Indlæg

Lavinen ved Hotel Rigopiano: 29 omkomne, og efterforskning om redningsarbejdet

Artikelsamling og Facebook-live fra den 19. til den 26. januar 2017

26.1.2017 – 8 døgn efter ulykken.
Redningsaktion efter den lavine, der udløst af tre voldsomme jordskælv, begravede et hotel i Mellemitalien, sluttede efter en uge med 29 omkomne.
Nu diskuteres og efterforskes det, om katastrofen kunne være undgået, og om redningsarbejdet kom for sent i gang.

De tog en uge at finde de 28 gæster og de 12 ansatte, der opholdte sig på Hotel Rigopiano ved bjergmassivet Gran Sasso i Abruzzo.
Kun 11 personer overlevede den enorme lavine, der med en kraft svarende til 4.000 fuldtlastede lastbiler ramte hotellet sidste på eftermiddagen onsdag den 18. januar. To af de overlevende, en kok på ferie og hotellets altmuligmand, opholdte sig udendørs, da lavinen ikke bare ramte, men også flyttede hotellet med op til ti meter fra den oprindelige position.

…artiklen fortsætter under reklamen

Den sidste overlevende blev reddet ud af hotellet søndag morgen, når man ser bort fra hotelejerens tre hundehvalpe, der blev fundet i forbavsende god behold i hotellets fyrrum fem dage efter tragedien.

Alarmcentralen troede ikke på anmeldelsen

Kokken Giampiero Parete ringede umiddelbart efter ulykken til nødnummeret 118.. Derefter ringende han til sin chef, Quintino Marcella, der så brugte de næste timer på at overbevise flere forskellige nødnumre om, at der var sket noget helt forfærdentligt ved hotellet.
Optagelserne fra alarmopkaldene er for længst beslaglagt af politiet, der også er i fuld gang med at afhøre det personale, der har modtaget anmeldelserne.
Noget tyder på, at personalet på alarmcentralen simpelthen ikke har troet på anmeldelserne de første timer, og derudover i første omgang ikke selv er blevet alarmeret over, at ingen længere svarede på Hotel Rigopiano.
Kendsgerningen er, at det første alarmopkald var klokken 17.08, mens redningsaktionen gik i gang næsten to timer senere klokken 19.01.
På grund af det største snefald i årtier, med sne op til over fire meters højde, var de første redningsfolk først fremme torsdag nat klokken halv fem.


Gæsterne var klar til at forlade hotellet

De overlevende og de efterladte har berettet, at hoteldirektøren med opkald og email til myndighederne efter jordkælvene onsdag formiddag bad om at få ryddet vejen op til hotellet.
I en SMS fra en af de omkomne står det, at ”vi har sat snekæderne på, og er klar til at køre”. Jordskælvene havde rystet både gæster og personale.
Der var intet disponibelt snerydningsmateriel til rådighed af den simple årsag, at hele området omkring Gran Sasso bjergmassivet i de dage lå begravet under usædvanlige snemængder.

Svært at udpege risikable områder
Geologer, miljøfolk og andre kritiserer også selve eksistensen af det store hotelkompleks med spa-område og pool, hvor der tidligere kun lå en primitiv bjerghytte.
Andre hævder, at både jordskælv og laviner er så uforudsigelige, og sker med så lange intervaller, at man umuligt kan beslutte, hvor det er helt sikkert at bygge.
Når man ser luftfoto af hotellet før lavinen, skal der dog ikke meget fantasti til at forestille sig omfanget af en lavine. Hotellet ligger nedenfor meget stejle bjergvægge op til et bjergplateau, hvor der altså har været store snemængder, som jordskælvene onsdag har flyttet så meget rundt med, at de til sidst ”faldt ned”.
Derudover har der været en retssag mod ejerne af hotellet, hvor de blev beskyldt for i 2007 at have gennemrenoveret og udbygget hotellet uden de nødvendige byggetilladelser. Retssagen endte i november 2016 med frifindelse. Tilsyneladende er hotellet bygget netop ovenpå jord og klipper, som tidligere laviner har bragt ned fra bjergmassivet.

Nødsituationen er ikke slut
I mellemtiden fortsætter nødsituationen i det jordskælvsramte område. Hele tre alvorlige jordskælv har ramt hjertet af Italien i regionerne Lazio, Umbria, Abruzzo og Marche, siden den 24. august. Den ualmindeligt hårde vinter har kun forværret og forsinket hjælpen til området. Derudover frygter både borgere og myndigheder endnu flere jordskælv. Der holdes for eksempel et vågent øje med diget ved Campostele, en lille landsby, hvor alle borgere blev evakueret med helikopter i sidste uge på grund af sneen. Bag diget ligger en af Europas største kunstige søer.

Hjælpen kommer for langsomt
Antallet af personer, der ikke kan bo i deres egne hjem, er stigende, og nu over 12.500.
40 procent af det jordskælvsramte områdes skoler er i dag erklæret for forbudt område. Mange andre skoler er lukket på ubestemt tid, og i Abruzzo har over 7.000 husstande været uden elforsyning i over en uge.
Der klages også over, at kun ganske få af de midlertidige boliger, som daværende regeringsminister Matteo Renzi lovede på rekordtid, er nået frem.
Områdets landmænd demonstrerede onsdag den 25. januar i Rom. Kun 77 af 635 lovede nødstalde er nået frem som erstatning til de stalde jordkælvene, og nu også snemængderne, har ødelagt. Torsdag meddelte regeringen dog, at der nu bliver udbetalt omkring 880 millioner kroner til de nødstedte landmænd fra EU-fonde.
Men der er en lang og dyr vej forude, før hverdagen kommer tilbage til indbyggerne både på landet, i landsbyerne  og i byer som Amatrice og Norcia.

FOTO: Vigili del Fuoco _______
25.1.2017

Onsdag 25.1. kl. 12.00
23 omkomne
6 savnede
11 reddede
Og dagen inden styrtede en redningshelikopter med seks ombord ned på vej til L´Aquila med en forulykket skiløber. Blandt de omkome var redningsfolk, der havde være med ved Hotel Rigopiano.

_______
23.1.2017
Tre smukke hvalpe, men ingen overlevende
De tre hvalpe – flotte Abruzzo-hyrdehunde født den 4. december – fra Hotel Rigopiano er reddet ud, og er nu i god behold. Forældrene, der tilhører ejeren af hotellet, Nuvola og Lupo, blev reddet for et par dage siden.

Desværre er der i dag fundet endnu en omkommet, og ingen overlevende. Redningsarbejdet fortsætter, og man har i dag åbnet en ny vej ind til hotellet. Det regner i området, og sneen bliver dag for dag hårdere at grave i.
Der er nu 11 overlevende, de to, der var udenfor hotellet, da lavinen ramte sidste onsdag, og yderligere syv, der er blevet gravet ud af redningsfolkene.
Syv lig er fundet, og 23 savnes stadig.
Oprindeligt blev der talt om i alt 27-28 personer, da lavinen ramte.
Tallet er siden steget dag for dag, efterhånden som pårørende og venner har henvendt sig til alarmcentralerne.
Den sidst tilkomne af de nu i alt 41 personer, der formodes at have været ved og på hotellet under lavinen, er en senegalesisk indvandrer, der arbejdede på hotellet, men som ingen altså har savnet indtil i dag.
– Håbet svinder time for time, men vi har ikke mistet det endnu, udtalte en leder af regningarbejdet til tv her til frokost.

_______
22.1.2017

Fra dagens avis Corriere della Sera – DaDa Bar, Milano
23 er stadig savnede efter lavinen *onsdag ved Hotel Rigopiano.
Tre minutter.
Min tidsfornemmelse virker ikke før klokken ti om formiddagen.
Lavinen ramte onsdag eftermiddag, ikke torsdag, som jeg hævder i videoen.
Vi nærmer os fire døgn.

https://www.facebook.com/charlottemilano/videos/10154900028271870/

_______
21.1.2017
Lørdag formiddag. 10 er reddet ud i live, den elvte er ved at blive reddet. Fire omkomne

_______
20.1.2017 kl. 18.00
Ti reddet i live og livstegn fra flere 

Kl. 18.00
10 reddet i live og livstegn fra flere

Kl. 12.50
Otte i live 🙂

Kl. 11.50 fredag:
Redningsmandskabet ved Hotel Rigopiano har lokaliseret seks levende personer under lavinen. De er endnu ikke reddet ud, men taler med redningspersonalet. Temperaturen er stigende i området, og det gør sneen våd og faretruende tung at arbejde med.

_______

19.1.2017

Lavine knuser hotel med 34 mennesker i Italien
Hotel Rigopiano i Mellemitalien blev natten til torsdag ramt af en lavine, der var så voldsom, at hotellet med 34 mennesker helt bogstaveligt har flyttet sig over 10 meter. Store dele af hotellet er brast sammen, og resten er dækket af mindst fem meter sne. Torsdag aften var der fundet fire omkomne, 28 savnes og to er i live, skriver Charlotte Sylvestersen.

– Vi arbejder på grænsen til det umulige, sagde en af lederne af redningsmandskabet torsdag aften. Hotellet ligger i 1200 meters højde på siden af bjergmassivet Gran Sasso i Abruzzo regionen.

Lavinen er udløst af det tredje alvorlige jordskælv på kun fem måneder, som onsdag formiddag ramte Mellemitalien. Området er dækket af et usædvanligt snedække, der nogle steder når op på fire meter.

Torsdag aften var der fundet fire omkomne, mens en gæst og en medarbejder opholdt sig udenfor hotellet, da lavinen ramte. De tilbragte natten i en bil, indtil de med helikopter blev fløjet til observation på hospitalet i kystbyen Pescara cirka 60 kilometer fra hotellet.

Redningsfolk nåede frem på ski
De første redningsfolk nåede på ski frem til hotellet klokken halv fem torsdag morgen. Siden har man ledt efter savnede hotelgæster og hotelpersonale. Andre redningsfolk blev tidligt om morgenen firet ned fra helikoptere.
Torsdag eftermiddag var der over 70 redningsfolk, ledsaget af hunde, der er eksperter i at søge efter mennesker under laviner. Redningsfolkene har dagen igennem fortalt, at der er ingen svar eller bankelyde, når de har været inde i hotellet og råber efter overlevende, redningshundene reagerer heller ikke.
Først omkring klokken 12.30 torsdag lykkedes det at komme frem med køretøjer. Inden da var et bæltekøretøj og en politibil væltet i forsøget på at kæmpe sig gennem snemasserne til det isolerede hotel, der med sine svømmebassiner og sit spa område var en kendt attraktion i området.
Internets kyniske tilgang til virkeligheden viste sig at være lynhurtig. Søgte man værelse på hotellet efter frokost lød beskeden fra de kendte bookingsider lakonisk, at Hotel Rigopiano er lukket.

Tallet af savnede stiger
Efter lavinen blev det oplyst, at der havde befundet sig 22 gæster og syv hotelmedarbejdere på hotellet, men det tal blev i løbet af dagen opjusteret til 34, så der torsdag aften var 28 savnede, da mørket faldt på, og gjorde det i forvejen besværlige og farlige redningsarbejde endnu vanskeligere.

Tredje alvorlige jordskælv siden 24. august
Ved det første jordskælv i området den 24. august i fjor omkom over 300 personer. Anden omgang den 26. og den 30. oktober resulterede i enkelte sårede, og forværrede de materielle skader. Skolen i Amatrice, der skulle have været jordskælvssikker, var for eksempel en af de bygninger, der gik til i oktober.
Jordskælvene onsdag skete klokken 11.14, kl 11.26 og igen kl 14.33. De målte henholdsvis 5,4, 5,3 og 5 på Mercalli-skalaen (denne skala måler ikke jordskælvets styrke, men effekterne af skælvet på et bestemt sted).

Folk er isolerede på grund af sneen
Over 90.000 personer i det ramte område har i kortere eller længere tid været uden strøm i de seneste dage på grund af det voldsomme snevejr.
Flere steder i det jordskælvramte område, der ligger, hvor regionerne Umbrien, Lazio, Abruzzo og Marche mødes, meldes der om personer, der er sneet inde i de ufremkommelige bjergegne, og ikke længere er i kontakt med deres familier.
Det frygtes også, at hundreder, hvis ikke ligefrem tusinder af husdyr som får, geder, grise og køer, er i livsfare. Mange af områdets landmænd har været tvunget til at lade deres dyr overvintre i jordskælvsramte stalde, fordi den lovede hjælp til hurtigt at konstruere vinterly til dyrene, ikke er nået frem. Disse stalde risikerer nu at falde sammen under de voldsomme snemængder.
Landmanden Marco Scolastico fortæller til www.meteogiuliacci.it, at hans geder og æsler ikke har fået mad siden tirsdag, og næppe kan overleve endnu et døgn uden. Torsdag måtte han opgive at komme op til sine beskadigede stalde, og han frygter, de braser sammen under sneen.

Nødhjælp blokeret af bureaukrati
Netop torsdag spurgte et medlem af Femstjernebevægelsen i parlamentets spørgetid om, hvordan de 28 millioner euro – cirka 200 millioner danske kroner – som italienerne siden det første jordskælv i august har doneret via SMS, er blevet anvendt.
Det nedslående svar var, at de stadig står på en statslig konto. De må af bureaukratiske grunde ikke uddeles, inden man har analyseret skadernes omfang i alle de ramte regioner.

Foto: Det italienske brandvæsen/Vigili del Fuoco

–//–

Solidariske gastronomiske souvenirs fra jordskælvsområdet

Giv os en konkret hjælp. Køb produkterne fra vores område: Ciauscolo-pølsen af finthakket svinekød, anislikøren og urtebitterne fra firmaet Varnelli >>, linserne fra Castellucco og vinen Vernaccia fra Serrapetrona >>, og bed om skinker, pålæg, trøfler, honning og oste fra Sibilliner bjergene. Jordskælvet har fået os i knæ, hjælp os med at rejse os, skriver min ven Federico Giovannetti fra Terni på sin Facebook under et smukt billede fra de blomstrende marker på højsletten i Castelluccio.

Landbrugsorganisationen Coldiretto skønner, at omkring 3.000 landbrug med en samlet dyrebesætning på omkring 100.000 køer, grise, får og geder i regionerne Marche, Lazio, Umbria og Abruzzo  i større eller mindre grad har lidt skade under jordskælvene i august og oktober.
Mød områdets gastronomiske specialiteter hér, så du kan købe “jordskælvs-solidarisk” ind på din næste ferie i Italien.
Meget få sender desværre deres produkter til udlandet.

VALENTINAS SKINKER FRA NORCIAS SORTE OG GRÅ SVIN
Valentina Fausti producerer skinker og pålæg fra frilandsgrise >>
af de oprindelige mellemitalienske racer, den sorte og den grå fra Norcia.
Hendes og familiens livsværk ligger bogstaveligt talt i ruiner efter jordskælvene.
Familiens bolig og laden til grisene blev ødelagt af det første jordskælv i august, og den 30. oktober gik det ud over lagerhallen til skinkerne. Grisene lever frit det meste af året, men har brug for indhegninger og læskure om vinteren.
– Mine grise risikerer til vinter at blive et nemt bytte for ulvene i nationalparken Monti Sibillini, siger Francesca, for indhegningerne gik også til under jordskælvene.

Der er sket skader for 2 millioner euro på gården, og lige nu prøver Valentina at lynsælge 200 af de færdiglagrede luksusskinker.
Prisen for disse luksusskinker er 25 euro per kilo, cirka 300 euro for en hel skinke.

Der produceres omkring 800.000 Norcia IGP skinker om året.

NORCIAS BERØMTE SLAGTERE
I det hele taget spille husdyrene og produkterne fra dem en fremtrædende rolle i områdets madkultur.
Norcia >> er en af de landsbyer, der blev mest ødelagt af jordskælvet den 30. oktober, og byen har en helt speciel status i italiensk gastronomi:

Efter Italiens samling i 1861 emmigrerede mange af indbyggerne i Sibilinerbjergene både til udlandet og til storbyen Rom kun 150 kilometer borte.
Her blev mange af dem slagtere, og deres håndværk var i den grad i særklasse, at en slagter i dag hedder en “Norcerino” og en slagterbutik et “Norcineria” ikke bare i Rom, men også mange andre steder specielt i det centrale Italien.
Besøg to af de kendte slagtere i Norcia, der begge på deres hjemmesider fortæller, at de trods jordskælvene stadig er åbne:

Norcerineria Felici >>

Norcerineria Ansuini >>
RÅ SALAMI OG MULDYRNOSSER
Udover skinkerne har området to helt unikke pålægsspecialiteter at byde på:
Ciauscolo er en frisk pølse lavet af finhakket svinekød. Den krydres med hvidløg og peber og spises rå. Modsat andre pølser skæres den ikke i skiver, men smøres på brødet.

Ciauscolo kommer fra Visso kommunen, der ligger i 600 meters højde i Sibillinerbjergenes Nationalpark i Macerate provinsen i Marche regionen.
Før jordskælvet havde Visso 1.107 indbyggere. Kommunen var i flere dage afskåret fra omverden på grund af et jordskælv på landevej 209, hvor floden Nera havde ændret sit naturlige løb og “spist” store dele af vejbanen. Området omkring floden, der har sit udspring i Sibillinerbjergne og løber sammen med Tiberen ved Orte, ligger i det sydøstlige Umbria og kaldes Valnerina.

Muldyrets klokkeværk har lagt navn til den helt unikke Norcia-specialitet “Coglioni di mulo”, og nej, dét kan ikke oversættes til det pænere “tekstikler”. Navnet stammer fra de trofaste trækdyrs aflange æggeformede attributer, og specialiteten produceres da også parvis. Oprindeligt hed pølsen “Mortadella di Campotosto”, og man kender til den fra 1500-tallet.

Coglioni di Mulo laves af magert svinekød, for eksempel skulderen eller skinken, og i midten af pølsen placeres et stykke krydret spæk – lardo. Spækket er med til at give pølsen sin karakteristiske smag, men virker også konserverende. Pølserne tørres på stokke af fyrretræ i fire måneder, og nogle foretrækker endog at lade pølsen trække i rødvin i to døgn inden den spises.
Pølsen på fotoet er fra Gaffi i Cascia >>, der ligesom de fleste andre links her på siden desværre kun sender deres produkter i Italien.

Slagterne i området sælger naturligvis også Guanciale – kæbestykket fra grisen – der Bruges til områdets mest kendte ret Spaghetti Amatriciana. Den findes også i en tomatløs udgave kaldet Griscia >>

…artiklen fortsætter under annoncen

Berardi-familien >> ved landsbyen Accumoli, der er totalt ødelagt af jordskælvene, har i fem generationer produceret pålæg fra fritgående lokale svineracer. De producerer også “Muldyrnosser, og har i over ti år været et Slow Food præsidium, altså et beskyttet produkt, der er med i foreningens kampagne for at bevare verdens biodiversitet.

Berardi familien driver også en restaurant og agriturismo ved Amatrice – Lo Scoiattolo >>, der lige nu fungerer som en del af det civile beredskab i området.

LINSERNE FRA CASTELLUCCIO IGP
Linserne fra Castelluccio er så berømte, at der også produceres “kopivarer” af dem.  De regnes for en stor delikatesse, og produceres i op til 1.500 meters højde på sletten i Nationalparken Monti Sibillini.

FOTO: http://www.lenticchiaigpcastelluccio.it/

Castelluccio linserne har en meget tynd skal, og behøver derfor ikke at ligge i blød inden anvendelsen.  De er rige på fibre og proteiner, fattige på fedt og indeholder masser af jern, potassio og fosfor. Man bruger linserne i specielt grøntsagssupper. Opskrift på nem og nærende suppe med linserne fra Castelluccio >>

Kontrollér at der er IGP-mærke på emballagen. Linserne fra Castelluccio er så eftertragtede, at der er falske “kopivarer” i omløb.

Linser er også en uundværlig spise i Italien nytårsaften, hvor man efter midnat serverer linser med den kogte syltelignende Cotechino-pølse.
I dag er hele produktionen af linser i Castelluccio økologisk.
Den første maj er det tradition, at bønderne tager op på højsletten, og planter et lille kors lavet af to olivengrene ved hver eneste mark. Derefter smider de velsignede kulstykker på marken, og beder en bøn til helgenerne San Benedetto og Santa Scolastica. Det er på den tid af året, at højsletten blomstrer.

OSTENE
Petrucci Formaggi >> arbejder for at områdets Pecorino fra Amatrice  får DOP-status. Lige nu er logistikken dog den største daglige udfordring.

Petrucci-brødrene – der er fire af dem i virksomheden – åbnede et nyt mejeri i Amatrice i oktober sidste år, men de må i dag på grund af jordskælvene transportere fåre- gede- og komælken fra 18 af områdets bønder ned til deres andet mejeri i byen Rieti.
Deres produkter sælges i hele Italien under mærket “Caseificio Storico di Amatrice“.
HONNING FRA HØJSLETTENIl Massaro >> producerer honning og marmelader fra højsletten ved Castelluccio.

TRØFLER OG SVAMPE 
Moscatelli Tartufi >> i Norcia har gjort områdets trøfler til deres varemærke, men sælger også alle de andre specialiteter, som Pecorino-ost lagrede i træforme, og pålæg fra grise og vildsvin. 
Romeo Moscatelli åbnede sin butik i 1990, og udover at sælge friske trøfler konserverer virksomheden også selv hele trøfler og revne trøfler på glas, samt trøffelsalami og forskellige trøffelsovse.

NOGLE MÅ LUKKE, OG HÅBE PÅ BEDRING TIL FORÅRET
Koopertivet Rinascitacoop 78 >> befinder sig i den totalt ødelagte fraktion Illica ved Accumoli mellem nationalparkerne Monte Sibillini og Monti della Laga.
Som der står på kooperativet hjemmeside, så er det så langt fra industri, pesticider, kunstgødning og intensivt landbrug, at økologien er sikret”.
Kooperativets 80 køer lever året rundt frit i bjergene, mens de 500 får og de 350 geder geder normalt har overdækkede steder at være om vinteren. Jordskælvene ødelagte kooperativets agriturisme, og gedernes vinterskjul. Fårene er på vej til et sted, som Rom kommune har stillet midlertidigt til rådighed, og gederne er de seks medlemmer af kooperativet og deres medhjælpere lige nu ved at få til at holde op være mælkeydende.
– Vi producerer ingenting lige nu. Slagterier, laboratorier og tørrehaller er ødelagte. Vi bliver her, for dyrene skal jo passes. Og så må vi se til næste forår, fortæller Sandra i telefonen fra Illica.

OPDATERING 3. NOVEMBER 2016:
26.000 personer i det jordskælvsramte område i det centrale Italien får i dag hjælp til midlertidig genhusning i teltbyer, beboelsescontainere eller vinterlukkede hoteller langs Adriaterhavet eller ved Trasimeno søen.
Over 10.000 har valt at overnatte i biler, campere, telte eller andre improviserede boliger tæt ved deres beskadigede eller ødelagte huse.
200 flere landsbyer og områder i de fire mellemitalienske regioner Lazio, Marche, Umbria og Abruzzo blev den 2. november erklæret for ‘røde zoner’, hvor kun redningsmandskab har adgang. Landmænd insisterer på at blive i nærheden af dyrene, og vi hører desperate råb om hjælp til så grundlæggende fornødenheder som vand til dyrene og transport af foder til de ramte områder.

Jordskælvene den 26. og den 30. oktober har forandret et landskab på omkring 600 kvadratkilometer – cirka 40 gange 15 kilometer – på og omkring højsletten Castelluccio ved Norcia. Dele af Sletten ligger i dag 70 centimeter under højden før jordskælvene, og landsbyen Norcia er simpelthen rykket 30 centimeter mod vest, mens området ved Montegallo har flyttet sig 40 centimeter mod øst.

Macelleria – Norcineria Il Casale De Li Tappi
Salumi di Norcia e prodotti dell’Umbria
Aperto e disponibile per spedizioni
www.norcineriadinorcia.it
0743.828041

Norcineria Felici
Disponibile per spedizioni
Prodotti di Norcia, Cascia e Umbria
www.norcineriafelici.it
0743.828615

Norcineria Ulivucci
Disponibile per spedizioni
Legumi, pasta, olio e vino
www.norcineriaulivucci.it
0743.816661

Cioccolateria Vetusta Nursia
Disponibile per spedizioni
www.norciaciok.it
0743.817370

Prodotti tipici di Gaffi
Disponibile per la spedizione
Legumi, formaggio e altri prodotti di Cascia e dell’Umbria
www.prodottitipicigaffi.it
0743.76538

Il Norcino di Campi di Norcia
Salumi artigianali di Norcia
www.ilnorcino.net
0743.820133

Norcineria F.lli Ansuini
Salumi di Norcia
info@ansuininorcia.com
www.ansuininorcia.com
0743.828604

Salumificio Lanzi
Formaggi e salumi
info@lanzisrl.it
www.lanzisrl.it
0743.816119/816076/817348

Azienda Agricola Persiani Roberto
Disponibile per la spedizione
Legumi, patate e zafferano di Cascia
info@zafferanoitalia.it
www.zafferanoitalia.it
338.3235453

Valle del Sole
Azienda agricola Castelluccio
Disponibile per spedizioni
0743.816466

Moscatelli tartufi Norcia
Formaggio e tartufi
Aperto e disponibile per spedizioni
www.moscatellitartufi.com
0743.817388

Norcineria Coccia
Salumi di Norcia
Disponibile per spedizioni
Viterbo
www.salumificiococcia.it
0761.250879

Prosciutteria del Corso
Salumi di Norcia
Spoleto
Disponibile per spedizioni
0743.224014

Azienda agricola Sibilla di Foglietti Enrico
vendita su appuntamento e spedizioni
confetture composte salse dolci succhi e sciroppati
info@sibilladinorcia.com
www.sibilladinorcia.com
0743.817013 347.1761488

Norcia Food
vendita e spedizione immediata
www.norciafood.it
aliceseveriniperla@gmail.com
0743.828362 340.9213966

Renzini Alta Norcineria
www.renzini.it
Montecastelli
075.9418600

Miele Il Massaro di Norcia e Castelluccio
Miele, confetture e prodotti derivati
Disponibile per spedizioni e acquisti
www.ilmassaro.it
0743.817490

Brancaleone da Norcia
Formaggio, salumi, prosciutti, norcinerie
Disponibile per spedizioni
www.brancaleonedanorcia.it
0743.817534

Dai Tre Porcellini, alimentari e prodotti tipici
Norcinerie, legumi e prodotti umbri in generale
ducabianci@gmail.com
0743.816108 347.6698480

Laudani Norcineria Centrale
piazza San Benedetto
Norcinerie, legumi e prodotti umbri in generale
beddino1977@libero.it
0743.828196 338.7925338

L’Artigiano dei Salumi di Salvatori
Salumi e norcinerie varie
www.lartigianodeisalumi.salvatorisalumi.it
0743.816010 335.7754219

Agriturismo Il sentiero delle fate di Sara Coccia
Lenticchie di Castelluccio e pecorino
info@ilsentierodellefate.it
0743.821188 335.6118989

–//–

 

Kvalmende mediedækning af italiensk jordskælv

Mediedækningen af jordskælvet i det centrale Italien forleden har nu overskredet kvalmegrænsen.

Jeg ser altid 10-15 minutters morgen-tv på en af de tre store italienske 24 timers nyhedskanaler under “indtagelse” af morgensmøgen.
Bagefter “indtages” dagens avis på kaffebaren efter hundenes biologiske pauser.

I dag har jeg nyhedskvalme.

En god nyhed får heldigvis forsidens største overskrift i dagens avis:
215 personer var indtil deadline i aftes reddet ud af ruinerne i live.
Den dårlige nyhed er, at antallet af omkomne stadig stiger, og fredag morgen var over 250.

Det er dag tre efter jordskælvet – fredag den 26. august

Tv-journalisterne står og padler endeløst for at fylde sendefladen ud.
Visse kolleger ser nærmest lykkelige ud, når de tvinger en ældre dame, der har mistet alt, til at græde sin smerte ud i direkte tv.

Andre viser live deres skænderier med de brandmænd, der er tvunget til at spilde dyrebar tid på at forklare, at rød zone er afspærret for alle andre end redningsmandskab og førstehjælpspersonale.

Radiokanaler har sendt optagelser af desperate menneskers opkald til alarmcentralen i minutterne efter jordskælvet kl. 03.36 natten til onsdag, og den største zoom på kameraet tages i anvendelse for at fange ansigtsudtrykket hos de traumatiserede stakler, der reddes ud af murbrokkerne i live – og allerbedst, hvis det er et barn.

Jeg får mavepine af et interview foretaget i en redningshelikopter.
Hvad nu, hvis de under interviewet er så optaget af mediedækningen, at de overser en person, der vinker efter hjælp?

…kommentaren fortsætter under annoncen

Man taler om “sjakaler”, der tager til området for at stjæle værdier i de sammenstyrtede og beskadigede boliger. Én er anholdt i går, og fem unge mænd, der i bil ville op for at “se på”, blev sendt den anden vej af politiet.

Men de journalistiske sjakaler, der stjæler folks ubærlige sorg, er faktisk endnu værre.

Husker, og forstår til fulde i dag chefredaktør Bistrups ord, da jeg som praktikant på Berlingske Tidende blev sendt til Palermo efter mordet på Paolo Borsellino i 1992:

– Bliv nu ikke alt for begejstret, sagde Bistrup.

Jeg blev det. For begejstret.
Det lyder bedre at kalde det engageret.
Men jeg indrømmer, at det også er begejstring over at være dér, hvor det sker.
Uden den – engagementet eller begejstringen – bør man dybest set ikke være journalist.
Sådan er det bare, også.

Èn tv-nyhedschef, Enrico Mentana, stoppede i aftes en reporter i at overskride endnu en grænse.
Én!
Reporteren i jordskælvsområdet ville vise et foto af en familie, hvor alle medlemmer var omkommet. Dér gik Mentanas grænse. Andre chefredaktørers grænse er tydeligvis stadig ikke nået i jagten på klik og publikum.

Jeg skal ikke spille hellig.
Jeg har stået der selv. Jeg var alt for vildt begejstret, da jeg som den første danske journalist kunne telefaxe passagerlisten hjem til Ekstra Bladet, den dag SAS-flyet forulykkede i Milano-lufthavnen Linate i 2001.
Inden da havde en af slægtningene frustreret kaldt os ventende pressefolk for “usle gribbe” udenfor den hal, hvor de ventede på at få at vide, at alle i flyet var døde.

Tv-mediet er nådeløsløst.
Jeg ved det.
Med radio får du lidt mere tid til at tænke dig om, men ikke meget.
Når du skriver kommer du heldigvis ud af begejstringens rus. Du får tid til at slukke for adrenalinen, og når at reflektere inden ordene kommer ud. Men det fratager ikke journalisterne foran kameraerne i Amatrice, Accumoli og Arquata fra forpligtelsen til at udvise almindelig menneskelig anstændighed.

Nyhedsmaskinens altædende bulldozer
Jeg sagde onsdag nej til at rejse til området for en dansk radio.
Allerede tidligt onsdag formiddag virkede det som om, der var flere pressefolk end indbyggere i området.
For hver katastrofe bliver nyhedsmaskinen en større og endnu mere altædende bulldozer.
Og efterkritikken når man så slet ikke, fordi mediekaravanen allerede er på vej til næste brændpunkt.

Jeg prøvede at tænde for nyhedskanalerne igen her efter frokost.
Kvalmen kom tilbage efter få minutter, og der kom italiensk musik på i stedet. Der er tilsyneladende ingen ende på trangen til at svælge i tragedien. Og der er åbenbart meget få redaktionssekretærer og chefredaktører, der tager sig tid til at coache for at stoppe ‘begejstringens rus’, og i stedet kræve bare en lille smule almindelig omtanke, lidt medmenneskelighed og et gram eller to anstændighed af deres medarbejdere i marken.

I må derfor ‘nøjes’ med en artikel i løbet af weekenden, hvor jeg vil samle op uden at svælge i døde børn, grædende slægtninge og nonner, der mener, at engle har reddet dem. Jeg vil i stedet prøve at forklare, hvad der sker, når nødsituationen er overstået og genopbygningen skal i gang.

Tror, jeg i mellemtiden går ud og kaster op af nyhedsforstoppelse…

–//–

Jordskælv i Italien: Genopbygningens svære kunst

Italien rammes i gennemsnit af et alvorligt jordskælv hvert fjerde-femte år.
”The big one” ramte Messina på Sicilien i 1908.
Man skønner i dag, at der omkom omkring 100.000 mennesker dengang. Der er stadig familier i Messina, der bor i såkaldte midlertidige boliger fra en i realiteten aldrig afsluttet genopbygning.

Italien har flere århundreders erfaring med jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser og jordskred, og italienerne viser sig i dag fra deres mest effektive og gavmilde side, når naturkatastroferne rammer.

Men når nødsituationen er overstået, sker det desværre alt for ofte, at de over 2.000 års tradition for både bureaukrati og korruption står parat til at spænde ben for genopbygningen.

– Lige nu har vi brug for et hospital, lød det fra regionen Lazios præsident Nicola Zingaretti på et pressemøde fredag den 26. august.
Kun tre døgn efter jordskælvet, der natten til onsdag den 24. august ramte det centrale Italien omkring landsbyen Amatrice, bad Beredsskabsstyrelsen italienere og andre om at stoppe indsamlingerne af fødevarer, tandsbørster og andre nødvendighedsgenstande til de ramte befolkninger.
Der var indsamlet nok, ja, vist endda rigeligt.

TO DAGE EFTER JORDSKÆLVET I AMATRICE DEN 24. AUGUST VAR DER SAMLET NOK NØDVENDIGHEDSGENSTANDE IND TIL DE JORDSKÆLVSRAMTE. SPORTSHAL I RIETI. (WIKIMEDIA COMMONS – ALESSANDRO ANTONELLI)

TO DAGE EFTER JORDSKÆLVET I AMATRICE DEN 24. AUGUST VAR DER SAMLET NOK NØDVENDIGHEDSGENSTANDE IND TIL DE JORDSKÆLVSRAMTE. SPORTSHAL I RIETI. (WIKIMEDIA COMMONS – ALESSANDRO ANTONELLI)

Chefen for Beredsskabsstyrelsen Fabrizio Curzio understregede på samme pressemøde fredag, at pengebidrag altid er velkomne. Søndag aften havde italienerne via mobilnummeret 45500 allerede doneret 9,7 millioner euro direkte til Beredsskabsstyrelsen..
Curzio opfordrede indtrængende folk til kun at donere via officielle kanaler, og undgå de mange private initiativer, hvor man dybest set ikke ved, i hvilke lommer bidragene ender.
Brandmænd, politibetjente, alpesoldater, sporhundepatruljer, spelologer, sundhedsarbejdere og andre frivillige var da også ganske få timer efter jordskælvet i fuld gang med redningsaktioner og anden akut nødhjælp.
Det tog mindre end to døgn at organisere både tre intermistiske felthospitaler og over 3.500 overnatningspladser i teltlejre og sikre bygninger i området. Over 2.400 personer benyttede sig fredag nat af overnatningsmulighederne, mens nogle hundreder stadig insisterer på at sove i biler, campere eller telte tæt ved deres sammenstyrtede eller beskadigede hjem.

…artiklen fortsætter under annoncen

amatrice_jordskælv_240816_kort

FOTO: WIKIMEDIA COMMONS

Nej til “new towns, ja til identisk udgave af landsbyen
Ordet hjem er nu det helt centrale spørgsmål.
Der er ikke brug for mere shampoo eller flere farveblyanter i teltlejrene og sportshallerne.
De ramte vil have deres hjem tilbage. De vil tilbage til livet, og tanken om hvor lang tid, det kan komme til at tage, gør kun den i forvejen traumatiske situation endnu mere ubærlig og frustrerende.
Sergio Pirozzi er borgmester i Amatrice, hvor over 200 omkom under jordskælvet. Han vil fjerne alle de sammenstyrtede og beskadige bygninger, og genopbygge en identisk jordskælvssikret udgave af landsbyen. Borgmesteren siger blankt nej til den type ”new town”, der var daværende regeringsleder Silvio Berlusconis svar på jordskælvet i 2009 i og omkring byen L´Aquila.
L´Aquila ligger kun 50 kilometer syd for det område, der nu ligger i ruiner. Dele af byens centrum er stadig afspærret og fyldt med murbrokker.

Ved jordskælvet i L´Aquila omkom 309 personer, og over 60.000 mennesker blev midlertidigt eller permanent hjemløse.

LANDSBYEN ONNA I ABRUZZO BLEV DESTRUERET VED JORDSKÆLVET OMKRING L´AQUILA I APRIL 2009. (RA BOE / WIKIPEDIA – HTTPS://COMMONS.WIKIMEDIA.ORG/WIKI/FILE:ONNA_2010-BY-RABOE-17.JPG?USELANG=IT )

LANDSBYEN ONNA I ABRUZZO BLEV DESTRUERET VED JORDSKÆLVET OMKRING L´AQUILA I APRIL 2009. (RA BOE / WIKIPEDIA – HTTPS://COMMONS.WIKIMEDIA.ORG/WIKI/FILE:ONNA_2010-BY-RABOE-17.JPG?USELANG=IT )

New Towns blev solgt som den hurtigste og bedste løsning dengang. Indvielsen af de lynopførte boligblokke i geometriske rækker uden den mindste fornemmelse af by og byliv blev fejret under pomp og pragt i slutningen af september 2009 med en storsmilende Berlusconi foran rullende tv-kameraer.
Indbyggerne i disse new towns var allerede dengang mindre entusiastiske end Berlusconi, og smilene er er forlængst stivnede. De fortæller, at det ikke er lykkes at skabe fornemmelse af hverken byliv eller socialt fælleskab omkring deres nye hjem. Rent praktisk kæmper indbyggerne også med byggesjusk, for det skulle jo gå hurtigt, så Berlusconi mindre end et halvt år efter jordskælvet kunne rose sig selv for indsatsen. Byggesjusk har blandt andet medført, at flere balkoner helt bogstaveligt er faldet ned. I og omkring L´Aquila eksisterer der i dag 19 new towns med plads til over 16.000 indbyggere i lidt over 4.500 boliger. Dagbladet ”Il Sole 24 Ore” kunne også i april fortælle, at over 9.000 indbyggere i området nu syv år efter jordskælvet stadig ikke kan flytte tilbage til deres boliger.
– Syv år efter begynder vi at se resultater af genopbygningen. Kvartererne udenfor centrum er næsten genopbyggede, og resultaterne begynder at være synlige i centrum. Når man kører fra motorvejen ind til L´Aquila kan man se en skyline af kraner, fortalte Stefania Pezzopane, der i 2009 var præsident for L´Aquila Provinsen den 3. april i år til Il Sole 24 ore.
L´Aquilas nuværende borgmester Massimo Cialente udtalte i april i år til nyhedsbureauet Adnkronos, at han forventede, at ”10-11 år efter jordskælvet i 2009 vil L´Aquila vær så godt som genopbygget”. Altså i 2019 eller 2010.
Kritikere påpeger dog, at de 19 new towns ikke kan regnes for genopbygning, og flere kræver i dag, at disse kunstige byer på et tidspunkt bør destrueres.
Den nuværende italienske regeringsleder Matteo Renzi meldte da også klart ud dagen efter jordskælvet, at new towns efter hans mening ikke bør være løsningen denne gang. I sidste ende er det dog lokalpolitikerne i de  ramte kommuner og provinser, der autonomt beslutter sig for, hvordan genopbygningen skal foregå. Der synes dog at være bred enighed om at undgå de identitetsløse og lynopførte permanente boliger.
Men derudover er Renzi  oppe mod de samme problemer som den lange række af regeringsledere, der igennem tiderne har måttet samle op efter de alvorlige jordskælv, der har ramt Italien i gennemsnit hvert fjerde år siden the big one i Messina for 108 år siden.

Benzinafgift fra 1980 er stadig aktiv
I Campania og Basilicata regionerne ramte et jordskælv på 6,5 på Richterskalaen den 23. november 1980 ved Irpinia området ved Avellino.
2.914 personer omkomr og 280.000 måtte forlade deres hjem.
I 2007 var genopbygningen af det område stadig en udgift på 3,5 millioner euro på den italienske finanslov. Og hver gang italienerne køber en liter benzin, betaler de stadig i dag en ekstraskat på 0, 04 euro – cirka 30 øre –til genopbygningen af Irpinia.
Fire år tidligere ramte et jordskælv med en intensitet på 6,4 på Richterskalaen det nordøstligste Italien i Friuli regionen. 990 omkom og 100.000 blev midlertidig eller permanent hjemløse. Spørger man italienerne i dag er jordskælvet i Friuli undtagelsen, der bekræfter reglen. I italienernes bevidsthed smøgede indbyggerne ærmerne op, og genopbyggede det tabte i løbet af fire-fem år.
Antonio Comelli, der var præsident i regionen Friuli-Venezia Giulia i 1976, huskes for sit mantra om, at ”først genopbygger vi fabrikkerne, så boligerne og siden kirkerne”.
Det var naturligvis ikke gratis. I dagens valuta skønner man, at det kostede den italienske stat 18,5 milliarder euro at genopbygge området i Friuli. Genopbygge, vel at mærke, for udover præsidentens mantra var befolkningens motto og holdning, at alt skulle genopbygges nøjagtigt som før jordskælvet.

I Finale Emilia betaler de stadig selv for genopbygningen
I maj 2012 ramte et jordskælv den norditalienske region Emilia-Romagna. Her var byen Finale Emilia blandt de hårdest ramte. I månederne efter virkede det umiddelbart som om, man hurtigt kom i gang med at rydde op, genopbygge og bygge nyt. Pressen fortalte positive historier om firmaer, der få uger efter jordskælvet havde installeret funktionsdygtige kontorer i lejede containere ved siden af de ødelagte fabrikker, og allerede var i fuld gang med at producere og sælge under de intermistiske forhold.
Som forbrugere købte vi jordskælvsramte Parmigiano Reggiano oste fra området, så mejerierne kunne komme af med de knækkede og skrammede osteforme, og straks gå i gang med at prodcuere nye.
For en gangs skyld fyldte energiske artikler og reportager medierne efter et jordskælv.
Jeg mindes ikke, at jeg de seneste fire år er stødt på de ellers nærmest klassiske artikler om svindel med jordskælvsmidler og korruption af embedsmænd, eller om nybyggeri, hvor cementen mest består af sand. Indbyggerne i området slåsser dog stadig med det allestedsnærværende italienske bureaukrati for at komme videre med deres liv.
Nogle af mine private venner i Finale Emilia havde råd til selv at gå i gang med renoveringen af deres beskadigede hjem. Det er først nu fire år senere, de kan se frem til at få nogle af pengene tilbage fra de jordskælvsmillioner, regeringen dengang afsatte til genopbygning. De, der ikke selv havde penge på bankbogen, kan først nu få udbetalt penge til renovering og genopbygning. De udbetalte beløb dækker dog sjældent de ekstra omkostninger på op til 300 euro per kvadramteter, som en jordskælvssikret bolig koster.
I en opgørelse fra de italienske ingeniørers forskningscenter (http://www.centrostudicni.it/) skønnes jordskælvet i Emilia-Romagna i 2012 foreløbig at have kostet staten omkring 13,7 milliarder euro.
Ingeniørerne skønner, at den italienske stat med de syv alvorligste jorskælv siden jordskælvet i Valle del Belice på Sicilien i 1969 sammenlagt har haft udgifter for over 120 milliarder euro – 900 milliarder danske kroner – i dagens mønt. Og staten er vel at mærke endnu ikke færdig med at betale for genopbygningen efter L´Aquila i 2009 og Emilia-Romgna i 2012.

12 ”storebæltsbroer” kan jorskælvssikre Italien
Set i det perspektiv er 36 milliarder euro måske en billig pris for Italien og italienerne for at forebygge de jordskælv, som fremtiden helt sikkert også byder på.
36  milliarder euro er det tal,  nogle eksperter mener, en national jordskælvssikring af alle bygninger i højrisikoområderne vil koste. Prisen svarer til en italiensk finanslov, men kan også sammenlignes med prisen på 12 storebæltsbroer inklusiv inflationen siden den virkelige bro blev indviet i 1997. Andre eksperter skønner, at jordskælvssikring af alle italienske bygninger vil koste op imod 100 millarder euro.
Store dele af den italienske halvø og øen Sicilien ligger i risikoomårderne, og som enhver turist ved, er et af kendetegnene ved Italien netop, at rigtigt mange både private og offentlige bygninger har ikke bare årtier, men flere hundreder år på bagen.
Statistikken siger, at 70 procent af alle italienske bygninger ikke er jordskælvssikrede, og at 60 procent af alle bygninger er opført før man indførte de allerførste bygningsdirektiver med jordskælvssikring i begyndelsen af 1970´erne.
Flere steder er private boliger bygget uden et regulært fundament, men direkte på jorden. Derudover er over en million privatboliger i Italien i følge sidste optælling af boligmassen opført ulovligt uden byggetilladelse, og dermed også uden nogen som helst kontrol med, om der er jordskælvssikring eller ej.
Jordskælvssikring virker.
80-årige Mario Sebastiano viste fredag sin intakte villa i Saletta Amatrice frem for en journalist fra avisen L´Adige. Han byggede sit hus med de allerførste anvisninger for jordskælvssikring tilbage i 1973. Han og hustruen overlevede tirsdag nat, mens hans fætter og dennes familie ved siden af blev begravet i deres villa. I Saletta bor der normalt kun 13 personer, men fordi vi er i italienernes feriemåned august var der tisdag nat tre gange så mange mennesker i den lille bydel. 22 af dem omkom.

Sand i cementen
Nybyggeri i jordskælvstruede områder skal i dag følge regler, der indeholder detaljerede krav til jordskælvssikring, men ofte vinder grådighedens traditionen med svindel og korruption. Den nye skole i Amatrice og det restaurerede klokketårn i Accumoli var to af de bygninger, der fik store skader under jordskælvet tirsdag nat. Skolen består af to bygninger, hvor den ene er opført i mursten, den anden i cement. I den sidste er der store revner i murværket fra soklen og op til taget.
– Det er ikke et tilfælde, fortæller politimesteren Giuseppe Saieva til fra Rieti til avisen La Repubblica.
Saieva leder den officielle efterforskning, der skal undersøge, om 115 bygninger konstrueret efter 2001 har overholdt de gældende regler for jordskælvssikring.
– Jeg tror, der er sparet ved byggeriet og brugt mere sand end cement, sagde han efter at have besøgt Amatrice, og set hvordan selv armerede bygninger var styrtet sammen som sandslotte i vandkanten.
Han lover naturligvis, at de ansvarlige entrepenører vil blive straffet, hvis der er foregået ulovligheder.
Efterforskning, arrestationer og anklager om svindel med både byggerier, men også med offentlige midler, er fulgt i kølvandet på stort set hvert eneste alvorlige jordskælv i Italien.
Et langsommeligt retssystem, hvor enhver minimal procedurefejl anvendes til at udskyde eller aflyse retssager, eller bare trække tiden ud indtil anklagerne forældes, betyder dog, at meget få ”jordskælvs-sjakaler” ender med at få en dom.

”Sjakalernes” paradis
Hvert jordskælv i Italien har sine ”sjakaler”.
Der er de simple tyveknægte, der styrter af sted til de ramte områder for at stjæle værdier fra boliger, der er blevet til dukkehuse, hvor alle kan se ind i køkkener, stuer. Hvis grådigheden er større end frygten for sammenstyrtning, og det er den ofte, kan tyvene helt bogstaveligt gå direkte i folks skabe og skuffer. To dage efter jordskælvet i Amatrice blev den første af den slags sjakaler anholdt. Så er der pressens ”sjakaler”, der ikke kan komme tæt nok på de stakler, der reddes ud af ruinerne, og allerbedst, når det er børn.
Og så snart den akutte nødssituation er overstået, står de økonomiske sjakaler forklædte som entrepenører, og som korrupte embedsmænd og politikere parate til at få deres bid af kagen.
Chefen for den institution, Autoritá Anticorruzione,  der skal bekæmpe korruptionen i Italien, Raffaele Cantone, har da også udtalt til avisen La Repubblica, at der er to specifikke italienske faresignaler at holde øje med lige nu.
– Der er to farer, der er helt specielle for Italien, også ved dette jordskælv: Mafiaen, der prøver at tjene penge og det store tag selv bord for de sædvanlige spekulanter.
Samvittighedsløse og grådige entrepenører er der desværre ingen mangel på i Italien.
Efter jordskælvet i L´Aquila hørte vi telefonaflytninger, hvor entrepenører og forretningsmænd, der blev aflyttet fordi de var mistænkt for anden kriminalitet, ikke kunne styre deres begejstring ved udsigten til, hvor meget de kunne svindle med de offentlige licitationer, når genopbgyningen skulle i gang.

Politisk borgfred varede kun to døgn
Indtil videre ryddes der stadig op i og omkring Amatrice. Redningsfolkene arbejder døgnet rundt, selv om håbet om at finde overlevende nu fem dage efter den første rystelse, svinder time for time.
Umiddelbart efter jordskælvet virkede det som om der var en uskreven aftale om at undgå politisk mudderkastning. Denne borgfred varede dog kun 48 timer. Så blev tv-værten Bruna Vespa og den italienske transportminister Graziano Delrio i talkshowet ”Porta a Porta” med stor kynisme enige om, at den store plan om at jordskælvssikre alle bygninger i risikoområderne ville være rigtigt godt for økonomien, og samtidig også få det stadig kriseramte italienske bruttonationalprodukt til at stige.
Så var det politiske efterspil i fuld gang. Udenfor det ramte område taler de såkaldte ansvarlige allerede nu mere om både økonomi og politik end om mennesker.
Kun tiden vil vise, om italienerne og Italien har lært bare en lille smule af fortidens fejl. Om det denne gang lykkes ikke helt at undgå, men i bedste fald i det mindste at formindske grådighedens og korruptionens andel af de økonomiske midler, der bliver sat af til genopbygningen i og omkring Amatrice.
Klokken 15.07 søndag eftermiddag kom der endnu et af nu over 1.800 efterskælv. Denne gang var intensiteten over 3 på Richterskalaen. Flere beskadigede bygninger i Amatrice faldt sammen. Skolen blev endnu mere ussel at se på, og en af vejene til byen måtte igen spærres af.
Det officielle antal af omkomne var søndag eftermiddag 290 personer, mens 14 personer stadig er meldt savnede.
I teltlejrene begynder nogle tusinde at finde en ny dagsrytme, som de i grunden helst vil være fri for.
Mennesker, der har mistet alt.
Mennesker, der ”bare” gerne vil hjem.

–//–