Indlæg

Firenze: Domkirkens nye museum åbner til november

Den 29. oktober 2015 slår det nye Domkirkemuseum i Firenze dørene op for enestående oplevelser med værker af – blandt andre – Donatello, Michelangelo, Lorenzo Ghiberti, Luca della Robbia, Arnolfo di Cambio, Andrea Pisano, Antonio Pollaiuolo og Andrea del Verrocchio.
Der er tale om værker fra byggeriet af kirken i Middelalderen til Renæssancens store mestre – 750 værker, der dækker 720 års kunsthistorie i 25 sale på tre etager – i alt 6.000 m2.

…artiklen fortsætter under reklamen

Lige nu er man ved at sætte de 16 kæmpestore stauer, der oprindeligt var placeret på Giottos klokketårn ved siden af Domkirken Santa Maria del Fiore, på plads i det nye museum.
Værkerne er fra perioden mellem 1330 og 1430.
To statuer af Evangelisterne af Donatello og Nanni di Bamco, der blev bestilt til facaden af Domkiren i 1408 og 1415 er også ved at blive pakket ud og finde deres nye plads.

firenze_museum_domkirke_1

Geremia-statuen af Donatello bliver sat op på “Museo dell’Opera del Duomo Firenze. (Foto af Claudio Giovannini)

Donatellos statue “Geremia” er også ved at komme på plads, og det siges, at netop den statue var til stor inspiration for Micehlangelo, da han gik i gang med sin berømte skulptur af “David”.

På hjemmesiden tælles der ned til åbningen af det nye museum den 29. oktober >>

firenze_museum_domkirke_2

Abacuc-statuen af Donatello på vej til sit nye hjem på Domkirkens museum. ( Foto af Claudio Giovannini)

Det nye museum bliver en del af en TOTALOPLEVELSE, der naturligvis også omfatter et besøg i selve domkirken Duomo di Santa Maria del Fiore, under taget oppe i Bruelleschis imponerende kuppel i kirken, ad stjele trappetrin op i Giottos klokketårn, et kig ind i San Giovanni Dåbskapel med de enestående bronzedøre udenfor kirken og til sidste ned i krypten Santa Reparata.

firenze_kuppel_brunelleschi

Brunelleschis imponerende kuppel på Domkirken Santa Maria del Fiore i Firenze

“Har du ikke set det hele, så har du ikke set Firenze”, lyder det på hjemmesiden.

Billetprisen for alle herlighederne er € 10 (2015-priser, red.) – men museet er altså først åbent fra 29. oktober 2015.

…OG SÅ MINDER HJEMMESIDEN LIGE OM, HVORDAN MAN OPFØRER SIG, NÅR MAN BESØGER RELIGIØSE MONUMENTER OG BYGNINGER I ITALIEN:

  • Påklædning – ingen ærmløse bluser, ingen shorts og mininederdele;
  • Vær stille;
  • Sluk mobiltelefonen;
  • Drik og spis ikke;
  • Ingen adgang for dyr;
  • Rør ikke ved kunstværkerne;
  • Rygning forbudt;
  • Brug ikke blitz, selfiestick og kamerastativer;
  • Tag ikke kufferten med;
firenze_museum_domkirke_3

EXPO-I-BYEN: 7.600 begivenheder alene i juni 2015

ExpoinCittà er alt det, der sker i Milano by under verdensudstillingen.
Den første måned deltog flere end 1,5 millioner mennesker i de mange begivenheder, og alene i juni er der 7.600 “Expo-i-byen arrangementer” på kalenderen.

expoincitta
Begivenhederne er del op i grupper:
KUNST fylder 23% af kalenderen, PERFORMANCE 32%, KREATIVITET/MODE 8,5%, MAD TIL PLANETET 10%, BØRN , LEONARDO DA VINCI 2,5%, VIDENSKAB 6%, WELLNESS 8,5%, BYER I VERDEN 3,5% og MEDIER 1,8%.

På internet kan du finde kommende begivenheder på websiden expoincitta.com >>
Du kan også installere ExpoinCittá App´en på din smartphonefor at finde rundt i junglen, og der udgives også hver uge et magasin med kommende begivenheder.

PUBLIKUMSFAVORITTER MAJ 2015
66.000 besøgte i maj den nye opstilling af skulpturen Pietà Rondanini (den statue Michelangelo arbejdede på lige før han døde i 1564), der har fået en hel fløj af byens slot Castello Sforzesco som nyt fast udstillingssted.
milano_pieta_rondanini_1Slottet er derudover Milanos bymuseum, og i den af hjørnesalene, der blev anvendt til festerne, kan man også beundre den flotte malede pergola, som Leonardo malede, da han arbejdede i Milano.
(Mere om Leonardo i Milano >> & Mere om Slottet Castello Sforzesco i Milano >>
  – den sidste hertuginde i Milano var i øvrigt datter af Christian 2.)

Over 100.000 besøgte i maj de store udstillinger på Palazzo Reale ved siden af Domkirken.
Her er det specielt Leonardo da Vinci udstillingen – en af de største nogensinde om multikunstneren – der trækker.
LINK: Leonardo Da Vinci på Palazzo Reale i Milano >>
milano_leonardo_expo_udstillingLeonardo Da Vinci arbejdede for hertugen i Milano mellem 1482 og 1499, og igen for franskmændene i begyndelsen af 1500-tallet.

(OBS: Vil du se Den Sidste Nadver >> i Santa Maria della Grazia klosteret i Milano skal du huske at bestille billet et par månder i forvejen.)

Leonardo da Vincis  forhold til vand – kanaler, sluser og maskiner – bliver indtil den 6. september  taget under behandling på Milanos Akvarium ved siden af Sfozesco Slottet.
LINK: Milanos Akvarium >>
milano_leonardo_expo_vand
OG NATURLIGVIS ER DER OGSÅ ET MADMARKED…

En halv million besøgte i maj Milanos nye madmarked, der ligger mellem Metrostationen Porta Genova og den nyrestaurerede kanal Naviglio Grande i den sydlige del af byen.
Mercato Metropolitano er en kombination af farmers market, madbutikker, restauranter, barer, open air cinema og urban gardening.
milano_mercato_metropolitana_logoLINK: http://www.mercatometropolitano.it/

Triennale Design Museum
har naturligvis også mad som tema på årets udstillinger – blandt andet udstillingen “Arts & Foods. Rituali dal 1851″ – Kunst og Mad, ritualer fra 1851 og frem”.
milano_triennale_art_and_food
(Mere om Triennale Design Museum i Milano >>)

Rundt i byen – og helt sikkert hos EXPO GATE der huser information, shop og billetsalg foran slottet – finder du hver uge en ny udgave af magasinet ExpoinCittá med ALLE den kommende uges begivenheder – og magasinet er også på engelsk.

-syl