Indlæg

Re-integration i Danmark 13: “Gider du ikke lige”, og om at føle sig hjemme med dansk-italiensk fusionsmad

Italiamo.dk´s bagkvinde Charlotte Sylvestersen skal for første gang i næsten 25 år opholde sig flere end 14 dage i Danmark. Med basis i landsbyen Holbøl i Sønderjylland vil hun berette stort og småt fra både Italien og Danmark om, hvordan det føles at skulle re-integreres i sit fødeland

DAG 13 i Danmark/lørdag 23.12.2017
Under frokosten Lillejuleaftensdag faldt jeg i en af de integrationsfælder, jeg havde frygtet.
“Åh, gider du ikke lige hente…?” spurgte jeg re-integrationsvejlederens datter under den italienske frokost, hun havde bestilt.
Når danske turister i Italien siger “gider du lige” til mig, kan jeg godt blive småkrænket og svare spidst tilbage.
“Nej, det giiiider jeg faktisk ikke, men hvis du spørger mig, om jeg vil være sød at gøre det, så vil jeg gerne”, kan jeg svare.
Og så går der kun tretten dage, før det helt naturligt ryger ud af min mund.
“Siger du så også bare hov nu i stedet for undskyld, når du støder ind i folk?” spurgte den danske veninde fra Firenze.
Det gør jeg ikke. Men kun fordi man ikke støder ind i hinanden i Holbøl. Hér er plads til alle sider.

Vi lærer på en eller anden måde aldrig at acceptere, at barndommens små sprøde rundstykker produceret med hvidt mel med tiden er blevet til gigantiske forstopningsfremkaldende grovboller overdrysset med frø af enhver slags. Som om maven er en planteskole

Danmark må helst ikke forandre sig

Udedanskere kan med den moderne teknologi sagtens følge med i, hvad der sker i Danmark. Alligevel har vi generelt en tendens til at kræve, at Danmark har pligt til at forblive som det Danmark, vi forlod for ti, tyve eller fyrre år siden. I må simpelthen ikke ændre på vores erindring om fædrelandet. Vores bopælslandes skikke og omgangsformer ændrer sig naturligvis. Men det er noget andet.

…artiklen fortsætter under reklamen

Vi lærer på en eller anden måde aldrig at acceptere, at barndommens små sprøde rundstykker produceret med hvidt mel med tiden er blevet til gigantiske forstopningsfremkaldende grovboller overdrysset med frø af enhver slags. Som om maven er en planteskole.

Min yndlings madgæst

Re-integrationsvejlederens datter har været begejstret for Italien og italiensk mad siden sit første besøg i Milano. Da var hun otte måneder gammel, og klædt i tøj der var så farvestrålende, at det kønsforvirrede italienerne. Italienerne kunne simpelthen ikke afkode barnets køn på tøjet. Italien var dengang, og er – heldigvis – stadig i dag langt fra debatten om hen som fællesbetegnelse for han og hun.
Ganske betryggende virker Holbøl ved Kruså også langt fra den debat.

Under hundeluftningen om formiddagen kom jeg forbi storken, der stod med en dukke i et blåt tørklæde. Nogle ville sikkert kalde det rendyrket kønsfascisme. Personligt har jeg det fint med at antage, at familien dér har modtaget et drengebarn med et effektivt postvæsen.

Vi lagde til datterens begejstring ud med et bruschetta-orgie.

Den grønne pistacie-kreme havde jeg haft med fra pistaciebyen Bronte i skyggen af vulkanen Etna på Sicilien.

Nu er der jo grænser for, hvor meget italiensk mad, der kan være i en Panda, så artiskok-med-trøffel cremen, tomaterne og det rigtigt gode ciabatta-brød kom fra discountbutikken Lidl.
Lidl´s Italiamo serie har jeg tidligere skrevet >>.
Konklusionen var, og er stadig, at der er tale om private label produkter fra kendte italienske kvalitetsproducenter. Også Lidl´s Deluxe serie byder på gode italienske specialiteter.
Olivenolien kom fra dunken med fem liter nypresset siciliansk ekstra jomfru olivenolie. Man må aldrig gå ned på den gode olie, så dén blev der plads til i Panda.

Tomaterne kom i blød for at få smag

Tomaterne havde samlet sig i olien fra morgenstunden, sammen med finthakkede skalotteløg, og fire halve fed hvidløg, som fjernes inden bruschetta´erne kommer i ovnen. Der ér altså for lidt smag i de friske tomater her i landet, men tre timer i den gode olie hjælper.

Brødet, der helst skal være daggammelt, som man sagde i gamle dage, blev også skåret i én centimeter tykke skiver og vendt i olie et par timer inden ovnen blev tændt.
Otte-ti minutter i ovnen på 180 grader, så glider de fire slags bruschetta, den fjerde kun med olie og groft salt, ned den ene efter den anden.

Førsteretten, der jo er pasta, suppe eller risotto, var medbragte trøffel-båndspaghetti med smeltet dansk smør, og rigeligt af Lidl´s runde trøffelost.
Som det fremgår af foto vakte trøffelosten det lille madøres fulde begejstring. Almindelig frisk og smal tagliatella-pasta kan med held anvendes til denne super enkle pastaret. Smørret skal naturligvis være smør, sådan rigtigt smør. Ikke de der blandingsprodukter, vel?



Smør er smør er smør

”Ih, det her smør smager godt. Hvilken slags er det?” spurgte en dansk gæst for nogle år siden ved køkkenbordet i Milano.
Jeg forstod ikke spørgsmålet.
”Øh. Det er bare smør”, svarede jeg.
”Jamen, hvilken slags?”
”Det er fra Appeninerne”.
”Jamen, er det bare smør?”
”Ja, hvad skulle det ellers være?”
Man kan godt tale samme sprog uden at forstå hinanden.

Vi hoppede over andenretten – secondo – der jo er kød eller fisk, og gik i stedet direkte til ostene. En ikke smagsforstyrrende flødeost og ostens Formel 1, Gorgonzola.
Hertil havde jeg medbragt sennepssyltet mandarin, en skrap lille sag, man netop spiser til jul, og en chilimarmelade lavet på den sprogskole for indvandrere, hvor min gode ven Lorenzo fra Eritrea er lærer.

Ost med lækre syrlige eller pikante marmelader eller med de sennepssyltede frugter, der under ét hedder Mostarda, har i flere år været fashion-food i Italien >>.

”Man kan da ikke føle sig hjemme flere steder,” har jeg så tit hørt.
”Har du prøvet det?” spørger jeg så.
”Nej, men…”
”Jamen, så ved du jo ikke, hvad du taler om”, tillader jeg mig at afbryde

Vi sluttede naturligvis af med en af de medbragte traditionelle italienske julekager. De er ikke særligt spændende, hverken ilanos Panettone eller Veronas Pandora, som vi spiste. Men uden dem er det bare ikke jul, i Italien.

Hjemme i Danmark og hjemme i Italien

Med italiensk mad i maven, de obligatoriske mindst 24 fyrfadslys tændt overalt i stuen, ild i ildstedet, og den selvvalgte familie bænket omkring bordet, følte jeg mig i den grad hjemme.
Hjemme i Holbøl og også hjemme i mit italienske liv.

”Man kan da ikke føle sig hjemme flere steder,” har jeg så tit hørt.
”Har du prøvet det?” spørger jeg så.
”Nej, men…”
”Jamen, så ved du jo ikke, hvad du taler om”, tillader jeg mig at afbryde.

Hvis vi alle bare lige holdt op med at tale med autoritet om ting, vi ikke ved noget om, så vil verden bliver så meget bedre.
Den, verden altså, bliver også en lillebitte smule bedre, hvis man dropper det der ”gider du lige”. Så jeg vil stik imod tidsånden stadig sige ”er du ikke sød at…”

–//–

Julen 2015 koster i gennemsnit 374 €, og et halvt kilo på vægten

Landbrugsorganisationen Coldiretti skønnede, at julen 2014 skabte omkring 30.000 midlertidige arbejdspladser alene på grund af forbruget af julemad- og drikke.
Julen er højsæson for de søde boblevine, der ledsager de allestedsnærværende julekager.
Julen er også klassisk julemad som for eksempel Torrone-nuogat – den bedste siges at være fra Cremona, hvor man også er kendt for sine sennepssyltede frugter Mostarda – og man må heller ikke glemme de fede Cotechino-pølser og den fyldte grisefod Zampone.

jul_italien_2015_tal4
Knap 2 millioner liter vin konsumeres i julen, og julekageproduktionen nærmer sig de 100 millioner.
Det hele resulterer i lidt over et halvt kilo ekstra på sidebenene.
Den store julemenu spiser man i Italien traditionelt til frokost den 25. december, mens mange holder fast i traditionen med at spise fisk juleaften. 

…artiklen fortsætter under annoncen

Julekrybben og juletræet lever i dag side om side hos de italienske familier, men traditionen med ægte juletræer er aldrig helt slået igennem i Italien, hvor butikkerne bugner af ikke altid lige kønne kunstige juletræer.
jul_italien_2015_tal5
53% besøger bedsteforældrene i julen.
Kun ét ud af fire hjem har et ægte juletræ, og festligthederne koster i gennemsnit en familie 374 €.
Over halvanden million turister vælger at holde juleferie i Italien.
26 millioner italienerne begiver sig ud på kortere eller længere rejser for at fejre julen i Italien, og knap fem millioner italienerne holder juleferie i udlandet.
Halvdelen af landets befolkning på cirka 61 millioner flytter sig altså fysisk for at fejre jul. 
jul_italien_2015_tal1
Over 21 millioner bruger bilen som transportmiddel, mens over 10 millioner flokkes i lufthavne, på togstationerne og ved busterminalerne. 
jul_italien_2015_rejserDe mange italienske julemarkeder – de fleste er åbne fra omkring 8. december og mange bliver ved indtil Hellig Tre Konger den 6. januar – besøges af 13 millioner mennesker.
jul_italien_2015_tal2Kun 288.000 tager på ski i julen – sæsonen begynder på mange skisportsteder lørdag den 28. november, og under en million tager til “de varme lande”.
jul_italien_2015_tal3Knap 25.000 begynder juleferien med problemer.
Så mange skønnes at komme for sent til flyet, og over 36.000 stykker bagage forsvinder undervejs eller ankommer forsinket til destinationen.
Set på landsplan – fra Aplerne til Lampedusa syd for Sicilien med udsigt til Nordafrika – er chancen for en hvid jul i hele Italien temmelig lav.
Der ér faldet sne i Alperne og visse steder i Appeninerne, men der er kun 4,2% mulighed for et totalt snedækket Italien, hvis man samler statistikkerne for de seneste mange årtiers julevejr.

“JULE-REKORD”:

Den lille landsby Manaroli i CinqueTerre i Liguria >> påstår, de har verdens største lysende juekrybbe i bakkerne bag byen
( https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Presepe_di_Manarola.jpg )

Flere julefakta: 4,3 milliarder går i alt alene til jule- og nytårsmaden i Italien, skønner landbrugsorganisationen Coldiretti, og det er faktisk 6 % mere end i 2014. Julefrokosten den 25. december tager i gennemsnit 3,1 timer af forberede. Det er faktisk en rekord i køkkenet, for vi skal helt tilbage til 1965 for at der blev brugt så lang tid på julemaden. Måske er årsagen, at hele 28% af italienerne i dag laver julemad med mere økologi og moderne kreative opskrifter. I de to juleuger ryger 20.000 ton pasta i kogende vand, 6,5 millioner kilo Cotechino-sylte og fyldt Zampone-grisefod fortæres, og en halv million perlehøner ender i ovnen.

Kilder: http://www.goeuro.it/viaggi/il-grande-esodo-di-natale goeuro_logo

  1. I dati relativi agli spostamenti migratori e ai trasporti sono stati calcolati combinando i sondaggi di viaggio di GoEuro, i dati interni di GoEuro e i dati ufficiali dell’Eurostat
  2. Dati dei bagagli consegnati in ritardo secondo il rapporto SITA
  3. Per “Voli persi” intendiamo i passeggeri che arrivano in ritardo all’imbarco per cause non imputabili al servizio aereo o al maltempo. I dati si basano sui sondaggi di viaggio di GoEuro e i dati storici di viaggio.
  4. Numero di turisti in entrata secondo il Rapporto sul Turismo Eurostat
  5. Dati sui mercatini di Natale presi da Rapporti Statista
  6. Dati sul turismo legato a sci e montagna sulla base dell’International Snow & Mountain Tourism Report, i sondaggi di viaggio di GoEuro e i dati sulle prenotazioni di GoEuro
  7. Dati sul consumo di vino secondo The Wine Institute, il rapporto di Policy Exchange e l’Organizzazione Mondiale della Sanità
  8. Dati sulle “Visite ai nonni” si basano sui sondaggi di viaggio GoEuro insieme alle stime totali di viaggio
  9. La “probabilità di neve a Natale” è calcolata sulla base dei bollettini meteo di ogni capoluogo di regione, in rapporto alla media nazionale
  10. Dati “in vacanza al caldo” secondo Federalberghi
  11. Dati “chili presi a Natale” come dichiarato dal National Institute of Health
  12. Dati “spesa media natalizia” come pubblicato da Deloitte
  13. Dati sul consumo di dolci natalizi secondo la ricerca di Digicamere
  14. Dati relativi agli alberi di Natale come riportato dal Corpo Forestale dello Stato og Coldiretti

–//–