VAND! Kan man drikke af hanerne?

/i , , , /af

Italienerne drikker i gennemsnit 190 liter mineralvand på flaske hvert år 

Læser-sprøgsmål fra Kent, der har diskuteret med vennerne, om det er en god ide eller ej at drikke vandet fra hanerne under en ferie i Marche-regionen?

OVERORDNET er svaret NEJ!
…men intet er jo sort/hvidt…

Langt de fleste steder i Nord- og Mellemitalien er vandet i vandhanerne drikkeligt set udfra et kemisk synspunkt, men det halter en del i Syditalien og på øerne Sardinien og Sicilien.
Deres problem er, at vandrørererne ofte er så utætte, at de ikke bare mister op til over halvdelen af vandet på vejen fra vandværket til forbrugeren, men også er så utætte, at alt muligt uvelkomment kommer med ind i rørerne og hen til forbrugerne…

Alligevel er den overordnede anbefaling ALTID at købe VAND PÅ FLASKE, af den helt simple grund, at jeg – og mit fordøjelesessystem! – er vant til vandhanevandet i Milano, men det er du ikke!

Det samme gør sig naturligvis gældende alle andre steder, hvor vandhanevandet i princippet er drikkelig:
DU er ikke vant til lige netop dette drikkevands kemiske sammensætning, og alt efter hvor påvirkeligt dit system er, risikerer du altså at bruge ferien anderledes end planlagt.

Og så er der fontænerne på offentlige pladser og i parker – dem drikker jeg lystigt af, uanset hvor i Italien jeg er… …hmmmm – der mangler konsekvens her, men det er altså et spørgsmål om lige netop DIN mave, må jeg så bare konstatere!!!

Vand-favoritter – for sådan noget har man også i Italien!

vand_surgiva
Jeg er vild med boble-vandet fra Surgiva-kilden
– bliver simpelthen glad, når restauranten har den på menuen…vand_bolle
Bolle-vand fra Lurisia – en anden favorit
(Bolle betyder boble på italiensk)

vand_ekstra_brus
Ekstra boblende mineralvand – Brio Blu Frizzantissima, der så er rød og ikke “blu”…

Salget af filtre og andre fysiske anordninger til rensning af vandhandevandet boomer i øvrigt i Italien, for ja, vi er da trætte at at slæbe os en pukkel til med de mang 6 x 1,5 liters vandflasker, vi bruger hjemme.

Men jeg vil altså have mit “boble-vand” og ser slæberiet som en slags ekstra motion på linje med pudsning af vinduer…

Sjovt nok boomer Sodastream-maskiner endnu ikke i Italien, hvor man jo så ellers selv kan lave vandhanevandet “FRIZZANTE” eller endog “FRIZZANTISSIMA”…

Jeg ved ikke hvorfor, men er alligevel én af dem, der ALDRIG køber min egen kulsyremaskine – det er ligesom for nemt, ikke?

–//–

1. august – nu begynder ferien!

/i , , , /af

20 millioner italienere – 1/3 af befolkningen – er lige nu på farten.

De første tog afsted efter arbejde i går, og resten følger efter i løbet af dagen i dag, for den klassiske  italienske  sommerferie er i august, og ultraklassikeren begynder den 1. august og varer til den 31.  august.

Da jeg kom til Milano i sommeren 1989 forlod 900.000 af byens dengang 1,7 millioner indbyggere byen i de 24 timer efter at fabrikkerne lukkede om eftermiddagen den 31 juli.

TV stod dengang altid klar for at filme udenfor Fiat-fabrikkerne  i Torino, når fyraftensfløjten lød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var noget primordialt over scenariet,  når tusinder af fabriksarbejdere løb ud gennem lågerne og hoppede direkte ind i den tungtlastede Fiat, hvor kone og børn sad parat til turen på ‘Sol Motorvej A1’ med retning mod den oprindelige hjemstavn i Syditalien.

Dengang sagde det næsten helt bogstaveligt ‘svup’, og manden, og jeg måtte  midt i august gå flere kilometer for at finde en åben bar til aftenkaffen.

Vi var to, men følte os alligevel lidt som Palle alene i verden.

Det var i de tre sommerstille august uger i 1989 jeg forelskede mig i Milano… …og i Sergio…

Denne lørdag formiddag er den indre ringgade foran ‘min’ Illy-bar næsten sødag-morgen-stille på grund af sommerferie EXODUS,  som august-ferie-fænomenet kaldes.

Men vi ved, at der allerede nu er tumultagtige scener på de forskellige Autogrill langs motorvejene med retning til feriestederne: Man nægter sig jo ikke en god kop espresso på vej til feriestedet!

I dag holder kun få italienere en hel måneds ferie på badehotellet i Rimini med fuldpension, kalvesteg og frugtsalat om søndagen, og et liggestols-arrangement på stranden, hvor man år for år avancerer én  række nærmere havet.

Men badeferien ved havet er stadig et must, også bare en enkelt uge. Og bliver det kun til én uge, så skal det også stadig helst være ugen med sommerens højdepunkt, helligdagen Ferragosto den 15. august!

Derfor er denne lørdag ikke den mest trafiktunge i år. Den har kun ‘rød’ kode på motorvejskalenderen, mens den ‘kulsorte advarsel’ er forbeholdt lørdag den 8. august, hvor de sidste italienere tager afsted, og millioner af nordeuropæere tager retur.

Den midterste augustuge er derfor også den mest ‘tomme’ uge i byerne.

Men i modsætning til i 1989 holder både en del barer, mange butikker, de fleste supermarkeder og langt de fleste museer og andre turistattraktioner i dag også åbent i august, bortset fra helligdagen  den 15., der stadig føles som 2. Juledag.
Faktisk er en 3-4 dage lang kulturferie i de italienske byer lige før eller lige efter Ferragosto slet ikke nogen dum ide.

Krisen kradser stadig, men tilsyneladende  har italienere bestemt, at ‘NU kan det være nok’! 79% holder ferie i år, også hvis de skal låne pengene til det.

Seneste tal for arbejdsløsheden kom i går, i juni steg den 0,2% til 12,7%.

Tallene for turistbranchen kom også, med brede smil: Op til +30% i Calabria og på Sicilien i Syditalien, og også tocifret omsætningsfremgang på de andre badedestinationer…

…så der er ikke andet en af sige end
BUONE VANCANZE – God ferie, Italien!

PS …mens jeg har skrevet er solen forsvundet og afløst af kølig regn.

Jeg har nok været for længe i Italien,  for jeg stornyder at have gåsehud efter en måneds hedebølge…

…og jeg glæder mig også til min egen ferie de næste ti dage i det næsten tomme Milano 😆

Italienerne fravælger Tyrkiet og Nordafrika på grund af ISIS-effekten”
Forsikringsselskabet Allianz Global Assistance har spurgt  177 rejsebureauer i hele Italien om italienernes valg af ferie i 2015, og resultatet viser, at destinationer som Tunesien og Egypten har måttet vinke farvel til over halvdelen af de Italiensk gæster set i forhold til tallene fra 2014.
Endnu værre står det til med Kenya, der har mistet 82,1% af de italienske turister og Tyrkiet med minus 77,5% og Israel med minus 66,4%.
Hele 85,4% af de italienere, der har bestilt deres rejser via rejsebureauerne foretrækker hjemlandet.

–//–

Livet i via Plana – Juni 2015

/i , /af

Den daglige flirt lever skam stadig!

En juni eftermiddag i via Plana:
Achille, Beppe og jeg sidder med hver vores espresso udenfor Pino’s Bar.
En ung kvinde i tætsiddende ærmeløs orange sommerkjole spadserer forbi.

– Undskyld, frøken, siger Beppe, der er en velkonstrueret 47-årig.

– Ja? siger kvinden imødekommende, og stopper op.

– Jeg vil bare sige, at det er en stor fornøjelse at sidde her, når så smuk en kvinde går forbi.

– 1000 tak, smiler kvinden tilbage, og hofte-udsvinget stiger nogle centimeter, da hun går videre…

Udsigten fra Pinos bar
folkesjælen_via_plana
Og der falder sørme også lidt af til overvægtige enker i 50 érne:

Kom hjem et par aftener senere fra hårdt arbejde i Brera-kvarteret, hvor jeg skulle smage en masse vin og specialiteter fra Abruzzo regionen..

Lige inden hjørnet af via Plana støder jeg ind i “Maleren”.

– Næh, vor ser du brandgodt ud i nederdel og med læbestift, siger han, laver et dybt buk, og fortsætter:
– Det er sjældent, man ser så meget godt på ét sted…. (Ja, det sagde han altså !!!)


– Tak, du. Kan du drømme godt, sagde jeg med verdens største smil…

Morale:
Hvis du er sur, negativ og pessimistisk (…og ikke bruger bare lidt læbstift og mascara), så får du ikke noget, hverken på den kloge eller på den dumme!

“Maleren” er i øvrigt fra Tunesien.
Han kom som mig til Italien dengang i slutningen af 1980´erne, hvor vi skulle have en garant for vores ophold.

Han taler faktisk bedre italiensk end mig, og kom forleden til morgenkaffen på Illy-baren med årets Ramadan-bemærkning:

– Det er så rart, det er Ramadan, sagde han.

– Hvabehar, udbrød jeg, og mimede min overraskelse på ægte italiensk manér med himmelråbende øjebryn og udslåede arme med vinkeflæsk…

– Du er da ikke praktiserende muslim?

– Nej, du gode! sagde han.
– Jeg mener bare, at nu slipper vi da for de højtråbende øldrikkende arabere sidst på eftermiddagen her hos Linda og Luca…

“Linda” og “Luca” ejer Illy-baren, og er i øvrigt begge af kinesisk afstamning, og hedder i en anden virkelighed noget helt andet end Linda og Luca, og sådan er der så meget i via Plana…

På Illy-baren til den dobbelt morgen-espresso med tilhørende avislæsning…
ch_vovser_italiamo_profil

–//–

Fransk minister undskylder for Nutella-hetz

/i , , /af
Den franske miljøminister Segolene Royal kom i italiensk  stormvejr,  da hun mandag aften i fransk tv opfordrede folk til at holde op med at spise Nutella,  fordi produktet indeholder palmeolie. Opfordringen udløste endnu en madpolemik mellem de gastronomiske stormagter Italien og Frankrig, men freden sænkede sig, da fru Royal undskyldte sin opfordring 1000 gange i en tweet i går.
Ferrero-imperiet med hovedsæde i Alba i Piemonte producerer omkring 250.000 tons Nutella om årer, og forsikrer i kølvandet på polemikken, at de kun anvender bæredygtig palmeolie i produktet, der jo som bekendt er et grundlæggende næringsmiddel i Italien. Inden “krigen” sluttede, fik Ferrero og Nutella støtte fra en uventet kant: Greenpeace gik nemlig ud og forklarede, at netop firmaet fra Alba deltager i “Palm Oil Innovation Group”, der certificerer “Sustainable Palm Oil”! –//–

Folkesjælen: Umarells, ældre mænd og vejarbejde

/i , /af

Umarells!
– De er mange, de lever blandt os, de observerer os, og vi observerer dem.
Sociologen Danilo Masotti har lavet både en blog >> og en bog om dem:
Han er fra Bologna, og udtrykket, der egentligt er dialekt for en lille mand, stammer også fra den by.
(God humor, satire og practical jokes har en lang tradition i Universitetsbyen i Emilia-Romagna.)
umarells_bog“Umarells” er pensionerede mænd, der af en eller anden grund er specielt vilde med vejarbejder og andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum af folk i den arbejdsdygtige alder.
Er der for eksempel vejarbejde i via Plana, hvor jeg bor, kan man være helt sikker på, at der sidst på formiddagen dukker én af dem op.
Han stiller sig næsten altid op faretruende nært ved hullet eller gravemaskinen eller afmærkningen.
Han har hænderne på ryggen eller i lommerne på taxi-terylyne-bukserne, og begynder kort efter at ryste på hovedet.
Så får han selskab af én eller flere andre ældre mænd, der også stiller sig for tæt på, med hænderne på ryggen eller i lommerne foran på de der busker, der kun findes i grålige og brunlige nuancer.
Lidt efter ryster de alle på hovedet, og så er de klar til at kommentere.
Og kommentarerne er altid kritik af den måde, vejarbejderne arbejder på!

“Umarells” er pensionister og vejarbejder har en stor plads, når børnebørnene er fulgt i skolen, og de har båret indkøbsposerne hjem for la signora, når der er markedsdag.
Man kunne tro, der ville blive færre “umarells” nu hvor pensionsalderen er blevet hævet i Italien, men med den høje levealder er der nærmest blevet flere.
“Umarells” ved altid, hvordan vejarbejder – og alle andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum – BURDE have været gjort…!
umarell_monterossoHer er vi i Monterosso i 5 Terre i Ligurien.
Der kom naturligvis en vaskeægte, men dog sommerklædt, “umarell” forbi.
Med hænderne på ryggen lige han da skulle forklare de unge mennesker, hvordan man rensede ansjoser i hans tid –  meget bedre naturligvis!

Jeg har set scener i via Plana, hvor en svedende asfalstarbejder råbende bad en gruppe “umarells” pakke sammen og finde på noget andet at fylde deres liv med.
Også ambulancefolk har bedt dem klappe i med deres råd om førstehjælp ved ulykker i gaden, for også ulykker ved “umarells” rigtigt meget om.

Når det arbejdende folk på den måde får nok, så går mændene hovedrystende hen på Pinos Bar i min ejendom, hvor vores lille gruppe af “umarells” også går under navnet “Radio Cagnola”.

De ved nemlig ALT om, hvad der foregår i vores kvarter, også selv om de naturligvis er enige om, at det kun er kvinder, der får tiden til at gå med sladder.

På bloggen om “Umarells” finder man også dette udklip fra Bologna-avisen Il Resto del Carlino.
Artiklen er fra 2010 – og ja, det måtte jo ske før eller siden.:
En “umarell” kom simpelthen til skade, da han bøjede sig or langt frem. Han endte i hullet i vejen. Han var 80 år gammel, og overlevede faktisk med forbavsende få skader.
Jeg tror, jeg printer avisudklippet ud og viser det til mine “umarells” – så ká de lære det, ká de!

“Umarells” har naturligvis også hustruer – de kaldes Zdaura og er ofte kvinder på cykel i blomstrede kjoler…
Jeg tror faktisk også, at de godt kan sidde på bænken som her i Monterosso, og blive enige om at ungdommen er forfærdentlig, og at verden er af lave…
Og sådan vil jeg naturligvis også selv gerne sidde om nogle årtier.
Måske ikke i blomstret kjole, men garanteret overbevist om, at ungdommen er forfærdentlig og verden af lave…
umarell_kvinder

–//–

I dag må de kalde os hekse, og slemme børn får kulstykker!

/i /af
I Danmark er den 6. januar Hellig Tre Kongers Dag, men i Italien er natten til den 6. januar og hele dagen op gennem århundrederne blevet til heksen La Befana´s Dag. Dagens græske navn for dagen er Epifania – det betyder “åbenbaring” – og det symboliserer De Hellige Tre Kongers besøg hos Jesus. I Italien får børnene i stedet for konger besøg af en grim, gammel heks, der fylder deres sokker på kaminen med bolscher og søde sager – hvis børnene vel at mærke har været søde. De slemmer børn finder nemlig kulstykker i deres strømper. I disse moderne tider får alle børn selvfølgelig slik , og til de “slemme” kan man faktisk anskaffe sig kulstykker lavet af sukker.
Wikimedia Nogle steder i Italien brænder man heksen af den 6. januar, som vi gør det til Sankt Hans. Det siges at være en keltisk tradition, der symboliserer afslutningen og begyndelsen af et år. Artiklen fortsætter under annoncen I dagens Italien bruger mænd også Epifania-dagen til at komme af med nogle af deres frutrationer overfor kvindekønnet. Jeg – men altså også de andre kvinder – ønskes i dag “tillykke”, som om det var vores navnedag, og det må man så bare acceptere. Legenden om den grimme gamle dame   De Hellige Tre Konger banker på et hus, og spørger om vej. Den grimme, gamle dame kan ikke hjælpe dem, og de tilbyder hende at tage med dem for at finde Jesus-barnet. Hun afslår, men fortryder, da de er gået, og tager afsted for at finde Kongerne. Hun kan ikke finde hverken dem eller Jesusbarnet, og derfor beslutter hun at bringe gaver til alle de børn hun møder på sin vej. –//–