Analyse af Lidl´s serie af Italiamo produkter

Lidl Danmarks tilbudsavis i denne uge byder indtil den 17. juni på over 50 italienske specialiteter i deres private label serie ”Italiamo”. (Ja, de har ”lånt” navnet på min hjemmeside 😊 ).

– Er produkterne i orden? har flere læsere spurgt.


Lidl´s Italiamo tomater kommer fra Italiens største producent af tomatkonserves, og jeg er selv meget glad for deres friske fyldte pasta.

Den italienske webside Dissapori >> analyserede og prøvesmagte i april 2017 ”Italiamo” produkterne, og lavede en top ti liste over det bedste varer i serien.

De såkaldte ”pivate labels”, supermarkedernes egne serier af produkter, udgør i dag omkring 18 procent af markedet.
I italienske Coop hedder private label for eksempel ”Fior Fiore”, i Conad kæden ”Sapori e dintorni”.

…artiklen fortsætter under reklamen

De piemontesiske Tomino-oste findes i et utal af udgaver.

Denne her vikler vi bacon (pancetta) omkring og griller.
Lidls italienske leverandør er firmaet Tomino Longo >>, der siden 1950 har produceret oste i Canavese ved Torino.

I osteafdelingen er det kendte firma Igor >> leverandør af Gorgonzola DOP >>.

I pålægsafdelingen leverer Terre Ducale >> – Hertugens Land – blandt andre produkter også luksus spegepølsen Strolgino, der indeholder over 50 procent kød fra den inderste del af skinken, Il Culatello >>.

Dette produkt indeholder både nitrat og nitrit som konserveringsmidler, men indeholder til gengæld så også 97,2 procent kød.

Specialiteten fra Romagna – her er en Piadina med fyld områdets klassiske fastfood er fra firmaet Piada D´oro >>. Det samme firma leverer til Coop og Carrefour.
Dette ugærede brød serveres lunt med forskelligt indhold. Udgaven med den friske lokale Squacquerone-ost, frisk rucolasalat og tomater er suveræn på en varm sommerdag.

Piada fra Romagna i Mellemitalien. Antipastiplatten er ikke som skrevet tre slags Parmaskinke, men skinke, Coppa (fra nakkekammen) og Salami (Spegepølse). En oversættersmutter, tror jeg.

Scamorza ostene i Italiamo serien, den normale og den røgede, kan jeg stå 100 procent inde for. Ostene er fantastiske ovenpå pastaretter tilberedt i ovnen, og prøv den for eksempel i og på din Lasagna >>. I begge udgaver er ostene også fine revet ovenpå ”solide” pastaretter.

Scamorza er min absolutte favorit, når jeg laver Spinat risotto med Scamorza >>.

Tilbuds brødpindene – Grissini – efterlader mig en smule perpleks.
Rosmarin, ok, men selvom vi også finder dem med sesam i Italian, så har jeg endnu tilgode at opleve Grissini med løg.

Alle ved jo, at løg kan være direkte sundhedsskadelige og er med på listen over farlig mad.
Jeg foretrækker absolut den helt almindelige kedelige grissini, gerne med et stykke lufttøret Parma skinke rullet omkring.

Parma skinke er ikke på tilbud i denne uge i Lidl, men det er euro-skinker.
Det er ofte skinker fra andre europæiske lande, der lufttøres på samme måde som Parma skinken, og ofte også i de samme tørrehaller syd for Parma by.

Det kan faktisk have været en lille dansk anoreksi-gris på omkring 100 kilo, hvor man har kørt skinkerne til bakkerne syd for Parma, der nu er retur i sit hjemland i Lidl´s kølediske.
De er billigere, og de mangler da også den søde delikate smag, som et ordentligt fedt Parmasvin – mindst 160 kilo – tilfører de eftertragtede balder.
Jeg er ikke vild med euroskinkerne, så her vil jeg lade tilbud være tilbud.

Til gengæld elsker jeg den flødebløde Burrata ost fra Puglia.

Men Burrata skal altså spises helt frisk, og allerhelst på en bænk udenfor mejeriet.
Allerede 36-48 timer efter produktionen er den forvandlet til en helt anden ost.
Den mister – desværre – hurtigt sin fantastiske friskhed. ”Yderskallen” bliver hurtigt for hård og gummiagtig, og den flydende kerne for kompakt, når man én gang har smagt en helt frisk Burrata.

Lidl´s Italiamo pasta er derimod helt ok.
I de italienske butikker kan vi få både pasta fra Gragnano og fra Campofilone, der er to af toplokaliteterne for produktionen af kvalitetspasta.

Men de der sløjfer, sommerfugle (farfalle) på italiensk, der er på tilbud hér, vil jeg ikke lige kaste mig over.
Når pasta har bolsje- eller pastelfarver bliver jeg altid lidt fundamentalistisk paranoid, men hver sin smag.

I øvrigt mener jeg, at sløjfer/farfalle er et underligt format, der aldrig helt finder den perfekte symbiose med sugo´en.

OBS: Det er jo ikke ligefrem risotto-sæson lige nu, men to kilo for en halvtredser er altså et rigtigt godt tilbud!

Tomaterne i Italiamo serien kommer fra Italiens største producent af tomatkonserves La Doria >>.
Deres Salsa di pomodoro ciliegina, med cherrytomater, får topkarakter i Dissaporis test over Italiamo seriens produkter.

“I gamle dage”, da jeg i 1989 kom til Italien var færdig-sugo, altså færdiglavet pastasovs på glas eller dåse, nærmest tabu.
I dag findes der mange gode udgaver, og de friske Italiamo udgaver af pesto kan varmt anbefales, også selv om min italienske fundamentalist roterer i sin grav.
For ham, og stadig for mange italienere er der kun én pesto, den med basilikum, og færdige sugo´er er noget Fanden har skabt.

Så er der udvalget af antipasti på glas, hvor artiskokker, oliven og måske kapers bærrene kunne finde vej til køkkenbordet i Milano.

Hvorfor nogle spiser de soltørrede tomater alene, har jeg aldrig forstået.
Ægte italienske maver kan heller ikke fordøje hele hvidløg, der ligesom løg er i katagorien farlig mad.
Hvidløg er som hovedregel et krydderi og ikke en ingrediens i de italienske køkkener.

Efterligningerne af mandellikøren Amaretto di Saranno, anislikøren Sambuca Molinari og drinksmikseren Aperol, der her kaldes Bitterol, ved jeg ingenting om.
Aperol Spritz er jo en vaskeægte verdenomspændende succes, og når du har fået tilstrækkeligt af den, så skift Aperol ud med en – ægte – Campari.

Italiamo isen får også fine omtale i Dissaporis test, specielt fordi listen af ingredienser, og dermed tilsætningsstoffer, er kortere i andre private labels isprodukter.
Som ved Burrata-osten, så er ægte GELATO også et dagfrisk produkt, og is fra supermarkedet altid kun en nødløsning.

Pastamaskinen er også på tilbud.
Jeg kender ikke ”Ernesto”, men det er jo ikke dyrt for en køkkenmaskine. Min egen Imperia står trygt og godt inde i pulterkammeret. Der står de fleste pastamaskiner i private hjem verden over.

Så lad mig bare lige sige det én gang for alle.
Man skal altså være ekspert, før den friske pasta ligner den Mamma eller et ægte pastificio kan lave.
Det kræver meget træning.
Og så skal man vide, hvilke retter der smager bedst med tørret, med frisk pasta og med frisk æggebaseret pasta.
Det er en udbredt nordeuropæisk misforståelse, at frisk pasta a priori er bedre end tørret pasta.

Pastatypen vælges efter sugo´en, og kun omkring seks producent af den solgte pasta i Italien er frisklavet pasta.

Olivenolien er fra Castel Monte i Puglia. Den har DOP mærket, der garanterer, at der er brugt italienske oliven.
Ja, den er da heller ikke helt billig her på tilbud.
Men ved I hvad?
Vi betaler det samme for kvalitets jomfru olivenolie her i Italien, 12-14 euro per liter, så det ér et godt tilbud.

Helt overordnet, så er Italiamo seriens produkter et rigtig godt bud på ”Italien i Danmark”, når man ser bort fra enkelte svipsere, som grissini med løg, uægte bruschetta og magre euro-skinker i stedet for ægte italienske skinker.
Og til efteråret kommer der helt sikkert også små glas med trøffelolier- og saucer i de danske Lidl.

PS:
Åhhhh.
“Balsamico-hysteriet” (balsAmico, ok!) er jeg så træt af.
Det er misbrug af et unikt historisk produkt.
I forhold til den ægte vare er det her forklædt “Thousand Island dressing”.
Og bruschetta (brusKetta, ok!) kan altså ikke sælges i poser.
Sådan er dét bare, og de her brødtern er noget helt andet 😉         FOTO: Lidl´s tilbudavis og firmafoto

–//–

Giro d’Italia – ikke bare et cykelløb

Fredag den 5. maj fyres startskuddet af til den 100. udgave af Giro d’Italia.
Cykelløbet er og har ikke kun været et spørgsmål om, hvem der kan træde hårdest og hurtigst i pedalerne. Det har også spillet en betydelig rolle i udviklingen af det italienske samfund.

Af Bertil Mortensen

Løbet vil i mere end de tre uger, det tager, før det slutter d. 28. maj i Milano, få stor opmærksomhed fra hele cykelverdenen. Det rangerer ganske vist ikke lige så højt blandt cykelfans som Tour de France, selv om det faktisk i hårdhed overgår det franske løb. Men det betyder ikke rigtigt noget for de fleste italienere. For dem og for de italienske medier er der intet cykelløb i verden, der er så vigtigt som Giro’en.

Umenneskelige betingelser
Men der er en verden til forskel fra årets udgave af løbet og de første giro’er, der blev afholdt.
For eksempel kunne man i et støvet vejkryds i Syditalien i 1913-udgaven af Giro d’Italia opleve et besynderligt optrin:
I det øde landskab stod en gruppe mennesker – nogle klædt i cykeltøj, andre i almindeligt bondetøj – og gestikulerede ivrigt. Arme og fingre pegede i alle retninger, ophidsede stemmer diskuterede højrøstet. Hvad man diskuterede var, hvor ruten på dagens etape egentlig gik. Afmærkningen og skiltningen af ruten var nemlig yderst mangelfuld.

…artiklen fortsætter under reklamen

Endelig dukkede der en kommissærvogn frem af støvskyerne, og problemet blev løst på ægte italiensk og fleksibel vis ved, at man fra vejkrydset simpelthen lavede en ny start på etapen.

Giro´en arrangeres af den lyserøde sportsavis Gazzetta dello Sport, der fyldte 120 år i 2016 

I de første mange år af løbets historie var der adskillige andre problemer end den mangelfulde skiltning.
Rytterne befandt sig f.eks. i 1914-udgaven i sadlen gennemsnitligt 17 timer pr. etape, idet etapelængderne var på ca. 400 km i snit.
Starten gik tidlig morgen, og feltets sidste ryttere famlede sig først frem til det sparsomt oplyste målområde ud på natten. Med stort mandefald til følge.
Kun 8 ud af 81 startende ryttere gennemførte det års Giro, selvom løbet ”kun” var på otte etaper.

Rytterne var også i modsætning til i dag for det meste overladt til sig selv på etaperne. De måtte ikke få hjælp til at reparere cyklen eller få reservedele fra andre. De måtte heller ikke modtage forplejning udover på de steder, som løbsorganisationen havde udpeget. I princippet skulle rytterne køre hele Giro’en igennem på den samme cykel.


Den officielle hjemmeside – på engelsk >>

Undertiden mistede løbskommissærerne også helt kontakten med rytterne. I 1914 forsvandt den førende rytter 30 km før mål på den 428 km lange etape fra Bari til L’Aquila. Efter at løbskommissærer og journalister forgæves havde søgt hele natten efter den forsvundne rytter, blev han om morgenen fundet hos nogle bønder, hvor han havde fået logi – liggende på en halmmadras og rystende af feber.

Løbet og Italiens samling

Uanset hvordan vilkårene har været for feltets ryttere, er det kendetegnende, at Giro’en helt fra starten i 1909 har haft stor politisk betydning for det unge Italien, som først blev samlet til en nationalstat i 1870, da den italienske konges tropper indtog pavens Rom. Indtil samlingen havde den italienske halvø været opdelt i nogle mere eller mindre selvstændige fyrstestater og et par kongedømmer. ”Nu har vi skabt Italien, så mangler vi bare at skabe italienerne”, som en italiensk forfatter skrev efter samlingen. Og en af Giro’ens vigtigste politiske funktioner har netop været at medvirke til at skabe italienere eller rettere en italiensk identitet.

Helt konkret fik befolkningen i de byer, hvor ruten gik igennem, en følelse af at være en del af en vigtig national begivenhed. Der var en sand folkefest i de byer, hvor karavanen startede, kørte igennem og sluttede. Indbyggernes daglige gøremål blev suspenderet i nogle timer. Børnene fik fri fra skole, præsterne flyttede messerne, begravelserne og bryllupperne, de kommunale embedsmænd tog fri, kvinderne glemte alt om maden på komfurerne. Rytterne blev mødt med velkomstbannere, guirlander, flag og med billeder og plakater af de store mestre og helte.

Radioens og avisernes omtale af ruten og de begivenheder, som udspillede sig i og omkring løbet, gav lyttere og læsere et kendskab til egne af landet, som de måske aldrig havde hørt om.

Alene det, at de store rytteres navne ofte blev nævnt med tilføjelsen af den lokalitet, hvor de stammede fra, hjalp til med at udbrede kendskabet til geografien i det forholdsvis unge land: Gino Bartali ”toscaneren fra Ponte a Ema” (vinder 1936, 1937 og 1946), Alfredo Binda ”hornblæseren fra Cittiglo” (vinder 1925, 1927, 1928, 1929 og 1933), Learco Guerra ”det menneskelige lokomotiv fra San Vito” (vinder 1934) og så videre.

Desuden blev Giro’ens rute ofte lagt gennem byer og egne, som havde betydning for landets historie, og som befolkningen derfor blev mindet om.

Giro’en og fascismen

Giro d’Italia og cykelsporten i det hele taget er i tidens løb naturligvis også blevet brugt direkte i den politiske kamp. Tydeligst i mellemkrigstidens fascistiske Italien. Fascismen og Mussolini tillagde idrætten stor betydning.
Den fascistiske ideologi og idrætten havde nogle fælles værdier:
Selve kampen, fejringen af den stærke vinder og dyrkelsen af fysisk styrke generelt. Fascismen så også sporten som et middel til at militarisere befolkningen. Den fysiske træning i de forskellige sportsgrene ville nemlig gøre mændene til gode soldater.

De fascistiske ledere kunne også ved præmieoverrækkelserne sole sig i glansen fra vinderne, og når italienere vandt i udlandet, tog de ikke overraskende det til indtægt for den fascistiske stats overlegenhed.
Italiens sportsmand nummer 1 var naturligvis Mussolini selv, og propagandaapparatet brugte flittigt billeder af ”il Duce” som svømmer, racerkører, fægter, skytte og skiløber.

Men der findes ikke rigtigt nogen propagandabilleder af ham på en racercykel, og han opholdt sig så vidt vides aldrig ude på ruten eller i start- eller målområdet. Så meget tyder på, at cykelsporten og Giro d’Italia har holdt sig i hvert fald delvist fri af fascisternes omklamring. Måske fordi fascismen trods dens forherligelse af fortiden, traditionerne og de gode gamle dage var meget fascineret af nye teknologiske fremskridt. Her passede den ”gammeldags” cykel ikke rigtigt ind i billedet.

Giro’en politiske rolle i efterkrigstiden

Tiden efter 2. verdenskrig frem til omkring 1960 blev italiensk cykelsports guldalder med de to ryttere i hovedrollerne, som betragtes som de absolut største i Italiens cykelsport – Gino Bartali og Fausto Coppi. Den evige duel mellem disse to ryttere var medvirkende til at gøre cykelsporten mere populær end nogensinde.

Også i efterkrigstiden fik italiensk cykelsport og Giro d’Italia stor politisk betydning.
Løbet blev næsten i bogstaveligste forstand et symbol på genforeningen af landet efter den blodige borgerkrig under 2. verdenskrig, hvor fascister og antifascister nådesløst bekæmpede hinanden. Giro’en blev et symptom på en tilbagevenden til mere et normalt liv for den italienske befolkning.

Løbets rolle i dag

I tre uger i maj vil Giro d’Italia igen få stor opmærksomhed hos italienerne. Selvom løbet har ændret sig meget – professionaliseringen hos rytterne og hele miljøet omkring dem, sponsorernes indtog, mulighederne som TV giver cykelsporten, det økonomiske løft som sporten har fået, den cykelteknologiske udvikling osv. – er løbet på mange måder det samme.

I dag spiller cykelsporten dog ikke den samme rolle for Italien og italienerne som tidligere.
Selv om landet har fostret mange gode cykelryttere siden legenderne Binda, Girardengo, Bartali, Magni og Coppi – f.eks. Gimondi, Moser, Saronni, Bugno, Chiappucci og ikke mindst Pantani >> – har de ikke nået samme mytiske status som de store gamle stjerner.

Alligevel vil italienerne, når girokaravanen passerer, strømme ud på gader og veje for at få et glimt af nutidens italienske helte, hvor den ubetinget populæreste er sicilianeren Vincenzo Nibali. De mange dopingsager hos de italienske ryttere synes ikke at have svækket entusiasmen.


(“Når karavanen kører forbi” er jeg én af dem, der stopper bilen og gerne venter i halve timer på at hører hjulene spinde. Og som du kan se på videoen her >>, så var jeg ikke den eneste, der stoppede op den 8. maj 2011, da Giro´en kørte forbi Stradella ved Pavia. Charlotte Sylvestersen)

Men løbets politiske betydning er ikke så stor som tidligere. Det binder dog stadig på en eller anden måde italienerne sammen og er med til at skabe en national fællesskabsfølelse. Og hvis man ikke lige bor på eller i nærheden af ruten og kan opleve rytterne og karavanen ved selvsyn, vil mange – også ikke-cykelentusiaster – hver dag sidde foran TV og betragte ikke bare rytterne, men også de smukke og varierende landskaber, som rytterne kører igennem. De genser også koryfæerne fra fortidens italienske cykelsport – Gimondi, Bugno, Motta og mange andre – som inviteres i TV-studiet for at fortælle om deres erfaringer og analysere det igangværende løb.

Giro’ens magi består.

Bertil Mortensen er cand.mag i samfundsfag og historie, og tidligere gymnasielærer på Støvring Gymnasium. Han er forfatter til bogen ”Italien i dag” (2000). Bogen omhandler dele af det italienske samfund (bla. det politiske system, kirken, mafiaen, familien, erhvervslivet og levevilkårene), og er/var beregnet til brug for studerende på gymnasier, seminarer o.l. som forberedelse til studierejser til Italien.

–//–

Lavinen ved Hotel Rigopiano: 29 omkomne, og efterforskning om redningsarbejdet

Artikelsamling og Facebook-live fra den 19. til den 26. januar 2017

26.1.2017 – 8 døgn efter ulykken.
Redningsaktion efter den lavine, der udløst af tre voldsomme jordskælv, begravede et hotel i Mellemitalien, sluttede efter en uge med 29 omkomne.
Nu diskuteres og efterforskes det, om katastrofen kunne være undgået, og om redningsarbejdet kom for sent i gang.

De tog en uge at finde de 28 gæster og de 12 ansatte, der opholdte sig på Hotel Rigopiano ved bjergmassivet Gran Sasso i Abruzzo.
Kun 11 personer overlevede den enorme lavine, der med en kraft svarende til 4.000 fuldtlastede lastbiler ramte hotellet sidste på eftermiddagen onsdag den 18. januar. To af de overlevende, en kok på ferie og hotellets altmuligmand, opholdte sig udendørs, da lavinen ikke bare ramte, men også flyttede hotellet med op til ti meter fra den oprindelige position.

…artiklen fortsætter under reklamen

Den sidste overlevende blev reddet ud af hotellet søndag morgen, når man ser bort fra hotelejerens tre hundehvalpe, der blev fundet i forbavsende god behold i hotellets fyrrum fem dage efter tragedien.

Alarmcentralen troede ikke på anmeldelsen

Kokken Giampiero Parete ringede umiddelbart efter ulykken til nødnummeret 118.. Derefter ringende han til sin chef, Quintino Marcella, der så brugte de næste timer på at overbevise flere forskellige nødnumre om, at der var sket noget helt forfærdentligt ved hotellet.
Optagelserne fra alarmopkaldene er for længst beslaglagt af politiet, der også er i fuld gang med at afhøre det personale, der har modtaget anmeldelserne.
Noget tyder på, at personalet på alarmcentralen simpelthen ikke har troet på anmeldelserne de første timer, og derudover i første omgang ikke selv er blevet alarmeret over, at ingen længere svarede på Hotel Rigopiano.
Kendsgerningen er, at det første alarmopkald var klokken 17.08, mens redningsaktionen gik i gang næsten to timer senere klokken 19.01.
På grund af det største snefald i årtier, med sne op til over fire meters højde, var de første redningsfolk først fremme torsdag nat klokken halv fem.


Gæsterne var klar til at forlade hotellet

De overlevende og de efterladte har berettet, at hoteldirektøren med opkald og email til myndighederne efter jordkælvene onsdag formiddag bad om at få ryddet vejen op til hotellet.
I en SMS fra en af de omkomne står det, at ”vi har sat snekæderne på, og er klar til at køre”. Jordskælvene havde rystet både gæster og personale.
Der var intet disponibelt snerydningsmateriel til rådighed af den simple årsag, at hele området omkring Gran Sasso bjergmassivet i de dage lå begravet under usædvanlige snemængder.

Svært at udpege risikable områder
Geologer, miljøfolk og andre kritiserer også selve eksistensen af det store hotelkompleks med spa-område og pool, hvor der tidligere kun lå en primitiv bjerghytte.
Andre hævder, at både jordskælv og laviner er så uforudsigelige, og sker med så lange intervaller, at man umuligt kan beslutte, hvor det er helt sikkert at bygge.
Når man ser luftfoto af hotellet før lavinen, skal der dog ikke meget fantasti til at forestille sig omfanget af en lavine. Hotellet ligger nedenfor meget stejle bjergvægge op til et bjergplateau, hvor der altså har været store snemængder, som jordskælvene onsdag har flyttet så meget rundt med, at de til sidst ”faldt ned”.
Derudover har der været en retssag mod ejerne af hotellet, hvor de blev beskyldt for i 2007 at have gennemrenoveret og udbygget hotellet uden de nødvendige byggetilladelser. Retssagen endte i november 2016 med frifindelse. Tilsyneladende er hotellet bygget netop ovenpå jord og klipper, som tidligere laviner har bragt ned fra bjergmassivet.

Nødsituationen er ikke slut
I mellemtiden fortsætter nødsituationen i det jordskælvsramte område. Hele tre alvorlige jordskælv har ramt hjertet af Italien i regionerne Lazio, Umbria, Abruzzo og Marche, siden den 24. august. Den ualmindeligt hårde vinter har kun forværret og forsinket hjælpen til området. Derudover frygter både borgere og myndigheder endnu flere jordskælv. Der holdes for eksempel et vågent øje med diget ved Campostele, en lille landsby, hvor alle borgere blev evakueret med helikopter i sidste uge på grund af sneen. Bag diget ligger en af Europas største kunstige søer.

Hjælpen kommer for langsomt
Antallet af personer, der ikke kan bo i deres egne hjem, er stigende, og nu over 12.500.
40 procent af det jordskælvsramte områdes skoler er i dag erklæret for forbudt område. Mange andre skoler er lukket på ubestemt tid, og i Abruzzo har over 7.000 husstande været uden elforsyning i over en uge.
Der klages også over, at kun ganske få af de midlertidige boliger, som daværende regeringsminister Matteo Renzi lovede på rekordtid, er nået frem.
Områdets landmænd demonstrerede onsdag den 25. januar i Rom. Kun 77 af 635 lovede nødstalde er nået frem som erstatning til de stalde jordkælvene, og nu også snemængderne, har ødelagt. Torsdag meddelte regeringen dog, at der nu bliver udbetalt omkring 880 millioner kroner til de nødstedte landmænd fra EU-fonde.
Men der er en lang og dyr vej forude, før hverdagen kommer tilbage til indbyggerne både på landet, i landsbyerne  og i byer som Amatrice og Norcia.

FOTO: Vigili del Fuoco _______
25.1.2017

Onsdag 25.1. kl. 12.00
23 omkomne
6 savnede
11 reddede
Og dagen inden styrtede en redningshelikopter med seks ombord ned på vej til L´Aquila med en forulykket skiløber. Blandt de omkome var redningsfolk, der havde være med ved Hotel Rigopiano.

_______
23.1.2017
Tre smukke hvalpe, men ingen overlevende
De tre hvalpe – flotte Abruzzo-hyrdehunde født den 4. december – fra Hotel Rigopiano er reddet ud, og er nu i god behold. Forældrene, der tilhører ejeren af hotellet, Nuvola og Lupo, blev reddet for et par dage siden.

Desværre er der i dag fundet endnu en omkommet, og ingen overlevende. Redningsarbejdet fortsætter, og man har i dag åbnet en ny vej ind til hotellet. Det regner i området, og sneen bliver dag for dag hårdere at grave i.
Der er nu 11 overlevende, de to, der var udenfor hotellet, da lavinen ramte sidste onsdag, og yderligere syv, der er blevet gravet ud af redningsfolkene.
Syv lig er fundet, og 23 savnes stadig.
Oprindeligt blev der talt om i alt 27-28 personer, da lavinen ramte.
Tallet er siden steget dag for dag, efterhånden som pårørende og venner har henvendt sig til alarmcentralerne.
Den sidst tilkomne af de nu i alt 41 personer, der formodes at have været ved og på hotellet under lavinen, er en senegalesisk indvandrer, der arbejdede på hotellet, men som ingen altså har savnet indtil i dag.
– Håbet svinder time for time, men vi har ikke mistet det endnu, udtalte en leder af regningarbejdet til tv her til frokost.

_______
22.1.2017

Fra dagens avis Corriere della Sera – DaDa Bar, Milano
23 er stadig savnede efter lavinen *onsdag ved Hotel Rigopiano.
Tre minutter.
Min tidsfornemmelse virker ikke før klokken ti om formiddagen.
Lavinen ramte onsdag eftermiddag, ikke torsdag, som jeg hævder i videoen.
Vi nærmer os fire døgn.

https://www.facebook.com/charlottemilano/videos/10154900028271870/

_______
21.1.2017
Lørdag formiddag. 10 er reddet ud i live, den elvte er ved at blive reddet. Fire omkomne

_______
20.1.2017 kl. 18.00
Ti reddet i live og livstegn fra flere 

Kl. 18.00
10 reddet i live og livstegn fra flere

Kl. 12.50
Otte i live 🙂

Kl. 11.50 fredag:
Redningsmandskabet ved Hotel Rigopiano har lokaliseret seks levende personer under lavinen. De er endnu ikke reddet ud, men taler med redningspersonalet. Temperaturen er stigende i området, og det gør sneen våd og faretruende tung at arbejde med.

_______

19.1.2017

Lavine knuser hotel med 34 mennesker i Italien
Hotel Rigopiano i Mellemitalien blev natten til torsdag ramt af en lavine, der var så voldsom, at hotellet med 34 mennesker helt bogstaveligt har flyttet sig over 10 meter. Store dele af hotellet er brast sammen, og resten er dækket af mindst fem meter sne. Torsdag aften var der fundet fire omkomne, 28 savnes og to er i live, skriver Charlotte Sylvestersen.

– Vi arbejder på grænsen til det umulige, sagde en af lederne af redningsmandskabet torsdag aften. Hotellet ligger i 1200 meters højde på siden af bjergmassivet Gran Sasso i Abruzzo regionen.

Lavinen er udløst af det tredje alvorlige jordskælv på kun fem måneder, som onsdag formiddag ramte Mellemitalien. Området er dækket af et usædvanligt snedække, der nogle steder når op på fire meter.

Torsdag aften var der fundet fire omkomne, mens en gæst og en medarbejder opholdt sig udenfor hotellet, da lavinen ramte. De tilbragte natten i en bil, indtil de med helikopter blev fløjet til observation på hospitalet i kystbyen Pescara cirka 60 kilometer fra hotellet.

Redningsfolk nåede frem på ski
De første redningsfolk nåede på ski frem til hotellet klokken halv fem torsdag morgen. Siden har man ledt efter savnede hotelgæster og hotelpersonale. Andre redningsfolk blev tidligt om morgenen firet ned fra helikoptere.
Torsdag eftermiddag var der over 70 redningsfolk, ledsaget af hunde, der er eksperter i at søge efter mennesker under laviner. Redningsfolkene har dagen igennem fortalt, at der er ingen svar eller bankelyde, når de har været inde i hotellet og råber efter overlevende, redningshundene reagerer heller ikke.
Først omkring klokken 12.30 torsdag lykkedes det at komme frem med køretøjer. Inden da var et bæltekøretøj og en politibil væltet i forsøget på at kæmpe sig gennem snemasserne til det isolerede hotel, der med sine svømmebassiner og sit spa område var en kendt attraktion i området.
Internets kyniske tilgang til virkeligheden viste sig at være lynhurtig. Søgte man værelse på hotellet efter frokost lød beskeden fra de kendte bookingsider lakonisk, at Hotel Rigopiano er lukket.

Tallet af savnede stiger
Efter lavinen blev det oplyst, at der havde befundet sig 22 gæster og syv hotelmedarbejdere på hotellet, men det tal blev i løbet af dagen opjusteret til 34, så der torsdag aften var 28 savnede, da mørket faldt på, og gjorde det i forvejen besværlige og farlige redningsarbejde endnu vanskeligere.

Tredje alvorlige jordskælv siden 24. august
Ved det første jordskælv i området den 24. august i fjor omkom over 300 personer. Anden omgang den 26. og den 30. oktober resulterede i enkelte sårede, og forværrede de materielle skader. Skolen i Amatrice, der skulle have været jordskælvssikker, var for eksempel en af de bygninger, der gik til i oktober.
Jordskælvene onsdag skete klokken 11.14, kl 11.26 og igen kl 14.33. De målte henholdsvis 5,4, 5,3 og 5 på Mercalli-skalaen (denne skala måler ikke jordskælvets styrke, men effekterne af skælvet på et bestemt sted).

Folk er isolerede på grund af sneen
Over 90.000 personer i det ramte område har i kortere eller længere tid været uden strøm i de seneste dage på grund af det voldsomme snevejr.
Flere steder i det jordskælvramte område, der ligger, hvor regionerne Umbrien, Lazio, Abruzzo og Marche mødes, meldes der om personer, der er sneet inde i de ufremkommelige bjergegne, og ikke længere er i kontakt med deres familier.
Det frygtes også, at hundreder, hvis ikke ligefrem tusinder af husdyr som får, geder, grise og køer, er i livsfare. Mange af områdets landmænd har været tvunget til at lade deres dyr overvintre i jordskælvsramte stalde, fordi den lovede hjælp til hurtigt at konstruere vinterly til dyrene, ikke er nået frem. Disse stalde risikerer nu at falde sammen under de voldsomme snemængder.
Landmanden Marco Scolastico fortæller til www.meteogiuliacci.it, at hans geder og æsler ikke har fået mad siden tirsdag, og næppe kan overleve endnu et døgn uden. Torsdag måtte han opgive at komme op til sine beskadigede stalde, og han frygter, de braser sammen under sneen.

Nødhjælp blokeret af bureaukrati
Netop torsdag spurgte et medlem af Femstjernebevægelsen i parlamentets spørgetid om, hvordan de 28 millioner euro – cirka 200 millioner danske kroner – som italienerne siden det første jordskælv i august har doneret via SMS, er blevet anvendt.
Det nedslående svar var, at de stadig står på en statslig konto. De må af bureaukratiske grunde ikke uddeles, inden man har analyseret skadernes omfang i alle de ramte regioner.

Foto: Det italienske brandvæsen/Vigili del Fuoco

–//–

Dansk dokumenterfilm om Femstjernebevægelsen: “Al magt til folket?”

Onsdag første februar har Lise Birk Pedersens dokumentarfilm om Femstjernebevægelsen premiere i 32 danske og én grønlandsk by.
Premieren følges op af livestream-debat fra Christiansbog


Du kan finde premierebiograferne og købe billet hos DOXBIO >>

Filmen følger fire af bevægelsens politikere i godt og vel et år – fra valgkampen i begyndelsen af 2013 til omkring dannelsen af Renzis regering i februar 2014.

PRESSEOMTALE
Premiere på AL MAGT TIL FOLKET? med efterfølgende live transmitteret debat om populisme og demokrati.
De vestlige demokratier vakler. Folket gør oprør mod magteliten, og populismen sejrer. “Send dem (politikerne) hjem!”, råbte de i Italien og valgte 163 politisk uerfarne “almindelige mennesker” ind i parlamentet. Dokumentarfilmen AL MAGT TIL FOLKET? følger de første dramatiske år af dette demokratiske eksperiment.

…artiklen fortsætter under annoncen

Filmen bliver vist fra Christiansborg med efterfølgende live transmitteret debat, der trækker trådene hjem til Danmark for at forstå konsekvenserne af den nye politiske virkelighed. Grillo i Italien. Trump i USA. Hvad kommer der til at ske i Danmark?

Du kan deltage i debatten sammen med publikummer over hele landet fra Aalborg til Svaneke. I Grand Teatret ruller vi den røde løber ud og efter filmen byder vi på en kold Tuborg RÅ.

Journalist Anja Bo styrer debatten, hvor der deltager Folketingspolitikerne Bertel Haarder (V), Uffe Elbæk (A), Pelle Dragsted (Ø) og Yildiz Akdogan (S) diskuterer populisme og demokrati og bliver udfordret af ungdomspolitikerne Viktor Boysen (B), Andreas Weidinger (K) og Nanna Bonde (SFU), samt ekspert i retorik Sine Nørholm og Radio 24/7-vært og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

CPH:DOX fejrer premieren af AL MAGT TIL FOLKET ved, på samme dag, at lancere en ny serie på festivalen, som sætter skarpt på populisme og radikalisme. Tiltaget er en særligt kurateret festivalserie, der rammer biograferne under CPH:DOX fra 16. – 26. marts. Ved introduktionen til ‘Al magt til folket’ løfter CPH:DOX sløret for alle de film, der er udvalgt til at blive vist i serien.

Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producent: Magic Hour Films
Co-producenter: Piraya Film & Mouka Filmi
Land: Danmark
Længde: 60 min.
Sprog: Italiensk med danske tekster

PRODUCENTEN LISE LENSE-MØLLER, MAGIC HOUR FILMS
‘Da Lise Birk kom til mig og spurgte, om jeg ville være med på projektet, øjnede jeg hurtigt en chance for at se på fænomenet ‘populisme’ med et mere åbent blik. Tilbage i 2013 var der stadig en udbredt og temmelig arrogant holdning til populister – som en art vildledte og vrede dummernikker – som vi ikke behøvede at tage alvorligt.

Men den politiske scene i Italien var så ekstrem med den enorme korruption og de hyppigt skiftende regeringer, at man ikke kunne andet end at have sympati for populisternes krav om ærlighed og oprydning i den politiske magtelite. Uanset hvad man synes om deres metoder, så var deres projekt legitimt, og det gjorde det muligt at lægge fordommene til side og faktisk betragte processen på godt og ondt.

Det er jo heller ikke en proces, der er begrænset til Italien. Vi ser den nu overalt i den vestlige verden – blot ikke alle steder ligeså tydeligt som her. Det er både vigtigt og interessant at give sig tid til at prøve at forstå, hvad det er, vi oplever lige nu – og hvilke muligheder, paradokser, farer og dilemmaer, det indebærer.’

–//–

Rejs aldrig uden schweizerkniv!

Roadtrip Milano-Santa Maria di Leuca tur/retur, juli 2016

8.7.2016: Tag aldrig på tur uden schweizerkniv.

Vi snuppede det sidste havbad i Torre Pali få kilometer fra støvlehælen og Santa Maria di Leuca.

Stranden ved Torre Pali 

Da vi begav os ud på den 1.109 kilometer lange hjemrejse til Milano var der en underlig lyd ved bilen, og så skal man stoppe og tjekke, lærte min mand mig.
Det gjorde vi så efter 10 km.
Jeg gik rundt om Panda, kiggede lidt ind under den, og sparkede på dækkene.
Det har jeg jo set, man skal.
Så var det gjort, og vi kørte videre.

FLAP FLAP FLAP….
FLAP FLAP FLAP…

Den flappende lyd – som de der papirstykker man satte på egerne på cykelhjulene som barn – blev bare ved og ved.
Vi talte om det, Linda og jeg.
Vi nåede frem til, at det ikke var en metallyd.
Af en eller anden ukendt grund besluttede vi, at så var det nok ikke så slemt.

…artiklen fortsætter under annoncen

Det blev bare værre og værre.
Linda, der er meget lavpraktisk, satte sin mobil ned mellem min ben og optog lyden.
Gik det ikke over, så kunne vi jo i det mindste illustrere problemet for en mekaniker med tilhørende audio.
Det blev bare ved.
Vi blev mere og mere tavse.
– 1.059 km til Milano, tænkte jeg i takt med flappe-plappe-flappe-lyden, kun afbrudt af en mekanikerstemme, der gentog:
– Det bliver nok dyrt, det her, det bliver nok dyrt, det her…

VI KIGGEDE LÆNGE PÅ MOTOREN…
Da der var en benzinstation på motortrafikvejen syd for Lecce, holdt vi ind.
– Vi må hellere se på motoren, sagde Linda, da jeg havde stresset ned med toiletbesøg, en frisk Cola Zero og tre smøger.
– Ja, det siger, du. Hvordan gør man det?
Dét vidste Linda.
Der er sådan en knap under rattet, man kan trække i…
Wauw!
Smart!
Så kiggede vi lidt på motoren.
Faktisk længe.
– Får du ligesom noget ud af det? spurgte jeg Linda.
– Næ, vi skulle nok have taget det der motorlære, som drengene tog i 9. klasse, svarede Linda, og det løste jo ingenting.
Siden er jeg blevet fortalt, at det er en rigtig god ide at starte motoren, hvis man vil opdage, om der er underlige lyde.
Det ved jeg så nu.
Vi lukkede låget til Pandas motor, og jeg røg et par cigaretter mere.
Så var der ingen vej udenom.
Vi havde lokaliseret problemet til venstre forhjul…
Og så….

…se med her (1,09 minut):

PS:
Jeg fiksede det, fandeme.
Det hele…


Foto & Video: Linda Maria Lynge Lorenzen

Her kan Panda og jeg momentant ikke finde vej.
Et sted på en grusvej i Umbrien.
Det fortæller jeg mere om, en anden gang.

–//–

Le balle danesi di Beppe Grillo & co

Articolo di archivio di Charlotte Sylvestersen,
giornalista, corrispondente per Danimarca dal 1993

(L´articolo é del 2013, e chiedo scusa in anticipo per gli errori grammaticali.)

FONTE: http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html
Postato il 14 Aprile 2012 di davide lak (davlak)

Durante la campagna elettorale del 2013 ho  spesso sentito Beppe Grillo tirare in ballo Danimarca come il paradiso terrestre, ripetendo numeri e dati sbagliati oppure distorti.

..l´articolo prosegue sotto la pubblicitá

Ho capito che parte della sua “fantasia danese” trova conferma nel sopracitato blog dal sito ufficiale di Beppe Grillo. Ho fatto una ricerca per verificare cosa sia di vero e cosa sia di falso nel sogno danese del Movimento 5 Stelle:

SOGNANDO LA DANIMARCA

“In DANIMARCA non si paga la tassa sulla prima casa…
Nel 2012 i danesi hanno versato in media  7.923 corone in tasse per la prima casa. In 2013 in media 8.548 kroner, un aumento di 625
kroner. In media +1.100 euro all´anno.
(FONTE: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html, ndr.)

In DANIMARCA non esiste il sostituto di imposta, i lavoratori dipendenti percepiscono la paga lorda e compilano una dichiarazione dei redditi di 2 paginette senza commercialista, CAF e menate varie….
I lavoratori dipendenti non percepiscono la paga lordo dal lontano 1970.  Nella busta paga si ottiene come in Italia il netto dopo tasse. Il calcolo di quanto si deve versare è deciso dal Fisco (www.skat.dk).
È vero, si, che si compila la dichiarazione di reddito online, ma Vi posso giurare che la burocrazia di Skat.dk nonostante ció non ha niente da invidiare in confronto all´Ufficio Entrate in Italia.

In DANIMARCA ci sono – 20 gradi d’inverno,…
Temperature medie in Danimarca
Gennaio: -2 a 2
Febbraio: -2,5 a 2
Marzo: 1-5
Ottobre: 7-12
Novembre: 3-7
Dicembre: da 0 a 4

…ma nelle case ci sono 25 gradi…
In media sono 20 gradi all´interno – anche meno – per risparmiare naturalmente sulle spese del riscaldamento! È dalla crisi del petrolio del 1973 che 21 gradi sono raccomandati all´interno.
40% del fabbisogno energetico danese viene speso in riscaldamento.

…perchè il riscaldamento delle abitazioni si fa con le acque reflue delle fogne depurate, inviate nelle abitazioni sfruttando come fonte energetica il gas prodotto…
Ci sono ancora oggi 250.000 case private danese riscaldate con gasolio dalla propria cisterna.
Nel 2011 24% del fabbisogno energetico danese veniva da fonte rinnovabili. 62%  del riscaldamento (17% del fabbisogno energetico totale) viene da centrali termoelettrici Centrali del tipo che non si riesce a costruire in Italia! I centrali termoelettriche si forniscono sia dalla spazzatura sia da carbone, gas naturale  e gasolio – non da un´inimmaginabile gas prodotto da acqua di fogna.

La spesa di una famiglia di 3 persone per scaldare un ambiente di 100 mq. per un anno è di 150 euro…

In media i 62% delle case danese che si riscaldano via centrali termoelettrici hanno sborsato nel 2012 1.832 euro.
Le spese medie di riscaldamento in Italia nel 2012 erano 1.752 euro.
(FONTE: http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)


In DANIMARCA i ministri girano in bicicletta…
Si, sulla famosa foto del governo del 2011.
I 23 ministri danesi peró hanno tutti una macchina a disposizione.
7 su 23 di queste auto blu fanno 13,2 km al litro.
L´Audi A8 del primo ministro fa meno di 10 km al litro.

…così come la gran parte della popolazione, indipendentemente dalle condizioni climatiche. Se ti azzardi a comprare una macchina nuova ti bastonano di tasse, mentre se tieni la tua vecchia carretta (rinunciando a produrre CO2 per il ciclo produttivo d una nuova auto) hai agevolazioni fiscali…
Agevolazione per tenere la macchina vecchia –mai sentito.
Qualcuno puo illuminarmi?

In DANIMARCA paghi le tasse per avere la pensione, ma se decidi di rinunciare ti ridanno i soldi con gli interessi…
Il pensione sociale in Danimarca era nel 2012 5.713 corone – circa 760 euro – prima delle tasse.

In DANIMARCA i crediti dello STATO verso i contribuenti sono liquidati per legge ENTRO 1 MESE…

Vero… in genere.
Ma se hai pagato troppo tasse il fisco è anche capace di trattenere la somme con la scusa che probabilmente avrai un debito nel loro confronto l´anno prossimo.
Ci sono delle regole UE a proposito, prima e poi saranno rispettate anche da Italia.

ma nessuna amministrazione si azzarda a superare i 15 gg per una questione di efficienza…
…da dove viene questa affermazione non sono proprio riuscita a capire.

In DANIMARCA un operaio guadagna l’equivalente NETTO di 2.500 euro…
Comparative price levels, 2001-2011 – final consumption by private households including indirect taxes.
EU-27=100
2011:
Italia 103
Danimarca 142
FONTE: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649)

 e un direttore di banca non supera i 7.000 euro….
Nykredit 2011: 3 direttori 14 millioni di corone (aumento di 40% in confronto di 2010)
Sydbank 2011: 2 direttori 9,7 millioni di corone (+38,6%)
Danske Bank 2011: 4 direttori 33,9 millioni di corone (+31,4%)
…gli altri http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/.
1 millione di corone danese = 135.000 euro

NON E’ VERO CHE IN DANIMARCA LE TASSE SONO PIU’ ALTE CHE DA NOI, in quanto la pressione fiscale (che è esente da addizionali locali) è inferiore al 42% TUTTO COMPRESO.”
5 Luglio 2013:
Danimarca 49,3%
Italia 44%
FONTE: http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa,ndr.)

–//–

Femstjernebevægelsens vrøvl om Danmark

Artikel fra 2013 af Charlotte Sylvestersen – dansk journalist bosat i Milano siden 1993

Under den italienske valgkamp op til parlamentsvalget i februar 2013 brugte Beppe Grillo fra Femstjernebevægelsen (herefter forkortet M5S) ofte Danmark som et eksempel “paradis på Jord”.
Det skurrede i mine ører hver gang han gentog, at man i Danmark kunne opvarme sin bolig for 150 euro om året.
Jeg besluttede at finde ud af, hvor denne og mange andre underlige påstande om Danmark kom fra.

..artiklen fortsætter under annoncen

Under min research til opdagede jeg, at Grillos danske fantasier havde, og stadig har, sit udgangspunkt i en blog om Danmark offentliggjort den 14. april 2012 på Grillos og bevægelsens officielle hjemmeside Beppegrillo.it >>.
Her er mit faktatjek af indlægget:

”SOGNANDO LA DANIMARCA” – DEN DANSKE DRØM

I Danmark betaler man ikke ejendomsskat for den primære bolig..
FAKTA: I 2012 betalte danskerene i gennemsnit 7.923 kroner i ejendomsskat.
I 2013 var ejendomsskatten steget med 625 kroner til 8.548 kroner.

I Danmark eksisterer der ingen kildeskat, de ansatte modtager bruttolønnen og udfylder en selvangivelse på to korte sider, alene og uden behov for revisor eller anden hjælp
.
Der har været kildeskat både for ansatte og selvstændige siden 1970 i Danmark.



Skærmbilledet her er fra den 23. januar 2017.
Jeg sendte i 2013 den italienske udgave af mit faktatjek til både forfatteren og bloggen, men indlægget er aldrig rettet. Det dukker stadig med jævne mellemrum op på og deles flittigt på de sociale medier.

Faktatjek fortsat:

I Danmark er der minus tyve grader om vinteren
Januar: 2 – -2 Februar: 3 – -2,5 Marts: 1-5 April: 2-10 Maj: 7-15 Juni: 11-19 Juli: 12-21 August: 12-22 September: 10-17 Oktober: 7-12 November: 3-7 December: 0-4

…men indendøre er der 25 grader varmt
I gennemsnit er der 20 grader indendørs i Danmark, måske endda mindre varmt hos dem, der vil spare på opvarmningen.
Siden energikrisen i 1973 har 21 grader været anbefalet som indendørstemperatur.
40% af det danske energiforbrug anvendes i øvrigt til opvarmning.

…fordi man opvarmer husene via genbrug af renset spildevand, der fra boligerne bliver transformeret til gas, der anvendes som energikilde
Over 250.000 danske boliger opvarmes stadig ved hjælp af private oliefyr.
I 2011 kom 24% af den danske energi fra alternative energikilder.
62% af opvarmningen – svarende til 17% af det totale energibehov – kommer fra fjernvarmeværker af den type italienske miljøorganisationer forhindrer opførelsen af i Italien. Femstjernebevægelsen er modstander af fjernvarmeværker.
Fjernvarmen i Danmark produceres med affald, gas, kul, naturgas og olie.

En familie på tre personer betaler 150 euro om året for at opvarme en bolig på 100 m2
De 62% af de danske husstande, der opvarmes via fjernvarme, havde i 2012 en gennemsnitlig varmeregning på 1.832 euro. Til sammenligning var italienernes gennemsnitlige varmeregning i 2012 på  1.752 euro.

I Danmark kører ministrene på cykler
Ja, på det berømte foto efter valget i 2011.
Til hverdag har alle 23 danske ministre en bil til disposition.
7 af disse 23 biler kører kun 13,2 km på literen.
Statsministerens Audi A8 kører mindre end ti km på literen.

Hvis du tillader dig at købe en ny bil bliver du straffet med skatter, mens du får skattelettelser, hvis du beholder din gamle kasse, og dermed sparer miljøet for det Co2-udslip, produktionen af en ny bil koster
Det er ikke lykkes mig at finde spor af danske skattelettelser for at beholde en gammel bil.

I Danmark betaler man ind til pensionen via skatten, og hvis man fravælger pensionen får man pengene tilbage med renter
I Danmark er folkepensionen i 2012 på 5.713 kroner, før skat.
Den italienske minumumspension – pensione socialie – var i 2013 496,43 euro 13 gange årligt.

I Danmark betaler staten sin gæld til borgerne inden 30 dage
Ja, som regel. Men, hvis du for eksempel har betalt for meget i skat, kan skattevæsenet også vælge at beholde overskuddet med den begrundelse at de måske kommer til at skylde året efter.
Og derudover kan jeg personligt referere, at enhver kommunikation med skattemyndighederne er ligeså besværlig i Danmark som i Italien!

…men ingen offentligt institution tillader sig at betale senere end 15 dage på grund af effektivitet
Se ovenfor

I Danmark tjener en arbejder 2.500 euro netto om måneden (Cirka 18.000 danske kroner)
…og har et andet prisniveau end i Italien:
Sammenligning – 2011-  EU27=100
Italien 103
Danmark 142

 …og en bankdirektør tjener ikke mere end 7.000 euro.
Nykredit 2011, 3 direktører tjente 14 millioner kroner (en stigning på 40% i forhold til 2010)
Sydbank 2011, 2 direktører 9,7 millioner kroner (+38,6%)
Danske Bank 2011, 4 direktører 33,9 millioner kronere (+31,4%)

Det er ikke sandt, at skatten i Italien er højere end i Danmark…
Skattetrykket 5. juli 2013:
Danmark 49,3%
Italia 44%

Femstjernebevægelsen fik 25,5% af stemmerne ved parlamentsvalget i februar 2013.
En meningsmåling foretaget den 13. januar 2017 gav Femstjernebevægelsen 27,7 procent.


Bloggen er også delt af Beppe Grillo på Google+

KILDER:

http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html,

http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)

http://www.mitrejsevejr.dk/l/vejret-danmark-vejrudsigt-temperatur-klima.php

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.finanzautile.org/pensione-minima-2013.htm

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa

http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/

–//–

Bersaglieri korpset spiller fanfarer for fuld udblæsning og i løb

Bersaglieri korpset er en del af den italienske hærs infanteri, og blev grundlagt i Torino i 1836. Deres musikkorps er det eneste i verden, der spiller under løb. Legenden siger, at skikken stammer fra den 20. september 1870, da de italienske styrker brød gennem Port Pia og fik Rom med i det nye Italien. Orkestret spillede gående, men begyndte helt spontant at løbe begejstret, da de italienske styrker indtog hovedstaden. Og de løber stadig, som du kan se på videoen herunder fra en parade i Rom. ..artiklen fortsætter under annoncen XX Settembre At Rom blev indtaget den 20. september forklarer også de mange italienske gader med det navn, Via-, Viale- eller Corso XX Settembre. Jeg har selv oplevet de løbende Bersaglieri flere gange, og det er imponerende, når de med de flagrende sorte hanefjer i hattene sætter gang i gaden. De lange sorte hanefjer på den runde hat har en praktisk funktion. Det skulle oprindeligt sørge for at soldatens højre øje var i skygge, så han også kunne sigte i solskin. Der er i dag seks regimenter Bersaglieri i den italienske hær. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:5_Rgt_Bersaglieri_vaira.png Da jeg for et par år siden mødte bersaglieri´erne i skarpt trav på gågaden i Firenze, haltede ham med tubaen prustende bagefter resten af banden. Du skal frem til minuttal 1.45. Så bliver det vildt!
Bersaglieri´erne fra San Doná på Facebook >> –//–

Nytår i Italien: Rødt undertøj, linser og fede pølser

ITALIENSKE NYTÅRSTRADITIONER
Rødt undertøj er en italiensk klassiker nytårsaften.
Der findes mange forklaringer på skikken. Nogle hævder, at skikken oprindeligt stammer fra Kina, hvor den røde farve holder det menneskeædende væsen Niàn på afstand med rødt.
Andre siger mere prosaisk, at det røde undertøj er endnu et kommercielt stunt importeret fra USA.


Så er jeg næsten klar til Nytårsaften…

Personligt kan jeg bedre lide den romerske forklaring på det røde undertøj:
I år 31 før vor tid, under kejser Ottaviano Augusto, klædte folk sig til det Romerske Nytår i rødt, fordi farven symboliserer, magt, lidenskab, sundhed og frugtbarhed.

Uanset hvorfra skikken stammer, så er det røde undertøj en ekstra indtægt for tøjbutikkerne, for mange mener faktisk, at de røde undertøj for at bringe held kun skal bruges netop nytårsaften. Andre igen sværger til, at undertøjet skal være en gave for at have den ønskede effekt.

..artiklen fortsætter under annoncen

Ud med det gamle år – gennem vinduet
En anden italiensk tradition nytårsaften er at smide skårede tallerkner og andet gammelt ragelse ud af vinduerne med det gamle år. Det er – desværre – en skik, der er ved at forsvinde, for der er altså noget utroligt befriende ved at “smide” det gamle år ud.
I øvrigt er italienerne aldrig blevet helt enige om, hvornår det nye år begynder. Derfor fejrer man nytår igen den 25. marts i Pisa og Firenze, og den 1. marts i Venedig.
Det er også meget vigtigt, at man husker at hilse og ønske godt nytår til den første person man møder på gaden efter midnat.

…og så er der jo naturligvis maden.
Den eneste landsdækkende nytårstradition er at byde det nye år velkommen med en tallerken linser.
Linserne symboliserer penge,
og jo flere man kan presse ned, jo bedre bliver ens økonomi i det nye år.
Linserne ledsages ofte af den fede kogte Cotechino pølse eller den anden Modena-specialitet Zampone, der sælges i en grisefod…

Nogle steder forærer man stadig hinanden en lille pung fyldt med linser til nytår for at ønske velstand i det nye år. Rosiner og granatæbler spist nytårsnat siges også at fylde bankontoen op.

Opskrift på nem og nærende linsesuppe med de sprøde linser fra Castelluccio >>

Gastronomiske traditioner fra nord til syd
Torino: Førsteretten – Il primo – vil ofte være de fyldte pastapuder “agnolotti piemontesi” eller båndspaghetti “tagliatelle” med ragu af okstesteg “brasato” eller ragu af vildt.


Brasato al Barolo fra køkkenet i Via Plana

Derefter følger friturestegt kød og grøntsager “fritto misto alla piemontese”, “bagna cauda”, der er en “olie-ansjos sauce”, som man dypper rå grøntsager i, så kommer salami pølser lavet med lokale vine, og til slut sprudlende vin af moscato-druer fra Asti med marengskager med varm chokolade.

Milano
Gul Safran Milano-Risotto >> med Osso Buco >> er en egnsret, der ofte tages frem til nytår.

Venedig
I Lagunen spiser man ofte and med peber – Peverado – efterfulgt af sardiner marineret i løg, og ål fra lagunen eller Po-deltaets vådområder.
I Venedig kaldes den fede Cotechino-pølse for Salsciccia-snuden.

Bologna

Først og fremmest “venus-navler”, som Tortellini også kaldes i Bologna.
Derefter “bollito” – kogt kød – hvortil man drikker den røde let sprudlende lokale Lambrusco-vin.

Firenze
Den berømte suppeagtige “Ribollita” samt suppe med kornsorten Spelt (Farro), store Fiorentiner-steaks, og floder af Chianti-vin.

Rom
I Rom spiser man ofte “magro” nytårsaften – det vil sige på basis af fisk – spaghetti med tun eller skaldyr, store friturestegte ål, “Fritto misto” med friturestegte skaldyr og blæksprutter, og anden fisk.

Napoli

Også i Napoli holder man af af spise “magert”.
Spaghetti med hjertemuslinger (Vongole), tortellini i suppe, kogte fisk, marinerede eller friturestegte ål med kraftige salater med kål, oliven og peberfrugter.
Lokale desserter som Cassate Napoletane, mandelkager og lignende hører også til.

Bari
Også i Puglia er der fisk, og også rå skaldyr, af enhver slags på menuen, samt den uundværlige Orecchiette-pasta med stuvede grønne majroer – rape.
Ørepasta med Rape-spidser (smagen er broccoliagtig…)

Cagliari
På Sardinien spiser man “gnocchi” (kartoffel-pastaboller) med vildsvin, hummer, blæksprutter, rejer og ål.
Antipasti’erne er også både “fra havet og fra jorden” (mare & monti) med skaldyr
og pølser af vildt.

Catania

Modsat hvad man skulle tro, spiser man i Catania på Sicilia ikke særlig meget fisk nytårsaften, bortset fra ål.
Derudover spiser man fyldte brød med oliven, ost, ansjoser og grøntsager, og desserter som Cannoli, Cassata og andre desserter
med ricottaost.

–//–

Caravaggio helligdommen ved Bergamo gik totalt digtalt i 2016

“Santuario Santa Maria del Fonte – Caravaggio” i Bergamo provinsen i Norditalien gik totalt digitalt i 2016. De over to millioner pilgrimme og turister, der hvert år besøger stedet, kan blandt meget andet i dag downloade en App til deres besøg.

Jomfru Maria viste sig for den 32-årige kvinde Giannetta Varoli ved Caravaggio klokken fem om eftermiddagen den 26. maj 1436.
Der sprang en kilde frem efter besøget af Jomfruen, og stedet blev hurtigt et valfartssted for syge og andre pilgrimme. Byggeriet af den nuværende kirke begyndte i 1575 med arkitekten Pellegrino Tibaldi som bagmand.

..artiklen fortsætter under annoncen

Messer i streaming og bønner online
For de, der ikke kan være tilstede personligt, er der i dag mulighed for at følge messer og andre kirkelige handlinger i streaming. Man kan også melde sig til at modtage kirkens newsletter hver fredag, bladre i seneste udgave af kirkebladet, og såmænd også offentliggøre sin helt private bøn på stedets hjemmeside.

caravaggio_tro_2-0_2

Det hellige sted har naturligvis også  sin egen Facebookside >>, hvor man kan se stedets åbningstider, fra 6.30 om morgenen til 18.00 fra oktober til april og til klokken 19.00 fra maj til september, og man kan såmænd også se, hvornår tilstrømningen er størst.

Nej til lysbetaling med kreditkort
Ikke alle digitale tiltag får dog succes.
Muligheden for at betale for at tænde starinlys i kirken med kreditkort blev rent faktisk fjernet, fordi nogle synes, det var lige en tand for smart.

Kongrescenter, hotel og velsignelse af dit køretøj
Pilgrimsstedet i Caravaggio er også udstyret med et “Centro di Spiritualitá” – “Et Åndeligt Center” – der i virkeligheden er et veludstyret kongrescenter, hvor den største sal har plads til 400 tilhørere, og et tilhørende hotel har i alt 50 værelser.
Hele centeret er dækket af wifi, oplyser hjemmesiden

Den smukke helligdom i byen som har givet efternavn til den vilde maler Caravaggio har altid fascineret mig, fordi man dér kan få velsignet sin bil.
Bil-velsignelserne foregår lørdage fra klokken 15.30 og søndage kl. 9.30 og 11.00 samt klokken 14.45, klokken 15.30 0g klokken 17.00.
Ved andre lejligheder møder områdets landmænd, og dem er der mange af i området.
Alt er meget velorganiseret, og der er rigeligt med parkeringspladser både til personbiler, traktorer og busser, når der er store religiøse fester.

Uden mad og drikke dur en pilgrimfærd ikke!
Der ligger naturligvis et udvalg af barer og restauranter ved kirken, for alle ved jo, at man bliver meget sulten af at være på pilgrimstur.
La Gara >> ligger ganske tæt ved kirken, mens der skal køres få kilometer til Podere Montizzolo 1668 >>, Agriturismo La Fornace >> og Cascina Reina >>, for at nævne de bedste af områdets spisemuligheder.

Santuariets Facebookside >>
Santuariets hjemmeside >>
Viale Papa Giovanni XXIII
24043 Caravaggio (Bg)

–//–