Indlæg

Italiensk politik – 10. maj 2018: Fantapolitisk fabel

FACEBOOK-OPDATERING FRA 10. maj 2018
Den ikke-morsomme Beppe Grillos eksperimentelle
teater er
 måske endog en Nobelpris uværdig

Virkeligheden
“Al governo”…
Der var valg i Italien den 4. marts 2018, og parlamentet endte i tre næsten lige store blokke. En splittet venstrefløj, der med eks-premierminister Matteo Renzi i spidsen erkendte sit nederlag. En centrumhøjrefløj, hvor Legaen overtog lederskabet fra Berlusconis Forza Italia efter stor valgsejr, og hvor koalitionen samlet opnåede over 37 procent af stemmerne. Og midt imellem eller et helt andet sted i tid og rum, scorede protestpartiet Femstjernebevægelsen over 32 procent af stemmerne.

Det rige nord mod det fattige syd
Eneste reelle regeringsforhandlinger har siden valget været mellem den umage alliance mellem Lega, der repræsenterer det rige Norditalien og ønsker lavere skat og mindre stat, og Femstjernebevægelsen, der vil indføre borgerløn, hæve pensionerne, forbyde mineralvand i flasker og kun have én statslig TV kanal, der fortæller sandheden, er lige nu i færd med at fordele ministerposterne

Men måske er det i en anden virkelighed bare Beppe Grillos absurde og eksperimenterende gadeteater, der har gjort sig – næsten – fri af dukkeførerens bånd, og nu tager det helt alvorligt, at Grillo og co’s forestilling har været på plakaten i over ti år.

Næsten, for bevægelsen er stadig i realiteten en virksomhed, hvor parlamentsmedlemmer skal aflevere 300 euro af deres løn hver måned.

Fantapolitisk resumé
Den politiske scene i Italien har de seneste år mindet om dengang i 1980’erne, vi lavede skjult teater med fingerede skænderier i Århus Sporvejes busser.

Det var uhyggeligt nemt at få en hel busfuld uskyldige passagerer til at deltage “for og imod” et fingeret skænderi.

Men modsat Beppe Grillo stoppede vi altid komedien, lige inden det hele røg af sporet.

…artiklen fortsætter under reklamen

I 80’erne smadrede den ikke morsomme Grillo computere på RAIs kanaler. For dem havde Fanden, storkapitalen, globaliseringen og anden ondskab tilsammen skabt.

Siden så han muligheden for endnu en omgang absurd teater, da han som såkaldt komiker mødte den såkaldte it-guru Casaleggio.

IT-guruens gurutid var kort i ren teknologisk forstand. Men fantasien var stor.
Lige så stor som Grillos.
Enten lige så stor som Grillos egen, eller også var Casaleggio senior bare endnu en ufrivillig aktør på komediens alenlange rolleliste.

Casaleggio seniors egen afsporede og religiøst inspirerede fantasier om ‘den fagre nye verden’, hvor alle er it-forbundne og lykkelige – dog lige efter en grum, men nødvendig verdenskrig, der løser problemet med overbefolkningen af kloden – kan ses i videoen “GAIA” her https://youtu.be/HMBO0rLuMEU

“Casaleggio er endnu længere ude end mig. Ham kan jeg bruge i mit eksperiment, og specielt også til at tjene penge på mine blogs og på mine bøger”, tænkte Beppe, da han mødte Casaleggio.
Beppe lever nemlig helt op til ligurernes rygte om at være sygeligt besatte af ussel mammon.
Med Casaleggio ved hans side var der sat kryds også ved dette vigtige punkt.

Og så var scenen sat…
“Kan vi få fjolserne, scusi, folket i tale ved at fornærme dem? Hvor går grænsen for dumhed, og kan vi overskride den? tænkte Beppe, og opfandt “Op i røven” (Vaffanculo er en strid fornærmelse) demonstrationerne.

100.000’er mødte op og råbte i kor ‘Vaffanculo’ til alt og alle, og specielt de demokratisk folkevalgte og de arbejdende journalister, uden at tænke over, at de netop selv var med til at skabe en ny kaste af priviligerede.

Jo mere masserne råbte “vaffanculo, vaffanculo, vaffanculo”, jo mere lo Beppe, mens han kradsede sig lystigt i skægget.

“Her er der sgu både penge at tjene, og uanede mængder af begejstrede både tilskuere og aktører, der hellere end gerne spiller med, med eller uden viden om, at det hele bare er et eksperiment”.

Og så skabte Beppe og Casaleggio et ikke-parti med en ikke-statut, og et ikke-program, der strittede i alle politiske retninger, så der var plads til alle fjolserne blandt folket.

Grøn politik til de grønne, lynhurtig fiber internet til alle, nej til globalisering, straf til umoralske og specielt multinationale, altså grundlæggende onde, virksomheder.
Væk med de pensions- og arbejdsmarkedsreformer, der rent faktisk har fjerne de negative økonomiske nøgletal, og de seneste fire år ganske langsomt har skabt vejen ud af den økonomiske krise for Italien.
EU-kritisk, når det giver stemmer, indvandrerkritisk, når det giver stemmer, og vice versa, bare vi husker at råbe ‘vaccanculo’ før vinden skifter, og give de gamle, onde, korrupte og tyvagtige politikkere skylden.
Og husk, at journalister af enhver slags er i ledtog med ’systemet’, og de tænker aldrig selvstændigt og kritisk.

Huhej, hvor det går…
Fjolser er der jo til alle tider nok af.
Og rykker tilstrækkeligt mange fjolser sig på én gang, så står opportunister af enhver art, og indimellem også normaltbegavede af slagsen, klar til at hoppe med på vognen.

Med smarte ord som ‘meet ups’, valg af politiske kandidater ‘online’ og et ‘forum’ på et lavere niveau end Ekstra Bladets ‘Nationen’ blev basen overbevist om en ny tids nye demokrati.

En hær af nyttige idioter, og allerhelst dem uden nogen som helst erfaring eller tidligere engagement i samfundsforhold i det hele taget, blev først valgt ind i byråd.

Her fortsatte de med om ikke at råbe ‘vaffanculo’, så i stedet at råbe ‘no’ til alt og allermest til det samarbejde og de kompromisser, der er grundlag for al demokratisk realpolitik.

I 2013 deltog 25,4 procent af italienerne som statister, og i fem år fortsatte bevægelsens borgere, for politikere må de ikke kaldes, med at råbe vaffanculo og det, der er værre, og sige nej til alt og allermest til enhver form for samarbejde om konkret politik.

Letta først, Renzi siden, og senest Gentiloni fik med møje og besvær vendt skuden med en realpolitik, der rent faktisk skabte arbejdspladser, og bremsede strømmen af migranter over Middelhavet og statsgælden.

Men Beppes statister, der er – desværre – primært det fattige, det uuddannede, og ja nu siger jeg det, det evigt klynkende syditalienske segment, oplevede ikke flere euro i egen pung. Og de vil ikke vente længere.

Det var ikke fake news, at nogle mødte op på fagforeningernes kontorer i Syditalien for at udfylde skemaet til at modtage borgerløn dagen efter valget i marts, hvor Grillos marionetter fik 32,6 procent af stemmerne.

Inden da lykkedes Beppes sidste glansnummer:
At få valgt ’signor ingenting’ til partileder.

Det såkaldte ‘én til én demokrati’ kunne godt nok kun få nogle og 40.000 til, ikke engang at forlade sofaen, men deltage i online-afstemningen om bevægelsens leder.
Og resultatet var som dengang i Bulgarien givet på forhånd.
Én landskendt politiker og syv ukendte kommunalpolitikere.

Og her har vi så den nye race af italienske politikere, repræsenteret af den kommende minister, 31-årige Luigi di Maio:

Så rene, at de stadig bor hos Mamma.

Så uplettede, at de aldrig har haft et fast arbejde. Di Maios seneste var at vise folk vej til VIP-loungen på Napolis stadion.

Uden andet politisk curriculum end at have levet af politik de seneste ti år akkompagneret af vaffanculo og nej til alt.

Og med et så stort problem med konjunktivbøjninger, at man undrer sig over hans studentereksamen

Er man så i øvrigt ikke levebrødspolitiker, når det er det eneste, man har levet af?
Var det ikke lige dem bevægelsen hadede?

Nå.
Pyt.
Næste akt er jo i fuld gang.

Nå.
Sig pyt.
Forestillingen kører for fulde huse, og der er ingen udsigt til tæppefald.

Og marionetdukkernes skaber, den store dukkefører Beppe Grillo?

Hvad med ham, nu hvor det absurde teater har fået sit eget liv, og marionetterne tror, de har gjort sig fri af båndene?

Han lader sig fotografere blandt gadeaffald i New York, og siger at romerne er meget bedre også til at svine.
Han er for længst i gang med nye forestillinger.

Men denne her omgang absurd teater kommer til at gå over i historien.

Måske venter der endog Beppe en lille Nobelpris, når de deroppe i Sverige er færdige med at rydde op efter deres eget svineri.

Charlotte Sylvestersen
Holder du af det jeg skriver?
Så kan du betale for at læse med.
Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse.
Eller lad være, det er helt frivilligt.
Min MobilePay er 27 90 59 86
(Navnet er Linda Lorenzen).

Berlusconi 4.0 er i pole position før det italienske parlamentsvalg

POLITIK – Over 50 millioner italienere kan stemme til parlamentsvalget den 4. marts. Allerede nu tegner resultatet til at blive så mudret, at der meget vel kan komme endnu et parlamentsvalg i Italien i 2018. Beppe Grillos smidigt ansvarsløse protestparti Femstjernebevægelsen, endnu et comeback fra selveste Silvio Berlusconi med vildt valgflæsk, og interne magtkampe i Matteo Renzis Partito Democratico skaber ravage og usikkerhed i det politiske billede.

Knap 40 dage inden det italienske parlamentsvalg er der en udbredt fornemmelse af, at man mandag den 5. marts kommer til at stå med et uregerligt parlament med tre næsten lige store fløje, hvor ingen kan gribe ud efter regeringsmagten.

De tre fløje er centrum-venstre med det nuværende regeringsparti Partito Democratico i spidsen; den udefinerbare Femstjernebevægelse med komikeren Beppe Grillo som grå eminence og en 31-årig premierministerkandidat; og så er der altså også vores gamle kending Silvio Berlusconi, hvis koalition har Lega Nords leder som premierministerkandidat.

De mange, der håbede på, at Silvio Berlusconi efter sin skattedom i 2013 var en færdig mand i italiensk politik, må nødtvunget acceptere, at den nu 81-årige forretningsmand og tidligere premierminister stadig er en af hovedpersonerne i valgkampen, selv om han personligt ikke kan stille op på grund af dommen.

…artiklen fortsætter under reklamen

Makeup og valgflæsk til både husmødre, pensionister og vegetarer

Berlusconi har forberedt sig grundigt på det kommende valg med ansigtsløftninger, lidt mere hår på toppen og endnu mere makeup end Sofia Loren.

Vi har i det seneste år set ham købe gaver til sine børnebørn i en Augtogrill langs motorvejen som en helt almindelig bedstefar. Sidste påske meddelte han også, med tilhørende fotodokumentation i selskab med små nuttede lam, at han på opfordring af sin 32-årige samlever Francesca ikke ville spise påskelam. Begge dele blev promoveret med masser af sider og omtale i Berlusconis egne medier. Så der har i lang tid været valgflæsk til så forskellige grupper som pensionister og vegetarer.

Med i valgprogrammet er en flat tax på tyve procent til lønmodtagere ud fra tesen om, at hvis alle betaler, kommer der mange flere penge i kassen. Han vil også give gratis dyrlæge til pensionisters kæledyr, fordi kæledyr gør pensionister glade

Berlusconi er et geni til markedsføring og branding, og efter sejrene i 1994, 2001 og 2008 er det nu fjerde gang, han i hvert tilfælde selv er overbevist om, at magten er hans.

Han lover at hæve minimumspensionen fra de nuværende lidt over 500 euro til 1.000 euro, og han vil indføre pension til de husmødre, der altid har været blandt hans kernevælgere. Med i valgprogrammet er en flat tax på tyve procent til lønmodtagere ud fra tesen om, at hvis alle betaler, kommer der mange flere penge i kassen. Han vil også give gratis dyrlæge til pensionisters kæledyr, fordi kæledyr gør pensionister glade.

Silvio Berlusconi er tilbage i kampen med valgflæsk, ansigtsløftninger, lidt mere hår på toppen og endnu mere makeup end Sofia Loren. Silvio Berlusconi. FOTO: Forza Italia

Berlusconi har altid en kanin mere i hatten

I 2008 lykkedes det ham en uge før valget, som han vandt, at hente endnu flere stemmer ved at love at fjerne ejendomsskatten for den primære bolig. Denne gang lover han at fjerne il bollo, en slags vægtafgift, på en husstands første bil. Og lur mig, at der ikke kommer flere kaniner op af hans hat lige inden valget.

En meningsmåling offentliggjort onsdag den 17. januar >> giver Forza Italia 16,1 procent af stemmerne. Berlusconis parti er dermed det største i den centrum-højre-koalition, der sammen med Lega Nord og et par mindre højrefløjspartier lige nu ligger til omkring 36-38 procent af stemmerne. Lega Nord står til 12,9 procent af stemmerne.

Berlusconi håber i øvrigt selv, at menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg inden sommer underkender den italienske højesteretsdom, der udelukker ham fra offentlige embeder, så han dermed alligevel kan overtage en plads i parlamentet.

Centrum-højre-koalitionens premierministerkandidat er Lega Nords leder, den 44-årige Matteo Salvini, der tidligere også har været medlem af Europaparlamentet. Men der er ingen tvivl om, at Berlusconi føler sig som både koalitionens moralske og retmæssige leder.

Lega Nords leder, den 44-årige Matteo Salvini. FOTO:  Lega Nord

Renzi har den gamle garde imod sig

Regeringspartiet Partito Democratico har tidligere premierminister Matteo Renzi som leder og premierministerkandidat. Renzi, der har været borgmester i Firenze, har i øvrigt aldrig været valgt ind i det italienske parlament, og er således nu i gang med sin første valgkampagne på landsplan.

Han blev med næsten 70 procent af stemmerne kåret som partileder ved et primærvalg i maj i fjor, men er trods den opbakning blandt partiets vælgere alligevel under konstant beskydning fra sine egne. Flere kendte PD-politikere har forladt partiet til fordel for andre partier, eller er gået med i det nye parti Liberi og Uguali, Frie og Lige.

Den gamle garde opfatter Renzi som en slags liberalistisk indstillet socialdemokrat, værre end for eksempel engelske Tony Blair

Partiet står lige nu til omkring 24 procent af stemmerne, og er i koalition med en række små midterpartier, hvoraf nogle næppe kommer over spærregrænsen. Ved valget i 2013 fik partiet 25,4 procent, og det havde i øvrigt sit bedste valg til Europaparlamentet i maj 2014, hvor det under Renzis ledelse opnåede 40,8 procent af stemmerne.

Matteo Renzi er under stærkt pres fra fløjene i sit eget parti. FOTO: Facebook

I dag er der nærmest iskold luft mellem Renzi og de tidligere koalitionspartier til venstre for hans parti. Under Matteo Renzis ledelse er partiets gamle garde også blevet forsøgt kørt ud på et sidespor. Tidligere premierministre som Massimo D´Alema og Pier Luigi Bersani trak som så mange andre historiske partimedlemmer deres medlemskort til det hedengangne kommunistparti som 15-årige. Det er det parti, der i dag efter flere navneskift er blevet til Partito Democratico.

For dem er Renzi med sine 43 år ikke bare en yngre generation, men også en slags provokerende blå klud. Den gamle garde opfatter Renzi som en slags liberalistisk indstillet socialdemokrat, værre end for eksempel engelske Tony Blair.

Magtkampen i partiet har stået på i flere år nu. Den til tider absurde og bizarre strid har sammen med de evige korruptionsskandaler, det lige så evige sjusk med offentlige midler og den dårligt skjult nepotisme overalt, banet vejen for valgets joker, komikeren Beppe Grillo og hans Femstjernebevægelse.

Femstjernebevægelsen bliver det største parti

Meningsmålingerne har i de seneste mange måneder gjort Femstjernebevægelsen til Italiens største parti. Bevægelsen blev allerede i 2013 det største parti i Deputeretkammeret. Partito Democratico var dog i en koalition, og kunne derfor dengang med den indbyggede præmie til den største koalition sætte sig på regeringsmagten.

Men selv om bevægelsen nu har siddet i parlamentets to kamre i fem år, og også sidder på tunge borgmesterposter i byer som Rom og Torino >>, er det stadig uhyre vanskeligt at finde ud af, hvad Femstjernebevægelsen egentlig vil.

Femstjernebevægelsens vælgere er ofte aktivister, der hellere end gerne kommer med deres uforbeholdne mening om de gamle, korrupte og tyvagtige politikere og partier

Bevægelsen fyldte ti år i september og burde have overstået de politiske børnesygdomme. Den blev grundlagt i 2007 ved den såkaldte Vaffanculo-demonstration i Rom. Vaffanculo betyder direkte oversat Op i røven. Dét er så i store træk også, hvad bevægelsens parlamentsmedlemmer har sagt i parlamentet de seneste fem år. De vil af princip ikke samarbejde, de vil ikke indgå aftaler, de vil ikke være med i koalitioner, og værre udtryk end Vaffanculo har rent faktisk lydt i Senatet og Deputeretkammeret fra deres borgere.

Ligesom de ikke vil kaldes et parti, vil parlamentsmedlemmerne heller ikke kaldes for ”ærede medlemmer”, men for borgere.

Derudover må kun én presseansvarlig af gangen udtale sig til pressen, for pressen er ifølge bevægelsen lige så slem, tyvagtig og korrupt som alle de gamle politikere, Femstjernebevægelsen er sat i verden for at udrydde én gang for alle.

Vi ved for eksempel stadig ikke, hvor bevægelsen står i spørgsmålet om indvandring, som er et af de emner, der fylder i valgkampen. I Italien er der i dag over 5.000.000 registrerede indvandrere, 8,3 procent af befolkningen, og selv om strømmen over Middelhavet faldt til 120.000 i 2017 mod 180.000 i 2016, så er indvandring og migration stadig brandvarme emner i Italien.

Vi kan læse i bevægelsens program, at de kun vil have én offentlig public service tv-kanal uden reklamer, der skal fortælle sandheden. Alle lovforslag skal ifølge dem også i fremtiden diskuteres på internet af alle borgere, inden de fremsættes.

Vi ved også, at bevægelsen har gjort op med det grundlæggende juridiske princip, at når man har taget sin straf for noget kriminelt, er tavlen visket ren. Grillo selv kan ifølge partiets regler ikke stille op til valg. Han blev i 1985 dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke med tre omkomne.

Partiet vil også indføre bøder på op til 100.000 euro, hvis en folkevalgt stemmer imod partiparolen eller skifter parti, og den stramme partidisciplin har i de seneste fem år ført til, at mindst 37 parlamentsmedlemmer har forladt eller er blevet smidt ud af bevægelsen.

Premierministerkandidat med grammatiske problemer

Partiets premierministerkandidat er den kun 31-årige Luigi Di Maio fra Avellino i Campania regionen. Han blev valgt ved bevægelsens online primærvalg i september 2017 med 30.936 stemmer ud af 37.442 afgivne stemmer. Et magert resultat for et parti der ønsker, at al politik i fremtiden skal foregå online. Til sammenligning deltog knap én million i Partito Democraticos primærvalg, hvor Renzi løb med sejren.

Det yngste italienske parlamentsmedlem nogensinde, Luigi Di Maio, er Femstjernebevægelsens kandidat til premierministerposten. Foto: Wikimedia Commons.

Luigi Di Maio var det yngste italienske parlamentsmedlem nogensinde, da han blev valgt i 2013, og han har siden 2014 siddet i partiets femmands-direktion, udnævnt direkte af Beppe Grillo. Han beskyldes af modstanderne for at være et udannet menneske. Han har ikke har afsluttet sin universitetsuddannelse, og hvad der i Italien er værre endnu: Han er ikke i stand til at tale grammatisk korrekt. Han har simpelthen svært ved at bruge den konjunktivbøjning, som mange andre italienere og stor set alle udlændinge kæmper med.

Beppe Grillos egen rolle i forhold til bevægelsen, der i øvrigt er et registreret varemærke, er heller ikke klar. Ligesom det gælder Berlusconi, så kan der altså ikke stemmes på ham, og han har flere gange i løbet af de sidste par år talt om at hellige sig komikken igen – og bare være bevægelsens grå eminence og altså også ejer. Men som den politiske kommentator Carlo Puca skrev i magasinet Panorama i efteråret, så har “komikeren fra Genova opdaget og gennemlevet, at den politiske umodenhed hos bevægelsens ledere er stoppet ved et barns politiske fornemmelse, og har vist sig ude af stand til udvikle sig til en voksen tilstand”.

Blandt bevægelsens valgløfter er en minimumspension og en borgerløn på 780 euro. Partiet vil fjerne den arbejdsmarkedsreform, der tillader virksomheder at ansætte på tidsbegrænsede kontrakter. De vil genindføre den såkaldte Artikel 18, hvor virksomheder med over 15 ansatte ikke må fyre deres medarbejdere. Man vil fjerne dele af de meget omfattende pensionsreformer, der begyndte allerede i 1995. Bevægelsen lover, at folk fremover skal kunne gå på pension efter 41 år på arbejdsmarkedet, og det hele beregnes til at koste 140 milliarder euro. De penge skal så komme fra besparelser og effektivisering af den offentlige sekter. Og lige dér er bevægelsen så på linje med de andre fløjes svar på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra.

Femstjernebevægelsens grundlægger, Beppe Grillo, taler om at vende tilbage til komikken og blive en slags grå eminence. Foto: Wikimedia Commons.

De frustrerede, de yngre og de arbejdsløse vælger Femstjernet

Femstjernebevægelsens vælgere er ofte aktivister, der hellere end gerne kommer med deres uforbeholdne mening om de gamle, korrupte og tyvagtige politikere og partier. De kommer både fra højre, fra venstre og fra midten, men har en overvægt af de yngre generationer, der stadig slås med en stor arbejdsløshed. Det er generationen af helt unge og op til de 40-45-årige, der aldrig rigtig har fået foden fast ind på arbejdsmarkedet. Den økonomiske krise har ramt Italien hårdt, og selv om de økonomiske nøgletal er vendt i positiv retning, går det stadig langsommere fremad i Italien end i resten af Euro- og EU-landene >>.

De unge og mindre unge har forældre, der som ansatte i virksomheder med over 15 ansatte efter de gamle regler nærmest var sikret livstidsansættelse. Deres bedsteforældre gik endda med de gamle regler på pension efter 35 eller 37 år med 80 procent af deres slutløn. Mange af de unge har allerede i dag ingen mulighed for at nå at være på arbejdsmarkedet i 41 år, hvis bevægelsen skulle få vedtaget den lov.

Den generation tror simpelthen ikke længere på de såkaldte gamle partier og deres løfter, og vil heller kaos end at stemme på dem. De genkender, som mange andre steder i Europa, ikke sig selv i vores traditionelle højre-venstre-opfattelse. De kan lide, at Femstjernebevægelsen altid har talt meget om miljø, lufter tanken om borgerløn, gratis internet til alle og såmænd også taler om et romantisk 0-vækstsamfund.

Og så er der de ikke så voldsomt aktive, som stemmer i ren protest, men ikke vil være ved det. Lidt som i gamle dage før alle partier skiftede navn, og Berlusconi i 1994 gjorde sin entre. Dengang vandt kristdemokraterne i Democrazia Cristiana stort set altid, men ikke ret mange indrømmede, at de stemte på dem.

Udsigt til mudret valgresultat

Meningsmålingerne giver altså lige nu centrum-højrefløjen det største antal stemmer. Men med den efterhånden helt naturlige mistro alle har til meningsmålinger er frygten for at ende med tre næsten lige store blokke efter valget også reel.

Nogle kommentatorer har nærmest i desperation forudset en koalition mellem Partito Democratico fra centrum-venstre og Berlusconis Forza Italia fra centrum-højre med det eneste formål at undgå, at den udefinerlige Femstjernebevægelse sætter sig på magten.

Andre taler åbenlyst om, at situationen efter valget den 4. marts allerede i dag tegner til at blive så mudret, at der vil komme endnu et parlamentsvalg i Italien i 2018. Og måske lige frem et parlamentsvalg med endnu en ny valglov. Italien går nemlig også i år til valg med en helt ny og kompliceret valglov vedtaget sidste år.

Nogle eksperter forudser efter lange matematiske udregninger, at denne nye valglov under de rette betingelser medfører, at en koalition eller et parti med 38-39 procent af stemmerne – der hvor centrum-højre nærmer sig lige nu i meningsmålingerne – vil kunne opnå absolut flertal i begge kamre.

Men der skal meget lidt til for, at regnestykket vælter. For eksempel kan de få stemmer der skiller et af de mindre koalitionspartier til højre eller til venstre fra at nå spærregrænsen, ændre voldsomt på en koalitions samlede antal parlamentsmedlemmer.

Det er med andre ord et pivåbent spørgsmål, hvad der sker efter valget.

Men kedeligt bliver det ikke. Nok har Trump i USA på sin vis har overtaget Berlusconis plads som international politiks enfant terrible, nok er Cataloniens separatister voldsommere i deres regionale nationalisme end Lega Nord i Italien, og nok er Østrigs Sebastian Kurz halvanden måned yngre end Luigi Di Maio fra Femstjernebevægelsen, men italiensk politik bliver aldrig en kedelig affære.

Charlotte Sylvestersen

Holder du af det jeg skriver? 
Så kan du betale for at læse med. 
Donér direkte til mig, hvad du selv synes en artikel skal koste at læse. 
Eller lad være, det er helt frivilligt. 
Min MobilePay er 27 90 59 86 (Navnet er Linda Lorenzen).

 

POLITIK: Dødt løb i meningsmålingerne

Fra dagens avis Corriere della Sera – 2.8.2017:
Få dage inden det italienske parlament går på sommerferie har Euromedia offentliggjort deres seneste meningsmåling, der nærmest viser dødt løb mellem de tre store blokke i italiensk politik.
Femstjernebevægelsen med Beppe Grillo står til 30 procent.

Printscreen fra Corriere della Sera

Regeringspartiet PD ledet af Matteo Renzi – endnu – står til 29 procent, mens en samlet centrumhøjrefløj, som 80 årige Silvio Berlusconi stadig føler sig selvskreven leder af, lige nu tiltaler 35 procent af vælgerne.

…artiklen fortsætter under reklamen

Matteo Salvini fra Lega Nord mener dog, at han burde være centrumhøjrefløjens leder, og det er i øvrigt tvivlsomt, at der kan opnåes enighed om en fælles front i den blok.

Der skal være parlamentsvalg senest i februar 2018.

PS: Der mangler også lige en ny valglov. Men det når de nok til efteråret, måske…

Dansk dokumenterfilm om Femstjernebevægelsen: “Al magt til folket?”

Onsdag første februar har Lise Birk Pedersen dokumentarfilm om Femstjernebevægelsen premiere i 32 danske og én grønlandsk by.
Premieren følges op af livestream-debat fra Christiansbog


Du kan finde premierebiograferne og købe billet hos DOXBIO >>

Filmen følger fire af bevægelsens politikere i godt og vel et år – fra valgkampen i begyndelsen af 2013 til omkring dannelsen af Renzis regering i februar 2014.

Hør Lise Birk Pedersen fortælle om tilblivelsen af dokumentaren på Radio24syv >>

PRESSEOMTALE
Premiere på AL MAGT TIL FOLKET? med efterfølgende live transmitteret debat om populisme og demokrati.
De vestlige demokratier vakler. Folket gør oprør mod magteliten, og populismen sejrer. “Send dem (politikerne) hjem!”, råbte de i Italien og valgte 163 politisk uerfarne “almindelige mennesker” ind i parlamentet. Dokumentarfilmen AL MAGT TIL FOLKET? følger de første dramatiske år af dette demokratiske eksperiment.

…artiklen fortsætter under annoncen

Filmen bliver vist fra Christiansborg med efterfølgende live transmitteret debat, der trækker trådene hjem til Danmark for at forstå konsekvenserne af den nye politiske virkelighed. Grillo i Italien. Trump i USA. Hvad kommer der til at ske i Danmark?

Du kan deltage i debatten sammen med publikummer over hele landet fra Aalborg til Svaneke. I Grand Teatret ruller vi den røde løber ud og efter filmen byder vi på en kold Tuborg RÅ.

Journalist Anja Bo styrer debatten, hvor der deltager Folketingspolitikerne Bertel Haarder (V), Uffe Elbæk (A), Pelle Dragsted (Ø) og Yildiz Akdogan (S) diskuterer populisme og demokrati og bliver udfordret af ungdomspolitikerne Viktor Boysen (B), Andreas Weidinger (K) og Nanna Bonde (SFU), samt ekspert i retorik Sine Nørholm og Radio 24/7-vært og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

CPH:DOX fejrer premieren af AL MAGT TIL FOLKET ved, på samme dag, at lancere en ny serie på festivalen, som sætter skarpt på populisme og radikalisme. Tiltaget er en særligt kurateret festivalserie, der rammer biograferne under CPH:DOX fra 16. – 26. marts. Ved introduktionen til ‘Al magt til folket’ løfter CPH:DOX sløret for alle de film, der er udvalgt til at blive vist i serien.

Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producent: Magic Hour Films
Co-producenter: Piraya Film & Mouka Filmi
Land: Danmark
Længde: 60 min.
Sprog: Italiensk med danske tekster

PRODUCENTEN LISE LENSE-MØLLER, MAGIC HOUR FILMS
‘Da Lise Birk kom til mig og spurgte, om jeg ville være med på projektet, øjnede jeg hurtigt en chance for at se på fænomenet ‘populisme’ med et mere åbent blik. Tilbage i 2013 var der stadig en udbredt og temmelig arrogant holdning til populister – som en art vildledte og vrede dummernikker – som vi ikke behøvede at tage alvorligt.

Men den politiske scene i Italien var så ekstrem med den enorme korruption og de hyppigt skiftende regeringer, at man ikke kunne andet end at have sympati for populisternes krav om ærlighed og oprydning i den politiske magtelite. Uanset hvad man synes om deres metoder, så var deres projekt legitimt, og det gjorde det muligt at lægge fordommene til side og faktisk betragte processen på godt og ondt.

Det er jo heller ikke en proces, der er begrænset til Italien. Vi ser den nu overalt i den vestlige verden – blot ikke alle steder ligeså tydeligt som her. Det er både vigtigt og interessant at give sig tid til at prøve at forstå, hvad det er, vi oplever lige nu – og hvilke muligheder, paradokser, farer og dilemmaer, det indebærer.’

Le balle danesi di Beppe Grillo & co

Articolo di archivio di Charlotte Sylvestersen,
giornalista, corrispondente per Danimarca dal 1993

(L´articolo é del 2013, e chiedo scusa in anticipo per gli errori grammaticali.)

FONTE: http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html
Postato il 14 Aprile 2012 di davide lak (davlak)

Durante la campagna elettorale del 2013 ho  spesso sentito Beppe Grillo tirare in ballo Danimarca come il paradiso terrestre, ripetendo numeri e dati sbagliati oppure distorti.

..l´articolo prosegue sotto la pubblicitá

Ho capito che parte della sua “fantasia danese” trova conferma nel sopracitato blog dal sito ufficiale di Beppe Grillo. Ho fatto una ricerca per verificare cosa sia di vero e cosa sia di falso nel sogno danese del Movimento 5 Stelle:

SOGNANDO LA DANIMARCA

“In DANIMARCA non si paga la tassa sulla prima casa
Nel 2012 i danesi hanno versato in media  7.923 corone in tasse per la prima casa. In 2013 in media 8.548 kroner, un aumento di 625
kroner. In media +1.100 euro all´anno.
(FONTE: http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html, ndr.)

In DANIMARCA non esiste il sostituto di imposta, i lavoratori dipendenti percepiscono la paga lorda e compilano una dichiarazione dei redditi di 2 paginette senza commercialista, CAF e menate varie….
I lavoratori dipendenti non percepiscono la paga lordo dal lontano 1970.  Nella busta paga si ottiene come in Italia il netto dopo tasse. Il calcolo di quanto si deve versare è deciso dal Fisco (www.skat.dk).
È vero, si, che si compila la dichiarazione di reddito online, ma Vi posso giurare che la burocrazia di Skat.dk nonostante ció non ha niente da invidiare in confronto all´Ufficio Entrate in Italia.

In DANIMARCA ci sono – 20 gradi d’inverno,…
Temperature medie in Danimarca
Gennaio: -2 a 2
Febbraio: -2,5 a 2
Marzo: 1-5
Ottobre: 7-12
Novembre: 3-7
Dicembre: da 0 a 4

…ma nelle case ci sono 25 gradi…
In media sono 20 gradi all´interno – anche meno – per risparmiare naturalmente sulle spese del riscaldamento! È dalla crisi del petrolio del 1973 che 21 gradi sono raccomandati all´interno.
40% del fabbisogno energetico danese viene speso in riscaldamento.

…perchè il riscaldamento delle abitazioni si fa con le acque reflue delle fogne depurate, inviate nelle abitazioni sfruttando come fonte energetica il gas prodotto…
Ci sono ancora oggi 250.000 case private danese riscaldate con gasolio dalla propria cisterna.
Nel 2011 24% del fabbisogno energetico danese veniva da fonte rinnovabili. 62%  del riscaldamento (17% del fabbisogno energetico totale) viene da centrali termoelettrici Centrali del tipo che non si riesce a costruire in Italia! I centrali termoelettriche si forniscono sia dalla spazzatura sia da carbone, gas naturale  e gasolio – non da un´inimmaginabile gas prodotto da acqua di fogna.

La spesa di una famiglia di 3 persone per scaldare un ambiente di 100 mq. per un anno è di 150 euro…

In media i 62% delle case danese che si riscaldano via centrali termoelettrici hanno sborsato nel 2012 1.832 euro.
Le spese medie di riscaldamento in Italia nel 2012 erano 1.752 euro.
(FONTE: http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)


Il blog si trova tuttora sul sito di Beppe Grillo

In DANIMARCA i ministri girano in bicicletta…

Si, sulla famosa foto del governo del 2011.
I 23 ministri danesi peró hanno tutti una macchina a disposizione.
7 su 23 di queste auto blu fanno 13,2 km al litro.
L´Audi A8 del primo ministro fa meno di 10 km al litro.

…così come la gran parte della popolazione, indipendentemente dalle condizioni climatiche. Se ti azzardi a comprare una macchina nuova ti bastonano di tasse, mentre se tieni la tua vecchia carretta (rinunciando a produrre CO2 per il ciclo produttivo d una nuova auto) hai agevolazioni fiscali…
Agevolazione per tenere la macchina vecchia –mai sentito.
Qualcuno puo illuminarmi?

In DANIMARCA paghi le tasse per avere la pensione, ma se decidi di rinunciare ti ridanno i soldi con gli interessi…
Il pensione sociale in Danimarca era nel 2012 5.713 corone – circa 760 euro – prima delle tasse.

In DANIMARCA i crediti dello STATO verso i contribuenti sono liquidati per legge ENTRO 1 MESE…

Vero… in genere.
Ma se hai pagato troppo tasse il fisco è anche capace di trattenere la somme con la scusa che probabilmente avrai un debito nel loro confronto l´anno prossimo.
Ci sono delle regole UE a proposito, prima e poi saranno rispettate anche da Italia.

ma nessuna amministrazione si azzarda a superare i 15 gg per una questione di efficienza…
…da dove viene questa affermazione non sono proprio riuscita a capire.

In DANIMARCA un operaio guadagna l’equivalente NETTO di 2.500 euro…
Comparative price levels, 2001-2011 – final consumption by private households including indirect taxes.
EU-27=100
2011:
Italia 103
Danimarca 142
FONTE: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649)

 e un direttore di banca non supera i 7.000 euro….
Nykredit 2011: 3 direttori 14 millioni di corone (aumento di 40% in confronto di 2010)
Sydbank 2011: 2 direttori 9,7 millioni di corone (+38,6%)
Danske Bank 2011: 4 direttori 33,9 millioni di corone (+31,4%)
…gli altri http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/.
1 millione di corone danese = 135.000 euro

NON E’ VERO CHE IN DANIMARCA LE TASSE SONO PIU’ ALTE CHE DA NOI, in quanto la pressione fiscale (che è esente da addizionali locali) è inferiore al 42% TUTTO COMPRESO.”
5 Luglio 2013:
Danimarca 49,3%
Italia 44%
FONTE: http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa,ndr.)

Fra arkivet: Femstjernebevægelsens vrøvl om Danmark

Artikel fra 2013 af Charlotte Sylvestersen – dansk journalist bosat i Milano siden 1993

Under den italienske valgkamp op til parlamentsvalget i februar 2013 brugte Beppe Grillo fra Femstjernebevægelsen (herefter forkortet M5S) ofte Danmark som et eksempel “paradis på Jord”.
Det skurrede i mine ører hver gang han gentog, at man i Danmark kunne opvarme sin bolig for 150 euro om året.
Jeg besluttede at finde ud af, hvor denne og mange andre underlige påstande om Danmark kom fra.

..artiklen fortsætter under annoncen

Under min research til opdagede jeg, at Grillos danske fantasier havde, og stadig har, sit udgangspunkt i en blog om Danmark offentliggjort den 14. april 2012 på Grillos og bevægelsens officielle hjemmeside Beppegrillo.it >>.
Her er mit faktatjek af indlægget:

”SOGNANDO LA DANIMARCA” – DEN DANSKE DRØM

I Danmark betaler man ikke ejendomsskat for den primære bolig..
FAKTA: I 2012 betalte danskerene i gennemsnit 7.923 kroner i ejendomsskat.
I 2013 var ejendomsskatten steget med 625 kroner til 8.548 kroner.

I Danmark eksisterer der ingen kildeskat, de ansatte modtager bruttolønnen og udfylder en selvangivelse på to korte sider, alene og uden behov for revisor eller anden hjælp
.
Der har været kildeskat både for ansatte og selvstændige siden 1970 i Danmark.



Skærmbilledet her er fra den 23. januar 2017.
Jeg sendte i 2013 den italienske udgave af mit faktatjek til både forfatteren og bloggen, men indlægget er aldrig rettet. Det dukker stadig med jævne mellemrum op på og deles flittigt på de sociale medier.

Faktatjek fortsat:

I Danmark er der minus tyve grader om vinteren
Januar: 2 – -2 Februar: 3 – -2,5 Marts: 1-5 April: 2-10 Maj: 7-15 Juni: 11-19 Juli: 12-21 August: 12-22 September: 10-17 Oktober: 7-12 November: 3-7 December: 0-4

…men indendøre er der 25 grader varmt
I gennemsnit er der 20 grader indendørs i Danmark, måske endda mindre varmt hos dem, der vil spare på opvarmningen.
Siden energikrisen i 1973 har 21 grader været anbefalet som indendørstemperatur.
40% af det danske energiforbrug anvendes i øvrigt til opvarmning.

…fordi man opvarmer husene via genbrug af renset spildevand, der fra boligerne bliver transformeret til gas, der anvendes som energikilde
Over 250.000 danske boliger opvarmes stadig ved hjælp af private oliefyr.
I 2011 kom 24% af den danske energi fra alternative energikilder.
62% af opvarmningen – svarende til 17% af det totale energibehov – kommer fra fjernvarmeværker af den type italienske miljøorganisationer forhindrer opførelsen af i Italien. Femstjernebevægelsen er modstander af fjernvarmeværker.
Fjernvarmen i Danmark produceres med affald, gas, kul, naturgas og olie.

En familie på tre personer betaler 150 euro om året for at opvarme en bolig på 100 m2
De 62% af de danske husstande, der opvarmes via fjernvarme, havde i 2012 en gennemsnitlig varmeregning på 1.832 euro. Til sammenligning var italienernes gennemsnitlige varmeregning i 2012 på  1.752 euro.

I Danmark kører ministrene på cykler
Ja, på det berømte foto efter valget i 2011.
Til hverdag har alle 23 danske ministre en bil til disposition.
7 af disse 23 biler kører kun 13,2 km på literen.
Statsministerens Audi A8 kører mindre end ti km på literen.

Hvis du tillader dig at købe en ny bil bliver du straffet med skatter, mens du får skattelettelser, hvis du beholder din gamle kasse, og dermed sparer miljøet for det Co2-udslip, produktionen af en ny bil koster
Det er ikke lykkes mig at finde spor af danske skattelettelser for at beholde en gammel bil.

I Danmark betaler man ind til pensionen via skatten, og hvis man fravælger pensionen får man pengene tilbage med renter
I Danmark er folkepensionen i 2012 på 5.713 kroner, før skat.
Den italienske minumumspension – pensione socialie – var i 2013 496,43 euro 13 gange årligt.

I Danmark betaler staten sin gæld til borgerne inden 30 dage
Ja, som regel. Men, hvis du for eksempel har betalt for meget i skat, kan skattevæsenet også vælge at beholde overskuddet med den begrundelse at de måske kommer til at skylde året efter.
Og derudover kan jeg personligt referere, at enhver kommunikation med skattemyndighederne er ligeså besværlig i Danmark som i Italien!

…men ingen offentligt institution tillader sig at betale senere end 15 dage på grund af effektivitet
Se ovenfor

I Danmark tjener en arbejder 2.500 euro netto om måneden (Cirka 18.000 danske kroner)
…og har et andet prisniveau end i Italien:
Sammenligning – 2011-  EU27=100
Italien 103
Danmark 142

 …og en bankdirektør tjener ikke mere end 7.000 euro.
Nykredit 2011, 3 direktører tjente 14 millioner kroner (en stigning på 40% i forhold til 2010)
Sydbank 2011, 2 direktører 9,7 millioner kroner (+38,6%)
Danske Bank 2011, 4 direktører 33,9 millioner kronere (+31,4%)

Det er ikke sandt, at skatten i Italien er højere end i Danmark…
Skattetrykket 5. juli 2013:
Danmark 49,3%
Italia 44%

Femstjernebevægelsen fik 25,5% af stemmerne ved parlamentsvalget i februar 2013.
En meningsmåling foretaget den 13. januar 2017 gav Femstjernebevægelsen 27,7 procent.


Bloggen er også delt af Beppe Grillo på Google+

KILDER:

http://www.beppegrillo.it/2012/04/sognando_la_dan.html

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-58642549:kort-s%C3%A5-meget-skal-du-betale-i-boligskat-i-2013.html,

http://energia.supermoney.eu/news/2012/11/bollette-riscaldamento-italia-tra-le-piu-care-d-europa-006118.html)

http://www.mitrejsevejr.dk/l/vejret-danmark-vejrudsigt-temperatur-klima.php

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.finanzautile.org/pensione-minima-2013.htm

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Comparative_price_levels,_2001-2011_(1)_(final_consumption_by_private_households_including_indirect_taxes,_EU-27%3D100).png&filetimestamp=20121022145649

http://www.soldionline.it/infografiche/la-classifica-della-pressione-fiscale-in-europa

http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1550663/saa-mange-millioner-tjener-din-bankdirektoer/

Italiensk folkeafsteming om forfatningsændringer kan få skæbnesvangre følger for Euroen og Unionen

Søndag den 4. december skal italienerne til folkeafstemning om en række forfatningsændringer, der først og fremmest handler om Senatets rolle i det italienske parlament. Parlamentet har siden 1948 bestået af to ligestillede kamre.

– Kan du ikke lige forklare mig, hvad den folkeafstemning egentlig handler om? spurgte min ven Salvo mig forleden henne på baren.
Som de fleste italienere har Salvo kun gået i skole de obligatoriske otte år. Han indrømmer blankt, at langt det meste snak om forfatningsændringerne går hen over hovedet på ham. Det samme gør sig gældende, når medierne har været på gaden for at spørge vælgerne ud om deres kendskab til forfatningsreformen. Flertallet ved ikke engang, hvad tokammersystem betyder.

– Det handler om at afskaffe tokammersystemet i parlamentet, så det italienske demokrati skiller sig af med et gammeldags system, og gør lovgivningsprocessen mindre kompliceret og mere effektiv, svarede jeg. Og jeg kunne godt høre, at jeg skar kraftigt ind til benet, og lænede mig subjektivt op af JA-fløjens hovedargument.

I dagens parlament padler lovforslag ofte frem og tilbage mellem Senat og Deputeretkammeret i måneder for ikke at sige år. Rekorden for et lovforslag siges at være 30 år, og JA-siden argumenterer netop for, at en mere effektiv lovgivningsproces kan være med til at sætte gang i den økonomiske vækst. Bliver det et JA på søndag, skal Senatet kun høres i meget få sager, og bliver i praksis et rådgivende organ.

– Hov, skulle tokammersystemet og dermed Senatet ikke afskaffes?

– Øh, jo, men…
Og her begynder det allerede at blive så kompliceret, at Salvo og rigtigt mange andre italienere giver op og står af. Senatet forsvinder nemlig ikke. (Nederst i artiklen kan du læse mere om Senatets opgaver efter et JA.)
Der er i realiteten tale om en reform, der grundlæggende ikke afskaffer tokammersystemet, og derfor i praksis noget kompliceret og forvirret sjusk, som kun italienerne kan udtænke det. Så er dét sagt. Uanset om man så er for et JA eller et NEJ.

..artiklen fortsætter under annoncen

“NEJ” FØRTE SVAGT I DE SENESTE MENINGSMÅLINGER

De sidste 14 dage op til valg eller folkeafstemninger er det forbudt at offentliggøre meningsmålinger i Italien. Før lukketid den 18. november førte NEJ-siden med 52,7 procent af stemmerne, men så mange som en fjerdedel af de adspurgte i målingerne svarede, at de endnu ikke havde besluttet sig. Det frygtes, at valgdeltagelsen bliver meget lav, men der kræves ikke som ellers ved italienske folkeafstemninger, at 50 procent plus én af de stemmeberettigede deltager, for at resultatet er gyldigt. Ved afstemninger om forfatningen er almindeligt flertal af de afgivne stemmer nok.

VALGKAMP FOR ELLER IMOD RENZI

Da regeringsleder Matteo Renzi for otte måneder siden annoncerede afstemningen ledsagede han den med en trussel – eller et løfte, om du vil – om, at hvis ikke resultatet blev er JA, så ville han gå af. Den holdning er blødt op undervejs, og ingen forventer i dag, at Renzi frivilligt træder tilbage, hvis afstemningen går imod hans reform.
Et NEJ vil uden tvivl svække ham både som regeringsleder, og internt i Partito Democratico (PD), hvor flere fremtrædende parlamentsmedlemmer i øvrigt anbefaler et NEJ på søndag. Andre kendte partimeldemmer, som tidligere regeringsleder og EU-kommissionsformand Romano Prodi har ventet med at tage stilling indtil sidste øjeblik. Prodi meddelte den 30. november, at han ville stemme ja med ordene “det er min pligt at fortælle, at jeg stemmer ja, men reformen er uklar og yden dybde”.
Meningsmålingerne, som vi journalister hár lært at tage med en stor spisekefuld salt, fortæller til Renzis fordel, at 87 procent af PDs vælgere vil stemme JA.

folkeafstemning_si_grunde
Fra kampagnen Et ja er nok – Basta un Si >>
…for at gøre lovgivningen hurtigere, for at spare penge på politik, for at komme videre end et parlament med to ligestillede kamre, for at gøre statens og regionerns kompetencer tydligere, for at styrke lokale myndigheders repræsentation i parlamentet og i Europa, for at skabe større deltagelse blandt borgerne, lyder nogle af JA-sidens argumenter.

SPARER STATEN FOR 500 MILLIONER EURO – MÅSKE

Politikernes løn i det italienske parlament, i de 2o regioner, de 110 provinser og de over 8.100 kommuner er altid en ophidset og gestikulerende diskussion værd i Italien. Alene af den grund lyder en afskaffelse af Senatet som en god ide for mange italienere, også i den amputerede form.
Diskussionen af de dyre politikere tages så ofte og så højlydt i medierne, at mange italienere nærmest er overbeviste om, at bare man skærer ned på politikernes løn, diæter og pensioner, så vil den økonomiske krise forsvinde.
I forhold til statsbudgettet, og til statsgælden på nu 133 procent i forhold til bruttonationalproduktet, er de 500 millioner, der kan spares med forfatningsreformen dog ikke andet end en pose pebernødder. Nej-siden med Femstjernebevægelsen tror heller ikke på den lovede økonomiske gevinst.

FEMSTJERNEBEVÆGELSEN KRÆVER VALG OG TALER OM DIKTATUR

NEJ-partierne har samlet Femstjernebevægelsen og Lega Nord i en umage alliance, men også Berlusconi besluttede her i efteråret efter mange overvejelser at anbefale et nej.
Femstjernebevægelsen har i denne valgkamp overhalet Lega Nord i disciplinen for skingre tonearter.
“Denne afstemning er skør. Hvis jeg var 20 år gammel ville jeg ikke vide, hvordan jeg ville ragere”, skriver Beppe Grillo på Facebook og på sin berømte blog.

folkeafstemning_m5s
Folkeafstemning, Grillo imod JA:
En serialkiller mod vores børn.
Renzi: Han er i vanskeligheder med falske underskrifter.
(Femstjernebevægelsen er de seneste uger i stormvejr på grund af mistanke om falske underskrifter på stillerlister i en række italienske byer.) 

– Vi er ude over Pinochet, det er hér dikaturet gemmer sig, skriver Beppe Grillo, og forklarer videre, at der gemt i forfatningsreformen er en klausul, der tillader regeringen at indgå kontrakter med multinationale firmaer og i praksis sælge landet…
Femstjernebevægelsen kræver hurtigt nyvalg, og afviser blankt en teknisk overgangsregering, hvis resultatet bliver et NEJ.

folkeafstemning_no_ti_grunde
Lega Nords web Jeg stemmer nej – Io voto No >>
Argumenterne er mange, deriblandt at referomen ikke sparer på udgifterne til politikere, at den skaber en ny kaste af udnævnte senatorer, at den ødelægger det regionale selvstyre, giver politisk immunitet til de udnævnte senatorer, ikke afskaffer tokammersystemet, og sælger ud af Italien til Europa. På forsiden af Jeg stemmer Nej-kampagnen skjules det heller ikke, at afstemningen for Lega Nord også handler om at slippe af med Matteo Renzi.
folkeafstemning_nejtil_renzi


OG SÅ ER DER LIGE DEN NYE VALGLOV

Pudsigt nok styrkes Femstjernebevægelsens muligheder for at danne regering efter et JA til forfatningsreformerne. Folkeafstemningen er nemlig også forbundet med en allerede vedtaget ny valglov, der træder i kraft med et JA.
Den nye valglov betyder, at de to største partier fremover skal ud i en valgrunde nummer to, og vinderen udstyres med en bonus, der betyder 340 medlemmer ud af 630 i det Deputeretkammer, der så kommer til at sidde med magten med et rådgivende senat ved sin side.
I den valglov, de nuværende parlamentmedlemmer blev valgt efter i 2013, var der kun én valgrunde. Her fik den vindende koalition med PD i spidsen flertalspræmien og det absolutte flertal med 340 mandater i Deputeretkammeret, mens Senatets pladser fordeltes proportionalt efter de enkelte partiers stemmer. Flertalspræmien gælder kun for partier og ikke for koalitioner i den nye lov.
Femstjernebevægelsen er allerede i dag Deputeretkammerets største parti med de 25,4 procent af stemmerne, de fik i 2013.
I de sidste mange måneders meningsmålinger nærmer bevægelsen sig også PD. Med et JA og den nye valglov, så er regeringsmagten i den grad indenfor rækkevidde, men det argument har ikke fodfæste i bevægelsen, der fastholder sit NEJ..
Risikoen for en regering ledet af protesbevægelsen huer absolut ikke de traditionelle partier.. Selv om valgloven altså er med i forfatningspakken, forlyder det allerede nu, at der uanset resultatet alligevel skal kigges på valgloven igen efter den 4. december.

DET SKAL VÆRE NEMMERE AT REGERE ITALIEN

Hele ideen med forfatningsreformen er at gøre det nemmere at regere Italien effektivt.
Reformen gør op med en politisk praksis, hvor grundtanken bag det politiske system siden den italienske republiks grundlæggelse i 1946 har været at skabe og fastholde en række indbyggede forhindringer, så man aldrig igen ville ende med et diktatur.
Skrækken for igen at ende med den stærke mand mand ved roret sidder så dybt i den italienske folkesjæl, at mange og specielt de ældre generationer nærmest betragter det som helligbrøde overhovedet at røre ved forfatningen fra 1948.
Et JA vil også betyde mere magt til regeringen i Rom på bekostning af regionernes selvstyre. Det er i følge Renzi og JA-sigerne en nødvendighed for at skabe den økonomiske vækst, der har været fraværende i nu ti år.
Regionernes forskellige lovgivninger, regler og praksis gør det endnu mere besværligt at skabe og drive en virksomhed end det i forvejen besværlige italienske bureakrati. Italien indtager lige nu plads nummer 55 på listen over erhvervsvenlige nationer.

DEN TREDJE DOMINO-BRIK, DER KAN VÆLTE EU OG EURO`EN

Den italienske folkeafstemning følges nøje i udlandet.
Mange frygter, at italienerne følger i kølvandet på englændere og amerikanere, og stemmer imod bare for at stemme imod.
Femstjernebevægelsen med en fjerdedel af vælgernes tillid er nok Europas største  og mest succesrige udtryk for politikkerlede og foragt for det bestående system.
Efter Brexit og præsidentvalget i USA frygter mange udenlandske iagttagere, at et NEJ på søndag bliver den tredje dominobrik, der indvarsler afslutningen både på Euroen og på den Europæiske Union, som vi kender dem i dag.

UDENLANDSKE MEDIER FORUDSER ØKONOMISK KAOS UANSET RESUTATET

Financial Times >> forudser, at otte navngivne italienske banker krakker, og at Euro-samarbejdet går i opløsning, hvis resultatet bliver et nej til forfatningsreformen.
Hvis den italienske premierminister Matteo Renzi taber sin forfatningsafstemning den 4. december, så frygter jeg en serie af begivenheder, der vil rejse spørgsmålet om Italiens deltagelse i Euro-zonen, skriver Wolfgang Munchau.
Meget apropos er et af Grillos og Femstjernebevægelsens politiske programpunkter netop en folkeastemning om Italiens fortsatte deltagelse i Euro-samarbejdet.

folkeafstemning_ft

Magasinet  The Economist >> har i en leder anbefalet et NEJ, og forudser en teknisk regering, hvis afstemningen går imod Renzi.
– Landet har brug for endnu mere vidtrækkende reformer, og det er bare ikke tilfældet med denne reform, skriver The Economist den 26. november.

folkeafstemning_economist

“Italien har længe været den største trussel mod Euroens og Den Europæiske Unions overlevelse, dets BNP per indbygger er fastlåst på niveuaet for de seneste år af 1990´erne. Arbejdsmarkedet er sklerotisk. Bankerne er fyldte med lån, der ikke giver udbytte. Staten har den næststørste gældsbyrde i Euro-zonen med 133 procent i forhold til BNP”, skriver The Economist videre.

Økonomiske og politiske iagttagere, både i Italien og i udlandet frygter uanset udfaldet, og alligevel mest ved et NEJ, endnu mere ustabilitet og usikkerhed i Italien.
Bliver det et ja, fortsætter Renzi med fornyet energi.
Bliver det et nej vil han kæmpe indædt for at blive på sin post, og han kan lykkes med projektet, fordi få ønsker endnu en teknisk regering, og endnu færre ønsker et valg lige nu.

Valgstederne er åbne søndag den 4. december mellem kl 7.00  og kl 23.00.
Optælling og exit polls kan følges direkte på Rai 1, Canale 5 og nyhedskanalerne.

FAKTA: DET NYE RÅDGIVENDE SENAT EFTER ET “JA”
De i dag 315 valgte, de tidligere præsidenter og ganske få udnævnte livstidssenatorer, for tiden fem stykker >> skal ved et JA skiftes ud med udnævnte senatorer, der er borgmestre eller kommer fra de italienske mini-parlamenter, der styrer de 20 italienske regioner.

Senatet skal ikke deltage i tillidsafstemninger om regering.
Senatet skal kun stemme om forfatningslove.
Senatet kan foreslå ændringer til præsenterede lovforslag, men kan kun selv præsentere lovforslag, hvis et flertal i Senatet beder Deputeretkammeret om det. Sker det, skal Depueretkammeret tage stilling til Senatets lovforslag inden seks måneder.
Senatet skal bidrage til overnationalt samarbejde som EU, og derudover være parlamentets bindeled til de administrative lokale enheder, såsom regioner og kommuner.
Senatet skal fremover udnævne to af de 15 dommere i den italienske Forfatningsdomstol, og Deputeretkammeret udnævner tre.
I dag vælger det samlede parlament og repræsentanter  fem ud af 15 medlemmer.
Den italienske præsident vælges af et samlet parlament og repræsentanter fra regionerne, men de 100 senatorer vil fremover kun udgøre 14 procent af stemmerne mod i dag 31 procent.
74 af de kommende senatorer udnævnes af regionerne udfra fordelingen af stemmer ved de regionale valg. 21 vælges blandt regionerne borgmestre. Tjansen som senator er ulønnet og varer i den regionale eller kommunale valgperiode. Fem senatorer udnævnes af den italienske præsident og deres mandat varer som præsidents syv år.

FOTO: Printshots fra The Economist, Financial Times, La Repubblica, Io voto No, Basta un Si

 

Femstjernebevægelsens unge kvinder vandt borgmestervalg i Rom og Torino

Protestpartiet Femstjernebevægelsen (M5S) blev den store sejrherre i anden runde af borgmestervalget i 126 større italienske byer.
Partiet er ikke den døgnflue, de traditionelle partier har påstået, men derimod et bud på landets største parti, og dermed med regeringsmuligheden indenfor rækkevidde ved næste parlamentsvalg.

Regeringspartiet Partito Democratico (PD) og premierminister Matteo Renzi erkendte allerede søndag nat nederlaget. Renzi bliver pè sin post, men partitoppen er indkaldt til krisemøde på fredag.

Nyudsprugne politikere
I Rom var den 37-årige Virginia Raggis sejr forudset i meningsmålinger, men tabet af industrienbyen Torino, der de næste fem år skal ledes af 32-årige Chiara Appendino, kom som et chok.

virginia_raggi

“Alt forandres – nu er det vores tur”, var et af Virginia Raggis slogans i den netop overståede valgkamp.

Tilsammen har de to nyvalgte borgmestre i den italienske hovedstad og i industribyen Torino kun 11 års erfaring med politisk arbejde.
Begge repræsenterer en ny generation af italienske kvinder, der har fået gode uddannelser og også bruger dem, i modsætning til de 50 procent af de italienske kvinder, der ikke er ude på arbejdsmarkedet.

chiara_appendino

“Punktum. Torino genstarter. Chiara er alternativet”, står der på Appendinos valgplakat.

Raggi er advokat, og har blandt andet været i praktik hos Berlusconis advokater i Rom.
Appendino, der er datter af en velhavende industrimand, er uddannet økonom fra Bocconi Universitet i Milano.

…artiklen fortsætter under annoncen

Fælles for begge er også, at politiske aktiviteter eller samfundsengagement i det hele taget ikke fylder ret meget i deres levnedsbeskrivelser.
Raggi fortæller som stort set eneste engagement, at hun har været med til at stifte en lokal indkøbgruppe i det kvarter hun bor i.
Appendinos liv inden politik har derimod udelukkende koncentreret sig om uddannelse og karriere, og hun arbejder stadig i mandens virksomhed.
Begge er mødre til ét barn.
Begge har også fortalt, hvordan det var mødet med komikeren Beppe Grillos protestbevægelse, der valgte deres politiske interesse.
Raggi gik med i bevægelsen i 2011, og hun har siden 2013 været medlem af byrådet i Rom.
Appendino meldte sig på scenen i år 2000 og har fem års erfaring som byrådmedlem i Torino.

Politikkerlede
I Rom eksploderede den politikerlede, der har været med til at bane vejen for protestbevægelsens succes sidste efterår med skandalen ”Mafia Capitale”.
”Hovedstadsmafiaen” afslørede, hvordan forbryderorganisationer havde været i stand til at sætte sig på kommunale kontrakter og dermed systematisk  malkede kommunens kasser.
Byens ellers ret populære borgmester Ignazio Marino havde tilsyneladende ikke nogen som helst anelse om, hvad der foregik.
Siden har Rom været under administration, så romerne vil simpelthen have en ny borgmester, der nogensinde har været en del af systemet.
Med andre ord ville man have en ”ren” borgmester.

Èt af Fem Stjerne Bevægelsen mest gentangne mantraer er da også netop, at der skal nye folk til, fordi de traditionelle politikkere uden undtagelse alle er korrupte karrierepolitikkere.

Det har romerne i den grad taget til sig, for Virginia Raggi opnåede med 67 procent dobbelt så mange stemmer som regeringspartiets kandidat i går i Rom.
Kirurgen Marino blev ellers af Partito Democratico netop promoveret som en ”anti karriepolitiker”, da han i 2013 blev valgt i Rom. Desværre var det politiske spil og de administrative regler så ukendte størrelser for ham, at hans øgenavn på rådhuset i Rom var ”Marsmanden”.
Om det er humor eller bare dumhed vides ikke, men ”En marsmand i Rom” er faktisk titlen på en bog, Marino har skrevet om sin tid som borgmester i den italienske hovedstad.

Chok i Torino
Femstjernebevægelsens sejr i Torino er derimod en vaskeægte overraskelse.
Her fik den siddende PD borgmester Piero Fassino 11 procent flere stemmer end Fem Stjerne Bevægelsens kandidat i første runde for 14 dage siden. Den føring holdt slet ikke i anden runde, hvor de to kandidater med flest stemmer mødes.
Da jeg i sidste uge hørte borgmester Fassino i et populært radioprogram slog det mig, at han var lige lovlig sikker på sejren. Han havde også en meget irriterende og nærmest faderligt arrogant måde at omtale sin unge kvindelige modkandidat på. Chiara Appendino slog ham søndag med ni procent.
Det store spørgsmål er nu, om det i de store byer kan lykkes for de nyvalgte borgmestre at leve op til valgløfterne om nye og mere ærlige tider.

Vil afskaffe over 2000 års tradition for korruption
Virginia Raggi i Rom har både under og nu efter valgkampen lovet først og fremmest mere åbenhed og gennemsigtighed omkring administrationen.
Hun lover – som så mange andre politikkere og partier før hende uden held har gjort – at nu er det slut med korruption, vennetjenester og aftaler under bordet.
Hun vil rette op på hovedstadens økonomi, og er klart imod, at Rom bruger penge på at blive vært for de Olympiske Lege i 2024.
Kritikkerne kalder ikke uden grund Femstjernebevægelsen for professionelle nej-sigere, og Raggi er også kommet med flere ”nej” end konkrete ”ja” og forslag til, hvordan bevægelsens politik i praksis skal gennemføres.
I det italienske parlament er bevægelsens medlemmer da også mest kendt for enten ikke at stemme eller for at udvandre fra salen, når de ikke kan opnå flertal.

M5S´s politiske holdninger
Det er utroligt svært at placere bevægelsen på en traditionel højre-venstre graf.
M5S er for eksempel kritisk overfor EU, og har blandt andet som et af de fem kardinalpunkter, som navnet er inspireret af, at vandforsyningen i Italien skal være offentligt.
Bevægelsen er kritisk overfor indvandring, ønsker én offentlig tv-kanal, der som det prosaisk udtrykkes, skal fortælle sandheden. Man siger også nej til hurtigtog, kraftvarmeværker og en bro til Sicilien og har et mål om, at alle lovforslag skal sendes til afstemning online. I bevægelsen program foreslås det for eksempel også at støtte non-profit virksomheder fremfor det traditionelle erhvervsliv.
Bevægelsens stifter Beppe Grillo kan i øvrigt ikke selv stille op til valg, for bevægelsen gør op med princippet om at man kan udstå sin straf. Grillo er dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke med tre dødsofre i 19080´erne, og med en dom er man udeluket fra at opstille for bevægelsen.
Mens tilhængerne ser programmet som fremtidens måde at føre politik på, går nogle kritikere går så vidt som at kalde bevægelsen for fascistisk. Det begrundes blandt andet med, at bevægelsen tilhører Beppe Grillos forretningsimperium, og at han så netop aldrig selv er blevet valgt til noget som helst.

Genbrugsbleer og intelligente trafiklys
I Rom vil Virginia Raggi udstyre byen med flere cykelstier og intelligente trafiklys, der stopper privatbilisme, og giver offentlige transportmidler forkørselsret.
I den mere kulørte afdeling af valgløfter vil Raggi også give småbørnsforældre tilskud til genbrugsbleer for at løse byens affaldsproblmer.
Mere alvorligt kan det konstateres, at skandaler om korruption og ikke helt korrekt embedsførelse også har ramt de kommuner, hvor Femstjernebevægelsen allerede sidder på magten.
Det er blandt sket i byen Parma, hvor bevægelsens borgmester er blevet suspenderet af partiledelsen, fordi han er under efterforskning for at have fiflet med udnævnelsen af en teaterchef.
I en anden Femstjerne kommune i regionen Calabria måtte bevægelsen kandidat trække sig fra kommunalvalget på grund af mistanke om forbindelse til den lokale mafia.
Det bliver under alle omstændigheder op ad bakke at rydde op i over 2000 års tradition for fiflerier og studehandler i Rom, men det er altså Raggis vigtigste valgløfte.

Vælgerne flygter fra Renzi og hans regering
Regeringsleder Matteo Renzi har simpelthen inkasseret nederlaget.
Allerede søndag nat sendte han en pressemeddelelse ud, hvor han ovenikøbet skriver, at der ingen undskyldning er for at have mistet magten i Rom og Torino.
Han understreger dog også, at i storbyerne Bologna og Milano vandt PDs  kandidater klart, selv om forskellen på de to kandidater i Milano i realiteten kun var sølle 17.000 stemmer.
Renzi overser også elegant, at venstrefløjens sejr i Napoli gik til en uafhængig kandidat og ikke til regeringspartiets kandidat, der røg ud i første valgrunde.
Valgresultatet bekræfter også, at det er gået støt ned ad bakke med opbakningen til Renzi siden EU-valget i maj 2014, hvor PD fik hele 40,8 procent af stemmerne.
Der er nu indkaldt til krisemøde i partitoppen fredag, selv om Renzi i samme åndedrag understreger, at han bliver på sin post.
Valgresultatet skræmmer dog på den lange bane, og specielt i forhold til folkeafstemning om en forfatningændringer af parlamentets sammensætning.
Folkeafstemningen kommer til oktober, og Renzi har meddelt, at han går som regeringsleder, hvis han ikke vinder den afstemning.
Femstjernebevægelsens solide tag i en stor gruppe vælgere, og den lave stemmeprocent er måske de mest bekymrende resultater for den siddende regering, der tilsyneladende endnu ikke helt har forstået, hvor trætte italienerne er af de sædvanlige politikere.

FAKTA OM DE 19 NYE FEMSTJERNE BORGMESTRE
Syv af de 19 nye borgmestre er kvinder.
Gennemsnitsalderen er 39 år, den yngste er 28, den ældste 54.
15 af dem har en universitetsuddannelse, én har hele to.

italiamo-logo