“Solsortens dage”: Årets koldeste i Norditalien, eller?


Landbrugsorganisationen Coldiretti skønnede, at julen 2014 skabte omkring 30.000 midlertidige arbejdspladser alene på grund af forbruget af julemad- og drikke.
Julen er højsæson for de søde boblevine, der ledsager de allestedsnærværende julekager.
Julen er også klassisk julemad som for eksempel Torrone-nuogat – den bedste siges at være fra Cremona, hvor man også er kendt for sine sennepssyltede frugter Mostarda – og man må heller ikke glemme de fede Cotechino-pølser og den fyldte grisefod Zampone.
Knap 2 millioner liter vin konsumeres i julen, og julekageproduktionen nærmer sig de 100 millioner.
Det hele resulterer i lidt over et halvt kilo ekstra på sidebenene.
Den store julemenu spiser man i Italien traditionelt til frokost den 25. december, mens mange holder fast i traditionen med at spise fisk juleaften.
…artiklen fortsætter under annoncen
Julekrybben og juletræet lever i dag side om side hos de italienske familier, men traditionen med ægte juletræer er aldrig helt slået igennem i Italien, hvor butikkerne bugner af ikke altid lige kønne kunstige juletræer.
53% besøger bedsteforældrene i julen.
Kun ét ud af fire hjem har et ægte juletræ, og festligthederne koster i gennemsnit en familie 374 €.
Over halvanden million turister vælger at holde juleferie i Italien.
26 millioner italienerne begiver sig ud på kortere eller længere rejser for at fejre julen i Italien, og knap fem millioner italienerne holder juleferie i udlandet.
Halvdelen af landets befolkning på cirka 61 millioner flytter sig altså fysisk for at fejre jul.
Over 21 millioner bruger bilen som transportmiddel, mens over 10 millioner flokkes i lufthavne, på togstationerne og ved busterminalerne.
De mange italienske julemarkeder – de fleste er åbne fra omkring 8. december og mange bliver ved indtil Hellig Tre Konger den 6. januar – besøges af 13 millioner mennesker.
Kun 288.000 tager på ski i julen – sæsonen begynder på mange skisportsteder lørdag den 28. november, og under en million tager til “de varme lande”.
Knap 25.000 begynder juleferien med problemer.
Så mange skønnes at komme for sent til flyet, og over 36.000 stykker bagage forsvinder undervejs eller ankommer forsinket til destinationen.
Set på landsplan – fra Aplerne til Lampedusa syd for Sicilien med udsigt til Nordafrika – er chancen for en hvid jul i hele Italien temmelig lav.
Der ér faldet sne i Alperne og visse steder i Appeninerne, men der er kun 4,2% mulighed for et totalt snedækket Italien, hvis man samler statistikkerne for de seneste mange årtiers julevejr.
“JULE-REKORD”:

Den lille landsby Manaroli i CinqueTerre i Liguria >> påstår, de har verdens største lysende juekrybbe i bakkerne bag byen
( https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Presepe_di_Manarola.jpg )
Flere julefakta: 4,3 milliarder går i alt alene til jule- og nytårsmaden i Italien, skønner landbrugsorganisationen Coldiretti, og det er faktisk 6 % mere end i 2014. Julefrokosten den 25. december tager i gennemsnit 3,1 timer af forberede. Det er faktisk en rekord i køkkenet, for vi skal helt tilbage til 1965 for at der blev brugt så lang tid på julemaden. Måske er årsagen, at hele 28% af italienerne i dag laver julemad med mere økologi og moderne kreative opskrifter. I de to juleuger ryger 20.000 ton pasta i kogende vand, 6,5 millioner kilo Cotechino-sylte og fyldt Zampone-grisefod fortæres, og en halv million perlehøner ender i ovnen.
Kilder: http://www.goeuro.it/viaggi/il-grande-esodo-di-natale 
–//–
“Ciao” skønnes at være en sammentrækning af en gammel hilsen, som slaverne i Venedig hilste deres herrer med: “Schiavo Vostro” (Eders slave).
I dag er “ciao” lige så udbredt som det engelske “Hi”, men pas på:
Betydningen i dag er ikke underkastelse, men derimod en hilsen blandt venner.
Man er jo stadig ofte Des i Italien, så jeg siger efter over 25 år i samme ejendom stadig “Buongiorno” og “Buonasera” til de fleste af de beboere, der er ældre end jeg.
Også på mange arbejdspladser vil et “friskt ciao” til en overordnet udløse løftede øjenbryn, og man hilser også formelt “Buongiorno” og “Buonasera” på restauranter og barer, hvor man ikke er stamgæst.
MAN KAN ALTID KOMME GALT AFSTED!
Det kræver altså ofte, at man er på venskabelig fod for at bruge “Ciao”, med med nogle mennesker kommer man instinktivt i tvivl…
Er man i tvivl, så kan man bruge den antikke romerske hilsen “Salve”, der er en mellemting mellem Ciao og Buongiorno.
…artiklen fortsætter under annoncen
Er man derimod én gang kommet på “Ciao-niveau”, så udløser det løftede øjenbryn at gå tilbage til “Buongiorno”:
– Er vi ikke venner længere? kan reaktionen være…
Hvornår man derimod skifter mellem “Buongiorno” og “Buonasera” – Goddag og Godaften – lærer jeg nok aldrig.
Fornemmelsen er, at det er Godaften, når butikkerne lukker op efter frokostpausen, men i Milano holder de fleste åbent hele dagen…
En anden fornemmelse er også, at Godaften begynder senere i Syditalien end heroppe hos mig nord for Appeninerne.
TID ER FLYDENDE!
I det hele taget er tid et flydende begreb i Italien, og igen kan man som turist og indvandrer kun komme galt afsted:
Jeg har venner i Syditalien, der mødes “sidst på eftermiddagen” kl 20.30.
Og når veninden fra Syditalien inviterer på middag – i Milano! – kl 20.30 forventes man derfor at vide, at hun bestemt ikke regner med at se dig før kl 21.00-21.30.
Faktisk kiggede hun bebrejdende på mig, da jeg første gang kom “til tiden”:
– Hvorfor kommer du nu, jeg er da slet ikke klar!!!
HVOR MEGET MÅ MAN KOMME FOR SENT?
“Accepterede forsinkelser” er også geografisk betingede:
I Milano accepteres trafikken som undskyldning for forsinkelser op til 20 minutter.
I Rom regnes det ikke for uforskammet at komme en time senere til middagsaftalen.
Længere sydpå har man ind imellem fornemmelsen af, at bare man dukker op på et tidspunkt inden solopgang, så er det ok.
“SKÅL” ER HELLER IKKE BARE “SKÅL”!
“Ciao” bruges i øvrigt også som “Skål” – igen når man er venner.
Den formelle skål er “Salute” – der betyder “en hilsen”, men den mindre formelle skål også kan være “Cin Cin” (TJIN TJIN – ikke Tintin!!!)
Ciao, eller hvad du foretrækker 🙂
–//–
In bocca al lupo – I munden på ulven – et sikkert eller et usikkert sted at opholde sig?
In bocca al lupo”, siger man, når man ønsker nogle held og lykke i Italien…
Til det svarer de fleste tilbage: “Crepi il lupo”, svarer den lykønskede, og det betyder at ulven burde dø!
Jeg har altid tænkt, at det var lidt underligt – og synd for ulven!
…artiklen fortsætter under annoncen
Jeg har også flere gange fået at vide, at det ikke er det rigtige svar, men aldrig før nu fået en forklaring.
Men her er den:
Ulvemor tager sine unger i munden og smutter, når der er fare på færde, og beskytter dermed sit afkom mod ondt…
Det passer jo faktisk meget godt med den romerske legende om at byens grundlæggere Romolo og Remo blev reddet af og opfostret af en ulvemor.
Så fremover bare vil jeg huske at svare “Grazie” – Tak!
Ikke alle er enige i den fortolkning fremgik det i begyndelsen af december 2013 på www.italy.dk på Facebook-gruppen.
Elviro skriver det klassiske svar om at ulven må dø, mens Bente siger pænt “tak”, når nogen bruger talemåden.
I Milano bruger vi en helt anden talemåde, når vi vil “beskyttet” hinanden mod ondt eller ønske held:
“Il culo alla balena” siger vi mindre poetisk, for det betyder “I røven på hvalen”.
Forklaringen til denne talemåde findes i biblens historie om Jonas, der jo på en eller anden måde kom ud af hvalen efter at være blevet slugt… 🙂
ANDRE TALEMÅDER
“Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren” >>
“Terningen er kastet” >>
–//–
Cæsar, terningen og floden Rubicone
Floden Rubicone befinder sig i Forlí-Cesena provinsen ved byen Savignano sul Rubicone.
Det var her Julius Cæsar i følge overleveringen den 10. januar år 49 før vor tidsregning udtalte de berømte ord “Alea iacta est” – Terningen er kastet”.
Cæsar krydsede Rubicone i det første morgentimer i spidsen for en hær og i fuld uniform.
Han havde kæmpet i Den Galliske Krig, men nægtede at afgive sin kommando, og blev derfor af Det Romerske Senat erklæret fjende af republikken.
…artiklen fortsætter under annoncen
Netop ved at krydse grænsefloden Rubicone mellem den Cisalpinske Galliske romerprovins og det romerske Italien i fuld uniform, og i spidsen for en hær bestående af 11 regioner og 50.000 mænd, var Cæsar udemærket klar over, at han gør sig skyldig i højforræderi, og dermed udløste en af de borgerkrige, som Romeriget også var kendt for.
“Terningen er kastet” – Alea iact est – kan oversættes til, at den endelige afgørelse er truffet, og at der ingen vej er tilbage.
Rubicone er kun 29 km lang lang flod, der løber gennem den fede muldjord på sin vej ud til Adriaterhavet syd for badebyen Cesenatico.
Den lerede jord har til tider givet flod en rubinrød farve, der så er blevet til navnet Rubicone.
Andre italienske talemåder:
“I munden på ulven” – et trygt eller usikkert sted at være? >>
“Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren” >>

Wikimedia
–//–
“Pisa vituperio delle genti….”scriveva Dante…
“Pisa, du skamplet for enhver”, skrev Dante Alighieri allerede i begyndelsen af 1300-tallet i Den Guddommelige Komedie (Inferno, Canto XXXIII, vers 81, hvis vi skal være præcise).
Historien har sandsynligvis noget at gøre med, at pisanerne blev brugt som skatteopkrævere af stormagten Firenze.
Derfor synes nabobyerne Lucca og Livorno naturligvis ikke om, at en pisaner bankede på døren.
Nogle siger endda, at folk fra Lucca er kendt for at være påholdende, og derfor blev endnu mere sure på skatteoprkæverne fra Pisa end folk i de andre byer.
…artiklen fortsætter under annoncen
Endnu tidligere i Middelalderen, da Pisa stadig var en stormagt og ikke underlagt Firenze, havde de for vane at angribe og underlægge sig nabobyerne.
Dengang var det altså rent bogstaveligt at have én død i familien, end at alle blev dræbt af soldaterne fra Pisa.
Når pisanerne mødes med talemåden “Meglio un morto in casa che un pisano all’uscio”, er deres lakoniske standardsvar “Che Dio ti accontenti” – må Gud høre din bøn….
Udtrykket bruges også om folk fra regionen Marche og byen Pesaro, fordi de krævede skat op for Rom, og så bruges det når arvefjernderne Livorno og Pisa spiller fodbold.
Mirakelpladsen med det skæve tårn i Pisa er ét af Italiens mest besøgte turiststeder:
Besøg pladsen tidlig morgen/formiddag eller efter kl. 17.00 om eftermiddag – seværdighederne er åbne til kl. 20-21.
Det skæve tårn – HUSK at reservere billet, hvis du vil gå de 293 trin op! – er kun én af seværdighederne:
Det overdimensionerede Dåbskapel og Domkirken bør naturligvis besøges, men også kirkegården – med jord hjembragt fra Jerusalem af korsriddere, smukke gravmonumenter og STILHED, samt “Synopse-museet” med kunstnernes “røde kridt-kladder” til kalkmalerierne på kirkegården, er bestemt også værd at besøge.

Kirkegården, hvor man føler sig hensat til en oase efter turistmylderet ude på pladsen, ligger til venstre for Domkirken.
Kirkens museum til højre for det skæve tår var under renovering i 2015, og genåber med sin samling af kirkens skatte i 2016.
Der kan købes kombibilletter til én, flere eller alle seværdighederne på pladsen to billetkontorer – og online til tårnet.
Navnet Mirakelpladsen er opfundet af digteren Gabriele D´Annunzio >>
–//–

Camillo Ruini (1931) Her på forsiden af en kritisk bog fra 2005, Pavens vikar. Bogen beskriver, hvordan kardinalen allerede i 2005 havde siddet i en central magtposition i den katolske kirke i tyve år.Her er nogle citater fra interviewet med kardinal Camillo Ruini:
– Personligt deler jeg kardinal Paolins ord efter folkeafstemningen i Irland (..der sagde ja til registreret partnerskab). Ægteskab mellem homoseksuelle er et nederlag for menneskeheden.
Den 18. september 2015 stod turisterne forgøves i kø for at besøge Colosseum og Fori Imperiali i Rom, fordi personalet strejkede.
Den går ikke fremover.
Regeringen vedtog lynhurtigt et dekret, der med øjeblikkelig virkning ligestiller kulturelle seværdigheder med livsnødvendige offentlige services som bus- og togdrift.
– Vi vil ikke lade kulturen være gidsler for fagforeningsfolk, der er imod Italien, tordnede regeringsleder Matteo Renzi.
…artiklen fortsætter under annoncen
Dekretet skal i løbet af efteråret indarbejdes i lov nummer 146 fra 1990, der garanterer de vigtigste transportforbindelser ved både spontane og varslede strejker.
Med andre ord ligestilles “kulturdriften” fremover med togdriften.
I sommer var der også strejker ved de arkæologiske udgravninger i Pompei, og den slags oplevelser er ikke god PR for en turistindustri, der bidrager med over 10 procent af bruttonationalproduktet.
–//–
Tal fra det italienske skattevæsen (2013):
Norditalienerne har i gennemsnit det højeste indkomster i Italien.
I Nordvestitalien er indkomsten 33.500 €, mens den i Nordøstitalien i 2013 var på 31.400 €.
I Mellemitalien faldt gennemsnitsindkomsten til 29.400, mens Syditalien og øerne halter voldomsomt bagefter med kun 17.200 €.
SAMMENLIGNING AF GENNEMSNITSINDKOMST
DANMARK/ITALIEN – US-DOLLAR:
2010: Italien 35.877,90 $ – Danmark 57,647.70 $
2011: Italien 38.364,90 $ – Danmark 61,304.10 $
2012: Italien 34.854,40$ – Danmark 57,636.10 $
2013: Italien 35.477,50 $ – Danmark 59,818.60 $
2014: Italien 34.960,30 $ – Danmark 60,634.40 $
(Kilde: data.worldbank.org)
Artiklen fortsætter efter annoncen
Fattige selvstændige og pensionister
54% af italienerne opgav en årsindkomst på mellem 10.001 og 30.000 €.
25,8% tjente mindre end 10.001 € og 17,6% mellem 30.001 og 70.000 €.
Over 40% af de selvstændige og 35% af de italienske pensionister opgav indkomster under 10.000 €.
Kun 27,5% af de ansatte tjente under 10.000 €.
En fuldtidsansat kostede i 2013 31.000 €
En fuldtidsansat medarbejder fik i 2013 i gennemsnit udbetalt 16.498 € om året – cirka 1.375 € om måneder, og kostede inklusive skatter, pension og andre arbejdsgiverbidrag- og indbetalinger 30.953 €.
Sparer mere op trods krisen
Den italienske sammenslutning af banker – ABI – ofentliggjorde i december 2014 det samlede indestående på italienske bankkonti.
Italienerne havde i november 2014 1.708,6 milliarder euro stående i banken, 44 milliarder euro eller 3,6% flere end de havde i november 2013.
Italinernes opsparing i krisens første syv år steg med 12,95 %.
Samtidig er italienernes investeringer i for eksempel statsobligationer faldet.
Italienerne foretrækker tilsynesladende de disponible kontanter i banken i krisetider,
Staten er – lidt – mindre forgældet
Den italienske statsgæld fald i august 2015 for første gang i lang tid.
I august 2015 skyldte Italien 4,5 milliarder euro færre end i juli 2015.
Gælden er nu på 2.199,2 milliarder €.
Statsgælden toppede med over 2.218,2 milliarder i maj 2015.
Det svarer til 37.000 € per italiener – eller 275.000 danske kroner.
Statsgælden er lige nu 130% i forhold til Italiens bruttonationalprodukt, og planen er at arbejde af på gælden, så den “kun” er på 120% i forhold til BNP i 2019.
Læsersprøgsmål fra Facebook-gruppen
Hvad tjener en kok?
Uddannelsessiden Centro Europeo di Formazione >> fortæller, at italienske kokke tjener mellem 1.000 og 7.000 € om måneden.
“Stjernekokkene” tjener op til 20% af restaurantens omsætning.
HUSK, at i Italien taler man altid om den udbetalte nettoløn, altså lønnen efter kildeskat, pensionsindbetalinger og andre arbejdsgiverbetalte udgifter.

Wikimedia
–//–
Fra dagens avis – L´Adige (Trentino) – 27.august 2015
( Kilde: http://www.ladige.it/popular/gossip/2015/08/27/mappa-tradimenti )
3.600 indbyggere i Trentino-provinsen er indskrevet på utroskabs-website
Sølle 87 personer i min lille dal – Ledro i Trentino – har haft en profil på det hackede sidesprings website ‘Ashley Madison’….
Er overrasket over, at det ikke er flere!
Der bor faktisk 5.000 i kommunen….
Avisen L’Adige offentligjorde i dag listen med tallene for alle provinsens kommuner, og det falder i øjnene, at der er 71 indskrevne fra bjergbyen Cavedago, der spædbørn og oldinge talt med har 522 indbyggere…
I hele Italien har 600.000 været aktive på AshleyMadison.com.
Rom har rekorden med 53.00 brugere, Milano er nummer 2 med 37.000 brugere, og derefter kommer Torino med 28.000, efterfulgt af Brescia, Treviso, Padova og Bologna.
Napoli har haft 23.000 parat til et eventyr, mens Pugliens hovedstad Bari kun har haft 16.000 brugere.
Den mest trofaste by er tilsyneladende Palermo med kun 15.000 indskrevne.
56% af brugerne er mænd, gennemsnitalderen er 40 år, 65% har en universitetsuddannelse, og de leder stort set allesammen efter en Scarlett-Johansson-model mellem 24 og 45 år, blondine og med på den værste…
Kvinderne er i gennemsnit 38 år gamle, 64% med en universitetsuddannelse og 67% af dem tjener mere end en italiensk gennemsnitsindkomst.
–//–
www.italiamo.dk – Italien fra pizza til politik siden 2000, ved journalist Charlotte Sylvestersen, Milano ©
