Folkesjælen: Umarells, ældre mænd og vejarbejde

/i , /af

Umarells!
– De er mange, de lever blandt os, de observerer os, og vi observerer dem.
Sociologen Danilo Masotti har lavet både en blog >> og en bog om dem:
Han er fra Bologna, og udtrykket, der egentligt er dialekt for en lille mand, stammer også fra den by.
(God humor, satire og practical jokes har en lang tradition i Universitetsbyen i Emilia-Romagna.)
umarells_bog“Umarells” er pensionerede mænd, der af en eller anden grund er specielt vilde med vejarbejder og andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum af folk i den arbejdsdygtige alder.
Er der for eksempel vejarbejde i via Plana, hvor jeg bor, kan man være helt sikker på, at der sidst på formiddagen dukker én af dem op.
Han stiller sig næsten altid op faretruende nært ved hullet eller gravemaskinen eller afmærkningen.
Han har hænderne på ryggen eller i lommerne på taxi-terylyne-bukserne, og begynder kort efter at ryste på hovedet.
Så får han selskab af én eller flere andre ældre mænd, der også stiller sig for tæt på, med hænderne på ryggen eller i lommerne foran på de der busker, der kun findes i grålige og brunlige nuancer.
Lidt efter ryster de alle på hovedet, og så er de klar til at kommentere.
Og kommentarerne er altid kritik af den måde, vejarbejderne arbejder på!

“Umarells” er pensionister og vejarbejder har en stor plads, når børnebørnene er fulgt i skolen, og de har båret indkøbsposerne hjem for la signora, når der er markedsdag.
Man kunne tro, der ville blive færre “umarells” nu hvor pensionsalderen er blevet hævet i Italien, men med den høje levealder er der nærmest blevet flere.
“Umarells” ved altid, hvordan vejarbejder – og alle andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum – BURDE have været gjort…!
umarell_monterossoHer er vi i Monterosso i 5 Terre i Ligurien.
Der kom naturligvis en vaskeægte, men dog sommerklædt, “umarell” forbi.
Med hænderne på ryggen lige han da skulle forklare de unge mennesker, hvordan man rensede ansjoser i hans tid –  meget bedre naturligvis!

Jeg har set scener i via Plana, hvor en svedende asfalstarbejder råbende bad en gruppe “umarells” pakke sammen og finde på noget andet at fylde deres liv med.
Også ambulancefolk har bedt dem klappe i med deres råd om førstehjælp ved ulykker i gaden, for også ulykker ved “umarells” rigtigt meget om.

Når det arbejdende folk på den måde får nok, så går mændene hovedrystende hen på Pinos Bar i min ejendom, hvor vores lille gruppe af “umarells” også går under navnet “Radio Cagnola”.

De ved nemlig ALT om, hvad der foregår i vores kvarter, også selv om de naturligvis er enige om, at det kun er kvinder, der får tiden til at gå med sladder.

På bloggen om “Umarells” finder man også dette udklip fra Bologna-avisen Il Resto del Carlino.
Artiklen er fra 2010 – og ja, det måtte jo ske før eller siden.:
En “umarell” kom simpelthen til skade, da han bøjede sig or langt frem. Han endte i hullet i vejen. Han var 80 år gammel, og overlevede faktisk med forbavsende få skader.
Jeg tror, jeg printer avisudklippet ud og viser det til mine “umarells” – så ká de lære det, ká de!

“Umarells” har naturligvis også hustruer – de kaldes Zdaura og er ofte kvinder på cykel i blomstrede kjoler…
Jeg tror faktisk også, at de godt kan sidde på bænken som her i Monterosso, og blive enige om at ungdommen er forfærdentlig, og at verden er af lave…
Og sådan vil jeg naturligvis også selv gerne sidde om nogle årtier.
Måske ikke i blomstret kjole, men garanteret overbevist om, at ungdommen er forfærdentlig og verden af lave…
umarell_kvinder

–//–

EXPO2015: Vatikanets Pavillon

/i , /af

“Giv os i dag vort daglige brød” og “Ikke af brød alene” står der skrevet på mange sprog på den stilerene pavillon, der er hjemsted for Vatikanet på verdensudstillingen i Milano.

expo_vatikanet

Der er naturligvis en kirketjener udenfor Vatikanets pavillon, der ligger til venstre på hovedgaden Decumanos vestlige ende – et par hundrede meter fra den indgang man benytter, når man ankommer med metro og tog.

Vatikanet ønsker, at gæsterne reflekterer over, at mad ikke kun er næring for kroppen, men via måltidet også er et vigtigt mødested mellem mennesker.
expo_vatikan_pavillon_2Pavillonen er 747 m2 stor, og gæsterne bliver modtaget af frivillige, der forklarer de fem scenarier inde i pavillonen.
Temaerne er økologi, kampen mod spild og solidarisk økonomi.
For eksempel er scenarie nummer fire et multimedialt interaktivt bord, hvor det illustreres, hvordan vi alle i praksis kan være med til at forandre verden.
expo_vatikanet_logoPave Frans er i øvrigt rasende over, at der er blevet brugt 3 millioner euro på pavillonen. 

Gæsterne modtages af Tintorettos “Sidste Nadver”, der er udlånt af kirken San Trovaso i Venezia.

Midtvejs i EXPO skiftes maleriet ud med et maleri af Pieter Paul Rubens, der er overført til en gobelin på 5 gange 3,5 meter, udlånt af Museo Diocesano i Ancona.Der er flere katolske organisationer og institutioner med på EXPO:Padiglione della Veneranda fabbrica del Duomo :
Foran EXPO Center for enden af Decumano byder Milano Domkirke gæsterne velkommen med en kopi af “den lille Madonna”, den guldbelagte bronzestatue på 4,6 meter, der siden 1774 har knejset på Domkirkens top.
expo_madonna
Edicola della Caritas – Caritas Kiosken
Caritas er den kotolske kirkes store hjælpeorganisation.
I kiosken sælges religiøse bøger og blade, deriblandt det hjemløses Milano-magasin med navnet “Tennisskoen” (“Scarp de’ tennis”).
Inde i Caritas Pavillonen er der kort med organisationens 164 filialer over hele kloden, samt en elektronisk tavle, der fortæller hvor mange mennesker Caritas har hjulpet siden ECPO åbnede den 1. maj.
Efter kun to timer var tallet allerede 276.000.

–//–

Pave Frans besøger Det Hellige Ligklæde i Torino

/i /af

Over én million personer defilierede forbi Det Hellige Ligklæde den første måned det var udstillet i Torinos Domkirke. Helt præcist 1.223.000.

Det forventes, at over 2 millioner tager turen inden lagenet den 25. juni igen tages ud af glasmontren, lægge sammen og kommer retur i det skrin, det normalt befinder sig i.
Søndag den 21. juni er det Pave Frans´ tur , og han får mere tid foran lagenet end de andre besøgende, der bare får lov til at defilere forbi i lange rækker.
sindone_fremvisning_2015_largeStolen, som Pave Frans, skal sidde på, når han besøger Det Hellige Ligklæde i Torino er lavet af lyst træ og rødt fløjl med et aftryk af det ansigt, der er på det udstillede klæde – altså dét, som i følge legenden/den katolske tro er et aftryk af Jesú ansigt.

Stolen blev allerede sat op mandag den 15. juni.
Den blev fabrikeret, da Pave Benedikt den 16. i 2010 var i Torino for at Jesú ligklæde.

I løbet af dagen i Torino skal pave Frans også mødes med den Valdesiske protestantiske kirke i Torino, med munke og nonner i Vadocco,  og midt på eftermiddagen møder han de syge på hospitalet Cottolengo.

–//–

I dag må de kalde os hekse, og slemme børn får kulstykker!

/i /af
I Danmark er den 6. januar Hellig Tre Kongers Dag, men i Italien er natten til den 6. januar og hele dagen op gennem århundrederne blevet til heksen La Befana´s Dag. Dagens græske navn for dagen er Epifania – det betyder “åbenbaring” – og det symboliserer De Hellige Tre Kongers besøg hos Jesus. I Italien får børnene i stedet for konger besøg af en grim, gammel heks, der fylder deres sokker på kaminen med bolscher og søde sager – hvis børnene vel at mærke har været søde. De slemmer børn finder nemlig kulstykker i deres strømper. I disse moderne tider får alle børn selvfølgelig slik , og til de “slemme” kan man faktisk anskaffe sig kulstykker lavet af sukker.
Wikimedia Nogle steder i Italien brænder man heksen af den 6. januar, som vi gør det til Sankt Hans. Det siges at være en keltisk tradition, der symboliserer afslutningen og begyndelsen af et år. Artiklen fortsætter under annoncen I dagens Italien bruger mænd også Epifania-dagen til at komme af med nogle af deres frutrationer overfor kvindekønnet. Jeg – men altså også de andre kvinder – ønskes i dag “tillykke”, som om det var vores navnedag, og det må man så bare acceptere. Legenden om den grimme gamle dame   De Hellige Tre Konger banker på et hus, og spørger om vej. Den grimme, gamle dame kan ikke hjælpe dem, og de tilbyder hende at tage med dem for at finde Jesus-barnet. Hun afslår, men fortryder, da de er gået, og tager afsted for at finde Kongerne. Hun kan ikke finde hverken dem eller Jesusbarnet, og derfor beslutter hun at bringe gaver til alle de børn hun møder på sin vej. –//–

Italiens fodboldlandshold har spillet i azurblå siden 1911

/i , , /af

“Gli Azzurri” kalder man det italienske fodboldlandshold, fordi holdet spiller i en klar himmelblå trøje, hvis farve man i dag kan lede længe efter i det italienske flag.

Den azurblå farve blev første gang brugt den 5. januar 1911, da Italien spillede en venskabskamp mod Ungarn i Arenaen i slotsparken i Milano.
Napoleons  Arena fra 1806 var både AC Milans og FC Inters første hjemmebane, inden San Siro Stadion i byens nordvestlige udkant blev konstrueret i 1926.

Den azurblå farve stammer fra våbenskjoldet for det italienske kongehus, Savoia-familien fra Torino.
Italien var et kongedømme fra samlingen af landet i 1861 til den 2. juni 1946, hvor et flertal af befolkningen stemte ja til at landet fremover skulle være en republik.

Wikimedia

Mindeord: En dansk italiener, vi kan være stolte af

/i , /af

italy.dk har modtaget følgende mindeord for Kaj Dyhre Hansen, Genova, der er afgået ved døden 77 år gammel:

Efter sin uddannelse blev Kaj Dyhre Hansen som ganske ung sendt til Italien for at starte et beskedent kontor for TULIPs produkter.  

Under Kajs ledelse blev TULIP et stort firma, og succesen blev senere forstærket med introduktionen og salget i Italien af CERES-øl.

Da CERES i 1997 købte og overtog selskabet i Genova, havde omsætningen nået cirka 50 millioner Euro.

I sin karriere modtog Kaj Dyhre Hansen adskillige anerkendelser, også gennem Ambassaden i Rom, bl.a. Dansk Arbejdes Eksportpris.

Kaj Dyhre Hansen efterlader sig hustru Ida, og tre voksne og aktive sønner, Lars, Michael og Finn Dyhre Hansen.

KOMMENTAR
Personligt har jeg aldrig haft fornøjelsen af at møde Kaj Dyhre Hansen, men jeg har gennem årene hørt mange positive omtaler af ham.

Historien om, hvordan han gjorde Ceres Strong Ale – det er vist den, der i Danmark kaldes for en Dortmunder – til Italiens mest solgte udenlandske øl i 1990´erne fortjener så absolut at bliver genfortalt:

Når Tulip leverede deres produkter til italienske barer og restauranter forærede de en kasse Ceres – tjeres udtaler de den på dansk.
– Så kan I smage på den, lød beskeden, og denne kreative form for markedsføring betød, at den århusianske øl ikke bare blev den mest solgte udenlandske øl i en periode, men også i min italienske studietid i begyndelsen af 1990´erne blev regnet for en meget smart drik.

– Ah, så skal du vel have en “tjeres”, sagde min studiekammerater på den italienske journalistuddannelse, når vi var i byen.

Først forstod jeg simpelthen ikke, hvad de mente.
Og da den rette sammenhæng gik op for mig kunne jeg se, at jeg skuffede dem, når jeg fortalte at denne lille skrappe sag ikke lige var min personlige øl-smag.

Ceres´ kontor i Italien ligger stadig i Genova – http://www.ceres.com/
Tulip italienske afdeling ligger i dag  i Legnano udenfor Milano – http://www.bacontulip.it/

Fiat klar til at overtage Chrysler 100%

/i , /af

2. januar 2014
Fiat køber den store amerikanske fagforening Veba ud af Chrysler, og regner med at sidde på 100% af aktierne inden sommeren 2014. Veba sidder i dag på netop de 41,5% af aktierne som Fiat ikke ejer, og for den operation indkasserer fagforeningen 3,65 milliarder dollars.
1,75 milliarder dollars betales i kontanter, men de resterende 1,9 milliarder dollars udbetales som ekstra aktieudbytte.
– Et røverkøb, siger nogle finanseksperter. I følge dem er Chrysler-aktierne nemlig omkring 5 milliarder dollars værd.

Det var to stormilende herrer, der lige efter nytår kunne fortælle verden, at Fiat nu er klar til at sætte sig på alle Chrysler-aktierne.
– Jeg har ventet på denne dag siden vi i 2009 blev valgt til at være med til at rekonstruere Chrysler, udtalte den kun 37-årige Fiat-præsident John Elkann, der som barnebarn af legendariske Gianni Agnelli er Fiat-familiens topfigur i koncernen i dag .

Den anden storsmilende herre er Fiats daglige chef, Sergio Marchionne, den 61-årige italiensk fødte canadier, der siden 2004 har været topchef i det italienske firma.

Marchionne tilskrives æren for at have trimmet og udvidet Torino-firmaet, så det nu med hans egne ord kan kalde sig for en global virksomhed, der er verdens 7. største bilproducent.

For disse bedrifter tager Sergio Marchionne sig i øvrigt så godt betalt, at han var nummer ét på listen over de mest vellønnede italienske virksomhedsledere i 2012.

Marchionne er dog trods dagens gode nyhed ikke populær alle steder. Udtalelser om, at Fiat tjener penge alle andre steder end i Italien, og tørre konstateringer af, at han ikke vil holde italiensk bilproduktion i gang af ren nostalgi, får mange til at frygte, at den hæderkronede virksomhed er blevet så global, at der om føje år ikke længere produceres Fiat eller Alfa Romeo biler i Italien.

Virksomheden beskæftiger i dag cirka 250.000 personer, heraf kun 26.800 på det italienske fabrikker.

41% af Fiats ansatte arbejder i europæiske lande, 34% i USA og 22% i Latinamerika.
Fiat koncernen omsatte i 2012 for 84 milliarder euro.

3. januar 2014
Fiat-aktierne steg med over 16% torsdag den 2. januar, da aftalen om den komplette overtagelse af Chrysler blev offentliggjort.

–//–