Indlæg

De italienske vandrehjems renæssance begynder i Milano

Da ”Ostello Bello” i Via Medici i centrum af Milano slog døren op for den første gæst, en sicilianer, den 13. august 2010, havde grundlæggerne nok en helt klar ide om, at de ville lave et anderledes vandrehjem.

De havde dog næppe forventet at blive rollemodel for en bølge af nye moderne overnatningsmodeller, der siden har spredt sig som ringe i vandet med Milano som udgangspunkt.

Besøg 12 spændende overnatningsmuligheder her:

Ostello Bello, Via Medici


Ostello Bello, det første og mest præmierede
Grundlæggerne, der fik ideen efter selv at have overnattet kloden rundt på over 200 vandrehjem, er endog blev præmieret med den største civile udmærkelse i Milano, præmien Ambrogino d´Oro.
Vandrehjemmet ligger i en fem etagers ejendom få hundrede meter syd for Milanos domkirke, og midt i en af byens såkaldte ”movida-zoner”, dér, hvor både milanesere og besøgende går ud til aperitif og fest omkring de gamle romerske San Lorenzo søjler.
”Bello” har plads til 54 gæster på ti værelser, alle med bad.
Der er køkken, tablets og laptops til rådighed for gæsterne, og naturligvis fri Wi-Fi.
Baren er åben fra morgenmad til drinks, og frekventeres også af kvarterets indbyggere.

Ostello Bello, Via Medici

Artiklen fortsætter under reklamen


”Bello” har en filial mere i Milano, Ostello Bello Grande, 100 meter fra Central Stationen og med plads til 198 gæster.

Der er også Ostello Bello ved Como Søen,  i midelalderlandsbyen Bevagna tæt ved Assisi, og fire vandrehjem i Burma.
Prisen for en overnatning begynder ved 25 euro.
www.ostellobello.com

Ostello Bello Grande tæt ved Central Stationen


Queen Hostel, vinder af Hoscar Awards 2020
Her er plads til 130 gæster i 22 værelser, der har fra fire til 15 sovepladser.
De fleste gæster rejser alene, fortæller Queen Hostels, der netop har vundet prisen som Italiens bedste vandrehjem i 2020, Hoscar Awards.
Morgenmad er inkluderet i prisen, der begynder fra 18 euro.
Her arrangeres aperitiffer til tre euro per drink, karaoke, og fællesmiddage.
Der er en bar åben fra morgen til aften, lounge, mulighed for tøjvask, opbevaring af cykler og bagage, spillesal med billard og bordfodbold.
Viale Regina Margherita 9 ligger umiddelbart øst for centrum, tæt ved den store shoppinggade Corso Buenos Aires.
www.queenhostel.com

Queen Hostel

Babila Hostel, fodbold og terrasse til rygere
Lige overfor Milano konservatorie i Via Conservatorio 2/A er der plads til 86 gæster i ejendommen fra 1895.
Der er 17 værelser, hvoraf fire er private, og priserne er imellem 20 og 45 euro per overnatning. 
Der er terrasse til rygere og andre, Wi-Fi, fælles køkken, lounge, og stedets bar-bistrot er åben fra tidlig morgen til sen aften, og viser også de vigtigste foldboldkampe på storskærm.
Ligger i den østlige del af Milanos centrum.
www.babilahostel.it

Babila Hostel

Foresteria di Un Posto a Milano, Cascina Cuccagna, på landet i byen
Familievenlig overnatning på renoveret gård i byen.
Fire værelser med plads til i alt 13 gæster, to værelser med eget bad, de andre har eget bad på gangen.
Der er fælles køkken, stor have, bar og restaurant på stedet.
Priserne begynder ved 70 euro.
Via Cuccagna ligger 2,6 kilometer sydøst for Domkirken i Milano i det charmerende Porta Romana kvarter, og ganske tæt ved Metro.
www.unpostoamilano.it

Madama Hostel Bistro, plastikfrit, petfriendly og rum til kvinder
Her er kunsten, den urbane afslagsen, i højsædet, da vandrehjemmet er en del af Maua, ”Museo di Arte Urbana Aumentata”.
Stedet åbnede i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 2015, og udmærker sig ved at være plastik-frit.
Der er 13 værelser med plads til 60 gæster, inklusive rum kun til kvinder.
Priserne er fra 25 til 35 euro.
Stedets bistro byder på karaoke og DJ aftener, samt aftener med præsentation af kunst og litteratur.
Der er aircondition på stedet, der også er pet-friendly og handiapvenligt.
Der er fælleskøkken og opholdsrum.
Via Benaco ligger 3,3 km fra Domkirken, bag ved kunst- og café komplekset Fondazione Prada, og tæt ved Metro.
www.madamahostel.com

Madama Hostel

New Generation Hostel Urban Brera, for de helt unge
Tæt ved Milanos kunstner- og ”gå-i-byen”-kvarter Brera ligger vandrehjemmet i en fløj af et gammelt Franciskanerkloster.
Der er 30 værelser med to, fire og seks sovepladser.
Prisen er 20 euro. Der er Wi-Fi, air condition, morgenmadsbar og opholdsrum.
Der er ikke adgang for andre end gæster, og gæsternes gennemsnitsalder er mellem 20 og 25 år.
Via Bertoni 3 – i gå afstand fra ”alt”, 1,5 kilometer nord for Domkirken.
urbanbrera.newgenerationhostel.it

Urban Brera

Gogol Ostello, med litteraturcafé og Leonardo da Vinci hjørne
Syv værelser, alle med bad, til henholdsvis seks, fire og to personer. Priser fra 29 euro per overnatning.
Have og litterærcafé med alt fra bogpræsentationer til sprogkurser og yogalektioner.
Ligger på en sidegade til den store Corso Sempione allé, hvor der er fest fra aperitif klokken 18 til ud på natten omkring Fredsbuen nede ved slotsparken.
Husk, at når man drikker aperitif i Milano hører der en buffet til. Ofte kan den gøre det ud for middagen, for eksempel på Duomo eller Desio ved Arco della Pace.
Via Chieti 1
www.gogolostellomilano.com

Gogol Ostello

CasaBase, i designerkvarteret Zona Tortona
“Kunstner-base” med ti værelser, heraf også regulære dobbeltværelser.
Indrettet med retrodesign fra 50´erne 0g 60´erne.
Priser fra 35 til 125 euro.
Bar og restaurant med udstillinger, præsentationer og markeder.
Via Bergognone 34
www.base.milano.it

CasaBase

This is Combo, også i Venedig og Torino
42 værelser i renoveret historisk bygning i det livlige kanalkvarter Naviglio syd for Milanos centrum .
Del af en kæde, der renoverer historiske bygninger.
42 værelser med tre, fire og seks sovepladser, alle med bad.
Også i Venedig og Torino.
Pris for en overnatning i firemandsværelse er 25 euro.
Bar og restaurant samt en stille lukket gård.
Ripa di Porta Ticinese 83
www.thisiscombo.com

This is Combo

Ostelzzz, bo i din egen kapsel
Du får simpelthen din egen ”kabine”, og modellen er de ”kapsler”, man kan sove i rundt omkring i lufthavne.
Der er fire typer kapsler, economy, standard, deluxe og dobbelt-kapsel. Med fælles eller privat bad.
Priserne går fra 22 euro.  92 sovepladser i alt.
Ligger i Porta Venezia kvarteret tæt ved shoppinggaden Corso Buenos Aires i den østlige del af centrum.
Der er automatisk tjek-in, køkken, opholdsrum, WiFi og bar.
Ikke adgang for ikke-gæster.
Via Giorgio Jan 5/A
www.ostelzzz.com

Ostel ZZZ

Grand Hostel Coconut, i viktoriansk stil
Morgenmad, WiFi og stille lukket gårdmiljø.
Seks ottemandsværelser, fire til fire personer og ét til to, alle med bad. Værelser kun til kvinder.
Priser fra 25 til 45 euro per overnatning, tilbud på længere ophold.
Beliggenhed tæt ved Centralstation.
Via Vitruvio 24
www.coconuthostel.it

Coconut Hostel

ORDLISTE:
OSTELLO = VANDREHJEM
FORESTERIA = OVERNATNING, OFTE VED KLOSTRE
DORMITORIO = SOVESAL

FOTO:
ALLE FOTO ER FRA VANDREHJEMMENES HJEMMESIDER

FORFATTER:
CHARLOTTE SYLVESTERSEN, JOURNALIST

–//–

Nytår i Italien: Rødt undertøj, linser og fede pølser

ITALIENSKE NYTÅRSTRADITIONER
Rødt undertøj er en italiensk klassiker nytårsaften.
Der findes mange forklaringer på skikken. Nogle hævder, at skikken oprindeligt stammer fra Kina, hvor den røde farve holder det menneskeædende væsen Niàn på afstand med rødt.
Andre siger mere prosaisk, at det røde undertøj er endnu et kommercielt stunt importeret fra USA.


Så er jeg næsten klar til Nytårsaften…

Personligt kan jeg bedre lide den romerske forklaring på det røde undertøj:
I år 31 før vor tid, under kejser Ottaviano Augusto, klædte folk sig til det Romerske Nytår i rødt, fordi farven symboliserer, magt, lidenskab, sundhed og frugtbarhed.

Uanset hvorfra skikken stammer, så er det røde undertøj en ekstra indtægt for tøjbutikkerne, for mange mener faktisk, at de røde undertøj for at bringe held kun skal bruges netop nytårsaften. Andre igen sværger til, at undertøjet skal være en gave for at have den ønskede effekt.

..artiklen fortsætter under annoncen

Ud med det gamle år – gennem vinduet
En anden italiensk tradition nytårsaften er at smide skårede tallerkner og andet gammelt ragelse ud af vinduerne med det gamle år. Det er – desværre – en skik, der er ved at forsvinde, for der er altså noget utroligt befriende ved at “smide” det gamle år ud.
I øvrigt er italienerne aldrig blevet helt enige om, hvornår det nye år begynder. Derfor fejrer man nytår igen den 25. marts i Pisa og Firenze, og den 1. marts i Venedig.
Det er også meget vigtigt, at man husker at hilse og ønske godt nytår til den første person man møder på gaden efter midnat.

…og så er der jo naturligvis maden.
Den eneste landsdækkende nytårstradition er at byde det nye år velkommen med en tallerken linser.
Linserne symboliserer penge,
og jo flere man kan presse ned, jo bedre bliver ens økonomi i det nye år.
Linserne ledsages ofte af den fede kogte Cotechino pølse eller den anden Modena-specialitet Zampone, der sælges i en grisefod…

Nogle steder forærer man stadig hinanden en lille pung fyldt med linser til nytår for at ønske velstand i det nye år. Rosiner og granatæbler spist nytårsnat siges også at fylde bankontoen op.

Opskrift på nem og nærende linsesuppe med de sprøde linser fra Castelluccio >>

Gastronomiske traditioner fra nord til syd
Torino: Førsteretten – Il primo – vil ofte være de fyldte pastapuder “agnolotti piemontesi” eller båndspaghetti “tagliatelle” med ragu af okstesteg “brasato” eller ragu af vildt.


Brasato al Barolo fra køkkenet i Via Plana

Derefter følger friturestegt kød og grøntsager “fritto misto alla piemontese”, “bagna cauda”, der er en “olie-ansjos sauce”, som man dypper rå grøntsager i, så kommer salami pølser lavet med lokale vine, og til slut sprudlende vin af moscato-druer fra Asti med marengskager med varm chokolade.

Milano
Gul Safran Milano-Risotto >> med Osso Buco >> er en egnsret, der ofte tages frem til nytår.

Venedig
I Lagunen spiser man ofte and med peber – Peverado – efterfulgt af sardiner marineret i løg, og ål fra lagunen eller Po-deltaets vådområder.
I Venedig kaldes den fede Cotechino-pølse for Salsciccia-snuden.

Bologna

Først og fremmest “venus-navler”, som Tortellini også kaldes i Bologna.
Derefter “bollito” – kogt kød – hvortil man drikker den røde let sprudlende lokale Lambrusco-vin.

Firenze
Den berømte suppeagtige “Ribollita” samt suppe med kornsorten Spelt (Farro), store Fiorentiner-steaks, og floder af Chianti-vin.

Rom
I Rom spiser man ofte “magro” nytårsaften – det vil sige på basis af fisk – spaghetti med tun eller skaldyr, store friturestegte ål, “Fritto misto” med friturestegte skaldyr og blæksprutter, og anden fisk.

Napoli

Også i Napoli holder man af af spise “magert”.
Spaghetti med hjertemuslinger (Vongole), tortellini i suppe, kogte fisk, marinerede eller friturestegte ål med kraftige salater med kål, oliven og peberfrugter.
Lokale desserter som Cassate Napoletane, mandelkager og lignende hører også til.

Bari
Også i Puglia er der fisk, og også rå skaldyr, af enhver slags på menuen, samt den uundværlige Orecchiette-pasta med stuvede grønne majroer – rape.
Ørepasta med Rape-spidser (smagen er broccoliagtig…)

Cagliari
På Sardinien spiser man “gnocchi” (kartoffel-pastaboller) med vildsvin, hummer, blæksprutter, rejer og ål.
Antipasti’erne er også både “fra havet og fra jorden” (mare & monti) med skaldyr
og pølser af vildt.

Catania

Modsat hvad man skulle tro, spiser man i Catania på Sicilia ikke særlig meget fisk nytårsaften, bortset fra ål.
Derudover spiser man fyldte brød med oliven, ost, ansjoser og grøntsager, og desserter som Cannoli, Cassata og andre desserter
med ricottaost.

–//–

Sommerblues fra et augusttomt Milano

15. august 2016:
Det er er helt stille.
Jeg har åbnet alle døre og vinduer for at lukke 15. august-stilheden helt ind under huden.
”Ferragosto” er italiensk midsommer. Som Sankt Hans.
Vi fejrer bare Jomfru Marias himmelfart i stedet.

Nå, det vidste du ikke.
Altså, at hun ligesom sønnike også for til himmels uden mekaniske hjælpemidler. Marias himmelfart blev vedtaget aflærde kirkefædre den 1. november 1950 og blev dermed det eneste nye katolske dogme fra 1900-tallet. Nå. Det er en helt anden historie.

Jeg går rundt i lejligheden og dimser i et forsøg på at tøjle lysten til at tænde for radio eller tv. Jeg er fast besluttet på at give stilheden en chance. Selv kolikbarnet på anden sal er helt stille. Jeg giver hundene mad, vander de stakkels planter på balkonen, og kommer alligevel uden at tænke over det til at tænde for vaskemaskinen.

– Nu er vi vel kun halvdelen tilbage, spurgte jeg portneren forleden.
– Halvdelen.. Mindre end en tredjedel, svarede Raffaele.

…artiklen fortsætter under annoncen

Han ved det. Han er en ægte portner. Han ved alt om alle de 130 enheder i ejerforeningen, og ikke mindst også alt om beboerne.
Portneren og signor Bonomi – den gode mand, betyder det efternavn – er de eneste tilbageværende ”reportere” fra ”Radio Cagnola”.
Cagnola er det officielle navn på mit kvarter. Det er der ikke så mange, der ved. Italienerne er ikke så officielle.

”Radio Cagnola” har sit hovedsæde på Pinos Bar her i ejendommen.
Pino lukkede den 9. august for at tage hjem til Calabrien på ferie. Han kom til Milano for at arbejde som 14-årig, som så mange dengang i begyndelsen af 1960´erne.
Men Calabrien er stadig hjemme.

Indtil Pino og de pensionerede mænd kommer retur sidst på måneden må resterne af Radio Cagnola bruge fortovet foran Via Plana 43 som redaktionslokale. De har så heller ikke så meget at rapportere.
– Der er mindst fem familier mere, der tager afsted efter arbejde på fredag, tilføjede Raffaele.

Ugerne omkring Marias himmelfart er ferien i Italien.
Kan man ikke andet, så er det næsten obligatorisk på en eller anden måde at feriere i det mindste i dagene op til og efter Ferragosto.

Ifølge avisen Affari Italiani er vi i dag under halvdelen af Milanos indbyggertal tilbage. 680.000 helt præcist, skriver de. 680.000 er da egentligt mange. Alligevel er jeg i ”Palle alene i verden-mood”.

Der var helt tomt i lyskrydset i går eftermiddag. I to lange minutter stod jeg dér, og kiggede forgæves i alle retninger efter et motoriseret køretøj. Surrealistisk, og i grunden lidt skræmmende. Kun lidt.

Det var værre i gamle dage
Jeg elsker at skrive, at ”det var værre i gamle dage”.
Jeg vil ikke blive en af dem, der falder i ”det var bedre i gamle dage”-fælden. Jeg vil ikke.

Da jeg for 27 år siden kom til Milano, sagde det simpelthen svup om eftermiddagen den 31. juli. 900.000 milanesere tog på ferie, og de var væk hele august måned. I Via Plana og foran byens kontorer og fabrikker holdt de feriepakkede familier parate i bilerne til at overlade rattet til farmand allerhøjst to minutter efter, at fabrikken eller kontoret lukkede.

Køerne på motorvejene til havet, og for rigtigt mange hjem til Syditalien, var ikke alenlange, men mange kilometer lange. Der var tumultagtige scener på hver eneste autogrill, når far skulle have endnu en dobbelt espresso for at holde øjnene åbne hele vejen til Apulia, Calabrien, Sicilien og Sardinien. Scener, der gentog sig i omvendt retning den 31. august, når den præcis én måned lange industriferie sluttede.

Til os, der dengang blev tilbage i byen – de gamle, de sære, de fattige og de nærige, der ikke vil betale augustpriser – udleverede Milano Kommune brochurer med lister over de ganske få butikker, apotekere, blikkenslagere og supermarkeder, der ikke lukkede hele industriferien. Manden og jeg gik i midten af august 1989 flere kilometer hver aften for at få en espresso.

I dag ejes Illy-kaffebaren på hjørnet af to kinesere, der kalder sig Linda og Luca.
– Skal i aldrig holde ferie, spurgte jeg Linda sidste sommer.
– Jo, sagde hun smilende. Den dag vi har betalt alle afdragene på baren.

Hvis arbejde adler, som man sagde engang med en talemåde, jeg altid har haft det lidt svært med, så er det fuldt fortjent, hvis Luca og Linda bliver fremtidens grever og baronesser. I dag holder ikke bare kinesernes, men også arabernes og de andre indvandreres butikker, kiosker og restauranter i Via Plana åbent i august. Hvis stilheden bliver for overvældende, kan jeg også bare gå hen på indkøbscenteret, hvor der er åbent til klokken 10 i aften. Hvis jeg altså får nok af stilheden. Ikke endnu.

Eller jeg kan tage en tur i parken bag slottet. Her står der hver sommer et stort kommunalt dansetelt. Udenfor er der stole og borde under parasoller til dem, der spiller kort. Her mødes de mobile 60+, 70+ og 80+-årige milanesere hver eftermiddag og aften. Der danses vals, tango og linedans. Med alvorlige miner, for dans er skam en alvorlig sag i Italien.

Jeg var forbi torsdag.
Ham i den grønne T-shirt dansede også alene i år.
Der er altid nogle ældre herrer, der danser alene.
Jeg tror, det er fordi, de gramser for meget. Jeg ved det ikke. Men jeg kan godt lide at tro, det er derfor.

Der bimles lystigt
Jeg fik som i sommeren 1989 en skrigorange sodavandsis ved den mobile kiosk bag designmuseet, og forelskede mig håbløst i min by. Igen.

Sempione Parken om sommeren, om vinteren, om morgenen eller altid, er et spejl på byens puls.
Lige nu er parken i dansemood om eftermiddagen og aftenen. Men den er også hashrygernes bongotrommer, teenagernes krampagtige tør-bolleri på bænkene og hundelufternes paradis. Og der er altid liv på de trendy barer under Fernet Branca Tårnet og omkring Fredsbuen, eller bare en beroligende udsigt til en mand, der tager en lur på en bænk.

Så.
Nu bimler det.
Kirkeklokkerne på den anden side af gaden holder naturligvis ikke midsommer.
Der bimles lystigt til højmessen for Jomfru Maria og hendes rumtrip her klokken 11.

Gudstjenesterne – hver eftermiddag og to om lørdagen og søndagen – holdes for åbne døre i sommervarmen, der i øvrigt er os nådig i denne august.
Her er lige nu kun omkring 30 grader og en luftfugtighed på 50. Det er nærmest velgørende køligt i forhold til de 40 grader med 95 procent luftfugtighed, der kan være i august i Milano. Jeg har puttet dynen tilbage i betrækket. Når det tordner om natten er det nærmest køligt.

Der bliver også fyldt op på bænkene i Sacra Cuore di Cagnola i dag. Italienerne går stadig meget mere i kirke end nordeuropæerne. I dag er, på trods af ferie og varme og forberedelse af de store måltider, der hører enhver festdag til, en af de store kirkedage.

Flere sognekirker tilbyder midsommerfrokost til de tilbageværende. Frivillige stiller op, og henter også de ikke så mobile ældre, der er blevet efterladt i byen af deres ferierende familier.
Efterladte gamle og efterladte hunde er to store problemer, som frivillige og det offentlige er meget opmærksomme på i august. Lige nu leder vi på de sociale medier efter de to modbydelige fjolser, der blev filmet af overvågningskameraet ved en kirkegård i Norditalien, mens de efterlod en hundehvalp, de ikke gad have med på ferie.

I den mere humane afdeling er hundreder af milanesere augustfrivillige i organisationer som det katolske Caritas og de ikke religiøse City Angels. De tilbyder at hjælpe specielt de efterladte ældre med indkøb, madlavning, lægebesøg og andet i den ferietomme by.
Selv har jeg været frivillig på ”Vatikanet”. Vores rekreative kulturforening med det officielle navn ARCI l´Impegno er i realiteten mest en bar.
L´Impegno betyder ”indsatsen”, og et glas vin koster en indsats på 1 euro.

Vi passer på hinanden
Clara på 70 og Luigi på næsten 80, der normalt bestyrer baren, insisterer dog på at holde ferie som i gamle dage i hele august måned. Så derfor søsatte vi vores eget sociale og anarkistiske ferieprojekt i år med titlen ”Åben på grund af ferie”.

Vi snupper hver især nogle formiddags- eller aftenvagter bag disken, når vi har tid.
Nu ved jeg lige præcis, hvordan Valentino, der sang til mit bryllup for 20 år siden, skal have sin morgen espresso: Corto og med en sjat Grappa.
Og jeg har fået nummeret på enkemanden Sandros søn, hvis han får for meget formiddagsvin.
Det sker.

sommerblues_charlotte_barista

Vi spiller kort og drikker vin, men har skam også gjort hovedrent. Fredag fejrede vi første halvdel af projektet med et brag af en fest, hvor selv sociologen Rocco slap sin ellers effektive selvkontrol, og både spillede, sang og dansede. Yngste deltagere var hunden Dawson og Greta på 17, og ældste var Sandro på 87. Han blev fulgt behørigt hjem.

Vi passer på hinanden.
Så bliver jeg igen forelsket i min by.
Igen, igen.

”Vatikanet” er lukket i dag.
Kirkeklokkerne er holdt op med at bimle.
Vaskemaskinen er færdig.
Der er ikke en lyd i gården og opgangen trods de åbne vinduer og døre.
Kolikbarnet er helt sikkert også på ferie.
Hundene fordøjer de fyldte maver i stilhed.
Stilheden er nærmest total.
Livet er godt.

I morgen begynder det igen.
Heldigvis…

–//–

55. Møbelmesse i Milano: “Il Salone” 11.-17. april 2016, på messen og i byen

Tirsdag den 12. april åbner Milanos møbelmesse for udstilling nummer 55.
“Il Salone Internazionale del Mobile”, eller bare “Il Salone”, som messen kaldes af de lokale, varer indtil den 17. april.


De første dage er kun for fagfolk. Messen er åben for publikum lørdag den 16. og søndag den 17. april. Private kan registrere sig og købe billet inklusiv transport på www.salonemilano.it indtil 15. april.

Over 300.000 fagfolk fra over 160 lande har meldt deres ankomst til 2016-udgaven, og alle 207.000 kvadratmeter udstillingsareal er optaget af de 2.310 udstiller på messen.

På den spændende “SaloneSatellite” er der timeldt 650 yngre designere, heraf 30 procent ikke-italienere, der vil give deres bud på fremtidigt  alternativt og nytænkende møbeldesign med temaet “Nye materialer, nyt design”.

Et besøg på “Satellie” er et must på “Il Salone”, for her får fantasien i den grad lov til at folde sig ud i de yngre designeres vilde prototyper.

il_salone_møbelmesse_milano
I år byder “Il Salone” også på specialmesserne for køkkener – EuroCucina – og badeværelser – Salone Internazionale del Bagno.

På EuroCucina udstiller 12o virksomheder på 23.000 kvadratmeter, mens 200 deltagere udstiller badeværelser og welness på 19.000 kvadratmeter

.…artiklen fortsætter under annoncen

PAVILLON TIL LUKSUS

“LUX” er en af årets nyheder på “Il Salone”.

Her er der enhver form for overdreven bolig luksus til de, der ikke behøver tjekke bankkontoen, før de får på møbelindkøb.

WEB www.salonemilano.it

SÅDAN ANKOMMER DU TIL “IL SALONE”
Man tager metro – den røde linje 1 – til endestation “RHO Feramilano” for at ankomme ubesværet til Milanos messe, der ligger umiddelbart nordvest for byen.
HUSK, at metro 1 deler sig, der skal altså stå RHO/FIERA på toget!

FUORISALONE – 1.032 EVENTS I BYEN!

fuorisalone_2016
“Udenfor messen” –
Fuorisalone.it >> – bliver for hvert år en stadig større kalender af begivenheder rundt i Milano.

I år er der over 1.000 registrerede events i kalenderen, og de snor sig rundt i Milanos kvarterer på ti ruter, som man kan klikke sig igennem på “Udenfor Messens” hjemmeside.

I år er der endda en Salone-relateret begivenhed for hunde og deres ejere – FOOF DOG & PEOPLE >>
i den hemmelige have “Giardino segreto” hos Verdensnaturfonden WWF i Via Tommaso da Cazzaniga

Flere kvarterer i Milano har deres egne ruter, hvor man kan opleve udstillinger, show room, fester, installationer og hvad hjertet ellers begærer
I 2016 er det vigtigtste disktrikter i følge eksperterne:
Brera Design District
Porta Venezia in Design
Tortona Around Design
Lambrate
5Vie – fem gader i centrum
Porta Nuova omkring Unicredit-tårnet og Corso Como
&
Ventura

ALLE TALER OM:

Kortfilmen “Before Design: Classic” – reflektioner over nutidig boligstil – hypes af alle medier som et “must see” på møbelmessen 2016.
Filmens instruktør er Matteo Garrone, og man loves en visuel rejse, der pirrer sanserne…
Pavillon 15 på stand F15/H18

TENDENSER PÅ “IL SALONE” 2016

Miljø, bæredygtighed og genbrug er nærmest ikke længere et tema, men en fast ingrediens i moderne design og møbelproduktion.
Avisen Corriere della Sera nævner udveksling mellem møbel- og boligkultur mellem Øst og Vest som et tema i 2016.
Det elektroniske, intelligente og energibesparende hjem fylder også.
“BASIC”-tendensen fylder ikke, for her handler det om at bo så simpelt som muligt, og “Nomader” bor ikke bare simpelt, men så let, at de kan flytte møbler og indbo til et helt liv i en kassevogn.

HVORDAN VÆLGER JEG?
Med alle disse tilbud risikerer man simpelthen at fare vild både på selve messen og blandt de mange tilbud inde i Milano.

Et godt til er at investere i magasinet “Interni” og deres guider til Milanos design uge. 
Disse blade og mange andre tykke møbelmagasiner deles i øvrigt gratis ud på messen, og der findes naturligvis også Apps til din smartphone, der kan guide dig rundt i de utallige muligheder.

fuorisalone-interni_2016
Mit bedste råd er, at man beslutter sig for. hvad man synes er det fem-seks absolutte “must see” på selve messen – og husker Satellite! – og  gør det samme med events og udstillinger ude i byen.

Resten, og det har man så tid og lyst til, hvis man koncentrerer sig om det vigtigste på den måde, bliver til netop de overraskende optinals, der går hver eneste Salone til din helt specielle personlige oplevelse.

Det officielle hashtag er #SaloneDelMobile.
Andre hashtag tillader sig at følge events og begivenheder for #EuroCucina, #SaloneBagno, #FTK, #SaloneSatellite.

Søger du efter Apps til din smartphone er “salone del mobile 2016” kodeordene – her finder du den officielle App med det røde logo, Elle Decors App, Fuorisalone 2016 samt en Independent Fuorisalone Guide…

OPTIMISME I ITALIENSK MØBELBRANCHE – ENDELIG

Italien er stadig ikke ude af den økonomiske krise, der begyndte i 2008, men der begynder at brede sig en svag optimisme.

Roberto Snaidero, hvis familie i 70 år har produceret køkkener af samme navn, var derfor et bredt smil, da han to dage før åbningen af Il Salone 2016 blev interviewet af avisen Corriere della Sera.

Snaidero fortæller Corriere della Sera, at den stærke dollar har øget eksporten til USA, og at branchen i øvrigt har store forhåbninger til Iran, efter at handelsblokaden er ophævet. Kina er også stadig et håb for de italienske producenter.

Møbelindustrien mistede mellem 2008 og 2015 30 procent af omsætningen, men nu er eksporten tilbage på “før krise niveau”.

Møbelproduktionen steg også med én sølle procent i 2015,. Men at der ikke længere er minus på dén linje er altså nok til at få branchens repræsentanter til at smile efter otte år, hvor den samlede italienske industriproduktion er faldet med over 25 procent.

Samlet omsætte træ- og møbelindustrien i Italien i 2015 for 49,7 milliarder euro, hvoraf 24,9 milliarder euro er færdigproducerede møbler.

–//–

Signorvino: Vinbar, restaurant og butik i hjertet af Milano

Milano ér en by i evig forandring. Nye butikker, barer og restauranter dukker hele tiden op.
I slutningen af januar 2016 var jeg på powershopping i centrum, og opdagede en ny stor kombineret vinbutik, bar og spisested:
På gågaden Via Dante mellem Sforzesco Slottet og Domkirken er en moderne tøjbutik blevet til en vinkælder med buede hvælvinger, og mulighed for både smagsprøver samt traditionelle retter til både frokost og middag.

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Butikken er en del af kæden Signorvino, og har på de 450 m2 i Via Dante 14 har altid 1.500 etiketter på hylderne.

…artiklen fortsætter under annoncen


Vinene er logisk bygget op omkring regionerne, dog med de sprudlende vine for sig, og priserne er trods beliggenheden de samme som i deciderede “Enoteca´er” eller mere velassorterede supermarkeder.
Der er åbent fra 9.30 til 24.00 hver dag.

Signorvino er grundlagt strømpe-og undertøjkæden Calzedonias ejer Sandro Veronesi. Han står også bag over 3.000 italienske butikker under mærkerne Intimissimi, Tezenis og Falconeri.

Signorvino i VIa Dante i Milano. Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/milano-dante

Signorvino – herover i Milano og herunder i Firenze med udsigt til Ponte Vecchio
signorvino_firenze

I Verona  (Lige udenfor Piazza Bra og Arenaen – Corso Porta Nuova 2 )

signorvino_verona

Signorvino ligger to skridt fra Arenaen i Verona. (Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/verona)

Vinkortet i Via Dante i Milano i januar 2016, priser for en flaske eller et glas:

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Menukortet over Pålægsspecialiteter (Salumi) og Oste (formaggio).
Signorvino serverer også varme retter.
signorvino_milano_salumi

–//–

Livet i via Plana – Juni 2015

Den daglige flirt lever skam stadig!

En juni eftermiddag i via Plana:
Achille, Beppe og jeg sidder med hver vores espresso udenfor Pino’s Bar.
En ung kvinde i tætsiddende ærmeløs orange sommerkjole spadserer forbi.

– Undskyld, frøken, siger Beppe, der er en velkonstrueret 47-årig.

– Ja? siger kvinden imødekommende, og stopper op.

– Jeg vil bare sige, at det er en stor fornøjelse at sidde her, når så smuk en kvinde går forbi.

– 1000 tak, smiler kvinden tilbage, og hofte-udsvinget stiger nogle centimeter, da hun går videre…

Udsigten fra Pinos bar
folkesjælen_via_plana
Og der falder sørme også lidt af til overvægtige enker i 50 érne:

Kom hjem et par aftener senere fra hårdt arbejde i Brera-kvarteret, hvor jeg skulle smage en masse vin og specialiteter fra Abruzzo regionen..

Lige inden hjørnet af via Plana støder jeg ind i “Maleren”.

– Næh, vor ser du brandgodt ud i nederdel og med læbestift, siger han, laver et dybt buk, og fortsætter:
– Det er sjældent, man ser så meget godt på ét sted…. (Ja, det sagde han altså !!!)


– Tak, du. Kan du drømme godt, sagde jeg med verdens største smil…

Morale:
Hvis du er sur, negativ og pessimistisk (…og ikke bruger bare lidt læbstift og mascara), så får du ikke noget, hverken på den kloge eller på den dumme!

“Maleren” er i øvrigt fra Tunesien.
Han kom som mig til Italien dengang i slutningen af 1980´erne, hvor vi skulle have en garant for vores ophold.

Han taler faktisk bedre italiensk end mig, og kom forleden til morgenkaffen på Illy-baren med årets Ramadan-bemærkning:

– Det er så rart, det er Ramadan, sagde han.

– Hvabehar, udbrød jeg, og mimede min overraskelse på ægte italiensk manér med himmelråbende øjebryn og udslåede arme med vinkeflæsk…

– Du er da ikke praktiserende muslim?

– Nej, du gode! sagde han.
– Jeg mener bare, at nu slipper vi da for de højtråbende øldrikkende arabere sidst på eftermiddagen her hos Linda og Luca…

“Linda” og “Luca” ejer Illy-baren, og er i øvrigt begge af kinesisk afstamning, og hedder i en anden virkelighed noget helt andet end Linda og Luca, og sådan er der så meget i via Plana…

På Illy-baren til den dobbelt morgen-espresso med tilhørende avislæsning…
ch_vovser_italiamo_profil

–//–

EXPO-I-BYEN: 7.600 begivenheder alene i juni 2015

ExpoinCittà er alt det, der sker i Milano by under verdensudstillingen.

Den første måned deltog flere end 1,5 millioner mennesker i de mange begivenheder, og alene i juni er der 7.600 “Expo-i-byen arrangementer” på kalenderen.

expoincitta
Begivenhederne er del op i grupper:
KUNST fylder 23% af kalenderen, PERFORMANCE 32%, KREATIVITET/MODE 8,5%, MAD TIL PLANETET 10%, BØRN , LEONARDO DA VINCI 2,5%, VIDENSKAB 6%, WELLNESS 8,5%, BYER I VERDEN 3,5% og MEDIER 1,8%.

På internet kan du finde kommende begivenheder på websiden expoincitta.com >>
Du kan også installere ExpoinCittá App´en på din smartphonefor at finde rundt i junglen, og der udgives også hver uge et magasin med kommende begivenheder.

PUBLIKUMSFAVORITTER MAJ 2015
66.000 besøgte i maj den nye opstilling af skulpturen Pietà Rondanini (den statue Michelangelo arbejdede på lige før han døde i 1564), der har fået en hel fløj af byens slot Castello Sforzesco som nyt fast udstillingssted.

Slottet er derudover Milanos bymuseum,
og i den af hjørnesalene, der blev anvendt til festerne, kan man også beundre den flotte malede pergola af morbærtræer, som Leonardo malede, da han arbejdede i Milano.

Over 100.000 besøgte i maj de store udstillinger på Palazzo Reale ved siden af Domkirken.
Her er det specielt Leonardo da Vinci udstillingen – en af de største nogensinde om multikunstneren – der trækker.

Leonardo Da Vinci arbejdede for hertugen i Milano mellem 1482 og 1499, og igen for franskmændene i begyndelsen af 1500-tallet.

–//–

Leonardo da Vincis  forhold til vand – kanaler, sluser og maskiner – bliver indtil den 6. september  taget under behandling på Milanos Akvarium ved siden af Sfozesco Slottet.
LINK: Milanos Akvarium >>
milano_leonardo_expo_vand
OG NATURLIGVIS ER DER OGSÅ ET MADMARKED…

En halv million besøgte i maj Milanos nye madmarked, der ligger mellem Metrostationen Porta Genova og den nyrestaurerede kanal Naviglio Grande i den sydlige del af byen.
Mercato Metropolitano er en kombination af farmers market, madbutikker, restauranter, barer, open air cinema og urban gardening.
milano_mercato_metropolitana_logoLINK: http://www.mercatometropolitano.it/

Triennale Design Museum
har naturligvis også mad som tema på årets udstillinger – blandt andet udstillingen “Arts & Foods. Rituali dal 1851″ – Kunst og Mad, ritualer fra 1851 og frem”.
milano_triennale_art_and_food
(Mere om Triennale Design Museum i Milano >>)

Rundt i byen – og helt sikkert hos EXPO GATE der huser information, shop og billetsalg foran slottet – finder du hver uge en ny udgave af magasinet ExpoinCittá med ALLE den kommende uges begivenheder – og magasinet er også på engelsk.

-syl

EXPO2015 MILANO: 33 ud af 50 pavillioner på tre dage

Danske Anders og hans italienske partner Everado var blandt de allerførste til at tage en “full immersion” på EXPO2015 i Milano. De to nåede på udstillingens første tre dage at besøge 33 af de 50 landes pavilloner.

Anders og Everado foran “Pavillon Nul”, der er et godt sted at begynde rundturen på EXPO2015 Milano.
“Pavillion Zero” er et bud på en fortolkning af verdensudstillingens motto:
“Mad til planeten – Energi til Jorden”

Her står Anders langs Israels pavillon, der har en imponerende lodret plantevæg - faktisk et tema, som man også kan se på den ene side af USAs pavillon.

ITALIA FOREVER, siger Anders, der er Office Mangaer i Milano for det det danske rejsebureau De Angelis Viaggi i Rom. Anders står her langs Israels pavillon, der har en imponerende lodret plantevæg – faktisk et tema, som man også kan se på den ene side af USAs pavillon.


OG SÅ ER DER ALT DET ANDET

Det betyder så, at de to udover stadig at have 17 landes egne pavilloner tilgode, også kan se frem til at besøge de 9 tema-clusters, der samler lande der ikke har egne pavilloner under temaer som Ris, Krydderier, Ørkenområder, Middelhavsbiologi, Kaffe mm.

Bagefter skal der så igen vælges mellem de 150 restauranter og barer, der også er en del af EXPO, samt mellem de mange italienske pavilloner udover det imponerende “Casa Italia”, og temaområder som Biodiversitets-parken, Slow Foods område, gården Cascina Triulza og Future Food supermarkedet, bare for at nævne lidt af det overflødighedshorn, som verdensudstillingen byder på.

I baggrunden af fotoet herover ses det imponerende Casa Italia – den italienske hovedpavillon.
Anders og Everado var meget begejstrede for  Casa Italia – der i øvrigt sammen med gården Triulza er en af de få bygninger, der bliver stående efter at EXPO2015 lukker den 31. oktober.

KOM I GOD TIL, HVIS DU VIL BESØGE JAPAN & CASA ITALIA m.fl.
Kina, Korea, Frankrig og Tyskland lå også højt på listen over de pavilloner, som Anders og Everado satte mest pris på.
Sammen med Kazakhstan og Japan er det  nogle af de pavilloner, der har været mest kø til de første uger af EXPO.

Da jeg den 1. juni besøgte EXPO havde de effektive japanere endog sat et digitalt skilt op, der informerede om ventetiden – halvanden time!
Så kom til åbningstid kl 10 og gå straks til en disse pavilloner, hvis det er på din MUST SEE-liste.

Der var naturligvis pakket med VIPs, da EXPO blev indviet den 1. maj – og Anders er ikke bleg for en selfie.

Her er han sammen med Milanos tidligere borgmester, Letizia Moratti, der i sin tid fik EXPO til Milano, og på det andet foto med “chefen for det hele” Giuseppe Sala.

Anders med bagkvinden for EXPO - Letizia Moratti var den Milano-borgmester, der fik EXPO2015 til byen

Anders med bagkvinden for EXPO. Letizia Moratti var den Milano-borgmester, der arbejdede meget hårdt for at få EXPO2015 til byen

Giuseppe Sala overtog Uriasposten som EXPO-kommissær så sent som den 6. juni 2013, da alt rent faktisk koksede, og han har haft et imponerende aktivitetsniveau i nu over to år.

Everado og Anders med chefen for det hele Giuseppe Sala

Everado og Anders med chefen for det hele Giuseppe Sala ved Casa Italia

Jeg mødte Giuseppe Sala til et pressemøde hos “Kinder+Sport Pavillonen” (…et sandt hvilested for besøgende med hyperaktive mindre børn!) på EXPO den 4. maj.

Jeg spurgte ham om, hvor længe han kunne klare det tempo:
– Ahhh, om et par uger, når det hele begynder at køre på skinner, så får jeg vel tid til at slappe lidt af, sagde han og var straks på vej til et nyt pressemøde.

Det kan jeg så i min postkasses utallige EXPO-pressemeddelelser se, at han endnu ikke har fået tid til. Han er stadig overalt.
Om ikke andet burde kommissær Giuseppe Sala have en udholdenhedsmedalje.

Anders og Everado var i øvrigt allerede på åbningsdagene imponeret over organisationen og logistikken,.
Jeg kan her i begyndelsen af juni kun bekræfte, at det simpelthen kører på EXPO.
Ja, det er megastort!!!
Men der er god skiltning, digitale informationssøjler og frivillige EXPO-hjælpere i hvidt tøj til rådighed for ethvert spørgsmål.

Der kører en intern bus  – skiltes med People Mover – rundt på ydersiden af kanalerne omkring EXPO, så benene kan få en pause, og der kan lejes alt fra mobile scootere til dårligt gående og klapvogne til børn.

Der er gratis vand ved fontæner og rigeligt med toiletter, så fornuftigt fodtøj og nysgerrighed er faktisk det eneste man selv skal have med.

- Til dem som sagde at ingen ville besøge EXPO2015 Milano, skriver Anders på dette foto

– Til dem som sagde at ingen ville besøge EXPO2015 Milano, skriver Anders på dette foto. Der var – og er stadig – mange pessimister, der ser negativt på EXPO. Indtil videre bekræfter tallene, også dem om turistomsætningen i Milano, heldigvis ikke deres pessimisme.

Faktisk kører det hele nu efter en måned mere eller mindre på skinner.
Besøgstallet for maj måned var 2,7 millioner, og det er cirka 30% under de mest optimistiske forventninger.
Derudover er der forudbestilt 15 millioner billetter.
Expo har også udvidet åbningstiderne  – i weekenden er der nu åben til klokken 24.
Milanesere og turister myldrer til EXPO fra klokken 19, hvor en aftenbillet kun koster 5 €.

PLANLÆG DIN EXPO-DAG AFTENEN FØR!
…og har man kun afsat én dag til EXPO, så overvej alligevel et besøg til 5 € aftenen før;
Stemningen er fantastisk, lysshowet fra Livets Træ smukt, og en aften giver dig en mulighed for at planlægge din egen effektive EXPO-dag. (Mod esktrabillet kan man hver aften indtil 30. august i Open Air Teatret se Cirque du Soleil forestillingen ALLAVITA)

…og til slut!
Når det hele bliver for meget, så husk, at hele det 1,1 million kvadratmeter store EXPO-område er omgivet af kanaler:

Tá en tur ned ad en af sidegaderne, find en isbar eller anden bar, og nyd stilheden og lyden af vandet, mens du lader batterierne op  til næste pavillon…

Hej fra Everadog og Anders

Hej fra Everado og Anders

–//–