Indlæg

Kunst i Milano: Den sidste Caravaggio og hans arvinger (1610-1640)

Fra 30.11.2017 til 8.4.2018 kan man i den imponerende gamle bank, der nu hedder Galleria d´Italia på Scala Pladsen i Milano beundre værker af den vilde maler Caravaggio, og de kunstnere, der fulgte i hans spor og efter ham i begyndelsen af 1600-tallet.


Caravaggios sidste maleri måler 143 x 180 centimeter, og beskriver Orsolas martyrium, da hun nægter at gifte sig med hunnerkongen Attila. På maleriet har Attila netop affyret sin pil mod Orsolas bryst.

Michelangelo Meriso (28.9.1571 – 18.7.1610), der blev kendt med navnet på fødebyen Caravaggio ved Bergamo blev af sin samtid kaldt for både for gådefuld, fascinerende, rebelsk og endog farlig >>.

Den sidste Caravaggio, som udstillingen derimod tager sit navn fra, er værket Martirio di sant´Orsola, som Caravaggio afsluttede få uger før sin død under mystiske omstændigheder den 18. juli 1610 i Porto Ercole i Grosseto provinsen i Toscana.

Den sidste Caravaggio tilhører banken Intesa San Paolo og Galleria d´Italias samlinger, der hvert år arrangerer skiftende udstillinger på Scala Pladsen i Milanos centrum.

Caravaggio blev af sin samtid også beskyldt for at være alt for realistisk, og hans livsværk foregår i den kunsthistoriske periode, hvor den tidlige realisme, og Caravaggios leg med lys og mørke er i færd med at afløses af barokkens noget mere festlige farvepalet.

Caravaggio får på udstillingen selskab af tidlige barokværker fra blandt andet den genovesiske Doria families samlinger, der rummer værker af
Giulio Cesare Procaccini, Bernardo Strozzi, Pieter Paul Rubens og Van Dyck. Andre malerier stammer fra Napoli familiens Marcantonios samlinger, der blandt andre rummer værker af Battistello Caracciolo og José de Ribera.

Udstillingen består af over 50 værker, hvor et 40 kvadratmeter stort Sidste Nadver maleri af Proccacini – 490 gange 855 centimeter – ikke kan undgå at falde i øjnene. Normalt hænger dette maleri 20 meter over gulvet i en kirke i Genova, og det kan i nyrestaureret udgave for første gang beundres i øjenhøjde.


Udsnit af Proccacinis kæmpestore maleri af Den Sidste Nadver

PRAKTISKE INFORMATIONER:
30.11.2017 til 8.4.2018
Gallerie d´Italia – Piazza della Scala 6, Milano
Tirsdag til sønadag 9.30-19.30, torsdag til 22.30
Lukket mandage og 25.12.2017
Pris 10 euro
(5 euro den første søndag i hver måned, og hvis man har billet fra udstillingen Dentro Caravaggio i Palazzo Reale i Milano >> , der varer indtil 28.1.2018.)

FOTO & LINK www.gallerieditalia.com

Nytår i Italien: Rødt undertøj, linser og fede pølser

ITALIENSKE NYTÅRSTRADITIONER
Rødt undertøj er en italiensk klassiker nytårsaften. Der findes mange forklaringer på skikken. Nogle hævder, at skikken oprindeligt stammer fra Kina, hvor den røde farve holder det menneskeædende væsen Niàn på afstand med rødt. Andre siger mere prosaisk, at det røde undertøj er endnu et kommercielt stunt importeret fra USA.


Så er jeg næsten klar til Nytårsaften…

Personligt kan jeg bedre lide den romerske forklaring på det røde undertøj:
I år 31 før vor tid, under kejser Ottaviano Augusto, klædte folk sig til det Romerske Nytår i rødt, fordi farven symboliserer, magt, lidenskab, sundhed og frugtbarhed.

Uanset hvorfra skikken stammer, så er det røde undertøj en ekstra indtægt for tøjbutikkerne, for mange mener faktisk, at de røde undertøj for at bringe held kun skal bruges netop nytårsaften. Andre igen sværger til, at undertøjet skal være en gave for at have den ønskede effekt.

..artiklen fortsætter under annoncen

Ud med det gamle år – gennem vinduet
En anden italiensk tradition nytårsaften er at smide skårede tallerkner og andet gammelt ragelse ud af vinduerne med det gamle år. Det er – desværre – en skik, der er ved at forsvinde, for der er altså noget utroligt befriende ved at “smide” det gamle år ud.
I øvrigt er italienerne aldrig blevet helt enige om, hvornår det nye år begynder. Derfor fejrer man nytår igen den 25. marts i Pisa og Firenze, og den 1. marts i Venedig.
Det er også meget vigtigt, at man husker at hilse og ønske godt nytår til den første person man møder på gaden efter midnat.

…og så er der jo naturligvis maden.
Den eneste landsdækkende nytårstradition er at byde det nye år velkommen med en tallerken linser. Linserne symboliserer penge, og jo flere man kan presse ned, jo bedre bliver ens økonomi i det nye år.

Linserne fra Castelluccio er meget delikate og sprøde, og skal ikke ligge i blød inden anvendelsen

Netop i år kunne linserne passende være “solidariske” linser fra Castelluccio >> i det jordskælvsramte område i Mellemitalien, ledsages ofte af den fede kogte Cotechino pølse eller den anden Modena-specialitet Zampone, der sælges i en grisefod..

Forrest ligger Cotechino pølsen og bagved Zampino i grisefoden

Nogle steder forærer man stadig hinanden en lille pung fyldt med linser til nytår for at ønske velstand i det nye år. Rosiner og granatæbler spist nytårsnat siges også at fylde bankontoen op.

Opskrift på nem og nærende linsesuppe med de sprøde linser fra Castelluccio >>

Gastronomiske traditioner fra nord til syd
Torino: Førsteretten – Il primo – vil ofte være de fyldte pastapuder “agnolotti piemontesi” eller båndspaghetti “tagliatelle” >> med ragu af okstesteg “brasato” >> eller ragu af vildt >>.


Opskrift på Brasato al Barolo >>

Derefter følger friturestegt kød og grøntsager “fritto misto alla piemontese”, “bagna cauda” >>, der er en “olie-ansjos sauce”, som man dypper rå grøntsager i, så kommer salami pølser lavet med lokale vine, og til slut sprudlende vin af moscato-druer fra Asti med marengskager med varm chokolade.

Milano
Gul Safran Milano-Risotto >> med Osso Buco >> er en egnsret, der ofte tages frem til nytår.

Opskrift på Osso Buco alla Milanese >>

Venedig
I Lagunen spiser man ofte and med peber – Peverado – efterfulgt af sardiner marineret i løg, og ål fra lagunen eller Po-deltaets vådområder >>.
I Venedig kaldes den fede Cotechino-pølse for Salsciccia-snuden.

Bologna

Først og fremmest “venus-navler” >>, som Tortellini også kaldes i Bologna.
Derefter “bollito” – kogt kød – hvortil man drikker den røde let sprudlende lokale Lambrusco-vin >>

Attribution: Algont at Dutch Wikipedia

Firenze
Den berømte suppeagtige “Ribollita” samt suppe med kornsorten Spelt (Farro), store Fiorentiner-steaks >> og floder af Chianti-vin >>

Ithunn

Rom
I Rom spiser man ofte “magro” nytårsaften – det vil sige på basis af fisk >> – spaghetti med tun eller skaldyr >>, store friturestegte ål, “Fritto misto” med friturestegte skaldyr og blæksprutter >>, og anden fisk.

Napoli

Også i Napoli holder man af af spise “magert”.
Spaghetti med hjertemuslinger (Vongole) >>, tortellini i suppe >>, kogte fisk, marinerede eller friturestegte ål med kraftige salater med kål, oliven og peberfrugter.
Lokale desserter som Cassate Napoletane, mandelkager og lignende hører også til.

Frokost på Amalfi-kysten i Campania regionen >>

Bari
Også i Puglia er der fisk, og også rå skaldyr, af enhver slags på menuen, samt den uundværlige Orecchiette-pasta med stuvede grønne majroer – rape.

Ørepasta med Rape-spidser (smagen er broccoliagtig…)
Gastronomien i regionen Puglia >>

Cagliari
På Sardinien spiser man “gnocchi” >> (kartoffel-pastaboller) med vildsvin, hummer, blæksprutter, rejer og ål.

Antipasti’erne er også både “fra havet og fra jorden” (mare & monti) med skaldyr
og pølser af vildt.

Catania

Modsat hvad man skulle tro, spiser man i Catania på Sicilia ikke særlig meget fisk nytårsaften, bortset fra ål.

Derudover spiser man fyldte brød med oliven, ost, ansjoser og grøntsager, og desserter som Cannoli, Cassata og andre desserter med ricottaost.

DOWNLOAD pdf-fil MED MODERNE OPSKRIFTER PÅ COTECHINO (Italiensk) >>

Foto: Privatfoto, Modenaigp & Lenticchiaigpcastelluccio & Algont at Dutch Wikipedia & Macellaio Malinverno

Sommerblues fra et augusttomt Milano

15. august 2016:
Det er er helt stille.
Jeg har åbnet alle døre og vinduer for at lukke 15. august-stilheden helt ind under huden.
”Ferragosto” er italiensk midsommer. Som Sankt Hans.
Vi fejrer bare Jomfru Marias himmelfart i stedet.

Nå, det vidste du ikke. Altså, at hun ligesom sønnike også for til himmels uden mekaniske hjælpemidler. Marias himmelfart blev vedtaget aflærde kirkefædre den 1. november 1950 og blev dermed det eneste nye katolske dogme fra 1900-tallet. Nå. Det er en helt anden historie.

Jeg går rundt i lejligheden og dimser i et forsøg på at tøjle lysten til at tænde for radio eller tv. Jeg er fast besluttet på at give stilheden en chance. Selv kolikbarnet på anden sal er helt stille. Jeg giver hundene mad, vander de stakkels planter på balkonen, og kommer alligevel uden at tænke over det til at tænde for vaskemaskinen.

– Nu er vi vel kun halvdelen tilbage, spurgte jeg portneren forleden.
– Halvdelen.. Mindre end en tredjedel, svarede Raffaele.

…artiklen fortsætter under annoncen

Han ved det. Han er en ægte portner. Han ved alt om alle de 130 enheder i ejerforeningen, og ikke mindst også alt om beboerne.
Portneren og signor Bonomi – den gode mand, betyder det efternavn – er de eneste tilbageværende ”reportere” fra ”Radio Cagnola”.
Cagnola er det officielle navn på mit kvarter. Det er der ikke så mange, der ved. Italienerne er ikke så officielle.

”Radio Gagnola” har sit hovedsæde på Pinos Bar her i ejendommen. Pino lukkede den 9. august for at tage hjem til Calabrien på ferie. Han kom til Milano for at arbejde som 14-årig, som så mange dengang i begyndelsen af 1960´erne. Men Calabrien er stadig hjemme.

Indtil Pino og de pensionerede mænd kommer retur sidst på måneden må resterne af Radio Cagnola bruge fortovet foran Via Plana 43 som redaktionslokale. De har så heller ikke så meget at rapportere.
– Der er mindst fem familier mere, der tager afsted efter arbejde på fredag, tilføjede Raffaele.

Ugerne omkring Marias himmelfart er ferien i Italien. Kan man ikke andet, så er det næsten obligatorisk på en eller anden måde at feriere i det mindste i dagene op til og efter Ferragosto. Ifølge avisen Affari Italiani er vi i dag under halvdelen af Milanos indbyggertal tilbage. 680.000 helt præcist, skriver de. 680.000 er da egentligt mange. Alligevel er jeg i ”Palle alene i verden-mood”.

sommerblues_milano_1

Der var helt tomt i lyskrydset i går eftermiddag. I to lange minutter stod jeg dér, og kiggede forgæves i alle retninger efter et motoriseret køretøj. Surrealistisk, og i grunden lidt skræmmende. Kun lidt.

Det var værre i gamle dage
Jeg elsker at skrive, at ”det var værre i gamle dage”. Jeg vil ikke blive en af dem, der falder i ”det var bedre i gamle dage”-fælden. Jeg vil ikke.

Da jeg for 27 år siden kom til Milano, sagde det simpelthen svup om eftermiddagen den 31. juli. 900.000 milanesere tog på ferie, og de var væk hele august måned. I Via Plana og foran byens kontorer og fabrikker holdt de feriepakkede familier parate i bilerne til at overlade rattet til farmand allerhøjst to minutter efter, at fabrikken eller kontoret lukkede.

Køerne på motorvejene til havet, og for rigtigt mange hjem til Syditalien, var ikke alenlange, men mange kilomter lange. Der var tumultagtige scener på hver eneste autogrill, når far skulle have endnu en dobbelt espresso for at holde øjnene åbne hele vejen til Apulia, Calabrien, Sicilien og Sardinien. Scener, der gentog sig i omvendt retning den 31. august, når den præcis én måned lange industriferie sluttede.

Til os, der dengang blev tilbage i byen – de gamle, de sære, og de nærige, der ikke vil betale augustpriser – udleverede Milano Kommune brochurer med lister over de ganske få butikker, apotekere, blikkenslagere og supermarkeder, der ikke lukkede hele industriferien. Manden og jeg gik i midten af august 1989 flere kilometer hver aften for at få en espresso. I dag ejes Illy-kaffebaren på hjørnet af to kinesere, der kalder sig Linda og Luca.

– Skal i aldrig holde ferie, spurgte jeg Linda sidste sommer.
– Jo, sagde hun smilende. Den dag vi har betalt alle afdragene på baren.

Hvis arbejde adler, som man sagde engang med en talemåde, jeg altid har haft det lidt svært med, så er det fuldt fortjent, hvis Luca og Linda bliver fremtidens grever og baronesser. I dag holder ikke bare kinesernes, men også arabernes og de andre indvandreres butikker, kiosker og restauranter i Via Plana åbent i august. Hvis stilheden bliver for overvældende, kan jeg også bare gå hen på indkøbscenteret, hvor der er åbent til klokken 10 i aften. Hvis jeg altså får nok af stilheden. Ikke endnu.

Eller jeg kan tage en tur i parken bag slottet. Her står der hver sommer et stort kommunalt dansetelt. Udenfor er der stole og borde under parasoller til dem, der spiller kort. Her mødes de mobile 60+, 70+ og 80+-årige milanesere hver eftermiddag og aften. Der danses vals, tango og linedans. Med alvorlige miner, for dans er skam en alvorlig sag i Italien.

sommerblues_milano_4

Jeg var forbi torsdag.
Ham i den grønne T-shirt dansede også alene i år.
Der er altid nogle ældre herrer, der danser alene.
Jeg tror, det er fordi, de gramser for meget. Jeg ved det ikke. Men jeg kan godt lide at tro, det er derfor.

Der bimles lystigt
Jeg fik som i sommeren 1989 en skrigorange sodavandsis ved den mobile kiosk bag designmuseet, og forelskede mig håbløst i min by. Igen.

sommerblues_milano_6
Sempione Parken om sommeren, om vinteren, om morgenen eller altid, er et spejl på byens puls.
Lige nu er parken i dansemood om eftermiddagen og aftenen. Men den er også hashrygernes bongotrommer, teenagernes krampagtige tør-bolleri på bænkene og hundelufternes paradis. Og der er altid liv på de trendy barer under Fernet Branca Tårnet og omkring Fredsbuen, eller bare en beroligende udsigt til en mand, der tager en lur på en bænk.

Så.
Nu bimler det.
Kirkeklokkerne på den anden side af gaden holder naturligvis ikke midsommer.
Der bimles lystigt til højmessen for Jomfru Maria og hendes rumtrip her klokken 11.

Gudstjenesterne – hver eftermiddag og to om lørdagen og søndagen – holdes for åbne døre i sommervarmen, der i øvrigt er os nådig i denne august.
Her er lige nu kun omkring 30 grader og en luftfugtighed på 50. Det er nærmest velgørende køligt i forhold til de 40 grader med 95 procent luftfugtighed, der kan være i august i Milano. Jeg har puttet dynen tilbage i betrækket. Når det tordner om natten er det nærmest køligt.

Der bliver også fyldt op på bænkene i Sacra Cuore di Cagnola i dag. Italienerne går stadig meget mere i kirke end nordeuropæerne. I dag er, på trods af ferie og varme og forberedelse af de store måltider, der hører enhver festdag til, en af de store kirkedage.

Flere sognekirker tilbyder midsommerfrokost til de tilbageværende. Frivillige stiller op, og henter også de ikke så mobile ældre, der er blevet efterladt i byen af deres ferierende familier.
Efterladte gamle og efterladte hunde er to store problemer, som frivillige og det offentlige er meget opmærksomme på i august. Lige nu leder vi på de sociale medier efter de to modbydelige fjolser, der blev filmet af overvågningskameraet ved en kirkegård i Norditalien, mens de efterlod en hundehvalp, de ikke gad have med på ferie.

I den mere humane afdeling er hundreder af milanesere augustfrivillige i organisationer som det katolske Caritas og de ikke religiøse City Angels. De tilbyder at hjælpe specielt de efterladte ældre med indkøb, madlavning, lægebesøg og andet i den ferietomme by.
Selv har jeg været frivillig på ”Vatikanet”. Vores rekreative kulturforening med det officielle navn ARCI l´Impegno er i realiteten mest en bar.
L´Impegno betyder ”indsatsen”, og et glas vin koster en indsats på 1 euro.

Vi passer på hinanden
Clara på 70 og Luigi på næsten 80, der normalt bestyrer baren, insisterer dog på at holde ferie som i gamle dage i hele august måned. Så derfor søsatte vi vores eget sociale og anarkistiske ferieprojekt i år med titlen ”Åben på grund af ferie”.

Vi snupper hver især nogle formiddags- eller aftenvagter bag disken, når vi har tid.
Nu ved jeg lige præcis, hvordan Valentino, der sang til mit bryllup for 20 år siden, skal have sin morgen espresso: Corto og med en sjat Grappa.
Og jeg har fået nummeret på enkemanden Sandros søn, hvis han får for meget formiddagsvin.
Det sker.

sommerblues_charlotte_barista

Vi spiller kort og drikker vin, men har skam også gjort hovedrent. Fredag fejrede vi første halvdel af projektet med et brag af en fest, hvor selv sociologen Rocco slap sin ellers effektive selvkontrol, og både spillede, sang og dansede. Yngste deltagere var hunden Dawson og Greta på 17, og ældste var Sandro på 87. Han blev fulgt behørigt hjem.

sommerblues_milano_7
Vi passer på hinanden.
Så bliver jeg igen forelsket i min by.
Igen, igen.

”Vatikanet” er lukket i dag.
Kirkeklokkerne er holdt op med at bimle.
Vaskemaskinen er færdig.
Der er ikke en lyd i gården og opgangen trods de åbne vinduer og døre.
Kolikbarnet er helt sikkert også på ferie.
Hundene fordøjer de fyldte maver i stilhed.
Stilheden er nærmest total.
Livet er godt.

I morgen begynder det igen.
Heldigvis…

55. Møbelmesse i Milano: “Il Salone” 11.-17. april 2016, på messen og i byen

Tirsdag den 12. april åbner Milanos møbelmesse for udstilling nummer 55.
“Il Salone Internazionale del Mobile”, eller bare “Il Salone”, som messen kaldes af de lokale, varer indtil den 17. april.
De første dage er kun for fagfolk. Messen er åben for publikum lørdag den 16. og søndag den 17. april. Private kan registrere sig og købe billet inklusiv transport på www.salonemilano.it indtil 15. april.

Over 300.000 fagfolk fra over 160 lande har meldt deres ankomst til 2016-udgaven, og alle 207.000 kvadratmeter udstillingsareal er optaget af de 2.310 udstiller på messen.

På den spændende “SaloneSatellite” er der timeldt 650 yngre designere, heraf 30 procent ikke-italienere, der vil give deres bud på fremtidigt  alternativt og nytænkende møbeldesign med temaet “Nye materialer, nyt design”.

Et besøg på “Satellie” er et must på “Il Salone”, for her får fantasien i den grad lov til at folde sig ud i de yngre designeres vilde prototyper.

il_salone_møbelmesse_milano
I år byder “Il Salone” også på specialmesserne for køkkener – EuroCucina – og badeværelser – Salone Internazionale del Bagno.

På EuroCucina udstiller 12o virksomheder på 23.000 kvadratmeter, mens 200 deltagere udstiller badeværelser og welness på 19.000 kvadratmeter

.…artiklen fortsætter under annoncen

PAVILLON TIL LUKSUS

“LUX” er en af årets nyheder på “Il Salone”.

Her er der enhver form for overdreven bolig luksus til de, der ikke behøver tjekke bankkontoen, før de får på møbelindkøb.

WEB www.salonemilano.it

SÅDAN ANKOMMER DU TIL “IL SALONE”
Man tager metro – den røde linje 1 – til endestation “RHO Feramilano” for at ankomme ubesværet til Milanos messe, der ligger umiddelbart nordvest for byen.
HUSK, at metro 1 deler sig, der skal altså stå RHO/FIERA på toget!
HUSK også,  at billetten til FIERA MILANO koster € 2,50 mod normalt € 1,50 for en 90 minutters billet.
Mere om Fiera Milano på www.italy.dk  >>

kort_metro_milano_2016_960_messe

FUORISALONE – 1.032 EVENTS I BYEN!

fuorisalone_2016
“Udenfor messen” –
Fuorisalone.it >> – bliver for hvert år en stadig større kalender af begivenheder rundt i Milano.

I år er der over 1.000 registrerede events i kalenderen, og de snor sig rundt i Milanos kvarterer på ti ruter, som man kan klikke sig igennem på “Udenfor Messens” hjemmeside.

I år er der endda en Salone-relateret begivenhed for hunde og deres ejere – FOOF DOG & PEOPLE >>
i den hemmelige have “Giardino segreto” hos Verdensnaturfonden WWF i Via Tommaso da Cazzaniga

Flere kvarterer i Milano har deres egne ruter, hvor man kan opleve udstillinger, show room, fester, installationer og hvad hjertet ellers begærer
I 2016 er det vigtigtste disktrikter i følge eksperterne:
Brera Design District
Porta Venezia in Design
Tortona Around Design
Lambrate
5Vie – fem gader i centrum
Porta Nuova omkring Unicredit-tårnet og Corso Como
&
Ventura

ALLE TALER OM:

Kortfilmen “Before Design: Classic” – reflektioner over nutidig boligstil – hypes af alle medier som et “must see” på møbelmessen 2016.
Filmens instruktør er Matteo Garrone, og man loves en visuel rejse, der pirrer sanserne…
Pavillon 15 på stand F15/H18

TENDENSER PÅ “IL SALONE” 2016

Miljø, bæredygtighed og genbrug er nærmest ikke længere et tema, men en fast ingrediens i moderne design og møbelproduktion.
Avisen Corriere della Sera nævner udveksling mellem møbel- og boligkultur mellem Øst og Vest som et tema i 2016.
Det elektroniske, intelligente og energibesparende hjem fylder også.
“BASIC”-tendensen fylder ikke, for her handler det om at bo så simpelt som muligt, og “Nomader” bor ikke bare simpelt, men så let, at de kan flytte møbler og indbo til et helt liv i en kassevogn.

HVORDAN VÆLGER JEG?
Med alle disse tilbud risikerer man simpelthen at fare vild både på selve messen og blandt de mange tilbud inde i Milano.

Et godt til er at investere i magasinet “Interni” og deres guider til Milanos design uge. 
Disse blade og mange andre tykke møbelmagasiner deles i øvrigt gratis ud på messen, og der findes naturligvis også Apps til din smartphone, der kan guide dig rundt i de utallige muligheder.

fuorisalone-interni_2016
Mit bedste råd er, at man beslutter sig for. hvad man synes er det fem-seks absolutte “must see” på selve messen – og husker Satellite! – og  gør det samme med events og udstillinger ude i byen.

Resten, og det har man så tid og lyst til, hvis man koncentrerer sig om det vigtigste på den måde, bliver til netop de overraskende optinals, der går hver eneste Salone til din helt specielle personlige oplevelse.

Det officielle hashtag er #SaloneDelMobile.
Andre hashtag tillader sig at følge events og begivenheder for #EuroCucina, #SaloneBagno, #FTK, #SaloneSatellite.

Søger du efter Apps til din smartphone er “salone del mobile 2016” kodeordene – her finder du den officielle App med det røde logo, Elle Decors App, Fuorisalone 2016 samt en Independent Fuorisalone Guide…

OPTIMISME I ITALIENSK MØBELBRANCHE – ENDELIG

Italien er stadig ikke ude af den økonomiske krise, der begyndte i 2008, men der begynder at brede sig en svag optimisme.

Roberto Snaidero, hvis familie i 70 år har produceret køkkener af samme navn, var derfor et bredt smil, da han to dage før åbningen af Il Salone 2016 blev interviewet af avisen Corriere della Sera.

Snaidero fortæller Corriere della Sera, at den stærke dollar har øget eksporten til USA, og at branchen i øvrigt har store forhåbninger til Iran, efter at handelsblokaden er ophævet. Kina er også stadig et håb for de italienske producenter.

Møbelindustrien mistede mellem 2008 og 2015 30 procent af omsætningen, men nu er eksporten tilbage på “før krise niveau”.

Møbelproduktionen steg også med 1 sølle procent i 2015, men at der ikke længere er minus på dén linje er altså nok til at få branchens repræsentanter til at smile efter otte år, hvor den samlede italienske industriproduktion er faldet med over 25 procent.

Italiensk møbeleksport 2015 i forhold til 2014
(FOTO: Printscreen fra Corriere della Sera 10.4.2016)

møbeleksport_italien_20160410
Samlet omsætte træ- og møbelindustrien i Italien i 2015 for 49,7 milliarder euro, hvoraf 24,9 milliarder euro er færdigproducerede møbler.

–//–

 

 

Signorvino: Vinbar- og butik i hjertet af Milano

Milano ér en by i evig forandring. Nye butikker, barer og restauranter dukker hele tiden op.
I slutningen af januar 2016 var jeg på powershopping i centrum, og opdagede en ny stor kombineret vinbutik, bar og spisested:
På gågaden Via Dante mellem Sforzesco Slottet og Domkirken er en moderne tøjbutik blevet til en vinkælder med buede hvælvinger, og mulighed for både smagsprøver samt traditionelle retter til både frokost og middag.

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Signorvino butik, bar og restaurant mellem Sforzesco Slottet og Domkirken i Milani

Butikken er en del af kæden Signorvino, og har på de 450 m2 i Via Dante 14 har altid 1.500 etiketter på hylderne.

…artiklen fortsætter under annoncen


Vinene er logisk bygget op omkring regionerne, dog med de sprudlende vine for sig, og priserne er trods beliggenheden de samme som i deciderede “Enoteca´er” eller mere velassorterede supermarkeder.
Der er åbent fra 9.30 til 24.00 hver dag.

Signorvino er grundlagt strømpe-og undertøjkæden Calzedonias ejer Sandro Veronesi. Han står ogsè bag over 3.000 italienske butikker under mærkerne Intimissimi, Tezenis og Falconeri.

Milano Duomo >>
Milano Via Dante >>

Signorvino i VIa Dante i Milano. Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/milano-dante

Signorvino i VIa Dante i Milano. Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/milano-dante

Firenze (Med udsigt til Ponte Vecchio – Via Dei Bardi, 46/r) >>

signorvino_firenze

Signorvino i Firenze har udsigt til Ponte Vecchio Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/firenze

 

Verona  (Lige udenfor Piazza Bra og Arenaen – Corso Porta Nuova 2 )>>

signorvino_verona

Signorvino ligger to skridt fra Arenaen i Verona. (Foto fra http://www.signorvino.com/it/negozi/verona)

Affi (Verona) >>
Brescia >>
Valpolicella (Verona provinsen) >>
Merano (Bolzano provinsen i Alto Adige) >>
Vallese (Verona Provinsen) >>
Cadriano (Bologna – sammen med Calzedonia outlet butik )>>
Torino (I centrum i den historiske Via Lagrange >>

Vinkortet i Via Dante i Milano i januar 2016, priser for en flaske eller et glas:

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Udsnit af vinkortet i butikken i Via Dante i Milano i januar 2016

Menukortet over Pålægsspecialiteter og Oste. Signorvino serverer også varme retter.
signorvino_milano_salumi

milano domkirke billet

Milano: Et besøg i Domkirken koster mindst 2 €

Flere og flere italienske kirker tager entré fra turister,  og senest er Duomo i Milano kommet med på listen.
Her koster et besøg mindst 2€, men det inkluderer så også et besøg på domkirkens nyrenoverede museum,  hvor man kan opleve domkirkens historie og konstruktion fra 1387 til i dag, hvor der altid er renovering gang et eller andet sted.
(Billetten kan bruges til at besøge Museo del Duomo indenfor 72 timer efter besøget i kirken).

Der er også et Food Corner i Museo del Duomo, der ligger til højre for domkirken.
Hele fire butikker sørger for at man kan købe souvenir og bøger om domkirken i Milano.

milano-duomo- 2 - euro .jpg

Der findes flere billetkontorer på Domkirkepladsen, på Palazzo Reale til højre for kirken, og billetter kan også købes på banegården Stazione Centrale i Milano

Vil man med elevator op på taget af Duomo for at nyde både udsigten, og de mange skulpturer og marmordekorationer, en tur i kirkens skattekammer og også se de spændende arkæologiske udgravninger under trappen – fra Romertiden og det første århundreder af vor tidsregning – sniger billetten til Milanos Domkirke sig op på 15 €.

domkirke milano billet billetpriser

Billetkontoret til højre for domkirkens facade – her er alle de forskellige valgmuligheder illustreret.

Åbningstider:
Duomo, taget og de arkæologiske udgravninger under trappen er åben for besøgende mellem kl 08 og 20/21/22 (afhængig af årstiden – WEB på engelsk http://www.duomomilano.it/en/

Troende – altså kirkegængere – har gratis adgang mellem 07 og 19!
Men tro mig (!) – kirketjenerne er gode til at spotte turister, der lader som om de er på vej til messe…

Domkirkens historie og arkitektur – på italy.dk >>

Vidste du..
…at skulpturen på kirkens højeste spir  – 108,5 m – er en over tre meter høj guldbelagt messingstatue fra 1774 med kælenavnet ‘La Madonnina’…
…at DUOMO MILANO også er en APP, som du kan downlode til din Smartphone eller IPhone – basisudgaven er gratis og på 9 sprog – den komplette udgave kostede i juli 2015 € 4,99

Duomo i Milano en tidlig morgen i maj 2015

Duomo i Milano en tidlig morgen i maj 2015

 

fodbold udstilling milano san babila

Fodboldhelte: Udstilling i Milano indtil oktober 2015

I 1930 blev det først VM-mål scoret af franskanden Laurent med bolden her, der er én af over 300 udstillede genstand på udstilingen “Football Heroes” >> i centrum af Milano ( Corso Venezia 2/Metro San Babila.).
Udstillingen varer indtil 31. oktober 2015.

fodbold udstilling milano san babila
Frankrig vandt i øvrigt den kamp med 4-1.

Der er over 100 års fodboldhistorie på udstillingen.
Man vandrer rundt mellem billetter fra alle afholdte verdensmesterskaber, og kan også se den kulsorte trøje, som det italienske fodboldlandshold havde på til VM-kvartfinalen i 1938, da Italien var et fascistisk diktatur under Benito Mussolini, og den officelle nationalfarve sort.

fodbold_gazzetta_wm_2006

DET ER HELT SANDT! – VERDENSMESTRE – Sportsavisen La Gazzetta dello Sport i 2006

Sjældenheder som dommernes fløjter fra VM-finalen i Sverige i 1958, og landstræner Giovanni Ferraris kuffert fra rejsen med skib over Atlanterhavet til Vm i Chile i 1962.
Der er naturligvis også medaljer og trofæer fra de fire italienske verdensmesterkaber i 1934, 1938, 1982 og 2006.

Udstillingen er åben søndag til onsdag fra 10.30 til 20.30, fra torsdag til lørdag fra 10.30 til 22.30.
Billetprisen er 10 euro.

Mere fodbold i Milano – på italy.dk:
AC MILAN åbnede CASA MILANO med museum, shop, billetsalg, bar og restaurant i 2014 >>
Alt om SAN SIRO STADION >>
Byguide til Milano >>

Vidste du…
…at Arenaen i slotsparken bag Castello Sforzesco i Milano blev bygget på ordre af Napoleon Bonaparte i begyndelsen af 1800-tallet, og siden blev hjemmebane både for AC Milan og FC INTER

Hvornår er det bedst at besøge EXPO2015 i Milano?

…under ALLE omstændigheder vil der altid være flest besøgende i weekenderne…

…fra juni burde det hele køre som smurt i koldpresset ekstra jomfru olivenolie, og i juni er det stadig ikke blevet alt for varmt på Po-sletten….

…i juli begynder varmen for alvor. Men det er også den tid, hvor der ikke er “normale” messer og større begivenheder i Milano, og en del af byens 1,4 millioner faste indbyggere er taget på fedet…

…i august brænder solen – og HUSK at 15. august er stor helligdag i hele Italien! Byen er ferietom – men ikke lukket! – så der er flere – og måske billigere! – hotelværelser til turister…

…i september vågner byen igen. Varmen stilner af, folk er retur fra ferie og de normale internationale messer som fx modeugerne vender tilbage…

oktober er sidste chance, og tempertaturen er perfekt som i maj og juni…

Der er 32 "vand-huse" rundt omkring på EXPO2015-arealet. Her kan du fylde din medbragte vandflaske, og vælge mellem postevand og vand med brus

Der er 32 “vand-huse” rundt omkring på EXPO2015-arealet. Her kan du fylde din medbragte vandflaske, og vælge mellem postevand og vand med brus

Den officielle tabel med forventede antal besøgende på EXPO2015 dag for dag:
expo_tabel_besøgende…i maj var der 2.700.000 besøgende mod de forventede 3.610.000

Apropros vand og varme, så er temperaturen i Østrigs pavillon altid 5 grader under udendørstemperaturen, og mange steder er der vandforstøvere og vandfald, i hvis nærhed man kan svale sig.
expo_vand_væg_1
Hovedgaden Decumano på EXPO2015 er 1100 meter lang
expo_decumano

EFTER EXPO?
…kan man nyde en by, der er blevet pudset op for millioner af euro. 
Fra nye skyskrabere med boliger, kontorer og hængende haver flere metrolinjer, cykelstier, og motorringveje samt miljøvenlige designerhoteller, restauranter, grønne områder og meget meget mere….

Livet i via Plana – Juni 2015

Den daglige flirt lever skam stadig!

En juni eftermiddag i via Plana:
Achille, Beppe og jeg sidder med hver vores espresso udenfor Pino’s Bar.
En ung kvinde i tætsiddende ærmeløs orange sommerkjole spadserer forbi.

– Undskyld, frøken, siger Beppe, der er en velkonstrueret 47-årig.

– Ja? siger kvinden imødekommende, og stopper op.

– Jeg vil bare sige, at det er en stor fornøjelse at sidde her, når så smuk en kvinde går forbi.

– 1000 tak, smiler kvinden tilbage, og hofte-udsvinget stiger nogle centimeter, da hun går videre…

Udsigten fra Pinos bar
folkesjælen_via_plana
Og der falder sørme også lidt af til overvægtige enker i 50 érne:

Kom hjem et par aftener senere fra hårdt arbejde i Brera-kvarteret, hvor jeg skulle smage en masse vin og specialiteter fra Abruzzo regionen..

Lige inden hjørnet af via Plana støder jeg ind i “Maleren”.

– Næh, vor ser du brandgodt ud i nederdel og med læbestift, siger han, laver et dybt buk, og fortsætter:
– Det er sjældent, man ser så meget godt på ét sted…. (Ja, det sagde han altså !!!)


– Tak, du. Kan du drømme godt, sagde jeg med verdens største smil…

Morale:
Hvis du er sur, negativ og pessimistisk (…og ikke bruger bare lidt læbstift og mascara), så får du ikke noget, hverken på den kloge eller på den dumme!

“Maleren” er i øvrigt fra Tunesien.
Han kom som mig til Italien dengang i slutningen af 1980´erne, hvor vi skulle have en garant for vores ophold.

Han taler faktisk bedre italiensk end mig, og kom forleden til morgenkaffen på Illy-baren med årets Ramadan-bemærkning:

– Det er så rart, det er Ramadan, sagde han.

– Hvabehar, udbrød jeg, og mimede min overraskelse på ægte italiensk manér med himmelråbende øjebryn og udslåede arme med vinkeflæsk…

– Du er da ikke praktiserende muslim?

– Nej, du gode! sagde han.
– Jeg mener bare, at nu slipper vi da for de højtråbende øldrikkende arabere sidst på eftermiddagen her hos Linda og Luca…

“Linda” og “Luca” ejer Illy-baren, og der er i øvrigt af kinesisk afstamning, og hedder i en anden virkelighed noget helt andet end Linda og Luca, og sådan er der så megeti via Plana…

På Illy-baren til den dobbelt morgen-espresso med tilhørende avislæsning…
ch_vovser_italiamo_profil

EXPO2015: Hvordan kommer jeg til EXPO – på cykel, i sporvogn, i egen bil, med bus, taxi, tog eller nemmest med metro

EXPO2015 befinder sig fysisk i Milanos nord-vestlige udkant mellem motorvejen til Vareso/Como og motorvejen til Torino
Den allernemmeste måde er at ankomme med Metro Linje 1 (Rød metro) til endestationen Fiera/Rho-EXPO.
Turen tager virka 25 minutter fra Domkirkepladsen og 35 minutter fra Hovedbanegården Stazione Centrale. Fra metrostationen er der gangbro til indgangen Ovest Fiorenza.
Husk, at endestationen er lige udenfor bygrænsen, og derfor koster billetten 2,50 € hver vej mod normal billetpris i Milano på 1,5 €. 80% af gæsterne til EXPO vælger Metro
expo_ankomst_kort
Sporvognene 12 og 19 har endestation ved hospitalet Sacco/via Grassi, hvorfra man via en fodgængerbro går til indgangen EST ROSERIO. Man ankommer til Collina Mediterranea (Middelhavsbakken), hvor man også finder Slow Food og Biodiversitets Parken.
Med lokaltog fra Garibaldi Stationen ankommer man til Rho station på 19 minutter.
Også tog fra Rogoredeo i Milanos sydlige del, samt toge fra Monza og Como stopper lige udenfor indgangen til EXPO på Rho station.
Med lokaltog kan man købe en specialbillet, der for 16 euro betaler transporten tur/retur fra en hvilken som helst station i regionen Lombardiet.expo_ankomst_offentlig_transportOgså hurtigtog fra Trenitalia stopper under EXPO på Rho station.
Turistbusser og taxi skal benytte indgangen Merlata (der skal reserveres) og kan også få tilladelse til at sætte turister af og på på Terminal di Roserio. Fra Merlata er der gangbrog til indgangen til EXPO.PRIVATBILISTER kan reservere parkering ved følgende indgange:
Merlata (indgang Sud Merlata)
Arese (gratis shuttle bus til indgang Est Roserio)
Fiera Milano (gratis shuttle bus til indgang Ovest Fiorenza- San Carlo)
Trenno (gratis shuttle bus til Est Roserio)
Reservering, åbningstider og priser PARK EXPO 2015 >>
expo_ankomst_indgange
 TAXI kan sætte passagerer af ved indgangene Sud Merlata og Est Roserio 
CYKLISTER finde parkeringspladser ved ingangene Ovest Triulza og ved Sud Merlata, hvor der også er postationer til Milanos bycykler BIKEMITransport på EXPO:
People Mover kører hver 7. minut med uret rundt om hele EXPO-arealet – der kan spares skridt!
expo_people_mover_stoppestederDer er 10 stoppesteder:

1 Indgangene Ovest Fiorenza/Accesso Ovest Triulza samt Metro- og togstation
2 Expo Center & begyndelse af hovedgaden Decumano
3  Gården Cascina Triulza og Children Park
4  De to clusterområder for Kydderier & Frugt og Bønner
5  Centrum: Casa Italia, Lake Arena, Parco della Biodiversità og Cluster Biomediterraneum
6 Indgang Roserio (Parkering Roserio, shuttle bus til parkeringspladserne i Arese og Trenno, samt
7 Middelhavsbakken (Et godt sted at begynde turen pè EXPO…)
8 Indgang Merlata,  Future Food District, Open Air Theater (Parkereing Merlata, Taxi, Busser)
Cluster for Kaffe, for Ris og for Kakao
10 Pavillon Zero (Et godt sted at begynde turen på EXPO…)

Der kan lejes elektriske scootere til gangbesværede, samt klapvogne til børn på EXPO.

EXPO er åben alle dage indtil 31. oktober fra 10 til 23 – lørdag og søndag til 24.