To frokostrestauranter i Lucca, og en utrolig vinkælder

SOMMERMINDER 2016/2
Det betaler sig at lytte til de lokale, og den danske byguide i Lucca, Lisa Horslund Christensen ved, hvad hun taler om.

20160715_111156

Lise Horslund Christen er autoriseret by- og cykelguide i Lucca, hvor hun også selv bor med sin mand og to børn. Lise har en fortid som professionel cykelrytter i Italien, og du kan læse mere om hendes italiensk liv i Familie Journal >>.

..artiklen fortsætter under annoncen

Trattoria Da Leo
På sommerens første besøg i den skønne by bag de tykke over 500 år gamle bymure sendte Lise mig hen til “Trattoria Da Leo” >> i Via Tegrimi 1 mellem San Michele kirken og bymuren.

20160715_114026
Går du til venstre her ved facaden af San Michele kirken i centrum af Lucca ender du ved restauranten “Da Leo”

Selv om klokken kun var 12.45 var jeg heldig at indtage det sidste ledige udendørs bord, og det kan anbefales af reservere i turistsæsonen. Jeg begyndte med en klassisk antipasti med toscanske specialiteter.
20160713_203530

“Da Leo” er kendt for sin udgave af hjemmelavet fyldt pasta, Tortelli Lucchese, der er store pastapuder med kødfyld, oftest serveret med en kødragú.
Restauranten byder naturligvis også på klassiske toscanske retter, tilberedt som Mamma ville gøre det.

20160722_124303
Kødfyldte Tortelli med kødragú
PS: Der betales med kontanter, Da Leo tager ikke kreditkort. Lukket søndag.

Nyd stemningen hos Da Leo her med de to glade gademusikanter, der er et fast indslag i bybilledet i Lucca i turistsæsonen (Varighed 1.52).

L´isola che non c´era – Øen, der ikke var der
(“Ønske ønske øen” fra Peter Pan…)

På min næste tur til Lucca tog Lise mig med hen til en af hendes personlige favoritter. “L´isola che non c´era”, der ligger i en sidegade til hovedgaden Filungo.

20160722_134616

På “Øen, der ikke var der” er serveringen mere kreativ og moderne end hos “Da Leo”, men køkkenet er lige så solidt forankret i de gode råvarer og årstidens udvalg.
Maden var så god, at jeg glemte at tage billeder!

lucca_isola_che_non-cera

Gademusikanterne kom såmænd også forbi, mens Lise og jeg nød en velfortjent frokost efter at have sluppet dagens danske turister løs i Lucca. Der er ikke den store variation i deres repetoire, men det er ganske fornøjeligt.
Stedets ejer hedder Roberto Isola, deraf restauranten navn, og det er ham, der giver Lise et knus på videoen. Han ejede tidligere en delikatessebutik, og er vaskeægte luccheser.

I Vannis vinparadis
På mit tredje besøg i sommeren 2016 skulle jeg mødes med Inge og Anders, der er inkarnerede Italiens-fans.
Igen fulgte jeg Lises anbefaling, og vi tog på vinbutikken “Enoteca Vanni” >>, der med en meget beskeden facade befinder sig på Piazza San Salvatore.

20160722_110553

Udenfor Enoteca Vanni er der ganske få borde, hvor man kan smage vinene. Der er et udvalg af vin på glas, men tager man en flaske er prisen den samme som i butikken.
Vi nød en helt klassisk toscansk Chianti Classico.

Rygsækken skal i hånden!
Inden da havde vi – med turistrygsækkene i hånden for ikke at komme til at lave uoprettelige ulykker – været på besøg i kældrene under den smalle butik.
Det er nemlig for beskedent blot at kalde underetagen for én kælder.

20160722_105713

Der er bogstaveligt talt vin i lange baner i Vannis kælder, og det bliver bare ved og ved.
Der er også plads til deciderede vinsmagninger ved de lange borde, hvis man bestiller i forvejen.
20160722_105618

20160722_105422

Stemningsbilleder fra Lucca:20160715_103858

Det myldrer med barer og caféer på Piazza Anfiteatro, der har form efter Lucca romerske anfiteater. Det er fint til en aperitif, men det er altså ude i de små smalle gader, man finder både den gode mad og den gode vin.

20160715_111100

Min ven Anders Dahl Tollestrup er også fotograf >> og her er hans bud på en selfie på Piazza Anfiteatro.

lucca_anders_tollestrup_anfitatro

–//–

GREVE I CHIANTI: Vin, vin, vin… og et par verdensberømte slagtere

Landsbyen Greve fik lov til at kalde sig “Greve in Chianti”, da kommunen i 1972 blev en del af vinområdet “Classico del Chianti”.

Kommunen, der ligger i hjertet af Chianti ( Husk: “ch” udtales “k” :-), red.) vindistriket mellem Firenze og Siena i Toscana, har i dag 16.000 indbyggere.
Der er marked i byen hver lørdag.

greve_chianti_toscana_1Området står i vinens tegn, og skiltene til vingårde står nærmest i kø, når man nærmer sig Greve – mange naturligvis med den sorte hane, der er logo for sammenslutningen – konsortiet – af producenter af Chianti Classico-vinen.

Der produceres Chianti Classico i 14 kommuner på cirka 70.000 hektar.chianti-classico-logo

chianti_classico_logo

Chianti Classico området var det første vinområde i verden, der blev lovfæstet. Det skete under den toscanske storhertug Cosimo III i 1716.

Naturligvis bør man smage vinen, når man besøger Greve.
Det kan ske på byens barer omkring den centrale Piazza Matteotti, eller på én af byens mange “Enoteca”, vinbarer:
Enoteca di Greve – Viale Vittorio Veneto 112/a
Enoteca Fuoripiazza også restaurant – Piazza Trento
Enoteca Gallo Nero – også restaurant – Via Cesare Battisti 9
Bottega Del Chianti Classico – Piazza Matteotti 18
Enoteca Falorni – Piazza delle Cantine 6

…artiklen fortsætter under annoncen

Fra Greve til New York
Det første man ser på torvet på Piazza Matteotti i Greve er statuen af byens kendeste indbyggere Giovanni Verrazzano, der blev født i 1485.
Verrazzano blev opdagelsesrejsende på verdenshavene , og han får æren for at have opdaget området, hvor New York befinder sig i dag, samt store dele af den nordamerikanske østkyst.
Verrazzano-broen forbinder i dag Brooklyn og Staten Island. Apropos opdagelsesrejsende, så blev Amerigo Vespucci, som Amerika har navn efter, født i Montefioralle få km fra Greve.
greve_chianti_toscana_verrazzano
Verrazzano Slottet >> producerer skam stadig vin, og er åben hver dag fra 10 til 16.30 for besøg og vinsmagning, og har også en dyr restaurant. Slottet har derudover to ferielejligheder.

Slagter Falorni
På Piazza Matteotti bør man også besøge slagterbutikken “Antica Macelleria Falorni”. 
Butikken åbnede i 1806, og bestyres i dag af 9. generation.
Falorni byder på klassiske toscanske skinker, salamier og andet pålæg, men opdrætter og avler også selv.
Et af de nyeste eksperimenter er skinke – med hale! – og andet pålæg fra “Den grå gris”, hvor den lokale svinerace “Cinta Senese” og den nordeuropæiske “Large White” er blevet parret.

greve_chianti_falorni_2

Smagsprøver hos Falorni – toscansk olivenolie, frisk fåreost – Pecorino – den klassiske Toscana-salami med fennikelfrø Fionocchiona, tyåisk Greve-salami og Vindsvinesalami.

greve_chianti_toscana_falorni

Falornis gamle varvogn har blandt andet deltaget i veteranløbet Milla Miglia

Falorni har også et lille ostelager med Pecorino-oste i kælderen under butikken, og der tilbydes smagsprøver, der kan ledsages med vinsmagninger fra futuristiske vinautomater, der betjenes med et digitalt chip-kort, man køber i butikken.

Falorni er ikke den eneste verdenberømte slagter i Chianti-området.
I Panzano huserer Dario Checchini, der blev verdensberømt, da han i 2001 “begravede” Firenze-bøffen. Den var blevet forbudt på grund af kogalskab, men blev dog tilladt igen efter fire et halvt år.

Tilbage i Greve befinder byens turistkontor sig i et hjørne af Piazza Matteotti.

Foran rådhuset står skuppturen “Torso Alato” af den polske kunstner Igor Mitoraj, der har arbejdet i den toscanske kystby Pietrasanta i mange år.
greve_skulptur
Rundt i byen finder man andre moderne skulpturerer, som kommunen har investeret i.

–//–