAVORTISTEDER

FOTO: KENNETH REM / SMAGEN AF ROM – 13 LOKALES KULINARISKE FAVORTISTEDER

Mette og Kenneth Rem arbejder på lignende kulinariske guider fra Vendig, Firenze og Milano.
Du kan også følge parret på www.detitalienskekøkken.dk

“Smagen af Rom – 13 lokales kulinariske favoritsteder” udkommer 10. marts 2016
Pris 199 kr.
160 sider illustreret med farvefoto
www.egolibris.com

–//–

Må en museumdirektør arbejde for meget?

5. marts 2016/i Campania, Kultur, Museer, Top /af Charlotte Sylvestersen

Fagforeningerne på museet Reggia di Caserta nord for Napoli har i et brev til kulturministeriet klaget over, at den nye direktør arbejder for meget.
De mener, han udgøre en sikkerhedsrisiko for Syditaliens Versailles.
Læs historien på POV International her.
20 italienske museer fik i august 2015 nye direktører, og syv af dem var udlændinge.
Læs mere om de nye museumsdirektører, og polemikken om udnævnelserne, under foto.

FOTO Printscreen fra POV International

19. august 2015
7 UD AF 20 NYE MUSEUMSDIREKTØRER ER UDLÆNDINGE
5 Stjerne Bevægelsen, Lega Nord og Forza Italia er dybt utilfredse med at kulturmminister Dario Franceschini (Partito Democratico), der har valgt syv udlændinge som museumsdirektør for nogle af Italiens kendeste museer!
Tyske Eike Schmidt er ny direktør for Uffizi i Firenze, franske Sylvia Bellenger skal bestyre Capodimonte i Napoli, og den kun 34-årige tysker Gabriel Zuchtriegel skal styre de arkæologiske udgravninger i Paestum.
– Jeg blev valgt fra, fordi jeg er italiener, beklager den tidligere direktør for Uffizi, Antonio Natale, sig til Firenze avisen La Nazione.
– Jeg skulle nok have heddet Anthony Christmas.

...artiklen fortsætter under annoncen

1200 havde sendt ansøgninger til de ledige stillinger.
Over 200 var til samtale inden stillingerne blev fordelt.
Udnævnelserne – ti kvinder og ti mænd, og altså hele syv udlændinge – betegnes som en revolution af det italienske system, der bestemt ikke er kendt for at udnævne offentlige topposter efter kvalifikationer.
Fire af de nye italienske direktører kommer i øvrigt hjem til i Italien efter at have arbejdet i udlandet.
Eike Schmidt, den nye chef for Uffizi fortæller, at han blev rørt til tårer, da den italienske kulturminister personligt ringede og fortalte om udnævnelsen.
– Jeg har det, som om jeg skal spille med fodboldspilleren Pele’s eller Ronaldos trøje på, siger direktøren, der kommer fra Minneapolis Institute of Arts.
– Det er en stor ære!

FOTO Reggia di Casertas webside

La Reggia i Caserta nord for Napoli kaldes for Syditaliens Versailles.

–//–

Trafikdød er drab, og kan give op til 18 års fængsel

4. marts 2016/i Folkesjælen, Kriminalitet, Samfund, Transport /af Charlotte Sylvestersen

Det italienske parlament har vedtaget en lov, der under en lang række omstændigheder gør dødsfald i trafikken strafbare som mord.
Den maksimale straf er 18 år i tilfælde, hvor der er flere dødsofre og ulykken skyldes en påvirket chauffør.

Hvis en ulykke med dødlig udgang skyldes overtrædelser af færdselsloven, for eksempel når det røde lys eller fartbegrænsninger ikke er respekteret, er straffen mellem to og syv år.

Skyldes dødsulykken en alkoholpåvirket chauffør med en promille på over 1,5 eller en narkopåvirket chauffør er straffen mellem 8 og 12 år. En promille på 0,8 giver op til 10 års fængsel.

…artiklen fortsætter under annoncen

Loven er en konsekvens af de seneste års mange trafikulykker forårsaget af berusede og påvirkede chauffører, samt en reaktion på trafikulykker, hvor der er flugtbilister indvolveret.

Har man ikke overholdt færdselsreglerne eller er påvirket, risikerer man nu også fængsel, hvis folk kommer til skade i en trafikulykke. Straffen herfor er mellem tre og syv år.

ITALIENSK TRAFIK ER FARLIGERE END DEN DANSKE

I 2014 blev der registreret 177.031 trafikulykker i følge Italiens Statistik ISTAT.
3.381 personer omkom, mens andre 251.147 blev sårede.
Der er heldigvis tale om et fald i forhold til 2013. I 2014 var der 2,5 procent færre ulykker, 2,7 procent færre sårede og 0,6 procent færre døde.

Trafikken i Italien er rent objektiv farligere end i Danmark.
I 2014 omkom der 33 personer per en million indbyggere i Danmark.
I Italien var tallet i 2014 53 trafikdræbte per en million indbyggere.

KØR SOM EN ITALIENERNE
(Artikel fra 2003 – men stadig gældende)

I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder:
– Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også,
at de andre gør det samme!

Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i den italienske bytrafik.

Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt:
– Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor
som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem.

Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden om ikke på, så i umiddelbar nærhed af bremsen.
Som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset.

Rådet er derfor:
Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi.

POLITKONTROL: DIKUTER ALDRIG
På de italienske motorveje er der sjældent kontrol, da alle indkørsler gennem betalingsapperaterne er overvåget med videokameraer.

På provinsveje er der derimod ofte kontrol, og det kan sjældent betale sig at begynde en diskussion med betjentene – heller ikke selv om man har travlt, og skal nå en færge.

Derudover bruger mange kommuner fartkontrol til at skæppe i kommunekassen.
I nogle små landsbyer, jeg kører igennem langs Iseo-søen i Norditalien er der tre-fire af den slags fotokasser strategisk placeret på ganske korte strækninger.

Byzoner – oftest kaldet ZTL-zoner – bruges også som ekstra kommunale indtægter.
Ofte er skiltene om, hvor, hvem og hvornår man må køre ind i centrum af byerne, så komplicerede, at mit eneste råd er at holde sig udenfor alle disse zoner.

I Italien findes der over 50.000 love, mod for eksempel omkring 5.000 i Tyskland.
Hvis du er så uheldig, at en betjent bestemmer sig for at du irriterer ham og derfor fortjener en bøde, så kan han med færdselsloven i hånden stort set altid finde “noget” på enten dig, din kørsel eller din bil.

NIDKÆRE MINIMALMAGTUDØVERE
Min erfaring er, at de fleste italienske betjente er en flok nidkære “minimalmagtudøvere”, der nærmest bliver skuffede, hvis man ikke bliver nervøs og polemisk i forbindelse med en kontrol.
Ydmyghed og imødekommenhed kan betale sig.

PERSONLIGE FORNÆRMELSER
Tidligere kunne man se på de italienske nummerplader, hvorfra bilen kom.
Og dermed gøre sine fornærmelser i trafikken mere personlige:
“Din lede romer”.
“Folk fra Varese kører af h’ til”.
De første to bogstaver på nummerpladen indikerede nemlig en af de over 100 italienske provinser (F.eks. MI for Milano, FI for Firenze, mens hovedstaden Roma havde hele navnet på nummerpladen).

I 1990’erne gik man desværre over til et nyt system.
Man begyndte simpelthen forfra med alfabetet, så de to bogstaver var først AA, derefter AB og så fremdeles.
Mange italienere vælger alligevel i dag at sætte de to bogstaver fra deres provins på nummerpladen yderst til højre.
Så ofte kan man stadig fornærme hinanden personligt i den for danskere temmelige kaotiske italienske trafik!

UNDTAGELSEN:
SYMPATISK POLITIKONTROL
Før point-kørekortet >> blev indført, blev manden, hunden og jeg stoppet af en betjent på den indre ringgade i Milano
Hunden og jeg sad begge løst på bagsædet, og Sergio havde heller ikke sikkerhedssele på.

Sergio var derimod straks klar med sit kørekort og med bilens forsikrings- og indregistreringspapirer, som betjenten så kontrollerede.

Alt var i orden, og så sagde betjenten:
– Men Sig. Cazzola, De ved vel godt, at de skal bruge sikkerhedssele.

– Ja, sagde Hr. Cazzola, – hvor meget er bøden på!

DET VIRKEDE!
– Ja, bare De husker at bruge den fra i morgen,
var betjentens overraskende svar.

Og så kørte vi videre – allesammen uden seler….

–//–

Christo-værk på Iseo-søen: Gå 3 km på vandet

12. februar 2016/i Kultur, Lombardia, Udstillinger /af Charlotte Sylvestersen

Hvis vejret arter sig vil flere hundredetusinde almindeligt dødelige mennesker få lov til at gå på vandet på Iseo Søen.
Det kommer til at ske ovenpå motorvejsbrede flydende moler skabt af Land Art kunstneren Christo.
Kunstværket er aktivt mellem den 18. juni og den 3. juli 2016.

De flydende moler bliver dækket af skinnende orange stof, og forbinder landsbyen Sulzano med Øen Monte Isola og Monte Isola med den lille ø San Paolo.
Molerne bliver i alt 3 km lange, og forbindes med 2,4 km orange stofvej på landjorden.

“På de flydende moler kan man opleve søen fra et andet udgangspunkt, der udvider horisonten og skaber et provokerende udsyn.”

HØJTEKNOLOGISK KUNST
De flydende moler bliver 16 meter brede, og dækkes af 70.000 m2 skinnende orange stof fra det tyske firma, der altid producerer stof til Christos værker.
De 10 meter i midten af molerne er en horisontal vej, mens tre meter i hver side skråner ned i vandet som en slags strandbred.
Molerne holdes oppe af 200.000 polietilene-bokse, der måler 50 x 50 x40 cm, og er forbundet til hianden med 200.000 store skruer.
160 ankre, der hver vejer 5 tons, bliver ved hjælp af luftballoner og gummebåde sænket ned på søbunden, og hertil fastgøres molerne.

Christo – The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy) Drawing 2014 in two parts 15 x 96″ and 42 x 96″ (38 x 244 cm and 106.6 x 244 cm) Pencil, charcoal, pastel, wax crayon, enamel paint, hand-drawn map, cut-out photographs by Wolfgang Volz, fabric sample and tape Photo: André Grossmann © 2014 Christo

Molerne er åbne for publikum døgnet rundt, hvis vejret altså ikke gør dem for farlige at gå på.

Om natten bliver de lyst op af solcelledrevne gadelygter i 2,5 meters højde, der genoplades på ti timer.
Perioden omkring midsommer er netop valgt fordi det er de lyseste døgn på året, også selv om nætterne i Norditalien ikke er lige så lyse som i Nordeuropa.

De flydende moler installeres mellem den 13. og den 18. juni,
Derefter vil 600 hjælpere i 4-holdsskift sørge for sikkerheden døgnet rundt, sammen med 30 gummibåde på søen, og et antal livreddere.

En veloplagt Christo præsenterede projektet den 12. februar på Triennale Design Museum i Milano.
Han fortalte, at som så mange andre Christo-værker, så arbejdes der over flere årtier med at finde egnede steder og derefter få tillandelse til de midlertidige projekter.

De flydende moler har været undervejs siden 1970, hvor Christo og Jeanne-Claude forgæves forsøgte at få Buenos Aires med på ideen.
I 1995 prøvede kunstnerduoen også forgæves at få molerne til bugten i Tokyo.
I 2014 VILLE Christo gennemføre projektet, og helst i 2015, hvor han fyldte 80 år.

Christo præsenterede “Flydende Moler” på Triennale Design Museum i Milano den 12. februar 2016

Christo og Jeanne-Claude havde i perioden 1958 til 1964 et depositum i Basel, og besøgte i den periode de norditalienske søer flere gange.

I september 2014 tog Christo og hans folk på rekognisering på Iseo Søen, og i realiteten er hele projekt “Floating Piers” i Italien sat i gang og bliver gennemført på under to år.

Christo (2nd from left), Director of Construction Rossen Jeliaskov (right), filmmaker Antonio Ferrera (left) and Vladimir Yavachev on Lake Iseo September 2014 Photo: Wolfgang Volz © 2014 Christo

Modsat forventningerne gik det lige pludseligt hurtigt med at få italienske myndigheder, kunstpersonligheder og virksomhedsledere som f.eks. Beretta-familien fra Brescia med på ideen.

– Hvordan fik I bådselskabet på Iseo Søen med på projektet. Båddriften indstilles jo i de 16 dage, molerne ligger i vandet? lød et spørgsmål under præsentationen i Milano.
– Lederen af færgeselskabet sagde simpelthen “så sejler vi bare en anden rute, og i øvrigt kan folk jo så gå til og fra øerne i den periode.

“Christo” er varemærket for det fælles kunstprojekt, som Christo Vladimirov Yavachev (Bulgarien 1. juni 1935) og hans livsledsagerske Jeanne-Claude Denat de Guillebon (Marokko 13. juni 1935 – New York 18. november 2009) grundlagde i i 1961.
“Christo” var første gang i Italien i 1974, da parret pakkede Porta Pinciana i Rom ind. Parret, og i dag Christo alene, regnes for nogle af de vigtigste “Land Art”-kunstnere.

Iseo Søen uden flydende orange moler.
Søen ligger mellem byerne Bergamo og Brescia i Norditalien.
Øen Monte Isola er den største ø i en europæisk sø.
Der bor cirka 2.000 mennesker på Monte Isola.

Lake Iseo with the town of Sulzano in the foreground, the island of Monte Isola in the center and the island of San Paolo on the left Photo: Wolfgang Volz

Iseo Søen med landsbyen Sulzano i forgrunden, øen Monte Isola i midten og den lille ø San Paolo til venstre.
Photo: Wolfgang Volz

En af Christos tegninger over de flydende moler og de orange veje på øerne.

Christo – The Floating Piers (Project for Lake Iseo, Italy)
Collage 2014 – 17 x 22″ (43.2 x 55.9 cm)
Pencil, wax crayon, enamel paint, photograph by Wolfgang Volz, map, fabric sample and tape
Photo: André Grossmann – © 2014 Christo

Christo fortalte også, at alle projekter bliver afprøvet i hemmelighed.
“Floating Piers” blev prøvet med et 20 meter langt stykke mole sidste efterår i en privat sø i Nordtyskland.

Christos kunstværk er også anledningen til en stor udstilling om netop de værker, Christo og Jeanne-Claude har skabt med vand som gennemgående tema.
“Water Project” udstillingen foregår på Museo di Santa Giulia fra den 7. april til den 18. september 2016.
På 2.000 m2 vises over 150 tegninger fra værkerne “Wrapped Coast, One Milion Square Feet” fra Little Bay i Australien 1968-1969, “Over the River”, Colorado 1992, “The Pont Neuf Wrapped” i Paris 1985, “Surrounded Islands”, Miami 1983 frem til projektet i Iseo i 2016.
Brescia Musei >>

Syd for Iseo Søen ligger det kendte vindistrikt Franciacorta, der er kendt for sprudlende vine lavet med Champagne-metoden.

–//–

Signorvino: Vinbar, restaurant og butik i hjertet af Milano

1. februar 2016/i Fakta om italiensk vin, Lombardia, Milano, Vin /af Charlotte Sylvestersen

Milano ér en by i evig forandring. Nye butikker, barer og restauranter dukker hele tiden op.
I slutningen af januar 2016 var jeg på powershopping i centrum, og opdagede en ny stor kombineret vinbutik, bar og spisested:
På gågaden Via Dante mellem Sforzesco Slottet og Domkirken er en moderne tøjbutik blevet til en vinkælder med buede hvælvinger, og mulighed for både smagsprøver samt traditionelle retter til både frokost og middag.

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Butikken er en del af kæden Signorvino, og har på de 450 m2 i Via Dante 14 har altid 1.500 etiketter på hylderne.

…artiklen fortsætter under annoncen

Vinene er logisk bygget op omkring regionerne, dog med de sprudlende vine for sig, og priserne er trods beliggenheden de samme som i deciderede “Enoteca´er” eller mere velassorterede supermarkeder.
Der er åbent fra 9.30 til 24.00 hver dag.

Signorvino er grundlagt strømpe-og undertøjkæden Calzedonias ejer Sandro Veronesi. Han står også bag over 3.000 italienske butikker under mærkerne Intimissimi, Tezenis og Falconeri.

Signorvino – herover i Milano og herunder i Firenze med udsigt til Ponte Vecchio

I Verona (Lige udenfor Piazza Bra og Arenaen – Corso Porta Nuova 2 )

Signorvino ligger to skridt fra Arenaen i Verona. (Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/verona)

Vinkortet i Via Dante i Milano i januar 2016, priser for en flaske eller et glas:

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Menukortet over Pålægsspecialiteter (Salumi) og Oste (formaggio).
Signorvino serverer også varme retter.

–//–

“Solsortens dage”: Årets koldeste i Norditalien, eller?

29. januar 2016/i Folkesjælen, Lombardia /af Charlotte Sylvestersen

Hvis det er koldt på “solsortens dage” bliver det et smukt forår. Er dagene derimod varme og tørre bliver foråret forsinket. Italienerne har også deres “kyndelmisse”, som bruges til at tage varsler om det kommende forår. I hele Norditalien og på Sardinien kigger man på vejret under “I Giorni della Merla”, der alt efter lokaliteten er de sidste tre dage af januar eller de to sidste og den første februar. …artiklen fortsætter under annoncen Rodet med datoerne formodes at skyldes skiftet mellem den julianske kalender, hvor januar kun havde 29 dage, og den gregorianske kalender med 31 mørke kolde januardage. En pram eller en adelsdame? Der er mange legender om, hvilken solsort, der er tale om. Nogle siger, der oprindeligt var tale om en pram ved navn “La Merla”, der skulle krydse Po-floden. Skipperen skulle have ventet på netop de sidste januardage, så prammen nemt kunne trækkes over den isfrosne flod. Andre siger, at en adelsdame fra Caravaggio ved Bergamo ved navn Merli skulle krydse Po-floden for at blive gift, og måtte gå over den frosne flod.

Po-sletten en tidlig forårsdag …eller da solsorten fik sin farve… En anden historie har fuglen som hovedperson. “Mamma” solsort, der faktisk var en HVID fugl, gemmer sig på årets koldeste dage i en skorsten sammen med sine unger for at holde varmen. Da de kommer ud den 1. februar er det alle sorte af aske, og siden den dag har solsorten været sort. I Lodi syd for Milano fejrer man “Solsortens dage” med kor af sangere, der synger til hinanden på hver sin bred af Adda-floden Po-floden. I landsbyerne omkring Cremona i Lombardiet mødes man til korsang omkring et bål, på landsbykirkens trappe eller på bredden af Po-floden for at synge. Det kan blandt andet opleves i Annico, Cornaletto, Crotta´d Adda, Formigara, Gombito, Pizzighettone, Soresina, San Bassano, Stagno Lombardo, Trigolo og Pianengo. –//–

Eataly i Milano: På madindkøb i “paradis”!

25. januar 2016/i Mad, Milano, Regionale specialiteter, Restauranter /af Charlotte Sylvestersen

Eataly´s store butik i Milano på Piazza XXV Aprile 10 ligger i det gamle Teatro Smeraldo i Porta Nuova kvarteret ganske tæt ved metrostation Garibaldi.
Åben alle dage fra 8.30-23.00.
Da jeg besøgte Eataly i Milano den 15. januart 2016 var der udsalg med masser af produkter til 1 €.
Der er i øvrigt levende musik hver aften på den lille scene i førstesals højde på Eataly i Milano hver aften.

…artiklen fortsætter under annoncen

Her er mine kup:
Sorte italienske Venere-ris.
De skal koges 35-40 minutter og pynter op på en helt almindelig risotto…
Derefter friskbagt brød.
Bageriet bruger udelukkende naturlig surdej – lievito madre, hedder det på italiensk…
Et glas færdiglavet Sugo al Amatriciana til de dage, hvor det skal gå hurtigt (opskriften fra bunden er her >>)
En rød Peroni Rossa Riserva – den øl var god og skal helt sikker indkøbes igen…
To flasker Æblesider fra Trentino, og et par flasker juice, der var 100% lavet på frugt fra Piemonte…
250 gram friske Tortellini med hvid trøffel.
De skal bare serveres med smør og revet parmesanost…
Den lysegule hullede ost er en specialitet fra Lodi-provinsen syd for Milano…
To desserter, Tiramisu lavet med den mindre fede ricottaost som erstatning for mascarpone…
Bag Tiramisuen en fantastisk “single-portion” Burrata-ost fra Puglia, marmelade med solbær fra Piemonte og marmelade med appelsiner fra Sicilien, et lille glas med grøn Pistaciekreme fra Bronté på Sicilien og honning fra Po Deltaet.
Endnu noget singlemad, nemlig et par poser med små og endnu mindre friske kartoffel-gnocchi, og en hvid papirpose, hvor der var friske tagliatella fra Eatalys pastamager.
Til sidst lidt “slik” – nemlig bittesmå Anis-pastiller og krokante mandelplader.
(Blåskimmel-osten er fransk, men sådan har vi jo alle vores unævnelige svagheder.)
Alle herlighederne kostede € 53,45 – inklusive frokosten ved bageriet.

I alle Eataly-butikker kan man spise de solgte produkter på barer, restauranter, isboden, bageren osv.

Vi valgte Tricolore-sandwichen herunder, en sprød, friskbagt romersk focaccia med frisk Stracciatella-ost, en parmaskinke lagret 20 måneder og grøn salat. Èn portion var rigeligt til to personer, og inklusive to flasker mineralvand var prisen for måltidet € 8.40.
Der er også pizzaria, fiskerestaurant og kødrestaurant på Eataly i Milano, og hver måned er en ny restaurant inviteret til at vise sine specialiteter i et lukket restaurantlokale på første sal i butikken.

Bagersvende på arbejde…

Vi afsluttede vores simple med gode måltid med dagens tilbud i konditorafdelingen – Pasticceria – nemlig en Tiramisu til € 1 pr. styk – og vi var stolte af, at vi ikke kastede os ud i de mange andre fristelser i den afdeling.

Kager…
…desserter….…og frugttærter af enhver slags…

Alle Eataly-butikker promoverer lokale og regionale produkter.
Her er butikkens oversigstkort over Lombardiets specialiteter – absolut ikke fuldstændigt, men en lille smagsprøve på, hvad min norditalienske regione byder på.

Slagteren i Eataly byder naturligvis også på Milano-specialiteten “Trippa” – komave – og da vi var forbi, var der flotter stykker kalve-kindkød og kalvetunger på tilbud.

Eataly Milano har også en fristende afdeling med alle de spændende køkkenting, som du måske ikke har brug for, men gerne vil have – og hér var dagens danske indslag – nemlig “Skrub á”-handsker til at rengøre fisk eller grøntsager.

Alle Eataly-butikker og restauranter >>
Milanos traditionelle “madtempel” fra 1883! – butikken Peck – i via Spadari ved Domkirken – er også et madbesøg værd.

–//–

Frans af Assisi i følge Hermann Hesse

20. januar 2016/i Bøger, Kultur, Umbria /af Charlotte Sylvestersen

Fra Kristeligt Dagblads forlag:
For første gang udkommer Hermann Hesses lille biografi om Frans af Assisi på dansk.

I bogen fortæller forfatteren livshistorien om købmandssønnen, der blev vandreprædikant.
En fortælling, som er til stor inspiration for de mange mennesker, der hvert år valfarter til Frans af Assisis fødeby – og pave Frans som har taget navn efter sit forbillede.

…artiklen fortsætter under annoncen

I 1904 skrev Hermann Hesse en lille biografi om den hellige Frans af Assisi (1182-1226).
LINK: Kristeligt Dagblads Forlag >>

En beretning, der fortæller historien om den unge norditalienske købmandssøn af velstående familie, som under et kortvarigt fangenskab får en guddommelig åbenbaring og herefter bryder med sin familie og opgiver alt jordisk gods.
Efter bibelsk forbillede gik Frans nu omkring som vandreprædikant og grundlagde siden franciskanerordenen.

Frans’ religiøsitet var præget af inderlighed og dyb forbundethed med natur og dyr.
Hermann Hesse finder i Frans et forbillede for den skabende kunstner, som med etisk, åndeligt og følelsesmæssigt engagement taler de nødstedtes og lidendes sag og søger den enkle sandhed og skønhed.

Bogen udgives med renæssancekunstneren Giottos fresker.

Hermann Hesse (1877-1962) voksede op i Tyskland og Schweiz i en strengt religiøs familie.
Senere blev han dybt optaget af buddhisme og psykoanalyse, der prægede hans to kendteværker Siddharta og Steppeulven.
Hesse blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1946

–//–

Kontakt info