Porta Nuova, vellykket byfornyelse i Milano (2)

/i , , /af

Porta Nuova er én af de seks østrigske byporte (1810-1813), og Porta Nuova kvarteret er det område, der oprindeligt lå lige udenfor og udenfor byporten.

Turen begynder derfor på Piazza Ventiquattro Maggio, hvor der udover byporten og de to toldstationer i dag også er madparadiset Eataly, der har til huse i det gamle Smeraldo Teater.

Den østrigske byport Porta Nuova med de to toldstationer var vejen til Monza

Langs Corso Como op mod den nye bydel ligger smukke nyklassiske paladser, og den ikoniske mode- og designbutik med café, Corso Como 10, som altid er et besøg værd.
Corso Como 10 er en af Milanos ikoniske mode- og designbutikker

På slidsken eller trapperne op til Piazza Gae Aulenti og Unicredit skyskraberen bliver det fortalt, at over 12 millioner personer besøger kvarteret hvert år.

Man begyndte at konstruere “det nye Porta Nuova” i 2005, og i dag er parken “Træ Biblioteket” områdets centrum mellem zonerne Porta Nuova Garibaldi, Porta Nuova Varesina og Porta Nuova Isola.

Ved indgangen til Piazza Gae Aulenti er den akustiske skulptur, hvor man kan råbe i “hornene” og forskrække folk på underetagen

De ansvarlige arkitekter for de tre zoner:
Pelli Clarke Pelli Architects – Porta Nuova Garibaldi;
Kohn Pedersen Fox Associated – Porta Nuova Varesine;
Boeri Studio – Porta Nuova Isola.

Den oprindelige byfornyelsesplan omfattede konstruktion af og renovering af omkring tyve bygninger.
Siden fik projektet vokseværk, og flere bygninger er kommet til, og der både konstrueres og renoveres stadig i området.

Nøgletal for det oprindelige projekt:
Areal 340.000 m2 – 57.000 kvadratmeter til kontorer, 11.000 til butikker, 160.000 til fodgængere, 20.000 til kultur, 370 luksuslejligheder og 4.000 parkeringspladser (de fleste under jorden), ligesom det store Esselungs supermarked og andre madbutikker.
Investeringerne har været på over 2 milliarder euro, og der var på et tidspunkt over 2.000 arbejdere i gang på samme tid. Omkring tyve arkitekter har sat deres underskrift på projektet.

Derudover udgør arealer til fodgængere, cykelstier og de to ”piazzaer” en fundamental del af projektet (Piazza Gae Aulenti og Piazza Alvar Aalto) samt gansti over via Melchiore Gioia og tunnelen til biltrafik mellem Via Melchiore Gioia og Garibaldi tog- og metrostation.

Piazza Gae Aulenti har en diameter på 100 meter, og huser udover UniCredit Tårnet butikker og caféer

Piazza Gae Aulenti blev konstrueret mellem 2009-2012
Piazza Gae Aulenti (Italiensk arkitekt og designer 1927-2012) er tegnet af den argentisnke arkitet César Pelli, og har en diameter på 100 meter, seks meter over normal gadehøjde i Milano. F

Pladsen er forbundet med Corso Como via en trappe og en slidske, med et akustiske kunstværk af Alberto Garutti.
Via Fratelli Castiglione (Italienske arkitekter og designere: Achille 1918 –2002 og Pier Giacomo 1913 –1968) i den østlige ende af pladsen fører over en gangbro til Piazza Alvar Aalto.
Mod syd kommer man ind i parken Træ Biblioteket, og mod vest til Porta Garibaldi tog- og metrostation.

Torre Unicredit, der så gerne ville være Italiens højeste skyskraber
Glas og stål, argentisk arkitekt Cesar Pelli – 231 meter – men de 80 øverste meter er spiret,og et spir uden praktisk anvendelse tæller ikke med i skyskraber regnskaberne, så Unicredit tårnet er ikke Milanos højeste!
Konstrueret mellem 2009-2011 – 50.050 m2 kontorer og 6.370m2 til forretninger.
(PT, marts 2025, er det Isozaki tårnet i CityLife kvarteret, der med sine 209 meter er Milanos højeste bygning – læs mere her >>, red. )

UniCredit Tårnet ville gerne være Milanos højeste bygning, men eftersom det 80 meter høje spir ikke har nogen prsktisk funktion, så tæller det ikke med

Træ Biblioteket
Hele projektet i dag har sit centrum omkring Træ Biblioteket – Biblioteca delgi Alberi – (Studio Inside Outside med landskabsarkitekten Petra Blaisse samt den lokale landskabsarkitekt Franco Giorgetta og blomsterekspert Piet Oudolf)

Træ Biblioteket dækker 90.000 kvadratmeter, og har i dag 450 træer og 90.000 planter. Det blev indviet i oktober 2018.
(Under verdensudstillingen EXPO2015 var området en bølgende kornmark – en installation af Agnes Denes)

Parken "træ Biblioteket" er stadig relativ nyplantet, men allerede meget brugt af milaneserne. Der er også en indhegnet hundelufterpark og legeplads til børnene

Bygningen yderst til højre er lige nu Italiens højeste beboelsesejendom.
Torre Solaria er143 meter højt, og har 37 etager, heraf tre under jorden.

Bosco Verticale (Isola kvarteret), den vertikale skov med sine hængende haver
Bag Unicredit skyskraberen ligger de to prisbelønnede lejlighedskomplekser Bosco Verticale.
De er tegnet af Milano arkitekten Stefano Boeri (1956) og hans studie.

Studiet modtog senest en præmie den 15. marts, for endnu et miljøvenligt byggeri, nemlig “Mipim Awards” 2025 for bygningen “Bosco verticale di Utrecht”.

Der er fast monterede kraner ovenpå de to tårne, når der skal plantes nye træer på terrasserne på Den vertikal skov, Milanos mest præmierede bygning.


Tårn E er 110 meter højt og har 24 etager, mens Tårn D 76 er meter højt og har 17 etager.
Der er plantet over 900 træer på 8.900 kvadratmeter terrasser, og bygningerne huser også 6.300 kvadratmeter kontorer . fællesarealer, pool og fitnesscenter, samt 500 m2 solceller og geotermisk opvarmning/jordvarme.
Konstrueret mellem 2009 og 2014.
Kvadratmeterprisen for lejlighederne var i 2022 omkring 15.000 euro.

Bosco Verticale set fra parken.
Til højre ligger en lav gul bygning med lejligheder langs udendørs svalegange. Det var den typiske arbejderbolig i Milano fra slutningen af 1800-tallet og frem til Anden Verdenskrig.
Til venstre en af de to renoverede skyskrabere fra 1980´erne ved Garibaldi tog- og metrostation.
IBM bygningen i træ bruges til events og udstillinger. Bygningen til højre kaldes for den vertikale fuglerede – Il nido verticale, og tilhører Unipol.

IBM Studios (ex Unicredit Pavilion)
Et træskelet på cement fundament uden søjler tilbyder 3.200 kvadratmeter konferencer og udstillinger mellem Piazza Gae Aulenti og Træ-Biblioteket. Tegnet af Michele De lucchi og indviet den 20. juli.2015.
Den vertical fuglerede til højre er 125 meter høj, har 23 etager, og er tegnet af Mario Cucinella Architects.

Udenfor området, men stadig en del af Milanos moderne skyline, ligger regeringsbygningen for regionen Lombardiet, Palazzo Lombardia, 161 meter højt og 43 etager, færdigt i 2010 og tegnet af Pei Cobb Freed & Partners di New York & Caputo Partnership og Sistema Duemila, begge Milano.

Palazzo Lombardia, 161 meter høj, fra 2010
Indgangen til Palazzo Lombardia

Torre Diamante – (BNP Paribas) efter Piazza Alvar Aalto med den karakteristiske prisme-form er 142 meter højt og har 30 etager. Arkitekterne er Kohn Pederson Fox Associates.

Af andet nybyggeri kan nævnes:
Il Termosifone – Radiotoren – med træfacade via Melchiore Gioia – Mario Cucinella Architects – 2015 – 1.700 m²
Ville di Porta Nuova – “rækkehuse” Porta Nuova Varesina – M2P Associati – 2012 – 8.000 m2
Porta Nuova Building – Edificio E1/E2 – kaldet for Showroom eller Harmonikaen – Armonica
Studio Piuarch er en 140 meter lang kurvet bygning med seks etager, 30 m høj – 2011-2013 – 14.500 m2 showroom, 1.860 butikker.
Ziggurat ligger til venstre som nabo til Bosco Verticale og huser Googles italienske hovedkvarter. William McDonough + Partners – 6.315 m² – 430 m² butikker – ti etager (ziggurat = babelstårn). Det er et såkaldt miljøvenligt “vugge-til_vugge” – Cradle to Cradle – byggeri
Residenze di Corso Como, beboelse af Muñoz & Albin, Houston & lo studio Tekne Spa, Milano

Området huser masser af barer, caféer og restauranter, for enhver smag. Jeg er stor fan af de lune sandwich, panini, hos Panino Giusto på Piazza Alvar Aalto.

Panino med roastbeef, tomat og salsa rosa hos Panino Giusto

–//–

Foto: Charlotte Sylvestersen

–//–

CityLife, vellykket byfornyelse i Milano (1)

/i , , /af

I efteråret 2005 bliver bliver Milanos nye messeområde – Fiera Milano – indviet få kilometer nordvest for byen, med 340.000 overdækkede kvadrameter, 60.000 udendørs kvadratmeter og 14.000 parkeringspladser. En overskuelig messe med hallerne langs en bred hovedgade i to etager, dækket af “et sejl” tegnet af Massimiliano Fuksas.

Milanos gamle messeområde, tæt ved Sempione Parken og byens centrum blev første gang anvendt til en udstilling i 1906, da byen var vært for “Esposizione Universiale”, der fejrede åbningen af Simplon Passet under Monte Leone mellem Italien og Schweiz.

Siden fik Fiera Milano vokseværk, og omkring årtusindeskiftet var messeområdet et forvirrende labyrint med haller af tvivlsom æstetsisk værdi, hvis vi skal sige det pænt.
Tilbage på arealet er der i dag én gammel bygning, nemlig Palazzo Scintille fra Fiera Campionaria i 1926, der lige nu er under renovering, og fremover skal anvendes som multihal.

CityLife set fra syd.
Til venstre beboelse af Daniels Libeskind, derefter Generali-, PWC- og Allianz-tårnene.
Til højre beboelse af Zaha Hadis med selvrensende hvid cement på facaderne.
Det vintertomme springvand forrest blev bygget til en messe i 1926.

Resten af det gamle messeområde er i dag et yderst vellykket eksempel på byfornyelse med kontorer, både indendørs og udendørs shoppingcenter, beboelse, en park og Milanos største bilfrie område. Parkeringspladser og metrostation er under jorden.
Og næste skridt er en liggende skyskraber, tegnet af BIG/Bjarke Ingels.

I 2004 vandt gruppen CityLife, bestående af firmaerne Generali, Ras, FondiariaSai og andre mindre aktører, licitaionen, balndt andet over Pirelli Real Estate.
Prisen for 225.000 af det gamle messeareals 440.000 kvadratmeter siges at hav været 530 millioner euro.

CityLife hyrer derefter nogle af verdens førende archistars til at tegne områdets bygninger, pladser og grønne områder:
Japanske Arata Isozaki, polsk-amerikanske Daniel Libeskind og britisk-iranske Zaha Hadid og italienske Pier Paolo Maggiora.

PWC´s kurvede – men meget mindre kurvede end planlagt – og Allianz´s lige skyskraber, med tilhørende støtteben.

Tre Tårne – Tre Torri

Den lige – Il Dritto tilhører firmaet Allianz, og blev bygget melem 2010 og 2015.
Bygningen kaldes også for Torre Isozaki efter arkitekten. Bygningen er 209 meter høj, og regner man TV-antennen med, når den op på 247 meter.

Og det var så for højt. Jeg var inviteret op på toppen under byggeriet, og mærkede tydeligt, at bygningen svajede.

Derfor er bygningen udstyret med fire lange støtteben på henholdvis 60 og 40 meter.
De har reduceret udsvingningen fra en meter til blot 20 centimeter.

De buede vinduer på facaden får nogle til at kalde bygningen for “madrassen”.
På toppen blev der den 22. november 2015 opsat en lille kopi af den Madonna statue, der står på Milanos Domkirke.

På siderne er der i alt seks glaselevatorer.
Kun åben én gang om året for løbere, der deltager i “Vertical World Circuit”.

Den kurvede – Il Curvo:
Tilhører firmaet Torre PWC (Pricewaterhouse Coopers), og er tegnet af Daniel Libeskind (1946), og er langt fra det, som oprindeligt var ideen.

Oprindelig skulle bygningen øverst have for som en halv kuppel.der skulle omfavne Piazza Tre Torri, og minde om den italienske renæssance generelt, og speciel være en hyldest til Brunellleschis kuppel i Domkirken i Firenze.

En sådan konkav facade ville dog betyde, at vinduernes reflekser kunne antænde de andre bygninger, siges det.

Bygningen ændrede form flere gange undervejs, og er i dag meget mindre kurvet end det oprindeligt var meningen.
Nogle siger, at bygningen minder om Michelangelos sidste skulptur, La Pietá Ronadanina, som er udstillet på slottet i Milano.

Stilen kaldes for dekonstruktivisme eller “ikke-arkitektur”, med flydende plastiske og ofte uharmoniske former, som andre af Libeskinds bygninger, for eksempel Guggenheim Museum i Bilbao og Det dansende hus i Prag.

Den skæve eller snoede – Lo Storto:
Tilhører firmaet Generali, og kaldes også Torre Hadid (Zaha Hadid 1950-2016, enseste kvindelige modtager af Pritzker Prize, 2004)

Bygningen er 177 meter høj, 192 meter hvis man medregner Generali-skiltet. Konstrueret med skæve støttepiller mellem 2014 og 2017. Der er 44 etager, og byggestilen betegnes som “ny-futuristisk”. ( Læs mere om Futurisme >> ).

I 2019 modtog bygninge præmien «Excellence in Concrete Construction Award 2019» fra American Concrete Institute.

Piazza Tre Torri mellem bygningerne stod klar i 2016, og der er indgang til shoppingcenteret både fra stueetagen og fra det øverste lag af pladsen på første sal.
Shoppingcenteret dækker et areal på 32.000 kvadratmeter, og huser butikker i stueetagen og på første sal er der biografer og et utal af restauranter og barer, der også har udendørsservering fra forår til efterår.
Shoppingcenteret er også tegnet af Zaha Hadis, så kik op for at få øje på hendes karakteristiske bløde former.

Indgang til indkøbscenteret fra første sal.

Lige nu arbejdes der på højtryk bag ved de tre skyskrabere:
Den horisontale skyskraber, eller den liggende skyskraber, Lo Sdraiato, som den allerede kaldes, skal nemlig gerne være færdig den 6. februar 2026, når De Olympiske Vinterlege begynder i Milano og Cortina.

Der arbejdes på højtryk for at få “Den horisontale skyskraber” færdig til Vinter OL 2026.

Det er BIG, altså Bjarke Ingels & Co., der står for værket, der udover butikker og kontorer også skal huse et hotel med 120 værelser, samt en rooftopbar med pool.
Til højre vil bygningen nå op på 110 meter og 20 etager.
Til venstre, forbundet med en 140 meter lang overdækket gangbro kommer en 50 meter høj bygning med ti etager.
Overdækningen af broen skal blive til Milanos største solcellaanlæg, 11.000 paneler, der skal producere 1.20 MWh om året.

Beboelse:

Residence Hadid består ad syv bygninger med kurvede balkoner, der minder lidt om skibe. Lejlighederne har store vinduer, og facaden er af selvrensende beton og genbrugt palisandertræ.

Residenze Libeskind består af otte bygninger mellem fem og 13 etager. Bygningerne har asymmetriske facader og er beklædt med lysegrå fliser, og skal minde om det gamle Milano-hus med svalegange.

Kvadratmeterpriserne begynder omkring 11.000 euro.
Vandet fra boligerne bliver genbrugt både i lejlighedernes toiletter, og som vanding af parken.

City Life Parken (Bestyret af CityLife, og om nogle år af Milano kommune) dækker et areal på 170.000 kvadratmeter, og er byens tredjestørste efter Parco Sempione (37 hektar) og Giardini Montanelli ved Porta Venezia.

De tre tårne, og indkøbscenteret nederst, set fra parken

Kort over CityLife i dag – i 2026 kommer Bjarke Ingels “Horisontale Skyskraber” også med på kortet.

Løb minsandten på en græssende kanin i parken, da jeg var forbi i februar 2025.

–//–

Foto: Charlotte Sylvestersen

–//–

Persienner, jalousilåger og skat på vinduer

/i , /af

Persienner foran viduerne kom til Europa fra Persien via handelsmænd fra Venedig, og blev moderne i 1700-tallet.

Derfor kaldes de i Italien også for “veneziane”.

Det fortælles, at de persiske ægtemænd spionerede deres hustruer gennem sprækkerne, og deraf kommer navnet jalousilåger, på italiensk “gelosie”.

Foto: Bengt Nyman, CC BY 2.0 https://creativecommons.org/licenses/by/2.0 >>, via Wikimedia Commons

I 1798 blev der indført en skat – imposta – på vinduer i Genova og Liguria, hvis man havde flere end seks vinduer.

Det fik genoveserne, der er notorisk påholdende, til at mure vinduer til, og i stedet male falske vinduer med skodder på facaderne.

Derfor kaldes persiennerne også for imposte.

Falsk vindue på anden sal.
Hele facaden er også et “snydemaleri”.
Privatfoto fra Sestri Levante i Liguria.

De snu genovesere opdagede, at der kunne spares mere på konstruktion af boliger, hvis man ikke bare malede flere falske vinduer, men også med maling efterlignede gesimer og marmordekorationer.

Håndværkerne ved Middelhavskysten mellem Frankrig og Toscana er stadig dygtige til at male falsk usmykning – “trompe l’oeil“, “som bedrager øjet”. Med andre ord et snyde maleri.

Nogle gange skal helt tæt på en mur eller en facade for at opdage, at udsmykningen blot er et uendeligt antal lag maling, der skaber en realistisk dybde i dekorationen.

Persienner er ofte lukkede hele tiden – om sommeren for at holde varmen ude, og om vinteren for at holde varmen inde. Da jeg kom til Italien i 1989 havde meget få termoruder, og så gav det mening at bruge persiennerne som et ekstra lag isolation.

Når persiennerne er åbne, holdes de fast til muren med en bremsemekanisme, der ofte er udstyret med et mande- eller et kvindehovede.

Den tyrkiske morder – Turco asasìn  – bremser de åbne persienner, når der er vind.
Chenspec, CC BY-SA 3.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0 >> Wikimedia Commons

Manden er af østerlandsk udseende, og hans navn er ikke særligt charmerende “Den tyrkiske morder” – Turco asasìn – mens kvindehovedet kaldes Dama venexiana.

-//-

Arkitekturen på EXPO2015 i Milano

/i , , /af

P

–avillon Zero umiddelbart ved indgangen fra Metro og tog i den vestlige ende af EXPO er et godt visuelt udgangspunktet for et besøg på Expo.
expo_pavillon_zero_udeMan begynder rundturen (25-30 minutter) i “Hukommelsens Teater” og fortsætter i salen med et kæmpetræ og 180 graders video.

Teksten Divinus Halitus Terrae betyder Jordens Guddommelige Åndedræt og er et citat fra romeren Plinius´ Naturhistorie fra første århundrede, mens symbolet over teksten stammer fra en 6.500 år gammel egyptisk terracottavase, der siges at være det første kunstværk, hvor mennesket er i centrum af jorden.

”Rejsen” gennem Pavillon Nul er et hurtigt sammendrag af menneskehedens madhistorie fra urtidens primitivitet til nutidens madspild.

expo_zero_3
Palazzo Italia (budgettet blev overskredet med 29 millioner euro for bygningen fra 63 til 91 millioner euro) er en af de få bygninger, der bliver stående efter EXPO.
Bygningen er næsten ufattelig smuk udvendig, og de cirka 13.200 m2 fordelt på 6 etager imponerer også indvendig.
20150504_110902Arkitekterne kalder facaden for en “urban skov” med et puslespil af grene og rødder.

Den imponerende bygning er konstrueret med moderne bæredygtig teknologi som for eksempel vinduer med solceller, og paneler, der kan opsuge smog. Den anvendte cement  er 80% genbrug blandt andet med “pulver” fra marmorbrudene i Carrara i Toscana.
Marmorpulveret i cementen er med til at give bygningen den skinnende overflade,

Regn med lang kø ved den italienske top-pavillon!
Kommer du ved åbningen kl 10 kan det anbefales straks at begive sig ned til centrum af EXPO og besøge Palazzo Italia…

De Arabiske emirater er bygget op som store sandklitter og imponerer med et multimedieshow, der har fokus på klimaforandringer. Et besøg i pavillonen er faktisk et besøg i en anden verden…
expo_arabiske_emirater

Vanke er et kinesisk ejendomsselskab – og hvad det har med EXPO temaet om fødevarer og bæredygtighed at gøre diskuteres naturligvis.
Selv siger Vanke, at udstillingen indvendigt roterer omkring begrebet Shitang, der betyder en fælles spisesal.
expo_vanke_1Pavillonen derimod er et stykke imponerende arkitektur af “archistar” Daniel Libekind, der af italienske keramikfliser har konstrueret en dragelignende bygning.
expo_vanke_2De 4.000 italienske store keramikfliser som beklæder Vankes bygning bliver efter EXPO foræret til Milano kommune.
Der er tale om en rødlakerede porcelænsfliser, der kan forandre CO2 til ilt, og derudover siges at være i stand til at rengøre sig selv.
expo_vanke_3Daniel Libeskind er også manden bag de fire store aluminiumsskulpturer på Piazza´en, hvor gaderne Decumano og Cardo mødes.

Tyrkiets pavillon er i den så grad traditionel smuk, at man næsten må knibe sig i armen.
20150531_180551
Korea imponerner med sine minimalistiske bløde former.
Koreas pavillon på hovedgaden Decumano

Koreas pavillon på hovedgaden Decumano er konstrueret som en traditionel keramikvase – måneskålen – og indvendig er der fokus på ”Harmoni, Helbred og Healing – du er hvad du spiser”

Banken Intesa San Paolo byder også på spændende arkitektur, og huser derudover en del kunstværker som for eksempel maleriet ”Værksteder ved Porta Romana” fra 1906.
20150618_184050

–//–