Indlæg

Buon Natale & Felice Anno Nuovo

Kære alle danske fans af Italien.
Glædelig jul & godt nyt år fra en vandkold og blæsende juleaftensdag et sted i udkantsdanmark.

Deres udsendte og de to hunde har for et ikke nærmere bestemt tidsrum forladt Italien, og er i fuld gang med et indtil videre fornøjeligt og spændende re-integrations-projekt i gamle Danmark.


Her er det dog en vaskægte december solskinsdag i det sønderjyske

Jeg vil også fra det sønderjyske berette både om Italien, og om den midlertidige re-integration, som i princippet også kan kaldes for overvintring.

…artiklen fortsætter under reklamen

Det er første gang i knap 25 år, at jeg skal opholde mig længere end 14 dages ferie i Danmark, og netop denne julemorgen er dag nummer 14. Og jeg droppede rugbrødet til fordel for en kage til morgenmaden i dag.

Du kan allerede nu læse flere afsnit i føljetonen om re-integrationen på POV.International, for eksempel afsnittet fra den 23. december om Italiensk overtro og rapænder i Rinkenæs >>.

Jeg glæder mig til at berette meget mere om Italien i 2018 både på italiamo.dk, på POV.International, i Radio24syv, og hvor der ellers er bud efter mig.

Jeg håber at se jer alle inde på den nye Facebookside, hvor i er er velkomne til at deltage, komme med gode tips og stille spørgsmål. Og i er meget velkomne også til at dele siden med jeres venner og bekendte.

Julehilsner fra Holbøl,

Charlotte Sylvestersen og de to italienske lykkedrager

PS: Du kan læse alt om julen i Italien her >> – fra julekrybber- og kager til  lokale traditioner og forslag til italiensk julemad…

PPS: Om jeg allerede efter 14 dage savner Italien?
Hmmm. I dag droppede jeg rugbrødet til morgenmaden og spiste en kage i stedet for. Man kan jo kompensere.
Og i ved et jo, det der med italienere og deres fordøjelse >>.

Jeg savner dog min helt private juleseance på baren her den 24. december. Når jeg er i Milano giver jeg den hele armen som julemand med danske laksemadder og dilddressing, til stor fornøjelse for min italienske landsmænd.