Amalfikysten

Sejlplan & bykort Maiori

Italiensk film i Danmark: Stik som en “Ape”

“Sting Like A Bee”, og bien er den trehjulede Piaggio Ape knallert

I Trigno-dalen i det centrale Italien dyrker de unge deres egen, hjemmelavede subkultur omkring den trehjulede knallert Piaggio Ape.

“Ape” betyder bi på italiensk, og henover en sommer summer filmholdet i hælene på teenagerne og begynder at caste dem til en film om deres egen liv.

Langsomt begynder virkeligheden at flyde sammen med fiktionen og tillader de italienske unge at drømme og blive stemmer i deres egne liv, hvor sammenhold, kærlighed, seksualitet – og naturligvis Piaggio Ape – fylder det hele.

I æstetisk smukke billeder på analog film udvikler ’Sting like a Bee’ sig til en morsom, varm og toptunet undersøgelse af en gruppe dagdrømmende unge, der er fanget på den italienske ødemark, men som finder et fælles fristed i deres passion for den trehjulede knallert.

En ungdomsfilm, der svæver sit eget forunderlige sted mellem ’Pimp My Ride’ og Pier Paolo Pasolini.

Filmens spilletider er som følgende:

Lørdag d. 16 marts kl. 19.00-20.55 i Dagmar Teatret
– herefter Q&A med instruktøren

Mandag d. 18 marts kl. 13.00-14.25 i Cinemateket

Fredag d. 22 marts kl. 19.15-20.40 i Empire Bio 

Link til fimen https://cphdox.dk/da/film/sting-like-a-bee-da/

Du får rabat på billetterne, når du bruger koden ITALIAMO20 ved bestilling.

–//–

Re-integration i Danmark 12: Halvvejs hygge-smittet og helt inde i kampen om ilden

DAG 12 i Danmark/fredag 22.12.2017

Der er fyrfadslys i alle vinduer.

Når der er gæster her i Holbøl, bliver jeg næsten stresset af at holde alle de små indendørs bål ved lige. De første dage fik jeg lidt kirkegårdsfornemmelse af det.

Naturligvis kender man også til romantiske candlelight dinners i Italien.
Men da jeg i 1989 landede i Milano, var levende lys nu mest noget, man satte ved sine døde på kirkegården. Det gav integrationsproblemer.

Hun rørte ved jern, holdt fingrene ud som et horn og slog korsets tegn for at beskytte sig mod de gaver, jeg havde haft med

Da min første italienske veninde inviterede mig hjem til middag, medbragte jeg en rigtig smart værtindegave, nemlig sorte servietter og sorte stearinlys. Det syntes vi var så nice i Aarhus dengang.

Hun blev rædselsslagen og fremstammede et halvkvalt grazie. Derefter gik hun ind i et andet værelse, hvor hun sandsynligvis rørte ved jern, holdt fingrene ud som et horn og slog korsets tegn >> for at beskytte sig mod de gaver, jeg havde haft med.

…artiklen fortsætter under reklamen

Middag med kirkegårdsstemning

Senere blev det i 1990’ernes Danmark nice at sætte netop de der røde plastikkirkegårdslys med helgen- eller madonnabilleder på op i vindueskarmene.

Vi var inviteret til middag på Østerbro, og da manden kom ind i stuen, vendte han resolut om og gik ud i opgangen. Jeg gik efter. Her meddelte han med sin mest kategoriske stemme, at dér ville han ikke ind igen, inden alle de kirkegårdslys var slukkede og gemt væk.

Jeg har masser af lysestager i Milano og køber nærmest nationalautomatisk en pose med 100 fyrfadslys, når jeg er i Ikea. Jeg har mange poser liggende. Jovist er det da hyggeligt. Men når vi nu har opfundet ikke blot den elpære men også pæne energisparepærer, så er levende lys altså dybest set et levn fra fortiden.

HYGGEN ER PÅ MAX I HOLBØL.

Kommunistisk opvarmning af boligen i Milano

Vi har også et moderne energibesparende metangasfyr i kælderen i ejerforeningen i Milano. Det styrer vores miljørigtige opvarmning efter kommunale forskrifter.

Kommunen bestemmer simpelthen, hvornår centrale varmefyr i ejerforeninger må tændes, og hvor mange timer om dagen, der må være varme på. Der er lidt kommunistisk mind control over det, og nyere bygninger reklamerer naturligvis med individuel opvarmning af nye ejerlejligheder.

Det bliver også altid meget koldt og klamt i de første uger af oktober, inden kommunen giver lov til opvarmning den 15. Og på samme måde bliver det igen med vores nuværende klimaforvirring altid koldt igen i slutningen af april, når kommunen lukker for det varme vand til radiatorerne midt på måneden.

Vi udstyrer os med elektriske varmeblæsere og airconditionanlæg, der også varmer. Så er den miljøgevinst forsvundet, men princippet er jo godt nok.

Jeg har, som nogle måske allerede har observeret, et lille problem med hjemmedanskernes opfattelse af sig selv som internationale first movers indenfor grøn tænkning

Det er, som mit migrant-mantra lyder, bare anderledes.

Ildstedet i stuen

Integrationsvejlederens villa >> har naturligvis eget fyr og endnu mere moderne termostater end dem, jeg for mindre end fem år siden fik installeret i Milano.
Alligevel har hun som rigtig mange andre danskere, endog også nogle, der bor i lejligheder, et ildsted midt i stuen.

Hun og de andre ved naturligvis godt, at sådan et gammeldags ildsted er u-økologisk og meget forurenende. Men det er hyggeligt. Ligesom de levende lys.

Jeg har, som nogle måske allerede har observeret, et lille problem med hjemmedanskernes opfattelse af sig selv som internationale first movers indenfor grøn tænkning.

På knæ for ilden

Så her ligger jeg på knæ og skovler aske ud hver morgen for at skabe hygge. Mine knæ hygger sig ikke, og min spejderære er forsvundet.

”Så tag dog ved” sidder – eller rettere ligger – jeg i bedestilling og råber mod brændeovnen og briketterne.

Jeg har en klar fornemmelse af at konsumere flere optændingsdimser end brændebriketter. Og det i et hus hvor termostaterne virker, og så glimrende formår at varme hele hytten op.
Det er jo helt godnat. Det er totalt gammeldags og miljømæssigt vanvid.

Men det er hyggeligt. Og hundene elsker at ligge i varmen foran. Så det.

“Hygge” og “dyne” var min mands danske favoritord

Min italienske mand blev i øvrigt en stor fan af hygge, som han med årene endda lærte at udtale med tydeligt h.

Italienerne har et anstrengt forhold til bogstaverne hj og y, så hygge bliver ved oplæsning til igge. Når ord derimod er udenlandske, kan italienerne godt finde på at tilføje et h. United Air Force bliver for eksempel hos tv-værter ofte til United Hair Force.

Mandens andet danske yndlingsord var dyne, og så var der på en eller anden måde en sammenhæng i det hele.

Og så blev hyggen lige pludselig umoderne

Her to dage før juleaften, hvor denne tekst er skrevet, er hele Danmark så at sige gået i hygge-mood. Der kan næsten ikke være mere hygge i LokalBrugsen, i vindueskarmene, på dørene og i haverne i Holbøl. Det er mega-hyggeligt, om man så må sige. Og på samme tid læste jeg, at nu havde Milano så fået en bar ved navn Hygge.

Jeg er helt fremme i skoene med hensyn til dødsrengøring, altså at ordne det hele selv for at spare de efterladte for besværet

Det var heldigvis også tre uger inden, at engelske The Telegraph erklærede den skandinaviske hygge for stendød, og ophøjede dødsrengøring til den nyeste Scandi-trend.

Måske halter det stadig en smule med min totale overgivelse til hygge.

Til gengæld er jeg helt fremme i skoene med hensyn til dødsrengøring, altså at ordne det hele selv for at spare de efterladte for besværet.

Jeg har i mange år arbejdet hen imod, at jeg som 60-årig – lige om lidt – kan have mit liv på en memory stick, i skyen og resten i en indkøbsvogn. Det er en helt realistisk fremtidsplan for en kombineret dansk freelancejournalist og rejseleder i Italien. Og lige i den sammenhæng kunne det måske være en ide at træne videre, når det gælder kunsten at tænde et bål.

Foto: Skribenten.
–//–

EXPO2015: 179 restauranter, barer og kiosker

Spis frokost for 2 personer til over 250 euro eller for 20 euro:
EXPO har det hele!

Der er 179 restauranter, barer, kiosker og fastfood-trucks på EXPO, og 82 har udendørsservering.
På  Zomato >> (også APP til din smartphone) er der en oversigt over dem ALLE, ofte med foto af menukortet, og med priser for frokost til to personer.
Restauranterne holder normalt åbent til 21.30/22.30.

Der er glutenfrie restauranter hos Israel, Italien, England og Holland.
Hele 24 vegetarrestauranter er med. Den dyreste er El Attilio i Spanien (100 € for to).
15 barer byder på aperitif med snacks:
Boblevinsfrabrikanten Ferrari hos Eataly, og Terazza Martini i krydset mellem Decumano og Cardo er blandt de eksklusive af den slags.

Det absolut dyreste spisested på EXPO er japanske Minokichi, der er en filial af en af Kyotos kendeste restauranter, der blev grundlagt i 1716, og stadig frekventeres af den Japanske Kejserfamilie.
Der er kun 22 pladser i restauranten på EXPO, så reservering er absolut nødvendig:
Tel. 02-56720151

Hos Identitá Expo på hovedgaden Decumano ryger en frokost for to op på 150 €.
I løbet af EXPO vil over 200 kokke enkeltvis eller i par vise, hvad de kan i restaurantens køkken.
Prisen er 75 euro for en 4-retters menu med vin, når der er én kok i køkkenet – 90 euro, når der er to kokke på menuen…
Her kan du se, hvilke kokke, der er i køkkenet og reservere bord på Identitá EXPO: http://www.identitagolose.it/sito/it/index.php?id_cat=185
Reservering også her: expo@magentabureau.it eller telefon +39.02.62012701 De tre etager er alle indrettet med det bedste af italienske design. Der skal reserveres til Identitá EXPO.

expo_tyrkiet_pavillon

Tyrkiets smukke pavillon på hovedgaden Decumano

Den billigste komplette frokost/middag får du i den tyrkiske pavillon, hvor restauranten Meydan serverer et komplet måltid for 20 euro.
Tyrkiets pavillon
er i øvrigt en fryd for øjet og en afslappende oase indvendig…

expo_eataly_night

Eataly har to lange pavilloner med 20 regionale restauranter for hver af de italienske regioner. Mange af restauranterne skifter “bestyrere” hver måned. Der er altså tale om en slags midlertidige filialer af regionernes kendeste restauranter. Priser ligger fra 10-15 euro og op efter for et måltid. Der er vinbarer både indendøre og i haven mellem de to pavilloner. Nogle restauranter er med servering, andre er self service, og der er borde i haven mellem pavillonerne og derudover 600 pladser på første sal…

OBS: Vær opmærksom på, at de omtalte Eataly-restauranter på denne liste er fra maj måned – brug priser og beskrivelser som eksempler på, hvad Eataly-pavillonerne byder på…

De mange, der troede, at EXPO2015 ville være et gratis madorgie, bliver skuffede.

Det er faktisk kun hos Bistrot du Lion i Frankrig man kan spise gratis – nemlig oste-smagsprøver.
Gratis vand – med eller uden bobler – kan tappes overalt på EXPO i egne beholdere.

Man kan også stå i kø hos Coca Cola for en flaske, eller få gratis smagsprøver på markederne på Cascina Triulza eller i træpavillonen LOVE IT ved Livets træ…

Derudover er der flere picnic-arealer, hvor medbragt mad kan nydes.

LISTE OVER RESTAURANTER
Udover de allerede omtalte er her en liste over restauranter i forskellige prisklasser – priserne er for 2 personer (Hvor ikke andet er nævnt befinder restauranterne sig i landets pavillon):

100 €:
Symphonie i Tyskland 

80 €:
Natural i Uruguay
Churrascaria i Brasilien
Café des Chefs i Frankrig

60 €: 
Japans Star Dining.
Italienske Franciacorta på Decumano-gaden
Kazakhstans Dastarkhan

Koreas HansikKoreas pavillon på hovedgaden Decumano
Koreas pavillon på hovedgaden Decumano

Spanske Bar De Tapas
Den italiensk region Alto Adiges Zum Rosenbaum på Cardo Nord Ovest
Ferrari vinfirmatets Spazio Bollicine på første sal hos Eataly.expo_ferrari_bar
Rosé boblevin på Ferraris bar på førstesalen af en af de to Eataly-pavilloner.
Ferrari repræsenterer den italienske region Trento – og udsigten over Ducomano hovedgaden er også super fra terrassen…

50 €:
Al Sablah i Oman (Ingen alkohol)

Noget billigere kan det gøres medTake Away fra Omans kiosk – og måltidet kan nydes i Omans gardhave:

50 € – fortsat
La Baita del Cacciatore (Jægerhytten) på 3. sal i Tjekkiet
Ristorante Cina i Kina
Ristorante Angola på 3. sal
Bistro – Fairmont i Monte Carlo (Monte Carlos pavillon er skibscontainere – temaet er hav og fisk)
Kuwait
Terrazza Martini, 1 sal, Piazza Italia (Filial af firmaets vinbar i Milanos centrum – der kun er åben efter aftale)
Letizia Nuxis – Sicilien og Sardinien – stueetagen hos Eataly
Andy’s Corner i Slovakiet
Zenzero – fra regionerne Calabria og Basilicata, i stueetagen hos Eataly
Ghoreishi Catering i Irans pavillon
Mosimann’s i England
Ristorante Belgio i Belgien 
AliceLombardiet og dets gastronomi hos Eataly
(Som mange andre restauranter på EXPO er Alice en temporary-udgave af restauranten af samme navn. Alice ligger i Milano og har 1 Michelinstjerne >>)
Trattoria Al Pompiere – Veneto hos Eataly
Symposium 4 Stagioni – Umbria og Marche hos Eataly
La Svizzera da Mangiare i Schweiz, 1. sal
Borgo Spoltino – Abruzzo og Molise hos EatalyEataly-koncernen har to lange pavilloner på hovedgaden Decumano med restauranter, vin- og snckabarer fra de 20 italienske regioner. I midten er der have med stole, borde, liggestole og kunst. Du kan spise et stykke kikærte-brød - Farinata - for 5 euro med et glas  "vino libero" og en halv liter mineralvand bruger du 10 euro i alt. Den glade mand til højre på foto er grundlæggeren af Eataly Oscar Farinetti.
Eataly-koncernen har to lange pavilloner på hovedgaden Decumano med restauranter, vin- og snckabarer fra alle de 20 italienske regioner.
I midten er der have med stole, borde, liggestole og kunst.
Du kan faktisk nøjes med at spise et stykke kikærte-brød – Farinata – for 5 euro. Med et glas “vino libero” og en halv liter mineralvand bruger du 10 euro i alt.
Den glade mand til højre på foto er grundlæggeren af Eataly Oscar Farinetti.

40 €:
Hofbräu München i Tyskland
Ristorante Cile
Food Truck Nation, bag USAs pavillon
Tankovna i Tjekkiet
Osteria Altran  i Friuli Venezia Giulia hos Eataly
Da Burde i Toscana hos Eataly
Bogor Cafe Restaurant i Indonesien
Italia del Gusto hos Eataly
Ses Salines Bar i Spanien (Spaniens pavillon laver beachparty hver dag fra kl 19)
Osteria San Cesario i Lazio hos Eataly
O Magazin i Ligurien hos Eataly

30 €
Davide Oldani – Zafferano e Riso alla, kiosk bag Pavillon Zero
(Den officielle EXPO Risotto koster 10 €
Artikel om stjerne-POP-kokken Davide Oldani og opskriften på hans risotto >>
)
expo_do_risotto_2

Oldanis officielle EXPO-risotto – 10 €

Israeli Picnic i Israel
Ristorante del Qatar i Quatar
Zen Express – i Food Truck Nation området bag USAs pavillon
Birra Moretti på hovedgaden Decumano
ECCO Pizza & Pasta fra Campania på Cardo Nord Ovest
Delizie Del Marocco i Marokko
Let’s Toast – flere sandwichbarer på hele Expo-området
Alce Nero Berberè – økologisk i Biodiversitá-området
Ecuador i Ecuador
Sharky i Food Truck Nation området bag USA´s pavillon
Peppe Zullo – Puglia i Eataly
Osteria in Scandiano – Emilia Romagna hos Eataly
Kali Laska i Bielorussia (Hviderusland)
Bar Do Brasil i Brasilien
Al Convento Cetara i Campania hos Eataly
Zini – i Food Truck Nation området bag USAs pavillon
Duvert hos Piemonte og Valle D’Aosta hos Eataly
Urbani Tartufi fingerfood fra Marche regionen hos Eataly
Rosso Pomodoro – klassisk italiensk hos Eataly
La Piada & Le Bolle – Italiensk kvalitets street food bag Pavillon Zero
Food Corner i Zimbabwe

25 € for 2 personer og billigere endnu kan det også gøres hos f.eks. Food Truck Nation, sandwichbarer og iskiosker – f.eks. burgere – også vegetar! – i Holland – hos Risotto Basmati i Ris-cluster området, i Malaisias Food Corner, Indonesia Fast Food, hos La Piadina dei
Fratelli Maioli fra Emilia-Romagna, med italiensk pålæg hos Casa Ferrarini eller hos ølproducenten Angelo Moretti, i Schweiz hos La Svizzera da Portar via, bare for at nævne nogle – og ja, altså også et komplet måltid for totil 20 € i både den tyrkiske pavillons Meydan restaurant, i Korea hos BibigoCibo per il Futuro i Thailand og hos italienske COOP i Food & Pizza i Future Food District.

Derudover er der isbarer, kaffebarer, juicebarer og sandwichkioske overalt på EXPO…

Man regner med at serverer 26 millioner måltider i alt på EXPO – 46.000 tons madvarer. Man kan smage mad fra i alt 145 lande.

To voksne og to børn kan faktisk godt nøjes spise for 34 euro på EXPO2015
(…og så har jeg med vilje ikke nævnt McDonald´s…):
expo_familiemenu_for_30_euro

Det her:
Friturestegte grøntsager uden de rejer, der fristede på plakaten
– var IKKE en god madoplevelse 🙁

expo_kedelig_mad

–//–