VIN: Carlo Merolli om klassifikationer, Barolo og Lambrusco-is

26.8.2015
Man bliver klog på italiensk vin ved at læse Carlo Merolli ‘s nyhedsbreve, og får i tilgift skønne historier også om mad og mennesker…
(Meld dig til nyhedsbrevet her >>)

Dette nyhedsbrev handler af klassifikationer, de ‘bedste’ Barolo, og lidt om Lambrusco Is i København…
Og jeg elsker i øvrigt, når Carlo endnu engang understreger, at ingen vin efter hans mening bør koste mere end 500 kroner i butikken:
Kun vinsnobber og folk med alt for lidt ægte vin-nysgerrighed har behov for at betale mere!

carlo_merolli

Kære Vinvenner,

Igen en ny vinven.
Han skrev – kort fortalt – hvorfor har man ikke i Italien en klassifikation af
vinene som for eksempel i Bordeaux.
“Det ville være praktisk for os, der er lige startet med italiensk vin og ønsker at forstå mere om den.
For eksempel om Barolo: kunne du fortælle mig, hvilke der er de bedste?
“Jeg håber, at du har tænkt dig til at købe meget vin fra mig, og mindst en Velkomstkasse(*), fordi det er
ikke et nemt spørgsmål at besvare.”
Lad os se:

LIDT HISTORIE
Frankrig har været et forenet land, med centraladministration i flere århundreder.
Italien har kun lige
fejret sin 150 års fødselsdag.
På det tidspunkt, da Bordeaux-klassifikationen blev udarbejdet, eksisterede Italien ikke.
Den italienske halvø var stadigvæk inddelt i syv selvstændige stater.Ingen af dem havde et handelmæssigt behov
eller eksportrelationer nok til at skulle klassificere deres vine.

Typisk nok finder vi klassifikationen fra dengang kun i Bordeaux.
Det var ikke en rangliste over kvaliteten men
kun en “statusliste:
De forskellige chateaux blev ordnet efter, hvor høj en pris deres vine var blevet solgt i
de forgangne år.
Listen blev udtænkt som en hjælp for gæster og købere i anledning af den kommende verdensudstilling
i Paris.
Da klassifikationen viste sig at være en succes, blev den senere indlemmet i den franske vinlov og der blev sat
lighedstegn mellem pris og kvalitet.

DE BEDSTE ?
Den anden del af dit spørgsmål, om hvilke Barolo der er de bedste, er nok den mest spegede del, fordi jeg tror at
enhver Barolo-elsker ville give dig sit eget svar.
Der er naturligvis nogle få navne, som alle enes om, men tænk lidt på
Bourgogne: hvorfor er der ikke i Bourgogne en klassifikation som i Bordeaux?
Barolo og Bourgogne har meget tilfælles hvad territorie, traditioner, brug af kun en druetype, parcellisering af ejendommen og vinmagerens indflydelse på vinens karakter angår.
Det ville ikke være noget problem at finde hundrede Barolo, som alle ville
kunne indgå i en top-hundrede liste, men på den anden side savner jeg “monetos-elementet” i dit spørgsmål:
Hvor meget er du parat til at betale for en Barolo?”

Her viste den nye vinven sig fra sin dristige side.
Mente han.
Jeg er parat til at betale op til tohundrede kroner
for en god Barolo.
Rimeligt krav, men det begrænser feltet en del.
Tag dig en tur på nettet og se hvad en
god Barolo koster.
Ikke en top-tyve Barolo, blot en god Barolo.
Den entusiastiske og hårdtarbejdende side vinhulen.dk har fornylig publiceret en liste over Italiens halvtreds dyreste vine.
Det er priser mellem 1.200,- kr. og 6.600,- kroner: seksten af de halvtreds er Barolo.
Godt nok blandt de absolut bedste men du kan se, at dine tohundrede kroner rækker ikke langt.

Her blev mailkorespondancen afbrudt og jeg regner med, at det var fordi den nye vinven ville teste sandheden af min påstand ved at tage sig den anbefalede tur på nettet.
Han kom tilbage dagen efter og skrev: ”
Jeg kan se hvad du mener men har dog fundet en række Barolo til lige under tohundrede kroner. Det er her at jeg godt kunne bruge en klassifikation: hvilke er de tohundrede kroner værd og hvilke ikke ? Kan du fortælle mig hvad du selv mener?

HVER SO BEDST OM SINE EGNE GRISE
Jeg importerer selv to tre Barolo, som jeg mener er de bedste til pris, men det er ikke det du spørger om, vel ? Du ønsker dig en neutral, sober og sandfærdig klassifikation.
Den findes ikke.
Ikke blot fordi årgangen betyder meget for Barolo, men især fordi der er forskellige vinmarker, forskellige stile og hver vinhandler, hver vinelsker foretrækker sin:
Brunetter, blondiner og rødhårede, ved du nok. Desuden mellem 1989 og 2000 er produktionen næsten fordoblet. Det betyder, at der er mange nye producenter, som ikke har nået endnu til at skabe sig et rodfæstet ry for deres
kvalitetsproduktion”

Han inisisterede og jeg endte med at sende ham en liste over de Barolo, der tiltaler mig mest.
Jeg understregede, at det er de Barolo, der tiltaler mig.
Det er kun navne på producenterne, da ingen steder som i Barolo er det vigtigt at kende personerne, der fremstiller vinene.
Hver gård har så en eller to vine, som “tegner” produktionen.
Der findes naturligvis mange andre gode Barolo og det er nok derfor, at en klassifikation er stort set umulig.

HVAD PRISEN ANGÅR…..
….skrev jeg til ham at jeg har den filosofi, at en vin – hvilken som helst vin – ikke må koste mere end max. femhundrede kroner og at der mellem 85,- og 150,- findes et hav af virkelig gode vine.
Hans 200,- kr. svarer til næsten 27,- euro og det er cirka den pris, en Barolo fra min liste koster…….fra gården af.
Gode Barolo kan også fås for færre euro, men der er en nedre grænse, som man ikke burde overskride hvis man har
sine smagsløg kære.
Og jeg gjorde ham naturligvis opmærksom på, at ved forudbestilling kunne han sikre sig nogle gode Barolo i den prisklasse han ønskede:

CASCINA CUCCOS BAROLO, NEBBIOLO, BARBERA, DOLCETTO:
LAVE PRISER VED FORUDBESTILLING, VINSMAGNING OG EN “IKKE-WINEMAKERS” DINNER

Ciao,
Carlo

–//–

(*) http://shop.carlomerolli.dk/…/34-tilbu…/2212-velkomstkassen/

PS Og nu for at snakke om noget alvorligt:
Jeg ved godt, at det ikke er alle af jer, der bor i nærheden af Spaghetti Martelli, men butikken er nu en rejse værd! Det er dér, at Danmarks første Lambrusco-is bliver fremstillet. I hvert fald den første fremstillet med min/jeres/vor MUTINA Lambrusco Grasparossa di Castelvetro. Lone og Giorgio di Renzo har sluppet kreativitetsbremsen og har kastet sig ud i en lige så vovet som vellykket “Gelato al Mutina”!
(Om Lambrusco på italy.dk >>)

Ciao,
Carlo

Gelati Martelli/ Spaghetti Martelli >>, Dag Hammarskjölds Allé 44, 2100 Østerbro, Telefonnummer 35 43 80 80

Carlo Merolli sælger også detaljerede kort over vinmarkerne i de kendeste italienske vindistrikter >>

merolli_vinkort_425

Talemåder: In bocca al lupo – I munden på ulven

In bocca al lupo – I munden på ulven – et sikkert eller et usikkert sted at opholde sig?

In bocca al lupo”, siger man, når man ønsker nogle held og lykke i Italien…
Til det svarer de fleste tilbage: “Crepi il lupo”, svarer den lykønskede, og det betyder at ulven burde dø!
Jeg har altid tænkt, at det var lidt underligt – og synd for ulven!

…artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har også flere gange fået at vide, at det ikke er det rigtige svar, men aldrig før nu fået en forklaring.

Men her er den:

Ulvemor tager sine unger i munden og smutter, når der er fare på færde, og beskytter dermed sit afkom mod ondt…

Det passer jo faktisk meget godt med den romerske legende om at byens grundlæggere Romolo og Remo blev reddet af og opfostret af en ulvemor.
Så fremover bare vil jeg huske at svare “Grazie” – Tak!

Ikke alle er enige i den fortolkning fremgik det i begyndelsen af december 2013 på www.italy.dk på Facebook-gruppen.
Elviro skriver det klassiske svar om at ulven må dø, mens Bente siger pænt “tak”, når nogen bruger talemåden.

I Milano bruger vi en helt anden talemåde, når vi vil “beskyttet” hinanden mod ondt eller ønske held:
“Il culo alla balena” siger vi mindre poetisk, for det betyder “I røven på hvalen”.
Forklaringen til denne talemåde findes i biblens historie om Jonas, der jo på en eller anden måde kom ud af hvalen efter at være blevet slugt… 🙂

ANDRE TALEMÅDER
“Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren” >>
“Terningen er kastet” >>

–//–

Talemåder: “Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren”

“Pisa vituperio delle genti….”scriveva Dante…
“Pisa, du skamplet for enhver”, skrev Dante Alighieri allerede i begyndelsen af 1300-tallet i Den Guddommelige Komedie (Inferno, Canto XXXIII, vers 81, hvis vi skal være præcise).

Historien har sandsynligvis noget at gøre med, at pisanerne blev brugt som skatteopkrævere af stormagten Firenze.

Derfor synes nabobyerne Lucca og Livorno naturligvis ikke om, at en pisaner bankede på døren.

Nogle siger endda, at folk fra Lucca er kendt for at være påholdende, og derfor blev endnu mere sure på skatteoprkæverne fra Pisa end folk i de andre byer.

…artiklen fortsætter under annoncen

Endnu tidligere i Middelalderen, da Pisa stadig var en stormagt og ikke underlagt Firenze, havde de for vane at angribe og underlægge sig nabobyerne.
Dengang var det altså rent bogstaveligt at have én død i familien, end at alle blev dræbt af soldaterne fra Pisa.

Når pisanerne mødes med talemåden “Meglio un morto in casa che un pisano all’uscio”, er deres lakoniske standardsvar “Che Dio ti accontenti” – må Gud høre din bøn….

Udtrykket bruges også om folk fra regionen Marche og byen Pesaro, fordi de krævede skat op for Rom, og så bruges det når arvefjernderne Livorno og Pisa spiller fodbold.

Mirakelpladsen med det skæve tårn i Pisa er ét af Italiens mest besøgte turiststeder:

pisa_rosa_solnedgang_960

Bymuren ved solnedgang, set inde fra Mirakelpladsen.

Besøg pladsen tidlig morgen/formiddag eller efter kl. 17.00 om eftermiddag – seværdighederne er åbne til kl. 20-21.

Det skæve tårn – HUSK at reservere billet, hvis du vil gå de 293 trin op! – er kun én af seværdighederne:

Det overdimensionerede Dåbskapel og Domkirken bør naturligvis besøges, men også kirkegården – med jord hjembragt fra Jerusalem af korsriddere, smukke gravmonumenter og STILHED, samt “Synopse-museet” med kunstnernes “røde kridt-kladder” til kalkmalerierne på kirkegården, er bestemt også værd at besøge.

pisa_piazza_miracoli_960

Kirkegården, hvor man føler sig hensat til en oase efter turistmylderet ude på pladsen, ligger til venstre for Domkirken.

Kirkens museum til højre for det skæve tår var under renovering i 2015, og genåber med sin samling af kirkens skatte i 2016.

Der kan købes kombibilletter til én, flere eller alle seværdighederne på pladsen to billetkontorer – og online til tårnet.

Navnet Mirakelpladsen er opfundet af digteren Gabriele D´Annunzio >>

pisa_battistero_960

Det overdimensinerede dåbskapel med den fantastiske akustik, som kirketjeneren giver prøver på.

–//–

TURISME: Ny lov ligestiller kultur med offentlig transport

Den 18. september 2015 stod turisterne forgøves i kø for at besøge Colosseum og Fori Imperiali i Rom, fordi personalet strejkede.
Den går ikke fremover.

Regeringen vedtog lynhurtigt et dekret, der med øjeblikkelig virkning ligestiller kulturelle seværdigheder med livsnødvendige offentlige services som bus- og togdrift.
– Vi vil ikke lade kulturen være gidsler for fagforeningsfolk, der er imod Italien, tordnede regeringsleder Matteo Renzi.

…artiklen fortsætter under annoncen

Dekretet skal i løbet af efteråret indarbejdes i lov nummer 146 fra 1990, der garanterer de vigtigste transportforbindelser ved både spontane og varslede strejker.

Med andre ord ligestilles “kulturdriften” fremover med togdriften.

I sommer var der også strejker ved de arkæologiske udgravninger i Pompei, og den slags oplevelser er ikke god PR for en turistindustri, der bidrager med over 10 procent af bruttonationalproduktet.

–//–

GREVE I CHIANTI: Vin, vin, vin… og et par verdensberømte slagtere

Landsbyen Greve fik lov til at kalde sig “Greve in Chianti”, da kommunen i 1972 blev en del af vinområdet “Classico del Chianti”.

Kommunen, der ligger i hjertet af Chianti ( Husk: “ch” udtales “k” :-), red.) vindistriket mellem Firenze og Siena i Toscana, har i dag 16.000 indbyggere.
Der er marked i byen hver lørdag.

greve_chianti_toscana_1Området står i vinens tegn, og skiltene til vingårde står nærmest i kø, når man nærmer sig Greve – mange naturligvis med den sorte hane, der er logo for sammenslutningen – konsortiet – af producenter af Chianti Classico-vinen.

Der produceres Chianti Classico i 14 kommuner på cirka 70.000 hektar.chianti-classico-logo

chianti_classico_logo

Chianti Classico området var det første vinområde i verden, der blev lovfæstet. Det skete under den toscanske storhertug Cosimo III i 1716.

Naturligvis bør man smage vinen, når man besøger Greve.
Det kan ske på byens barer omkring den centrale Piazza Matteotti, eller på én af byens mange “Enoteca”, vinbarer:
Enoteca di Greve – Viale Vittorio Veneto 112/a
Enoteca Fuoripiazza også restaurant – Piazza Trento
Enoteca Gallo Nero – også restaurant – Via Cesare Battisti 9
Bottega Del Chianti Classico – Piazza Matteotti 18
Enoteca Falorni – Piazza delle Cantine 6

…artiklen fortsætter under annoncen

Fra Greve til New York
Det første man ser på torvet på Piazza Matteotti i Greve er statuen af byens kendeste indbyggere Giovanni Verrazzano, der blev født i 1485.
Verrazzano blev opdagelsesrejsende på verdenshavene , og han får æren for at have opdaget området, hvor New York befinder sig i dag, samt store dele af den nordamerikanske østkyst.
Verrazzano-broen forbinder i dag Brooklyn og Staten Island. Apropos opdagelsesrejsende, så blev Amerigo Vespucci, som Amerika har navn efter, født i Montefioralle få km fra Greve.
greve_chianti_toscana_verrazzano
Verrazzano Slottet >> producerer skam stadig vin, og er åben hver dag fra 10 til 16.30 for besøg og vinsmagning, og har også en dyr restaurant. Slottet har derudover to ferielejligheder.

Slagter Falorni
På Piazza Matteotti bør man også besøge slagterbutikken “Antica Macelleria Falorni”. 
Butikken åbnede i 1806, og bestyres i dag af 9. generation.
Falorni byder på klassiske toscanske skinker, salamier og andet pålæg, men opdrætter og avler også selv.
Et af de nyeste eksperimenter er skinke – med hale! – og andet pålæg fra “Den grå gris”, hvor den lokale svinerace “Cinta Senese” og den nordeuropæiske “Large White” er blevet parret.

greve_chianti_falorni_2

Smagsprøver hos Falorni – toscansk olivenolie, frisk fåreost – Pecorino – den klassiske Toscana-salami med fennikelfrø Fionocchiona, tyåisk Greve-salami og Vindsvinesalami.

greve_chianti_toscana_falorni

Falornis gamle varvogn har blandt andet deltaget i veteranløbet Milla Miglia

Falorni har også et lille ostelager med Pecorino-oste i kælderen under butikken, og der tilbydes smagsprøver, der kan ledsages med vinsmagninger fra futuristiske vinautomater, der betjenes med et digitalt chip-kort, man køber i butikken.

Falorni er ikke den eneste verdenberømte slagter i Chianti-området.
I Panzano huserer Dario Checchini, der blev verdensberømt, da han i 2001 “begravede” Firenze-bøffen. Den var blevet forbudt på grund af kogalskab, men blev dog tilladt igen efter fire et halvt år.

Tilbage i Greve befinder byens turistkontor sig i et hjørne af Piazza Matteotti.

Foran rådhuset står skuppturen “Torso Alato” af den polske kunstner Igor Mitoraj, der har arbejdet i den toscanske kystby Pietrasanta i mange år.
greve_skulptur
Rundt i byen finder man andre moderne skulpturerer, som kommunen har investeret i.

–//–

FERRARI: Historien om den stejlende hest

Den 16. juni 1923 vandt den 25-årige racerkører Enzo Ferrari løbet “Circuito del Savio” i en Alfa Romeo RL-Targa Florio sammen med Giulio Ramponi.

Efter løbet mødte Enzo Ferrari greve Enrico Baracca, som han tidligere var blevet præsenteret for i Bologna.
Enzo Ferrari fortalte i 1985 historikeren Giovanni Manzoni, at dette møde siden førte til et møde med Baraccas hustru Paolina Biancoli.

Det var Paolina Biancoli, der senere bad Enzo om at bruge den stejlende hest som sit symbol.
– Ferrari, sæt min søns stejlende hest på deres biler. Det vil bringe held, sagde grevinden.

Francesco Baracca var pilot under Første Verdenskrig, og han havde i sin tid valgt en stejlende rød hest med hængende hale som sit logo på datidens primitive fly. Den stejlende hest var symbolet på 2. Kavallér Regimentet i Piemonte, hvor Baracca havde gjort tjeneste, inden han blev pilot.

I Italien kaldes racerkørere for piloter, og holdene for “stutterier”.
“Scuderia Ferrari” blev grundlagt af Enzo i 1929.
Mellem 1929 og 1937 kørte stutteriets piloter i Alfa Romeo.
Da Enzo Ferrari forlod Alfa Romeo fik han to års karentæne fra motorsport.
Derefter bestyrede han holdet “Auto Avio Costruzione”, der i 1947 igen tager navnet “Scuderia Ferrari”.

En ung Enzo Ferrari i 1920 (Wikimedia)

Francesco Baracca blev kommandant for den berømte 91. Eskadrille, der under Første Verdenskrig skød 108 østrigske fly ned, halvdelen af alle krigens nedskudste fjendefly. Han døde den 19. juni 1918, da hans “Spad XIII” fly styrtede ned ved Montello tæt ved floden Piave. Baraccas lig blev fundet noge dage efter, forbrændt og med et skudsår i hovedet.
Siden da har 91. Eskadrille haft Baraccas røde stejlende hest på hvid baggrund som sit symbol. I dag holder eskadrillen til i Gioia de Colle ved Bari, og logoet sidder på jagerflyet Eurofighter.

Enzo Ferrari lod den stejlende hest løfte halen og gav baggrunden fødebyen Modenas gule farve.

–//–

VAND! Kan man drikke af hanerne?

Italienerne drikker i gennemsnit 190 liter mineralvand på flaske hvert år 

Læser-sprøgsmål fra Kent, der har diskuteret med vennerne, om det er en god ide eller ej at drikke vandet fra hanerne under en ferie i Marche-regionen?

OVERORDNET er svaret NEJ!
…men intet er jo sort/hvidt…

Langt de fleste steder i Nord- og Mellemitalien er vandet i vandhanerne drikkeligt set udfra et kemisk synspunkt, men det halter en del i Syditalien og på øerne Sardinien og Sicilien.
Deres problem er, at vandrørererne ofte er så utætte, at de ikke bare mister op til over halvdelen af vandet på vejen fra vandværket til forbrugeren, men også er så utætte, at alt muligt uvelkomment kommer med ind i rørerne og hen til forbrugerne…

Alligevel er den overordnede anbefaling ALTID at købe VAND PÅ FLASKE, af den helt simple grund, at jeg – og mit fordøjelesessystem! – er vant til vandhanevandet i Milano, men det er du ikke!

Det samme gør sig naturligvis gældende alle andre steder, hvor vandhanevandet i princippet er drikkelig:
DU er ikke vant til lige netop dette drikkevands kemiske sammensætning, og alt efter hvor påvirkeligt dit system er, risikerer du altså at bruge ferien anderledes end planlagt.

Og så er der fontænerne på offentlige pladser og i parker – dem drikker jeg lystigt af, uanset hvor i Italien jeg er… …hmmmm – der mangler konsekvens her, men det er altså et spørgsmål om lige netop DIN mave, må jeg så bare konstatere!!!

Vand-favoritter – for sådan noget har man også i Italien!

vand_surgiva
Jeg er vild med boble-vandet fra Surgiva-kilden
– bliver simpelthen glad, når restauranten har den på menuen…vand_bolle
Bolle-vand fra Lurisia
en anden favorit
(Bolle betyder boble på italiensk)

vand_ekstra_brus
Ekstra boblende mineralvand – Brio Blu Frizzantissima, der så er rød og ikke “blu”…

Salget af filtre og andre fysiske anordninger til rensning af vandhandevandet boomer i øvrigt i Italien, for ja, vi er da trætte at at slæbe os en pukkel til med de mang 6 x 1,5 liters vandflasker, vi bruger hjemme.

Men jeg vil altså have mit “boble-vand” og ser slæberiet som en slags ekstra motion på linje med pudsning af vinduer…

Sjovt nok boomer Sodastream-maskiner endnu ikke i Italien, hvor man jo så ellers selv kan lave vandhanevandet “FRIZZANTE” eller endog “FRIZZANTISSIMA”…

Jeg ved ikke hvorfor, men er alligevel én af dem, der ALDRIG køber min egen kulsyremaskine – det er ligesom for nemt, ikke?

–//–

genova domkirke hellig gral

Genova: Den hellige gral?

Vi er i skattekammeret  – Il Tesoro – i Genovas San Lorenzo Domkirke, og den grønne skål siges at være Den Hellige Gral, som Jesus drak af den skærtorsdag aften som i vores kultur kaldes for “Den sidste nadver”.

genova domkirke hellig gral
Legenden om denne udgave af “Gralen”mange tror for eksempel at den findes et hemmeligt sted i den magiske by Torino – er at “bægeret” blev skabt af en kæmpestor smaragd, der faldt ud af Djævelens pande, da han blev fordømt af Vorherre.

Bægeret blev siden en del af Dronningen af Saba´s husholdning inden det altså endte på bordet ved Jesus´ sidste middag med de 12 disciple.

Legenden fortsætter med at berette, at bægeret af Josef fra Arimathea blev brugt til at samle blod op fra Jesus´ sår, mens han hang på korset.

Siden bragte den genovesisk korsridder Guglielmo Embrìaco Testadimaglio gralen til Genova efter det første succesfulde korstog i 1099.

Napoleon stjal bægeret i 1806, men Genova fik sit trofæ tilbage kun ti år efter – dog som samlesæt, så “Gralen” er altså limet – flot – sammen i dag.

I virkligheden har man fundet ud af, at der er tale om et stykke islamisk kunsthåndværk fra 800- eller 900-tallet.

Museet i krypten under alteret i San Lorenzo Domkirken i Genova er normalt åbent mandag til lørdag mellem 10 og 12.30 samt mellem 14 og 20.
Prisen var i 2014 € 6

–//–

Santa Margherita Ligure: 5 traditionelle restauranter

Opdateret marts 2024:
Alle nævnte restauranter er stadig operative – og alene den kontinuitet borger for kvaliteten :-), Charlotte.

La Cambusa – Kabyssen – ligger over fiskemarkedet i Santa Margherita Ligure cirka 200 meter fra centrum i retning mod Portofino.
Via Bottaro 2 (Lystbådehavnen)
Udenfor sæsonen er der lukket torsdag
Tel 0185 28 74 10 – reservering er en god ide!

santa_margherita_ligure_testaroli_“Testaroli” er en slags pastapuder, der oprindeligt blev lavet af kastanjemel – der var og er stadig ikke plads til at dyrke korn i Ligurien.
Her er det testaroli med Pesto serveret på La Gambusa.
Når værten Luciano er i godt humør kan han godt finde på at åbne flasker med sin sabel.

Og synes Luciano ikke, der er kunder nok, så sætter han papgæster lavet af en lokal kunstner op på stolene, så der ser fyldt ud!
la_gambusa_falsk_gaest
(Fiskemarkedet lukker mellem 11 og 12 – så der er ingen ekstra “duft” på La Gambusas “dæk” lige ovenover.)

…artiklen fortsætter under annoncen

Beppe Achilli – 150 meter efter La Gambusa
Via Bottaro 29
Udenfor sæsonen lukket tirsdag
Tel 0185 28 65 16

santa_margherita_il_faroIl Faro – Fyrtårnet – sidegade til via Bottaro efter Beppe Achille og La Gambusa
Via Antonio M. Maragliano 24
Udenfor sæsonen lukket tirsdag
Tel 0185 28 68 67

Il Faro tilbyder i 2015 en menu, hvor du vælger 3 retter til € 25
Førsteretter:
Trenette al pesto – Flad spaghetti med Pesto
Gnocchi al pomodoro – Kartoffelpasta med tomatsauce
Spaghetti alle vongole – Spaghetti med hjertemuslinger
Penne all’arrabbiata – Vrede pinde
Zuppa di verdura – Grøntsagssuppe
Andenretter:
Pesce alla piastra – Grillet fisk
Sogliola ai ferri – Grillet fladfisk
Calamaretti fritti – Fiturestegter blækspruttering
Piccata al limone – Kalveschnitzel med citron
Desserter:
Coppa di frutta fresca – Frugtsalat
Torta della casa – Husets kage
Creme caramel – Karamelbudding
Tiramisu – “Himlen i din mund”!
Gelato artigianale – Hjemmelavet is

Baicin – i centrum bag parken ved turistbådenes mole
Via Algeria 5
Udenfor sæsonen lukket mandag
Tel 0185 28 67 63
Meget lokalt – og ja, husets vin falder ikke i alles smag…

Trattoria da Pezzi – over 50 år gammelt traktørsted i det historiske centrum mellem Piazza Caprera og Piazza Mazzini
Via Cavour 21
Udenfor sæsonen lukket lørdag
Tel 0185 28 53 03
Familien Pezzi åbnede i 1964 og her holdes traditionerne med masser af hjemmelavede grøntsagstærter (Torte Salate), kikærtebrødet Farinata, Fyldte sardiner, Klipfisk og Fyldte grøntsager og det italienske farsbrød Polpettone.
Meget rimelig priser.


Ekstranummer 🙂

L´Ancora della Tortuga i Monterosso – 5 Terre >>

Fyldte ansjoser Monterosso al Mare 5 Terre

Fyldte ansjoser  – Acciuge Ripiene – er en af de mange opskrifter med ansjoser, som Monterosso al Mare  og Ligurien er berømte for.

–//–

COMO-SØEN fylder 6 millioner år i oktober 2015

Hvordan de har “fundet” frem til fødselsdagen ved jeg ikke, men det er ganske vist, at Comosøen i Norditalien fejrer sin fødselsdag for seks millioner år siden.
Fødselsdagen fejres søen rundt med over 200 begivenheder fra den 18. til den 25. oktober 2015.

6 millioner starinlys
De italienske geologer – som har beregnet fødselsdagen og står for festligheder – har som mål at tænde 6 millioner starinlys på søen i løbet af fødselsdagugen.

Filipp Camerlegni, der underviser på Miljøcenteret Assoproteus  i Como, forklarer, at Gibraltar-strædet og klimaforandringer er Como-søens mor og far.

Da Gibraltar-strædet lukkede sig fordampede det salte Middelhav så meget, at vandstanden faldt med over 1000 meter.

Derfor gravede floderne fra bjergene sig i årtusinderne efter ned gennem klipperne for at komme af med smelte- og regnvand fra det vi i dag kender som Alperne.

Søens form – et omvendt “Y” – fik den faktisk først for omkring to millioner år siden, da gletschere pressede vandmasserne endnu mere og dermed forandrede søens oprindelige “V”-form.

Como-søen er den dybeste af de store Norditalienske søer.
Den er 425 meter dyb er søen udfor landsbyen Argegno, og er Italiens 3. største sø med sine 142 km2.
De største italienske søer er Gardasøen og Maggioresøen.

Como-søen ligger 198 meter over havet, er på det bredeste sted 4,5 km og 46 km lang.
Gennemsnitdybden er 154 meter.

Program for fødseldagen i ugen fra 18. til 25. oktober 2015 >>

como_foedseldag


GOSSIP:

Clooney og Como
Det forlyder, at George Clooney er så træt at paparazzi-fotografer og nysgerrige turister, at han i juli 2015 satte Villa Oleandra i Laglio nord for Como by til salg – for 90 millioner euro – 10 gange så meget, som han selv i sin tid betalte for villaen.

Opdatering:
Villaen var stadig til salg i september 2023 – QuiComo >>.

–//–