“Ciao” skønnes at være en sammentrækning af en gammel hilsen, som slaverne i Venedig hilste deres herrer med: “Schiavo Vostro” (Eders slave).

I dag er “ciao” lige så udbredt som det engelske “Hi”, men pas på:
Betydningen i dag er ikke underkastelse, men derimod en hilsen blandt venner.

Man er jo stadig ofte Des i Italien, så jeg siger efter over 25 år i samme ejendom stadig “Buongiorno” og “Buonasera” til de fleste af de beboere, der er ældre end jeg.
Også på mange arbejdspladser vil et “friskt ciao” til en overordnet udløse løftede øjenbryn, og man hilser også formelt “Buongiorno” og “Buonasera” på restauranter og barer, hvor man ikke er stamgæst.

MAN KAN ALTID KOMME GALT AFSTED!
Det kræver altså ofte, at man er på venskabelig fod for at bruge “Ciao”, med med nogle mennesker kommer man instinktivt i tvivl…
Er man i tvivl, så kan man bruge den antikke romerske hilsen “Salve”, der er en mellemting mellem Ciao og Buongiorno.

…artiklen fortsætter under annoncen

Er man derimod én gang kommet på “Ciao-niveau”, så udløser det løftede øjenbryn at gå tilbage til “Buongiorno”:
– Er vi ikke venner længere? kan reaktionen være…

Hvornår man derimod skifter mellem “Buongiorno” og “Buonasera” – Goddag og Godaften – lærer jeg nok aldrig.
Fornemmelsen er, at det er Godaften, når butikkerne lukker op efter frokostpausen, men i Milano holder de fleste åbent hele dagen…
En anden fornemmelse er også, at Godaften begynder senere i Syditalien end heroppe hos mig nord for Appeninerne.

TID ER FLYDENDE!
I det hele taget er tid et flydende begreb i Italien, og igen kan man som turist og indvandrer kun komme galt afsted:
Jeg har venner i Syditalien, der mødes “sidst på eftermiddagen” kl 20.30.
Og når veninden fra Syditalien inviterer på middag – i Milano! – kl 20.30 forventes man derfor at vide, at hun bestemt ikke regner med at se dig før kl 21.00-21.30.
Faktisk kiggede hun bebrejdende på mig, da jeg første gang kom “til tiden”:
– Hvorfor kommer du nu, jeg er da slet ikke klar!!!

HVOR MEGET MÅ MAN KOMME FOR SENT?
“Accepterede forsinkelser” er også geografisk betingede:
I Milano accepteres trafikken som undskyldning for forsinkelser op til 20 minutter.
I Rom regnes det ikke for uforskammet at komme en time senere til middagsaftalen.
Længere sydpå har man ind imellem fornemmelsen af, at bare man dukker op på et tidspunkt inden solopgang, så er det ok.

“SKÅL” ER HELLER IKKE BARE “SKÅL”!
“Ciao” bruges i øvrigt også som “Skål” – igen når man er venner.
Den formelle skål er “Salute” – der betyder “en hilsen”, men den mindre formelle skål også kan være “Cin Cin” (TJIN TJIN – ikke Tintin!!!)

Ciao, eller hvad du foretrækker 🙂

–//–