Mens mennesker et døgn efter katastrofen stadig kæmpede for livet eller allerede lå livløse under murbrokkerne fra den sammenstyrtede motorvejsbro ved Genova-forstaden Sampierdarena fejrede Benetton-klanen som sædvanligt Maria Himmelfartsdag den 15. august sammen med 70 gæster på det eksklusive feriested Cortina d´Ampezzo i Dolomitterne.

Først fire dage efter ulykken tirsdag den 14. august kom en officiel pressemeddelelse fra familien, der via selskabet Atlantis kontrollerer Autostrada per l´Italia, der bestyrer 2.854 kilometer af det 6.668 kilometer lange italienske motorvejsnet.

…artiklen fortsætter under reklamen

I mellemtiden havde var der ikke blot tid til Benetton´ernes eksklusive Ferragosto-frokost, men også til at sammensætte et skarpt hold af advokater, der skal føre virksomheden uskadt gennem det gigantiske juridiske slagsmål om ansvaret for ulykken.
Et slagsmål, der allerede var i fuld gang, mens de første af de 43 omkomne blev begravet lørdag den 18. august.

Den 1182 meter lange Morandi bro eller Ponte delle Condotte er en del af Polcevera viadukten på mortovej A10 i forstaden Sampierdarena. Byggeriet blev påbegyndt i 1963 og den firesporede motorvej blev indviet den 4. september 1968. Vejbanen i 45 meters højde løb ovenover toglinjerne mellem Genova, Milano og Torino, samt over både industri og beboelsesområder. 

Statsbegravelse med buh-råb og selfies

19 af de 43 omkomne blev lørdag begravet af Genovas biskop i byens messecenter.
Andre ofre, og blandt dem flere fra Napoli, valgte den officielle begravelse fra. Af personlige årsager, men også i protest.

I Genova deltog tusindvis af byens borgere også.
Blandt de fremmødte var også den italienske præsident Sergio Mattarella og premierminister Giuseppe Conte.
Sammen med regeringens to frontfigurer og vicepremierministre, Luigi di Maio fra Femstjernebevægelsen og Matteo Salvini fra Lega modtog statens repræsentanter næsten lige så store klapsalver som redningsfolkene, der også var mødt talstærkt op.
Repræsentanter fra den tidligere italienske regering fra Partito Democratico blev derimod modtaget med ”buh-råb”.
Onde tunger påstår at buh-råbene i bedste opera-stil var bestilt og betalt af den nuværende regering.
Fortsætter vi i den ubehagelige afdeling, så havde indenrigsminister Salvini under begravelsen også tid til at lade sig forevige på selfies med nogle af sine fans.

I forhold til den officielle begravelse var det nærmest poetisk smukt, da jeg lørdag klokken 11.32 sammen med andre kunder holdt ét minuts stilhed i Ikea i Milano, for det gør man også i en butik, når der er national sørgedag i Italien.

Grydeklar plan for en ny og dyr stålbro

Autostrade per l´Italia ventede som Benetton-familien også fire dage inden de indkaldte til en pressekonference, der nok udtrykte medfølelse med ofrene og de efterladte, men derudover også flere gange understregede, at ”der er ingen årsager, der peger mod at vi skal påtage os et ansvar” for ulykken, som avisen Il Fatto Quotidiano skriver.

Autostrade per l´Italia meddelte også på pressemødet, at de har stillet en halv milliard euro til rådighed, som Genova kommune kan bruge til hurtigt af lave alternative forbindelser, der sikrer trafikken i det vigtige knudepunkt mellem Nordeuropa og Frankrig, som er ramt af ulykken.

Interessant nok kunne præsidenten og den administrerende direktør for motorvejsselskabet også meddele, at virksomheden tilfældigvis har et grydeklart projekt til ny stålbro i det ramte område.

Dét projekt kan realiseres på kun otte måneder, og koster i alt 7,8 milliarder euro (Cirka 58 miliarder kroner).
Det er penge, som virksomheden ikke umiddelbart selv vil hoste op med.
Det er ellers en sund virksomhed, der de seneste femten år har produceret et overskud på over 9,5 milliarder euro, der både er endt på aktionærernes konto som dividende og derudover brugt til blandt andet at købe motorveje i Spanien og lufthavnen i Nice i Frankrig.

Regeringen vil ophæve kontrakten

Vicepremierminister Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen virker fast besluttet på at ophæve kontrakten mellem Autostrade per l´Italia og staten, selv om virksomheden har papir på retten til at bestyre de knap 3.000 kilometer motorvej indtil 2042.
Af kontrakten fremgår det også, at brydes den, skal den italienske stat kompensere for tabet af motorvejsafgifter med et beløb på omkring 20 milliarder euro.
Det juridiske slagsmål om hvorvidt kontrakten kan brydes kan komme til at tage år, men allerede torsdag reagerede aktiemarkederne med stor nervøsitet, og Benetton-selskabet Atlantias aktier faldt med over 20 procent.

Man kan ikke privatisere trafiksikkerhed

Statsadvokaten i Genova, Giuseppe Cozzi, der skal placere ansvaret for ulykken, har også været usædvanlig klar i mælet, når han har forklaret strategien for sin efterforskning.

”Jeg har en del vanskeligheder med at acceptere, at trafiksikkerheden er lagt i private hænder. Filosofien bag vores system i dag er en stat, der har fået frataget sin magt, en slags fraværende ejer, der har abdiceret fra rollen som garant for sikkerheden. Som om staten har sagt til det private erhvervsliv: Det må I om. Det virker umiddelbart som om det private selskab er ejeren af motorvejene, og ikke lejeren som skal bestyre dem,” siger han til avisen Corriere della Sera.

Statsadvokaten skal også i gang med at be- eller afkræfte de mange rygter om, at Autostrade per l´Italia vidste, at broen var en sikkerhedsrisiko.
Flere eksperter har også udtalt sig i den retning, og vi ved, at Polyteknisk Universitet i Milano i en undersøgelse udført for selskabet havde påpeget problemer med stålkablerne fra brotårnene. Andre eksperter har konsekvent udelukket, at uvejret tirsdag skulle have forårsaget ulykken.

Dårlig vedligeholdt infrastruktur

Der er over en halv million broer i Italien, og hvert år sker der ulykker, hvor broer kollapser, også med dødsfald til følge.
Settimo Martinello er direktør for firmaet ”4 Emme”, der lige nu kontrollerer og vedligeholder omkring 50.000 broer i Norditalien.
”Jeg har i årevis sagt, at der er titusinder af broer i Italien, der risikere at kollapse og hvert år sker det for omkring tyve broer, uden at det skaber nyheder fordi de ikke er store som i Genova,” fortæller han nyhedsbureauet AGI.
Ifølge Martinello er alle italienske broer konstrueret med armeret cement i 1950´erne og 1960´erne i risikogruppen.
”Deres livscyklus er slut, det varer ikke evigt,” siger han.
Han forklarer helt lavpraktisk, at sorte striber i cementen er et tydeligt tegn på at cementen ikke længere er tæt, og derfor tillader fugt og ilt at trænge ind til og destruere jernarmeringen, der holder broerne oppe.

De over 40 meter ned fra Morandi-broen skræmte mig hver eneste af de over 100 gange, jeg har kørt på den. Og man behøver desværre ikke være ekspert i cement for at konstatere, at vedligehold af alle typer veje og broer i Italien har lidt under den økonomiske krise, der nu har varet i ti år.
Vi holder vejret…

Video-talk med Charlotte Sylvestersen
…om Morandi-broen, der faldt ned,
…om liberaliseringer, der tilsyneladende ikke fungerer,
…og om den gode karma ved bilkøer:

https://www.facebook.com/charlottemilano/videos/vb.688166869/10156523896091870/?type=2&video_source=user_video_tab

–//–

FAKTA:
Det italienske motorvejsnet på cirka 7000 kilometer byder på 1608 broer og 686 tunneller.
Det statslige selskab Anas står for 90 procent af de 24241 kilometer statslige veje. Anas skal dermed stå for vedligehold, eventuel nedrivning og genopbygning af over 13.000 broer og viadukter.
Andre 1,3 milioner kilomter vej i Italien er kommunernes ansvar, mens de tyve regioner også står for driften af yderliger 155.000 kilometer vej.
Det Nationale Forskningscenter CNR skønner, at alle broer konstrueret med armeret cement mellem 1950 og 1980 har overstået eller er tæt på at have overstået deres livscyklus.

FOTO: Martina Vesuvio, Wikipedia &          Ponte_Morandi#/media/File:Ponte_Morandi.jpg