Hvis det er koldt på “solsortens dage” bliver det et smukt forår. Er dagene derimod varme og tørre bliver foråret forsinket.  Italienerne har også deres “kyndelmisse”, som bruges til at tage varsler om det kommende forår. I hele Norditalien og på Sardinien kigger man på vejret under “I Giorni della Merla”, der alt efter lokaliteten er de sidste tre dage af januar eller de to sidste og den første februar. …artiklen fortsætter under annoncen Rodet med datoerne formodes at skyldes skiftet mellem den julianske kalender, hvor januar kun havde 29 dage, og den gregorianske kalender med 31 mørke kolde januardage. En pram eller en adelsdame? Der er mange legender om, hvilken solsort, der er tale om. Nogle siger, der oprindeligt var tale om en pram ved navn “La Merla”, der skulle krydse Po-floden. Skipperen skulle have ventet på netop de sidste januardage, så prammen nemt kunne trækkes over den isfrosne flod. Andre siger, at en adelsdame fra Caravaggio ved Bergamo ved navn Merli skulle krydse Po-floden for at blive gift, og måtte gå over den frosne flod.

Po-sletten en tidlig forårsdag …eller da solsorten fik sin farve… En anden historie har fuglen som hovedperson. “Mamma” solsort, der faktisk var en HVID fugl, gemmer sig på årets koldeste dage i en skorsten sammen med sine unger for at holde varmen. Da de kommer ud den 1. februar er det alle sorte af aske, og siden den dag har solsorten været sort. I Lodi syd for Milano fejrer man “Solsortens dage” med kor af sangere, der synger til hinanden på hver sin bred af Adda-floden Po-floden. I landsbyerne omkring Cremona i Lombardiet mødes man til korsang omkring et bål, på landsbykirkens trappe eller på bredden af Po-floden for at synge. Det kan blandt andet opleves i Annico, Cornaletto, Crotta´d Adda, Formigara, Gombito, Pizzighettone, Soresina, San Bassano, Stagno Lombardo, Trigolo og Pianengo. –//–