Indlæg

Italiensk finanslov dumpet igen, men sanktioner har lange udsiger

”Er der kommet et brev fra Bruxelles? Jamen så venter vi da bare på ét fra julemanden”, lød det provokerende fra den italienske vicepremierminister Matteo Salvini fra Legaen, da EU-kommissionen helt som forventet dumpede næste års italienske finanslovsforslag for anden gang.

”Vi vil naturligvis stadig diskutere velopdragent, som vi altid har gjort”, fortsatte Salvini, der dog også var klar med en skarp salve mod EU’s muligheder for økonomiske sanktioner mod et medlemsland, hvis finanslov ikke kan opnå fællesskabets godkendelse.

”Det forekommer mig virkelig respektløst, ikke i forhold til regeringen, men i forhold til det italienske folk, der er nettobidragyder (til EU, red.). At straffe de, der betaler milliarder, for en vækstorienteret finanslov, er meget underligt”, udtaler Salvini, der uanset hvad allerede er vinder af styrkeprøven med EU-kommissionen.

…artiklen fortsætter under reklamen

Får Italien i sidste ende bøder, så ér EU nemlig det store onde spøgelse, der vil knægte de enkelte medlemslande, og det passer som fod i hos til den EU-kritiske dagsorden i dagens Italien.

Giver EU sig derimod til slut, så er det den nuværende regering, men først og fremmest indenrigs- og vicepremierminister Matteo Salvini, der nærmest med David mod Goliat-symbolikken in mente knægter monsteret i Bruxelles.

Tal-krigen mellem EU-kommissionen og den italienske regering
Iværksætter EU de beskrevne sanktioner, så er det første gang i historien, at et medlemsland modtager de økonomiske straffe, der første gang blev nedskrevet i 1997, da medlemslandene forpligtede sig til at overholde tre grundlæggende økonomiske parametre:

Budgetunderskuddet må ikke overstige 3 procent i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), statsgælden må ikke overstige 60 procent af BNP, og skal i givet fald nedbringes med i gennemsnit en tyvendedel per år.

Italiens konkrete problemer er de to sidste punkter med en statsgæld på over 2.300 milliarder euro, og over 130 procent i forhold til BNP.

Budgetunderskuddet holder sig under de tre procent, men med regeringens forudsigelser om en økonomisk vækst på kun 1,5 procent i 2019, 1,6 procent i 2020 og 1,4 procent i 2021, så er der i realiteten ingen margin til at få statsgælden til at falde.

EU-kommissionen tror ikke engang på de italienske forudsigelser, men har i stedet regnet sig frem til en lavere vækst på 1,2 procent af BNP i 2019 og 1,3 procent i 2020.
Det betyder ifølge EU’s udregninger et budgetunderskud på 2,9 i 2019, og i 2020 en overskridelse af tre-procent reglen med et forudset budgetunderskud på 3,1 procent i forhold til BNP.

Mulige bøder har lange udsigter og et EU-valg i midten
Nu sender EU-kommissionen sin rapport ud til Euro-landenes regeringer.
Er de enige i dumpningen, vil kommisionen derefter bede den italienske regering om at korrigere finansloven efter deres anvisning i løbet af tre til seks måneder. Først derefter kan der blive tale om bøder fra 0,2 op til 0,5 procent af Italiens BNP, og i allersidste end kan EU blokere for de strukturelle tilskud til Italien.

Det er dog aldrig nogensinde tidligere sket, og også den detalje, at der skal være valg til EU-parlamentet i foråret 2019 gør det yderst usandsynligt, at Italien bliver straffet inden den næste finanslov skal på plads for 2020.

Det forhadte EU-bureaukrati, og den demokratisk proces med parlamentsvalget, ender sandsynligvis alt sammen med at være til den italienske regerings fordel.

Italienske nøgletal:
Statsgæld – BNP 2018 – Inflation – Arbejdsløshed
(Kilde: Mazziero Research)

Oppositionen raser, og finansmarkederne er afventende
Oppositionen i Italien er naturligvis rasende. Partito Democratico, som Salvini da beskyldte for at have forøget statsgælden med 500 milliarder euro med deres finanslove mellem 2013 og 2018, mener at den gul-grønne Lega-Femstjerneregering ligefrem er ved at nå endestationen.

“Uansvarlig” er det ord, der går igen i deres kritik af regeringen og forslaget til finansloven for 2019.

Men også Legaens samarbejdspartner i 24 år indtil valget den 4. marts i år, Forza Italia, raser.
”Der er ingen grund til blive vred på Europa, der blot er lægen, der bekræfter en sygdom”, lød det, da Silvio Berlusconi samlede partitoppen i Rom onsdag aften.

Berlusconi udtalte, at han ikke frygter EUs mening, men investorernes reaktioner på afvisningen af finansloven.
Som sædvanlig talte han til italienernes mave, der i denne forbindelse er den enorme private opsparing, der er verdens andenstørste efter japanernes.

Finansmarkederne reagerede roligt
Eftersom det var ventet, at EU-kommissionen igen ville dumpe den italienske finanslov, var reaktionen på finansmarkederne onsdag yderst beherskede.
Den italienske børs i Milano lukkede med +1,41, og rentespændet mellem tyske og italienske statsobligationer holdt sig lige omkring de 300 – 309 præcist – hvor det har befundet sig siden EU sagde nej til den italienske finanslov for første gang den 23. oktober.
Det er dog på ingen måde ensbetydende med, at det går bare nogenlunde på finansmarkederne og med tilliden til Italien.
Italiens statistik Istat har for eksempel beregnet, at 100 point i rentespænd koster 0,7 procent af BNP.

Nyeste tal forudser endnu lavere vækst
Istat kom også netop i dag med deres nedslående forudsigelser omkring det italienske bruttonationalprodukt i år.  Istat har nedjusteret væksten til 1,1 procent i forhold til prognosen i maj på 1,4 procent. I 2017 steg BNP med 1,6 procent.
Arbejdsløsheden er også igen over 10 procent, og inflationen skønnes at ende på 1,7 procent.

Den italienske finansminister Giovanni Tria har taget dumpningen med bitterhed.
I hans optik er det italienske finanslovsforslag indenfor de “moderate” grænser, som den økonomiske situation tillader, og garanterer ydermere en reduktion af statsgælden.

Torsdag 22. November mødes premierminister Giuseppe Conte med EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.