VIDEO: NORCINERIA E SALSAMENTERIA PRINCIPE I TODI:
Historisk kom de bedste slagtere i Mellemitalien fra byen Norcia i Umbria. Derfor hedder slagter- og pålægsbutikker i området ofte norcineria.
Slagteren hedder en norcino, og udover at slagte dyrene, skære kødet ud og producere skinker og de andre pålægsspecialiteter var det traditionelt også il norcino, der kastrerede grisene.
På den centrale plads i Todi sælger Principe også vin, balsamico eddike, pastaspecialiteter og trøfler og meget andet lækkert udover de traditionelle skinker og pålægsspecialiteter.
Salamispecialiteten “Bedstefars nosser” var udsolgt, men jeg fik da tre styk “muldyrnosser” med hjem til Milano.
–//–
https://italiamo.dk/wp-content/uploads/todi_principe_norcineria.jpg385508Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2024-01-03 11:07:552024-03-24 19:27:55Skøn madbutik i Todi i Umbria
Linserne fra Castelluccio ved fra Norcia i Umbrien “Lenticchia da Castelluccio di Norcia IGP” er en de i dag flere end 280 italienske specialiteter, der har IGP (BGB), DOP (BOB) eller STG klassifikation som originale traditionelle madprodukter.
De lokale kalder linserne for“Lénta”, og linserne med den berømte tynde og sprøde skal har været konsumeret i mere end 5.000 år i området, der ligger i “Italiens grønne hjerte” i regionen Umbria. Linserne kommer fra en étårig plante, der blomstrer mellem maj og august.
Kontrollér, at emballagen har IGP-mærket. Linserne fra Castelluccio er så eftertragtede, at der også sælges falske kopier af dem.Linserne bliver sået, så snart sneen på højsleten er smeltet, og de første planter høstes i slutningen af juli. I dag er hele produktionen økologisk (“biologico” hedder det i Italien). Før i tiden blev der høstet med håndkraft, og kvinderne, der blev sendt i marken for at høste kom for eksempel fra byerne Gualdo, Pescara Del Tronto eller San Pellegrino, og de blev kaldt for “le carpirine”. Linserne var de fattiges erstatning for kød på grund af deres store indhold af proteiner.
…artiklen fortsætter under annoncen
Hvert år sidst i august holdes der “Linse Høstfest” – “Festa della Trebbiatura” – i Castelluccio. Byens ældste bonde begynder høsten ved at aktivere byens sirene. Høsten fortsætter indtil frokost, hvor tre hyl fra sirenen kalder byens borgere og gæster til festfrokost med lokale specialiteter, musik og dans.
OPSKRIFT TIL FIRE PERSONER: INGREDIENSER 350 gram linser fra Castelluccio 8 halve skiver ristet landbrød 1 fed hvidløg 1 ben bladselleri Salt og husets allerbedste ekstra ¨jomfru olivenolie >>
TILBEREDNING Dæk linserne med koldt vand i en tykbundet kasserolle. (Linserne fra Castelluccio skal ikke lægges i blød eller skylles – italienske ris >> skyller man for eksempel heller ikke!)
Tilsæt hvidløg og bladselleri hakket i tern.
Bring suppen i kog og skru derefter ned for varmen. Suppen simrer herefter en halv time til tre kvarter. Tilsæt evt. mere vand, hvis suppen bliver for tør, og tilsæt også en smule salt.
I mellemtiden har du placeret to skiver ristet brød i hver tallerken. Hæld suppen over brødet og lad den samle sig i cirka ti minutter.
Inden du serverer linsesuppen “garnerer” du den med stråler af den gode olivenolie.
Det er et imponerende syn, når højsletten ved Castelluccio står i blomst om foråret
Fra Kristeligt Dagblads forlag: For første gang udkommer Hermann Hesses lille biografi om Frans af Assisi på dansk.
I bogen fortæller forfatteren livshistorien om købmandssønnen, der blev vandreprædikant.
En fortælling, som er til stor inspiration for de mange mennesker, der hvert år valfarter til Frans af Assisis fødeby – og pave Frans som har taget navn efter sit forbillede.
…artiklen fortsætter under annoncen
I 1904 skrev Hermann Hesse en lille biografi om den hellige Frans af Assisi (1182-1226). LINK:Kristeligt Dagblads Forlag >>
En beretning, der fortæller historien om den unge norditalienske købmandssøn af velstående familie, som under et kortvarigt fangenskab får en guddommelig åbenbaring og herefter bryder med sin familie og opgiver alt jordisk gods.
Efter bibelsk forbillede gik Frans nu omkring som vandreprædikant og grundlagde siden franciskanerordenen.
Frans’ religiøsitet var præget af inderlighed og dyb forbundethed med natur og dyr.
Hermann Hesse finder i Frans et forbillede for den skabende kunstner, som med etisk, åndeligt og følelsesmæssigt engagement taler de nødstedtes og lidendes sag og søger den enkle sandhed og skønhed.
Bogen udgives med renæssancekunstneren Giottos fresker.
Hermann Hesse (1877-1962) voksede op i Tyskland og Schweiz i en strengt religiøs familie.
Senere blev han dybt optaget af buddhisme og psykoanalyse, der prægede hans to kendteværker Siddharta og Steppeulven.
Hesse blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1946
–//–
https://italiamo.dk/wp-content/uploads/frans_af_assisi_herman_hesse.jpg607355Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2016-01-20 16:52:492024-03-10 11:58:15Frans af Assisi i følge Hermann Hesse