Fransk minister undskylder for Nutella-hetz
Den franske miljøminister Segolene Royal kom i italiensk stormvejr, da hun mandag aften i fransk tv opfordrede folk til at holde op med at spise Nutella, fordi produktet indeholder palmeolie.
Opfordringen udløste endnu en madpolemik mellem de gastronomiske stormagter Italien og Frankrig, men freden sænkede sig, da fru Royal undskyldte sin opfordring 1000 gange i en tweet i går.
Ferrero-imperiet med hovedsæde i Alba i Piemonte producerer omkring 250.000 tons Nutella om årer, og forsikrer i kølvandet på polemikken, at de kun anvender bæredygtig palmeolie i produktet, der jo som bekendt er et grundlæggende næringsmiddel i Italien.
Inden “krigen” sluttede, fik Ferrero og Nutella støtte fra en uventet kant:
Greenpeace gik nemlig ud og forklarede, at netop firmaet fra Alba deltager i “Palm Oil Innovation Group”, der certificerer “Sustainable Palm Oil”!
–//–