Trafikdød er drab, og kan give op til 18 års fængsel

Det italienske parlament har vedtaget en lov, der under en lang række omstændigheder gør dødsfald i trafikken strafbare som mord.
Den maksimale straf er 18 år i tilfælde, hvor der er flere dødsofre og ulykken skyldes en påvirket chauffør.

Hvis en ulykke med dødlig udgang skyldes overtrædelser af færdselsloven, for eksempel når det røde lys eller fartbegrænsninger ikke er respekteret, er straffen mellem to og syv år.

Skyldes dødsulykken en alkoholpåvirket chauffør med en promille på over 1,5 eller en narkopåvirket chauffør er straffen mellem 8 og 12 år. En promille på 0,8 giver op til 10 års fængsel.

…artiklen fortsætter under annoncen

Loven er en konsekvens af de seneste års mange trafikulykker forårsaget af berusede og påvirkede chauffører, samt en reaktion på trafikulykker, hvor der er flugtbilister indvolveret.

Har man ikke overholdt færdselsreglerne eller er påvirket, risikerer man nu også fængsel, hvis folk kommer til skade i en trafikulykke. Straffen herfor er mellem tre og syv år.

ITALIENSK TRAFIK ER FARLIGERE END DEN DANSKE

I 2014 blev der registreret 177.031 trafikulykker i følge Italiens Statistik ISTAT.
3.381 personer omkom, mens andre 251.147 blev sårede.
Der er heldigvis tale om et fald i forhold til 2013. I 2014 var der 2,5 procent færre ulykker, 2,7 procent færre sårede og 0,6 procent færre døde.

Trafikken i Italien er rent objektiv farligere end i Danmark.
I 2014 omkom der 33 personer per en million indbyggere i Danmark.
I Italien var tallet i 2014 53 trafikdræbte per en million indbyggere.

KØR SOM EN ITALIENERNE
(Artikel fra 2003 – men stadig gældende)

I Danmark kører man stort set bil efter et princip, der hedder:
– Jeg overholder reglerne, og forventer derfor også,
at de andre gør det samme!

Den holdning bringer sjældent noget godt med sig specielt i den italienske bytrafik.

Italienerne kører nemlig med et helt andet udgangspunkt:
– Jeg overholder ikke altid reglerne, og tillader derfor
som regel også, at de andre er rigeligt frække indimellem.

Det betyder, at italienerne aldrig forventer noget godt af deres medbilister, og altid har foden om ikke på, så i umiddelbar nærhed af bremsen.
Som dansker komme ud for at blive overfuset, fordi man ikke er fræk nok til at smutte over for gult-rødt, når der alligevel ingen biler er i krydset.

Rådet er derfor:
Hav et vågent øje på hver finger, vær parat på bremsen, og få trafikken til at glide med lidt fantasi.

POLITKONTROL: DIKUTER ALDRIG
På de italienske motorveje er der sjældent kontrol, da alle indkørsler gennem betalingsapperaterne er overvåget med videokameraer.

På provinsveje
er der derimod ofte kontrol, og det kan sjældent betale sig at begynde en diskussion med betjentene – heller ikke selv om man har travlt, og skal nå en færge.

Derudover bruger mange kommuner fartkontrol til at skæppe i kommunekassen.

I nogle små landsbyer, jeg kører igennem langs Iseo-søen i Norditalien er der tre-fire af den slags fotokasser strategisk placeret på ganske korte strækninger.

Byzoner – oftest kaldet ZTL-zoner – bruges også som ekstra kommunale indtægter.
Ofte er skiltene om, hvor, hvem og hvornår man må køre ind i centrum af byerne, så komplicerede, at mit eneste råd er at holde sig udenfor alle disse zoner.
ztl
I Italien findes der over 50.000 love, mod for eksempel omkring 5.000 i Tyskland.
Hvis du er så uheldig, at en betjent bestemmer sig for at du irriterer ham og derfor fortjener en bøde, så kan han med færdselsloven i hånden stort set altid finde “noget” på enten dig, din kørsel eller din bil.

NIDKÆRE MINIMALMAGTUDØVERE

Min erfaring er, at de fleste italienske betjente er en flok nidkære “minimalmagtudøvere”, der nærmest bliver skuffede, hvis man ikke bliver nervøs og polemisk i forbindelse med en kontrol.
Ydmyghed og imødekommenhed kan betale sig.

PERSONLIGE FORNÆRMELSER

Tidligere kunne man se på de italienske nummerplader, hvorfra bilen kom.
Og dermed gøre sine fornærmelser i trafikken mere personlige:
“Din lede romer”.
“Folk fra Varese kører af h’ til”
.
De første to bogstaver på nummerpladen indikerede nemlig en af de over 100 italienske provinser (F.eks. MI for Milano, FI for Firenze, mens hovedstaden Roma havde hele navnet på nummerpladen).

vejskilte_italien
I 1990’erne gik man desværre over til et nyt system.
Man begyndte simpelthen forfra med alfabetet, så de to bogstaver var først AA, derefter AB og så fremdeles.
Mange italienere vælger alligevel i dag at sætte de to bogstaver fraderes provins på nummerpladen yderst til højre.
Så ofte kan man stadig fornærme hinanden personligt i den for danskere temmelige kaotiske italienske trafik!

UNDTAGELSEN:
SYMPATISK POLITIKONTROL

Før point-kørekortet >> blev indført, blev manden, hunden og jeg stoppet af en betjent på den indre ringgade i Milano
Hunden og jeg sad begge løst på bagsædet, og Sergio havde heller ikke sikkerhedssele på.

Sergio var derimod straks klar med sit kørekort og med bilens forsikrings- og indregistreringspapirer, som betjenten så kontrollerede.

Alt var i orden, og så sagde betjenten:
– Men Sig. Cazzola, De ved vel godt, at de skal bruge sikkerhedssele.

– Ja, sagde Hr. Cazzola, – hvor meget er bøden på!

DET VIRKEDE!

– Ja, bare De husker at bruge den fra i morgen,

var betjentens overraskende svar.

Og så kørte vi videre – allesammen uden seler….

Rie Boberg har også prøvet at være heldig –
hendes overtrædelser blev ordnet “på napoletansk” >>

 

2 replies
  1. Poul Erik Tarp
    Poul Erik Tarp says:

    Ifølge min kone, er det sværeste ikke, efter 15 år i Italien, for mig at køre på italiensk, men at vænne mig af med det når jeg kører i Danmark.

    Svar
  2. leif skive
    leif skive says:

    Ferierer p.t. i Cori (syd for Rom) og omegn – bl.a. også en tur ned til Napoli og omegn.
    Grundet i italienernes kørsel var jeg inde for at se på statistikken – fornemmelsen var rigtig – dobbelt så mange trafikdrab som i DK.
    Vi har undret os over, at de ofrer vejskilte med fartbegrænsning, indkørsel forbudt, overhaling forbudt m.m. Stort set ingen respekterer dem.
    Og hvis man selv gør det, er det nærmest som en rødklud – det står temperamentet slet ikke til. Det bevirker overhaling alle steder, uanset om der er ubrudte striber, intet overblik eller forbud mod overhaling. Vrede og brug af hornet.
    På motorvejen har de en tendens til at køre med et hjulsæt på hver side af afstribningen. Vi troede først, det var et udslag af tvivl om hvilken vognbane, der var den rigtige for dem – men nej! Det skyldes, at de foretager sig alt muligt andet end at køre bil. Langt flere end i DK taler i telefon. Andre gestikulerer med passagererne, fodrer børn eller kigger på alt andet end vejbanen. Når de så ind imellem kigger fremad, får rattet lige en drej, så de igen er på rette vej.
    Talrige børn, der ikke er spændt fast – også på forsædet!
    Toppen var i dag på vej ud ad Pompeji – vi holdt i en pæn række frem mod en rundkørsel, og rækken bevægede sig i et passende tempo, så det var ok, selv for min ringe tålmodighed. Men ikke for en italiener bagfra…han overhalede hele rækken i den modsat rettede vognbane, fik sig klemt ind foran en bil i rundkørslen, som han skulle have holdt tilbage for og pressede sig derefter videre og var væk.
    Vi har tidligere kørt meget i Italien, men mest i den nordlige del – og har ikke tidligere haft så dårligt et indtryk som nu.
    Konklusionen er, at en meget stor del af italienerne hernede kører absolut uansvarligt – helt uden hensyntagen til andre, meget uvenligt, umodent som man ville frygte fra en ung motorbølle…men hernede er det alle aldre, mænd og kvin
    der – man må betvivle deres intelligens.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *