Indlæg

Døden i Milano er uden den nordeuropæiske berøringsangst

I Italien græder vi over og taler om vores døde, og ingen af mine italienske venner og bekendte har nogensinde udtalt de ydmygende og livsudslettende ord “nu er du vel kommet over det”.
Læs hele artiklen på POV.International

Døden i Milano er uden den nordeuropæiske berøringsangst


Tinder-dating i Italien

Der er nok ikke den store forskel på at være en midaldrende overvægtig enke med to små hunde på online dating i Danmark og i Italien.
Der er dog to fordele.
Ordet “dansk” får det til at blinke Brigitte Nielsen hos midaldrende italienske mænd, og brunligt-gråt hår kaldes stadig for blondt i Italien.
Læs hele bloggen her på Danmarks nye onlinemedie POV International.

pov_tinder_dating

Printscreen fra POV International




Folkesundheden: Peberfrugter, vådt hår og “luftslag” er livsfarlige, og børn kan lide af “Neglelakfjerner”

Da lægen spurgte, om jeg forlod min krop med jævne mellemrum…
Efter 26 år i Italien er jeg overbevist om, at der er helt tydelige genetiske forskelle på en dansk og en italiensk krop.

Jeg ved også nu, at der eksisterer sygdomme og farer, som nordeuropæere tilsyneladende er immune overfor.

Mit første møde med det italienske sundhedsvæsen i 1995 skyldtes nogle ubehagelige galdesten.
Jeg ankom til skadestuen ved midnat, og næste formiddag skulle jeg have en samtale med en læge om det videre forløb.
Der var mange spørgsmål, den smukke unge læge, der i sin fritid var plastikkirurg, skulle have svar på.
Det er ikke uvæsentligt, at han var ung og smuk.
Det forklarer, at jeg udover at have et meget begrænset kendskab til medicinske udtryk på italiensk, blev yderligere forvirret af hans skønhed.
Det gik galt, da han spurgte om ”jeg gik væk fra min krop med jævne mellemrum”?
– Øh, svarede jeg og prøvede at samle tankerne.
– Nej, det gør jeg ikke. Det er længe siden jeg holdt op med at ryge hash og eksperimentere med andre sjove sager, svarede jeg.
Den smukke læge brød ud i latter, og forklarede mig, at ”andare di corpo con regolaritá” er en høflig måde at spørge, om en person har regelmæssig afføring.

…artiklen fortsætter under annoncen

AFFØRING ER OK, MEN NØGENHED ER TABU
Det er i øvrigt helt i orden at stille dette ikke særligt diskrete spørgsmål om afføringens regelmæssighed, når en italiener betror dig, at han eller hun har problemer med enten maven eller tarmsystemet.
Ja, italienerne véd simpelthen instinktivt, om det er mave eller tarm.
Mit indtryk er, at man i Danmark bare har mavepine.
Nøgenhed er derimod stadig et tabu, når det ikke er kunst.
Italienske børn bliver undervist i og besøger museer med den klassiske kunst, og det er altså langtfra lykkedes kirken af få sat figenblade overalt.
Det er alligevel kun et par måneder siden, jeg fik dræberblikke af en gruppe mødre i svømmehallen, fordi jeg brusede uden badedragt. Men jeg undgik dog hysterisk skæld ud som jeg fik af en mor til en baby på svømmebadet Lido di Milano i begyndelsen af 90´erne.

OG DET DER MED AT SPISE OG BADE…
Jeg holdt også hurtigt op med at bade topløs.
Det passer bare ligesom ikke til det officielle italienske strandliv.
LINK: Strandliv på italiensk >>
Men jeg nægtede, og nægter stadig, at gå på integrations-kompromis med badning efter måltiderne.
Oppe ved min bjergsø har de vænnet sig til, at jeg godt kan spise en pizza og bade umiddelbart bagefter.
I sommer var det faktisk Enrica, der forklarede de andre gæster på Pizzeria Val Maria, at for danskere er reglen, at man SKAL bade inden der er gået en time efter at man har spist!
Det er min helt personlige overbevisning, at det med at man ikke må bade helt op til tre timer efter frokosten er italienske mødres forsøg på at slippe for stranden…
Husk i øvrigt bare for en ordens skyld, at det er dødbringende at gå rundt med vådt hår udenfor strandene, uanset lufttemperaturen!

BØRN KAN FEJLE ”NEGLELAKFJERNER”!
I løbet af 90´erne fik de italienske veninder børn.
Så kom der for alvor gang i snakken om det uendelige udvalg af sygdomme, der truer menneskeracen generelt og italienske børn i særdeleshed.
Èn af veninderne fortalte, at hendes søn havde ”Acetone”!
Jeg måtte skjule et latteranfald.
Det er først i dag, jeg har slået emnet op på Google.
Til min ikke særligt store overraskelse står der mellem linjerne i ForældreGuiden >> , at der ikke er tale om en klassificeret sygdom, men derimod om en ikke særlig veldefineret ”uorden i metabolismen, der har brug for energi”.
I næste sætning står så helt ulogisk, at der er tale om en sygdom, børn nærmest ikke kan undgå inden de kommer i puberteten!
Årsagerne til anfald af Acetone er ikke kendte. Men for eksempel kan lugten eller blot synet af visse madvarer udløse kriser ledsaget af voldsomme opkastninger, der varer op til et døgn eller to.
Til gengæld er symptomerne klare:
Barnets ånde lugter af æble eller – naturligvis – acetone.
Så nu ved I det.
Kuren:
At sørge for, at barnet ikke bliver dehydreret, eventuelt lade det sutte på en isterning.
Ok, Neglelakfjerner-problemet er stadig et mysterium, men spørg en italiensk mor:
Det eksisterer!
”Store ører” – orecchioni – var også en af de sygdomme, der fascinerede mig.
Dén er god nok, for det er nemlig fåresyge, som så heldigvis er vaccineret væk.
I hvert fald indtil antallet af uvaccinerede børn ikke vokser for meget, for Italien har skam også deres bevægelse af anti-vaccine-forældre.
Børn, og mange voksne kan i øvrigt heller ikke tåle ”tunge” madvarer som for eksempel skrællen på agurker, rå løg og peberfrugter…
Læs mere om Farlige peberfrugter på italy.dk >>

Farlige peberfrugter!

Farlige peberfrugter!

Til gengæld klarer italienske gener udmærket en bradepande Lasagne, store portioner spaghetti, og de ofte for danskere voldsomme søndagsfrokoster.
For slet ikke at tale om de mad-ekstreme højtider som jul, påske, og allerværst, bryllupper.

EN GRIM TING
Trods det accepterede i at tale om både afføring og børns dårlige ånde fandt jeg hurtigt ud af, at kræft talte man helst ikke om i Italien, da jeg kom til landet i 1989.
Manden måtte igen lege ordbog, da jeg havde hørt den vage sygdomsbeskrivelse ”en grim ting” for 20. gang uden at forstå, hvad det handlede om.
Jeg var på den anden side slet ikke i tvivl om, at når ordene ”un brutto male” var sagt, så var det ikke en invitation til at spørge om mere.
Manden var faktisk heller ikke begejstret for at udtale ordet, der dækker over hele spektret af kræftsygdomme.
Her er der sket en mentalitetsændring.
I dag bruger de fleste det rette ord, men man hører stadig om nogle, der er syge eller dør af ”en grim ting”.
Personligt tror jeg der var, og for nogle stadig er, tale om en slags fortrængende  overtro:
Siger man ikke ordet, så eksisterer sygdommen heller ikke.
En anden sygdom, man ikke skal spørge for meget ind til, men blot nikke medfølende til, er ”Cervicale”, som dækker over enhver form for smerter i nakken, selv om ordbogen stadig i dag siger livmoderhalskræft.
Nogle mysterier kan man bare ikke løse.

ET SLAG I LUFTEN
“Et slag af luft” – un colpo d´aria – rammer italienerne året rundt, og kan resultere i de fleste kendte dårligdomme. Vi nordboere nøjes med ikke livstruende træk…
”Luftslagene” rammer, når det er for varmt, for koldt, for fugtigt og for tørt, og alt andet derimellem.
Angsten for ”luftslag” får italienerne til at pakke skrigende spædbørn ind i lag på lag indtil temperaturen er over 30 grader.
Man kan som udlænding anklagende få påpeget, at barnet i klapvognen burde have strømper på, når temperaturen kun er 23 grader.
”Luftslag” er specielt farlige, når årstiderne skifter, og det gør de jo på helt præcise datoer.
For eksempel tænker jeg tit på tante i San Remo, der kunne finde på at løbe efter mig med en lille uldtrøje, når min mand og jeg efter den 15. august gik ud for at drikke en kop kaffe om aftenen.
– Du må heller tage en Kashmere-trøje med for en sikkerheds skyld. Vi er jo efter Ferragosto, og så ved man aldrig, insisterede tante Emilia, og var totalt immun overfor min konstatering af, at der var 32 grader udenfor.

En ”sundheds-undertrøje” er også et kendt forebyggende middel når årstiderne skifter.
Det er en undertrøje, der oprindeligt var af uld, og blev båret til langt hen i april, så man – trods den officielle fejring af foråret den 21. Marts – ikke risikerede smerter i mave, øjne, ører, hovede og knogler når man blev udsat for “un colpo d´aria”.

Sundheds-undertrøjen finden hos mærket Liabel i 19 forskellige modeller - imponerende!

Sundheds-undertrøjen finden hos mærket Liabel i 19 forskellige modeller – imponerende!

Den avancerede udgave af sundheds-undertrøjen er uld yderst og bomuld mod huden.

Til gengæld for alle disse trusler mod helbredet reagerer italienerne nærmest slet ikke på faren for at blive smittet ved direkte kontakt med overkrop og hovedet kropsåbninger.
De ved godt, at forkølelser, influenza og værre sygdomme overføres ved tæt fysisk kontakt, men de skal virkelig være rigtigt syge, før de afviser at hilse med helst tre kindkys.
Sådan er der så meget…

MUTATIONER
Nå, nu må jeg smutte.
Det er over et år siden, jeg har afleveret en blodprøve.
Det gør man i hvert fald en gang om året for at få udleveret6-7 A4-ark med test for ALT.
Efterfølgende tager man en lang samtale med lægen om den generelle situation sammenlignet med tidligere års efterhånden tykke sagsmappe.
Ser du mig med en stor uformelig gul kuvert – resultatet af flere års hjertekardiogram kommer af en eller anden grund i et format mellem A4 og A3 der ikke passer ind i noget standardformat – så er det sandsynligvis fordi jeg efter 26 år er i færd med at mutere genetisk.
Jeg ved jo nu, det ikke bare er mavepine, men enten mave eller tarm.
Årene har umærkeligt også lært mig leverens præcise position!
Og til min egen overraskelse ligger der faktisk to sundheds-undertrøjer med uld udenpå og bomuld mod huden i min komode…

OPSAMLING AF KOMMENTARER FRA
italiamo_facebook
Flere læsere bemærker, at FEBER i Italien begynder ved 37,5, men den skandinaviske genetik åbenbart skal en halv til en hel grad længere op inden det bliver farligt…

AS i Firenze bekræfter, at man i Italien “GÅR UD AF SIN KROP”.
Hun understreger, at det stadig er grænseoverskridende, når svigermor forhører sig hos hende om hvorvidt sønnen foretager denne udgang regelmæssigt…

“Neglakfjerner” hedder på dansk “KATON-ÅNDE”.
Det handler ofte om, at børn med feber går sukkerkolde.
Så husk at vande dem, gerne med frugtsaft med naturligt sukker.
Og ja, de lugter af acetone, når det sker.

smil_sol

italiamo-logo

 

Fra dagens avis: Italienerne på utroskabs-website

Fra dagens avis – L´Adige (Trentino) – 27.august 2015
http://www.ladige.it/popular/gossip/2015/08/27/mappa-tradimenti )

3.600 indbyggere i Trentino-provinsen er indskrevet på utroskabs-website

Sølle 87 personer i min lille dal – Ledro i Trentino – har haft en profil på det hackede sidesprings website ‘Ashley Madison’….
Er overrasket over, at det ikke er flere!
Der bor faktisk 5.000 i kommunen….

Avisen L’Adige offentliggjorde i dag listen med tallene for alle provinsens kommuner, og det falder i øjnene, at der er 71 indskrevne fra bjergbyen Cavedago, der spædbørn og oldinge talt med har 522 indbyggere…

mappa_0 (1)

…der er klart større muligheder for et sidespring på min hjemegn i Milano-området, fremgår det af kortet over bruger af websiden i Norditalien…

I hele Italien har 600.000 været aktive på AshleyMadison.com, og Rom har rekorden med 53.00 bruger, Milano er nummer 2 med 37.000 bruger, og derefter kommer Torino med 28.000, efterfulgt af Brescia, Trevis, Padova og Bologna.
Napoli har haft 23.000 parat til et eventyr, mens Pugliens hovedstad Bari kun har haft 16.000 brugere.
Den mest trofaste by er tilsyneladende Palermo med kun 15.000 indskrevne.

56% af brugerne er mænd, gennemsnitalderen er 40 år, 65% har en universitetsuddannelse, og de leder stort set allesammen efter en Scarlett-Johansson-model mellem 24 og 45 år, blondine og med på den værste…

Kvinderne er i gennemsnit 38 år gamle, 64% med en universitetsuddannelse og 67% af dem tjener mere end en italiensk gennemsnitsindkomst.

1. august – nu begynder ferien!

20 millioner italienere – 1/3 af befolkningen – er lige nu på farten.

De første tog afsted efter arbejde i går, og resten følger efter i løbet af dagen i dag, for den klassiske  italienske  sommerferie er i august, og ultraklassikeren begynder den 1. august og varer til den 31.  august.

Da jeg kom til Milano i sommeren 1989 forlod 900.000 af byens dengang 1,7 millioner indbyggere byen i de 24 timer efter at fabrikkerne lukkede om eftermiddagen den 31 juli.

TV stod dengang altid klar for at filme udenfor Fiat-fabrikkerne  i Torino, når fyraftensfløjten lød.

Der var noget primordialt over scenariet,  når tusinder af fabriksarbejdere løb ud gennem lågerne og hoppede direkte ind i den tungtlastede Fiat, hvor kone og børn sad parat til turen på ‘Sol Motorvej A1’ med retning mod den oprindelige hjemstavn i Syditalien.

Dengang sagde det næsten helt bogstaveligt ‘svup’, og manden, og jeg måtte  midt i august gå flere kilometer for at finde en åben bar til aftenkaffen.

Vi var to, men følte os alligevel lidt som Palle alene i verden.

Det var i de tre sommerstille augustuger i 1989 jeg forelskede mig i Milano… …og i Sergio…

Denne lørdag formiddag er den indre ringgade foran ‘min’ Illy-bar næsten sødag-morgen-stille på grund af sommerferie EXODUS,  som august-ferie-fænomenet kaldes.

Men vi ved, at der allerede nu er tumultagtige scener på de forskellige Autogrill langs motorvejene med retning til feriestederne: Man nægter sig jo ikke en god kop espresso på vej til feriestedet!

I dag holder kun få italienere en hel måneds ferie på badehotellet i Rimini med fuldpension, kalvesteg og frugtsalat om søndagen, og et liggestols-arrangement på stranden, hvor man år for år avancerer én  række nærmere havet.

Men badeferien ved havet er stadig et must, også bare en enkelt uge. Og bliver det kun til én uge, så skal det også stadig helst være ugen med sommerens højdepunkt, helligdagen Ferragosto den 15. august!

Derfor er denne lørdag ikke den mest trafiktunge i år. Den har kun ‘rød’ kode på motorvejskalenderen, mens den ‘kulsorte advarsel’ er forbeholdt lørdag den 8. august, hvor de sidste italienere tager afsted, og millioner af nordeuropæere tager retur.

Den midterste augustuge er derfor også den mest ‘tomme’ uge i byerne.

Men i modsætning til i 1989 holder både en del barer, mange butikker, de fleste supermarkeder og langt de fleste museer og andre turistattraktioner i dag også åbent i august, bortset fra helligdagen  den 15., der stadig føles som 2. Juledag. Faktisk er en 3-4 dage lang kulturferie i de italienske byer lige før eller lige efter Ferragosto slet ikke nogen dum ide…

….krisen kradser stadig, men tilsyneladende  har italienere bestemt, at ‘NU kan det være nok’! 79% holder ferie i år, også hvis de skal låne pengene til det.

Seneste tal for arbejdsløsheden kom i går, i juni steg den 0,2% til 12,7%.

Tallene for turistbranchen kom også, med brede smil: Op til +30% i Calabria og på Sicilien i Syditalien, og også tocifret omsætningsfremgang på de andre badedestinationer…

…så der er ikke andet en af sige end
BUONE VANCANZE – God ferie, Italien!

PS …mens jeg har skrevet er solen forsvundet og afløst af kølig regn.

Jeg har nok været for længe i Italien,  for jeg stornyder at have gåsehud efter en måneds hedebølge…

…og jeg glæder mig også til min egen ferie de næste ti dage i det næsten tomme Milano 😆

Italienernes ferievaner 2004 – 2011 – på italy.dk >>

Lyst til et feriegrin?

Reality-show på campingpladsen Union Lido i 2006 >>

Livet med den italienske fundamentalist:
Da Sergio var “papagøje” i 1970´erne i Riccione >>

Rie Boberg: Samme liggestol i 11 år >>

Italienerne fravælger Tyrkiet og Nordafrika på grund af ISIS-effekten”
Forsikringsselskabet Allianz Global Assistance har spurgt  177 rejsebureauer i hele Italien om italienernes valg af ferie i 2015, og resultatet viser, at destinationer som Tunesien og Egypten har måttet vinke farvel til over halvdelen af de Italiensk gæster set i forhold til tallene fra 2014.
Endnu værre står det til med Kenya, der har mistet 82,1% af de italienske turister og Tyrkiet med minus 77,5% og Israel med minus 66,4%.
Hele 85,4% af de italienere, der har bestilt deres rejser via rejsebureauerne foretrækker hjemlandet.

Folkesjælen: Umarells, ældre mænd og vejarbejde

Umarells!
– De er mange, de lever blandt os, de observerer os, og vi observerer dem.
Sociologen Danilo Masotti har lavet både en blog >> og en bog om dem:
Han er fra Bologna, og udtrykket, der egentligt er dialekt for en lille mand, stammer også fra den by.
(God humor, satire og practical jokes har en lang tradition i Universitetsbyen i Emilia-Romagna.)
umarells_bog“Umarells” er pensionerede mænd, der af en eller anden grund er specielt vilde med vejarbejder og andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum af folk i den arbejdsdygtige alder.
Er der for eksempel vejarbejde i via Plana, hvor jeg bor, kan man være helt sikker på, at der sidst på formiddagen dukker én af dem op.
Han stiller sig næsten altid op faretruende nært ved hullet eller gravemaskinen eller afmærkningen.
Han har hænderne på ryggen eller i lommerne på taxi-terylyne-bukserne, og begynder kort efter at ryste på hovedet.

Så får han selskab af én eller flere andre ældre mænd, der også stiller sig for tæt på, med hænderne på ryggen eller i lommerne foran på de der busker, der kun findes i grålige og brunlige nuancer.
Lidt efter ryster de alle på hovedet, og så er de klar til at kommentere.
Og kommentarerne er altid kritik af den måde, vejarbejderne arbejder på!

“Umarells” er pensionister og vejarbejder har en stor plads, når børnebørnene er fulgt i skolen, og de har båret indkøbsposerne hjem for la signora, når der er markedsdag.
Man kunne tro, der ville blive færre “umarells” nu hvor pensionsalderen er blevet hævet i Italien, men med den høje levealder er der nærmest blevet flere.
“Umarells” ved altid, hvordan vejarbejder – og alle andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum – BURDE have været gjort…!
umarell_monterossoHer er vi i Monterosso i 5 Terre i Ligurien.
Der kom naturligvis en vaskeægte, men dog sommerklædt, “umarell” forbi.
Med hænderne på ryggen lige han da skulle forklare de unge mennesker, hvordan man rensede ansjoser i hans tid –  meget bedre naturligvis!

Jeg har set scener i via Plana, hvor en svedende asfalstarbejder råbende bad en gruppe “umarells” pakke sammen og finde på noget andet at fylde deres liv med.
Også ambulancefolk har bedt dem klappe i med deres råd om førstehjælp ved ulykker i gaden, for også ulykker ved “umarells” rigtigt meget om.

Når det arbejdende folk på den måde får nok, så går mændene hovedrystende hen på Pinos Bar i min ejendom, hvor vores lille gruppe af “umarells” også går under navnet “Radio Cagnola”.

De ved nemlig ALT om, hvad der foregår i vores kvarter, også selv om de naturligvis er enige om, at det kun er kvinder, der får tiden til at gå med sladder.

På bloggen om “Umarells” finder man også dette udklip fra Bologna-avisen Il Resto del Carlino.
Artiklen er fra 2010 – og ja, det måtte jo ske før eller siden.:
En “umarell” kom simpelthen til skade, da han bøjede sig or langt frem. Han endte i hullet i vejen. Han var 80 år gammel, og overlevede faktisk med forbavsende få skader.
Jeg tror, jeg printer avisudklippet ud og viser det til mine “umarells” – så ká de lære det, ká de!
umarell_2010
“Umarells” har naturligvis også hustruer – de kaldes Zdaura og er ofte kvinder på cykel i blomstrede kjoler…
Jeg tror faktisk også, at de godt kan sidde på bænken som her i Monterosso, og blive enige om at ungdommen er forfærdentlig, og at verden er af lave…
Og sådan vil jeg naturligvis også selv gerne sidde om nogle årtier.
Måske ikke i blomstret kjole, men garanteret overbevist om, at ungdommen er forfærdentlig og verden af lave…

umarell_kvinder

Byguide til Bologna – den kloge, den røde, den fede! italy.dk >>

Museum for satire og humor i Tolentino i Macerate provinsen. italy.dk >>

I dag må de kalde os hekse, og slemme børn får kulstykker!

I Danmark er den 6. januar Hellig Tre Kongers Dag, men i Italien er natten til den 6. januar og hele dagen op gennem århundrederne blevet til heksen La Befana´s Dag.

Den italienske heks La Befana starter kosten natten mellem den 5. og den 6. januar.

Den italienske heks La Befana starter kosten natten mellem den 5. og den 6. januar.

Dagens græske navn for dagen er Epifania – det betyder “åbenbaring” – og det symboliserer De Hellige Tre Kongers besøg hos Jesus.

I Italien får børnene i stedet for konger besøg af en grim, gammel heks, der fylder deres sokker på kaminen med bolscher og søde sager – hvis børnene vel at mærke har været søde. De slemmer børn finder nemlig kulstykker i deres strømper.

I disse moderne tider får alle børn selvfølgelig slik , og til de “slemme” kan man faktisk anskaffe sig kulstykker lavet af sukker.

Nogle steder i Italien brænder man heksen af den 6. januar, som vi gør det til Sankt Hans. Det siges at være en keltisk tradition, der symboliserer afslutningen og begyndelsen af et år.

I dagens Italien bruger mænd også Epifania-dagen til at komme af med nogle af deres frutrationer overfor kvindekønnet.
Jeg – men altså også de andre kvinder – ønskes i dag “tillykke”, som om det var vores navnedag, og det må man så bare acceptere…

Slemme børn finder kulstykker i deres sokker om morgenen den 6. januar. I dag er de dog lavet af sukker...

Slemme børn finder kulstykker i deres sokker om morgenen den 6. januar. I dag er de dog lavet af sukker…

Legenden om den grimme gamle dame  
De Hellige Tre Konger banker på et hus, og spørger om vej.
Den grimme, gamle dame kan ikke hjælpe dem, og de tilbyder hende at tage med dem for at finde Jesus-barnet.
Hun afslår, men fortryder, da de er gået, og tager afsted for at finde Kongerne.
Hun kan ikke finde hverken dem eller Jesusbarnet, og derfor beslutter hun at bringe gaver til alle de børn hun møder på sin vej.

Heksedagen er naturligvist også i dag kommercialiseret. Her er det gadget fra Ferrero-fabrikkens "Kinder" linje

Heksedagen er naturligvist også i dag kommercialiseret. Her er det gadget fra Ferrero-fabrikkens “Kinder” linje

 

 

 

 

 

 

 

Helligdage og nationale fridage i Italien