SMØØSHI: Dansk inspireret fusionsmad i Milano
Tredobbelt-fusionsmad:
“Smørrebrød på sushi-manér med italienske råverer”
SMØØSHI >> – og italienerne udtaler det naturligvis “smooshi” – er en spændende restaurant indrettet i lys skandinavisk stil i Via Vincenzo Monti 27 tæt ved Cadorna-stationen i Milanos centrum.
( Åben tirs-søn 12-15 6 18-24 – tel. 02 7862 2016 – smooshimilano@gmail.com – også udenddørsservering )
De fleste “smøøshi´er” på menukortet kan bestilles i to størrelser til henholdsvis € 3 og € 6.
De klassiske “smøøshi” er komponeret ovenpå fire grundingredienser:
– rugbrød, gul ris, majspolenta eller sorte italienske Venere ris.
…artiklen fortsætter under annoncen
Til vores aperitif inden middagen fik vi først serveret “Mini-Smøøshi på base af polenta med porre og salsiccia, og rugbrød med svampe, frisk figen og flager af pecorino-ost.
“Smøøshi Original” (€ 7) er restaurantens bud på en klassisk dansk laksemad med rugbrød, smør, lakserose, røde bønnespirer, radisse og rødløg.
Til trods for, at vi var seks ubeslutsomme kvinder, der absolut ikke bestilte det samme, var betjeningen både venlig, professionel og hurtig.
Blandt de originale “Smøøshi” var vi omkring “3 farvet” med tun, bøffelmozzarella fra Paestum, soltørrede tomater og let pesto”, “Svampe kreme med Canederli” fra Trentino, Speck-chips og Pecorino-ost.
Vi smagte også “Smøøshi Gourmet” (€ 10) – rugbrød, hamburger af Fassonekvæg fra Piemonte med kreme af Tomino ost fra Langheområdet, braseret rød Trevisana salat, sprødt bacon, karamelliseret løg og barbaquesauce.
Menukortet indeholdte i oktober 2015 også en “Chef Gourmet” med Burrata ost fra Puglia, sorte trøfler fra Norcia og Scampi rejer.
Der er også altid en dagens, suppe, vegetarmenu, børnemenu, og naturligvis også et fint udvalg af “Dessert Smøøshi”, som de to herunder med Hindbær, og Shøøshi´s udgave af klassikeren Tiramisu.
Smøøshi serverer også aperitif, har forskellige specialøl og thetyper, samt et omfattende og fint vinkort.
Som nævnt var vi seks kvinder af blandet dansk og italiensk afstamning, der sørgede for at den dygtige tjener havde rigtigt meget at se til.
Stemningen og ikke mindst fornemmelsen i svælg og mave var absolut god efter middagen, selv om der var bemærkninger om, at det ikke var “dansk” nok, og at “røde bønnespirer ikke er helt klassisk til laksen i Danmark”, og “rugbrød er smagt bedre”…
Personligt synes jeg, eksperimentet med “Nippo-Danish-Italian-fusions-køkken” er ganske vellykket på Smøøshi.
Det fungerer med at anvende italienske råvarer – som årstidens figen og trøfler, eller scampi og italienske oste ecc. – og på den måde udvide smagsoplevelsen.
Valget af de fire baser med rugbrød, de to slags ris og majspolenta – der absolut ikke er hverken dansk eller japansk! – er både modigt, og netop en del af “fusionerne”.
Jeg vil bestemt selv spise på Smøøshi igen. Næste gang vil jeg vælge de 6 små smagsprøver (€ 18) for at lave en slags “full immersion”. Og jeg vil også invitere italienske veninder på Smøøshi som en slags kreativ introduktion til det danske køkken.
Flere – og meget flottere foto end mine, jeg indrømmer det! – direkte fra restaurantens hjemmeside >> – hvor du også finder menu på italiensk og engelsk.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!