Italienerne er skuffede over de få lettelser i Corona-karatænen, som premierminister Giuseppe Conte afslørede søndag aften.
Genåbningen bliver nærmest uendelig langsom. For på spørgsmålet om Fase 3, altså om en tilbagevenden til normale tilstande, svarede Conte: – Det er umuligt at programmere, vi har brug for en kur eller en vaccine.
Produktionsindustrien åbner langsomt op allerede fra i dag, men detailhandlen kommer først med den 18. maj, og barer og restauranter den 1. juni. Det hele bliver med skrappe krav om afstand og hygiejne.
Vi må heller ikke efter den 4. maj bevæge os mellem regionerne, medmindre det handler om arbejde eller sundhed. Og vi skal stadig medbringe passérseddel med en gyldig grund.
Parkerne bliver åbnet, dog med tælleapperater. Motorisk aktivitet er fra mandag nemlig en gyldig grund. Og jeg glæder mig vanvittigt til lovlydigt at gå længere ture end 200 meter fra min bopæl. Det var faktisk lige præcis, hvad jeg nøjsomt håbede på.
Frisører, fitnesscentre og svømmehaller forbliver lukket land.
Der vil også fremover fortsat være påbud om at gå med maske, eller tildække mund og næse med stof. #viklarerdet
#dag64 i min personlige karantæne, der begyndte med feber den 24. februar.
Artiklen fortsætter under reklamen
Der er stadig for mange “døds-sløjfer” på gadedørenen i mit kvarter i Milano. Fra den 4. maj må man igen holde begravelser, men kun med op til 15 deltagere, med afstand og masker, og helst udendørs. Der må heller ikke i Fase 2 afholdes messer i de katolske kirker.
–//–
https://italiamo.dk/wp-content/uploads/canale_carlotte_270420_corona_italien.png364651Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-04-27 09:26:262024-03-01 14:03:14Corona opdatering mandag den 27. april – Fase 2, eller bare 1,4?
Charlotte Sylvestersen fortæller fra Milano historien om Coronavirus i Italien, fra den 29. januar, hvor to kinesiske turister får konstateret Coronovirus i Rom, og frem til den 8. april, hvor hele Italien har været i karantæne i fire uger.
Italien har været epicentret for Corona-smitten i Europa. Hør hvordan det hårdt ramte land har reageret på krisen. Journalisten Charlotte Sylvestersen tager os igennem en tour-de-force af smitten i landet og fortæller om et land, der rykker sammen i krisetider på trods af, at de har mistet over 17.000 af deres medborgere til Virussen.
I dag – den 17. april er kurverne af nye konstateret smittede, indlagte og antal af intensivpatienter så småt ved at flade ud. Omsider… Men kurven er desværre stadig ikke “knækket” så meget som man havde håbet.
Og desværre er kurven overhovedet ikke knækket i Milano kommune, hvor tallene stiger trod en nu månedlang karantæne, hvor alle nu holder afstand, går med masker og har handsker på i butikker. Vi forstår det simpelthen ikke,
Den 16. april var det samlede antal smittede 168.941. Det var 3.786 nye smittede på 24 timer. Døgnet før var antal nye smittede “kun” 2.667.
Stigningen forklares med, at der i går blev udført over 60.999 test mod 43.700 test dagen før. I alt har man udført over 1 million test i Italien siden den 21. februar.
525 døde mellem den 15. og 16. april, mod 578 døgnet før. Det samlede antal døde er nu oppe på 22.170 personer.
For første gang siden 20. marts faldt antallet af intensivpatienter, med 143 patienter. Den 3. april var der 4.068 intensivpatienter, i dag er det under 3.000.
Artiklen fortsætter under reklamen
Det nuværende karantæne-dekret løber indtil den 4. maj, men der tales nu om at tillade flere produktionsvirksomheder og butikker at åbne fra mandag den 20. april.
Men der er ingen planer endnu om at fremskynde “fase 2” på områder som skoler, børnehaver og universiteter.
Personligt håber jeg, at jeg snart må lufte hundene længere end 200 meter fra min bopæl. Det virker som en helt utrolig frihed her på dag 54 i min personlige karantæne, der begyndte med feber i en uge fra den 24. februar.
–//–
https://italiamo.dk/wp-content/uploads/20200323_charlotte_maske.jpg960480Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-04-17 10:04:102024-03-01 14:08:06Colosseum 8. april: Podcast om Coronavirus´ historie i Italien
33.648 er i hjemmekarantæne uden eller med lettere sympytomer 3.612 er i intensiv behandling 33 læger er nu blandt de døde.
Chefen for Det Civile Beredskab er sygemeldt, men testet negativ for coronavirus.
To italienske coronavirus-patienter er flyttet til Dresden i Tyskland, og andre fem er lige nu på vej også til Tyskland.
Risotto med spinat og røget Scamorza ost
Helt personligt: I dag er dag 32 i min personlige karantæne. Jeg fik jo influenza den 24. februar, og begyndte allerede der at holde afstand. Dengang lo mine ældre naboer i ejerforeningen af mig. Det gør de ikke længere.
Artiklen fortsætter under reklamen
Jeg har ikke karantæne-kuller. Overhovedet ikke.
Nogle gange råber jeg bare lidt af mig selv for at skabe lidt liv. Eller provokerer hundene, så de gør lidt Og i går lavede jeg min yndlings-risotto med spinat og Scamorza-ost. Her er opskriften >>
Vi klarer den 🙂
Gabri og Emma, og jeg, nyder i det mindste at være på balkonen. Fra søndag må hunde kun luftes i en radius af 200 meter fra bopælen i Milano.
————————————————————– Onsdag 25. marts klokken 18
Vi fortsætter med behersket optimisme.
For vi ved også, at ikke alle hjemmedøde bliver testet/diagnosticeret…
Chefen for de Civile Beredskab Angelo Borelli, der ellers har været med ved pressemøde hver aften klokken 18 med døgnets tal, var ikke med i dag.
Han har feber, og forlod hovedsædet her i eftermiddag
3.491 nye konstateret smittede (i går +3.612) 683 døde de seneste 24 timer (i går +743)
I alt er i Italien nu registreret 7.503 som døde af/med Coronavirus
Ellers fri i dag. Har nusset hundene, og nu er alle låse i lejligheden smurt og poleret. Godt så.
________________________________________
Tirsdag 24. marts 2020 klokken 18
Søndag og mandag var den opmuntrende optælling, at der var både færre nye smittede og færre døde end lørdag. Derfor blev dagens bulletin fra Protezione Civile – Det Civile Beredskab – en blandet oplevelse.
Der har de seneste 24 timer været et lille faldt i antallet et nye smittede, mens antallet af døde igen er steget
+3.612 nye konstaterede smittede (i går +3.780) +743 døde de seneste 24 timer (i går+602)
I alt er 6.820 i Italien nu registreret som døde af/med Coronavirus
Tirsdag var det også tid til at fortælle om situationen i Milano i Horisont/DR.
______________________________________________
Mandag 23. marts 2020 klokken 18
Anden dag i træk med færre nye konstaterede smittede og færre døde end døgnet før. #forsigtigoptimisme
+3.780 nye konstateret smittede (i går +3.957) +602 døde (i går +651)
Protezione Civile – Det Civile Beredskab – understreger på pressekonferencen her klokken 18.00, at fortsætter denne tendens de kommende dage, så er den et resultat af påbuddene de seneste uger. De nye strengere påbud fra i går og i dag burde (burde) derfor bekræfte tendensen. PS Der må nu kun deltage ti journalister i den daglige pressekonference.
Det er umuligt at opdrive masker i Milano. Jeg fabrikerer dem selv af hunde-bleer. De er bløde ind mod huden, og vandtætte, men åndbare, på forsiden. I de tomme gader i Milano holder vi ikke længere bare afstand. Vi går på hver sit fortov, når vi kan komme til det.
–//–
https://italiamo.dk/wp-content/uploads/20200324_DR_HORISONT_printscreen.jpg15362048Charlotte Sylvestersenhttp://italiamo.dk/wp-content/uploads/header_italiamo2.jpgCharlotte Sylvestersen2020-03-26 17:53:032024-03-01 14:10:28Corona-noter fra Italien og Milano torsdag 26. marts
Søndag 1.3.2020 kl. 10.30 Italien: 1.128 konstaterede smittede, 50 helbredte og 29 dødsfald, lød det fra Det Civile Beredskab i Italien søndag formiddag. Coronavirus i hele verden med live opdateringer >>
“Ciao Mamma” I weekenden er alle parkeringspladser ved “Palazzolo” plejehjemmet bag Portello indkøbscenteret i mit kvarter optagede. Man besøger sine gamle, går tur i parken og drikker kaffe på centeret.
I går stod slægtninge og venner til plejehjemmets beboere udenfor murene.
“Kom ikke ind”, lød beskeden fra ledelsen, for at beskytte beboerne. De ældre, og de i forvejen svækkede eller syge, er ekstra udsatte, ja, faktisk kan di være i overhængende livsfare, hvis Covid-19 skulle komme indenfor murene.
Artiklen fortsætter under reklamen
Fotografen Andrea Cherchi var på pletten i går eftermiddag. Blandt de forsamlede foran plejehjemmet spottede han en kvinde, der kravlede op på en bænk for at kunne vinke til sin Mamma i vinduet på plejehjemmet. Han beskrev i avisen fotoet som dét, der hidtil havde gjort mest indtryk på ham i hans karriere.
På indskøbscenteret Portello foran plejehjemmet var H&M lukket lørdag, og søndag var endnu flere butikker virus-lukkede.
Lukninger forlænget til søndag 8. marts Lørdag blev det ligeledes besluttet, at langt de fleste skoler, universiteter, børnehaver og vuggestuer i de tre norditalienske regioner Emilia-Romagna, Lombardiet og Veneto forbliver lukkede indtil 8. marts. Andre regioner ventes at følge efter.
Fodboldkampe er flyttede, som mange andre offentlige begivenheder. Begivenheder med mange deltager aflyses, og for eksempel må udstillinger og museer kun genåbne, hvis de kan garantere mindst én eller halvanden meters afstand mellem gæsterne.
Ferielukket til 1. marts stod der tidligere hos frisøren rundt om hjørnet i mit kvarter i Milano. I går blev den ufrivillige ferie forlænget til den 8. marts.
Tid til refleksion Min gode ven broder Theodor ringede i går lørdag den 29. februar nede fra Franciskaner-klosteret i Assisi i Umbria. Vi blev enige om, at nogle ugers tvungen “ned-gearing” af tempoet i vores hyper effektive præstationsfokuserede europæiske samfund måske ikke er en dum idé. Tid til refleksion kommer ikke dårligt igen.
Bjergluft i Milano? Den begrænsede aktivitet i storbyen Milano har i bogstaveligste forstand også renset luften. Sammen med et blæsevejr i sidste uge er koncentrationen af PM10 støvpartikler i luften faldet drastisk. Mange har forladt byen, og det er næsten, næsten, lige som nemt at finde en parkeringsplads som i den ferielukkede uge omkring Ferragosto i august måned.
En forkølet Pave Frans Broder Theodor forventede i øvrigt, at et stort ungdomsmøde i marts i Assisi med tusindvis af unge ville blive aflyst. Og sikkert også pavens planlagte besøg.
Paven ér i øvrigt forkølet, og har aflyst flere opgaver den seneste uge. Rygterne svirrer, og også i dagens aviser spørges det bekymret, om Pave Frans er smittet?
Opdatering søndag 1.3.2020 kl. 12.00 Pavens søndagsprædiken transmitteres direkte i TV. Han ser træt ud, stemmen ryster lidt mod slutningen, og paven må afbryde sin “Angelus” to gange på grund af hoste.
Video Canale Carlotta torsdag 26. februar:
Torsdag 26. februar 2020 – opdatering fra Pinos kaffebar, nu med feber.Varighed 1 minut 14 sekunder.
Video Canale Carlotta onsdag 25. februar
Onsdag 25. februar 2020 – ikke fra den sædvanlige kaffebar, der bestyres af kinesere. De lukkede tirsdag den 24. febraur.Varighed 4 minutter 14 sekunder.
Video fra et tomt og lukket Viale Certosa i Milano, torsdag 25. februar:
Torsdag 26. februar på den ellers meget trafikerede Viale Certosa i det nordvestlige Milano. Nu er skønhedssalonen, det kinesiske supermarked og urtekræmmeren også lukkede.Varighed 15 sekunder.