Italien efter attentaterne: Bekymring for det katolske jubelår

RENZI: VI ER IKKE I KRIG, OG SLET IKKE UDEN BÅDE USA OG RUSLAND!
MERE OVERVÅGNING OG BEKYMRING FOR DET KATOLSKE JUBELÅR
Dagen før attentaterne i Paris blev 17 personer arresteret i en fælleseuropæisk politikaktion, der strakte sig fra Italien til Norge. Gruppen bestod af 16 kurdere og én kosovarer.
– I dag er en smuk dag for staten, for det italiensk hold. Carabinieri-betjentene fra ROS (en specialenhed, red.) har udført en meget vigtig anti-terror aktion, der er et eksempel på. hvor stærke vi er når staten og det internationale samarbejde fungerer, udtalte den italienske indenrigsminister Angelino Alfano torsdag den 12. november 2015.
– Indtil nu har Italien haft et forebyggende system, der har virket, understregede indenrigsministeren.

Det italienske anti-terror beredskab har en lang historie.
Opbygningen begyndte for flere årtier siden i kølvandet på de cirka 15 ”Bly-år” med politiske terror, der omfattede alt fra bomber til bankrøverier, kidnapninger og brutale skudepisoder.

PERMANENTE NØDLOVE SIDEN 1975
Mens man i Danmark den 18. november skal diskutere asylstramninger, der blandt andet vil tillade frihedsberøvelser uden sigtelser udover de i dag tilladte 3 gange 24 timer, så har italienerne levet med nødlove i flere årtier.

Bombeattentatet mod banken Banca Nazionale dell`Agricoltura i Milano den 12. december 1969 regnes af mange begyndelsen på Bly-årene.
Flere attentater fulgte og den 22. jaj 1975 vedtog parlamentet den såkaldte Reale-lov, navngivet efter davæerende justitsminister Oronzo Reale.
Loven fra 1975 forøgede straframmen for terroraktioner og tillod politiet i meget større grad at trække våben for at forebygge terroraktioner som for eksempel bombeattentater og bankrøverier.
Forebyggende arrestationer baseret udelukkende på mistanker i op til 96 timer blev også tilladt, og der blev indført et stadig gældende forbud mod at bære styrthjelme og masker offentligt.
Loven tillader også stadig italiensk politi at foretage ransagelser uden dommerkendelse hvis de mistænker folk for at være i besiddelse af våben.

…artiklen fortsætter under annoncen

Cossiga-loven efter daværende indenrigsminister og senere præsident Francesco Cossiga blev vedtaget den 16. februar 1980.
Her bliver det gjort til en strafbar forbrydelse at støtte terrorisme.
Mulighederne for ransagelser uden dommerkendelser udvides, og mistænkte må holdes varetægtsfængslede indtil en endelig dom er faldet.
Cossiga-loven indfører også muligheden for strafnedsættelse til terrorister, der samarbejder med myndighederne.
DASPO-loven kommer i kølvandet på voldelige episoder med de såkaldte ultra-grupper af italiensk tifosi, og bliver vedtaget den 13. december 1989.
Med loven kan man forbyde personer, der anses for farlige, at deltage i offentlige sportsbegivenheder i en periode fra et til fem år.
Pisano-loven efter Indenrigsminister Beppe Pisano vedtages i kølvandet på 9/11 den 31. juli 2005.
Udlændinge kan opnå opholdstilladelse ved at samarbejde omkring opklaring af forbrydelser, og samtidig kan udlændinge udvises alene på mistanke, hvis de skønnes farlige.
Muligheden for telefonaflytning udvides i en sådan grad at det forsinker udbygningen af wifi og internetpoints, da der skal vises gyldig legitimation hver gang disse muligheder anvendes.

HELLIGT ÅR I SELSKAB MED MILITÆRET
Efter attentaterne i Paris er regeringen parat til at afsætte flere midler til sikkerhed på det italienske statsbudget, og alarmberedskabet blev hævet til niveau 2 ud af 3.
Næste store opgave er Jubelåret eller Det Hellige År, der begynder den 8. december 2015.
Mellem 25 og 33 millioner katolske pilgrimme ventes at besøge Rom inden de hellige døre lukkes og dermed muligheden for tilgivelse for begåede synder ophører den 20. november 2016.
94 ”følsomme” steder i Rom kommer i hele perioden under konstant overvågning.
Det er alt fra terminalerne i Fiumicino lufthavnen til de jødiske synagoger, Peterskirken, Colosseum, Den Spanske trappe samt 39 ambassader og diplomatiske missioner.
Koncerter og fodboldkampe og andre enkeltstående begivenheder vil også blive ekstra overvåget indtil det katolske jubelår er overstået.

Roms politimester underskrev tirsdag den 18. november et dokument, der forflytter 700 soldater fra regionerne Veneto, Abruzzo, Lazio og Sardinien til den italienske hovedstad.  De skal sammen med de allerede udstationerede 1.300 militærfolk skal hjælpe politistyrkerne i Rom med den massive overvågning.
Der bliver også udstedt forbud mod overflyvning og mod anvendelse af droner i Rom under hele det katolske jubelår, der i øvrigt har barmhjertighed som tema.

Der er der i dag over 24.000 politifolk i Rom.
De er fordelt på 11.684 fra Polizia di Stato, 7.438 fra det militært opbyggede Carabinieri-korps, og 4.397 fra det økonomiske politi Guardia della Finanza.
Det er imponerende tal, der dog også er genstand for kritik fra betjentenes fagforeninger, der klager over slidt og gammelt udstyr, gamle biler og ubesatte stillinger .

ALARMBEREDSKAB SIDEN 2001
I realiteten har Italien været i forhøjet alarmberedskab siden 2001.
Allerede kort tid efter 9/11 meddelte den italiensk efterretningstjeneste, at man havde kendskab til konkrete planer om et angreb på byens domkirke.
Her bliver turister og troende kontrolleret ved indgangen af soldater udstyret med metaldetektorer udover de klassiske små maskinpistoler.
Den 17. februar 2003 var Milano skueplads for en helt ekstraordinær og grænseoverskridende episode, da den egyptiske iman Abu Omar blev kidnappet og sendt til Egypten af 10 CIA-agenter.
Imanen var tilknyttet den moské i viale Jenner i Milanos centrum, som man mistænkte for at være en Al Quada-base.
I 2014 endte dén sag i Italiens højesteret med frikendelse af den italienske efterretningstjeneste, der fik medhold i, at de ikke var involverede i episoden. Flere amerikanske agenter blev dømt i sagen, men er aldrig blevet udleverede.
Efter attentatet i Madrid i 2004 blev sikkerheden skræpet endnu mere, og en overgang var Milano den by i Europa, hvor der var flest overvågningskameraer.
Også andre steder i Italien er mulige mål for terror blevet sikret.

Det gælder blandt andet et af sidekapellerne i Petronous kirken i centrum af Bologna.
Her skal man igennem metaldetektor for at se et kalkmaleri fra 1300-tallet, der viser hvordan digteren Dante Alighieri i sit berømte værk ”Den Guddommelige Komedie” har placeret profeten Muhammed i Helvede, fordi han i følge Dante og datidens opfattelse havde skabt splid i den katolske religon.

Omfattende sikkerhedskontrol i lufthavnene har italienerne vænnet sig til, og siden foråret 2015 har italienske togrejsende af sikkerhedsgrunde været tvunget til at sige farvel til venner og familie inden de satte sig i toget.

På hovedbanegårdene i Rom, Firenze og Milano skal man nu vise billet for at komme til perronerne, og der tales om at indføre obligatorisk navn på billetter og samme type sikkerhedskontrol som i lufthavnen til hurtigtog.
Deruover kontrolleres alle nummerplader i dag automatisk og elektronisk ved det italienske grænser, ved indkørsel på italienske motorveje og ligeledes ved indkørsel til centrum af de mange både større og mindre byer, der har betalingsring omkring bymidten.
Den 16. november udsente italiensk politi en alarm om, at en sort Seat Ibiza med nummerpladen GUT 18053 var på vej mod Torino med en at de terrormistænkte fra Paris.
Grænsepolitet gik straks efter ud og dementerede:
Ingen bil med den nummerplade er kommet over de italienske grænser i dag blev det lakonisk meddelt, og bilen blev få timer efter fundet udenfor Paris.
Sikkerhedskontrol og massiv tilstedeværelse af politi og militær var også en del af verdensudstillingen EXPO2015 i Milano, og der blev sukket lettet blandt de ansvarlige for sikkerheden, da udstillingen sluttede den 31. oktober 2015.

SKÅNER TERRORISTERNE ITALIEN?
Attentatplaner og trusler som i august, hvor kalifatet i Sirte i Libyen meddelte, at ”Libyen er døren til Rom”, og tørt konstaterede, at Rom også var indefor rækkevidden af kalifates missiler, har det ikke skortet på, men Italien er indtil videre gået fri.
Den italienske politichef Alessandro Pansa udsendte efter attentaterne i Paris ordre til at skærpe sikkerheden omkring kulturelle og religiøse begivenheder.
Han har tidligere i år udtalt, at Italien er i risikozonen, og har blandt andet fortalt, at de omkring 60 ”foreign fighters” i Syrien, som politiet har kendskab til, er under overvågning.
Efter politichefens mening er det ”ensomme ulve”, der udgør den største risiko for terrorangreb i Italien.
Andre håber på, at det meget krititserede venskabelige forhold mellem italienske regeringsledere som Giulio Andreotti og Bettino Craxi i 1970´erne og 1980´erne og den nu afdøde PLO-leder Yassir Arafat stadig spiller en vis rolle, og er med til at beskytte landet mod terrorangreb.

RENZI: ITALIEN ER IKKE I KRIG
Den italienske regeringsleder Matteo Renzi manede efter attentaterne i Paris først og fremmest til forsigtighed efter attentaterne.
Han har tilsyneladende sat mundkurv på forsvarsminister Roberta Pinotti, der var for hurtig på aftrækkeren og udtalte sig positivt om Italiens deltagelse i bombardamenter i Syrien.
For Renzi er det lige nu mere end nok, at Italien er med i Iraq-koalitionen og stadig har soldater i Afghanistan. Og han understreger, at uden både USA og Rusland vil Italien ikke være med til en optrapning af aktiv krigsdeltagelse.
– Vi er et land, der er i farezonen for international terrorisme fordi vi er en del af den store internationale koalition mod Kalifatet. Indtil nu har vi haft en forebyggelse, der har fungeret. Men vi skal undersøge muligheden for at skubbe Assad af scenen uden at gentage fejlene fra Libyen, lyder en sammenfatning af den italienske regerings officielle politik.

19. november 2015
Den amerikanske ambassade i Italien advarer på sin hjemmeside amerikanerne i italien:
– Hold Jer væk fra religiøse monumenter i Rom, Milano, Torino og Napoli.
Samtidig har FBI afleveret en liste med 5 navne på islamiske fundamentalister i Italien, som de mener er i gang med at forberede et attentat på en kirke.
De 2.800 tilskuere til sæsonpremiere i Scala Operaen den 7. december skal igennem metaldetektor.

24. november 2015
Siden 2002 er 242 terrormistænkte personer blevet udvist af Italien.
Tallet for 2015 er foreløbig 59, de seneste fire blev udvist den 23. november.
Indenrigsminister Angelino Alfano oplyser, at man har kendskab til 81 italienske statsborgere, der opholder sig som såkaldte “foreign fighteres” i Mellemøsten.

-//-