Via eller Piazza Roma er det absolut mest udbredte gadenavn i Italien.

Det blev meget populært overalt i landet at opkalde gader og pladser efter Rom, efter at det nye Italiens tropper den 20. september 1870 brød gennem byporten Porta Pia, og endelig erobrede byen.
Resten af det nuværende Italien (minus Trentino og Alto-Adige/Sydtyrol, der først kom med efter Første verdenskrig) blev jo allerede samlet i 1861.

Nogle årtier senere, den første august 1931 udsendte den italienske diktator Benito Mussolini et dekret, der gjorde det obligatorisk for alle italienske kommuner (I dag er der 7.894 kommuner i landet) at have en Via, Viale, Corso eller Piazza Roma.

Vil du hellere lytte til artiklen:

Alle landets indbyggere skulle mindes om, at magten var i Rom, og skiltene skulle sættes op inden den 28. oktober samme år, for at mindes fascisternes “March mod Rom” i 1921.
Mussolini indførte i øvrigt også sin egen tidsregning, så år 1931 blev til år 10 i fascismens æra.

Corso di Porta Romana i Milano, med byporten mod syd, kom derfor til blot at hedde Corso Roma.
Straks efter Anden Verdenskrig fik gaden dog sit gamle navn tilbage, og der er dermed ingen Via eller Piazza Roma i Milano.
Der er dog stadig over 7.800 kommuner i Italien med en Romvej- eller plads.

Via XX Settembre – Tyvende September Gaden – der minder af slaget om Rom, findes også i mange byer.
I Genova fik byens nye, og over 850 meter lange og 20 meter brede hovedgade, navnet efter samlingen af Italien.

Kongen og de tre helte fra “Il Risorgimento“

Stort set hver eneste flække i Italien har også fire veje eller pladser, der handler om den epoke, hvor det moderne Italien blev samlet.
Kongen i samlingstiden var Vittorio Emanuele II fra Torino, krigeren var Giuseppe Garibaldi, politikeren greve Camillo Benso di Cavour og filosoffen Giuseppe Mazzini.

Garibaldi, Cavour og Mazzini blev af samtiden kaldt for Sværdet, Hjernen og Sjælen bag det moderne Italien.

Perioden, hvor Italien blev samlet for første gang siden Romertiden, kaldes for “Risorgimento”.
Ordet betyder “genopblussen”, men perioden kaldes normalt for Italiens genrejsning- eller samling, eller blot samlingstiden, og i større byer slipper man sjældent for en Via Risorgimento eller en Piazza Risorgimento.

Datoen Fjerde November støder man også ofte på.
Den dag i 1918 sluttede Første Verdenskrig, hvor Italien jo var på vindernes side.

25 April – ofte med romertallene XXV, som man stadig bruger i gade- og kongenavne – er dagen for befrielsen efter Anden Verdenskrig.

En enkelt dronning hædres også med gadenavne, nemlig dronning Margherita, der var gift med kong Umberto I, og ja, det er dronningen, som pizzaen er opkaldt efter.

Paver skal der også være plads til, og her er den mest populære pave Giovanni XXIII, Johannes den 23., som sad i Sankt Peters stol i Rom fra 1958 til 1963, men den polske pave Giovanni Paolo II, der sad i stolen fra 1978 til 2005, haler efterhånden ind på “Den gode pave”, som Johannes den 23. kaldes.

Den tyske pave Benedetto XVI/Benedikt 16. har indtil videre kun fået én vej opkaldt efter sig, i Siena i Toscana.

Digtere, opfindere og lokale personligheder

Mange gader og pladser i Italien er opkaldt efter digteren Dante Alighieri fra Firenze (over 3.700), efter radioens opfinder Giugliemo Marconi fra Bologna (over 4.800) og komponisten Giuseppe Verdi.

Støder du derimod på ukendte navne, så er det ofte lokale personligheder. Som i Via Pietro Torrione hvor jeg bor.
Torrione var en lokalhistoriker, der var direktør for byens bibliotek og museum i Biella.

Gader kan naturligvis omdøbes i Italien, som det skete med Corso di Porta Romana Milano, der fik sit oprindelig navn retur efter Anden Verdenskrig. Men ofte skaber det vilde diskussioner, hvis man vil omdøbe gader og pladser i byernes historiske områder.
Når det sker, tilfredsstiller man alle parter ved at tilføje vejens oprindelige navn nedenunder, og det lille ord “giá”, der her betyder “tidligere”.

Ordbog
Via – Strada = Vej
Viale – Corso = Stor vej
Piazza = Plads
Piazzetta = Lille plads
Piazzale = Stor plads
Vicolo = Stræde
…og så er der alle de lokale navne på dialekt, som “i garuggi”, der betegner gyderne i Genova,
…og “le calle”, som er Venedigs stræder langs kanalerne.


LINK:
De 100 mest anvendte gadenavne i Italien >>

FOTO:
Charlotte Sylvestersen

-//-