Indlæg

Restauranter: L´Ancora della Tortuga i Monterosso i 5 Terre

– De er endda begyndt at have en mand til at stå udenfor restauranter for at overtale gæsterne, som i Rom og Venedig, fnyser de lokale i Monterosso al Mare i Cinque Terre i Liguria. 

– Vi risikerer at blive “Venedigfiseret”, siger de, og fnyser lidt mere over turister, der kun har en time eller halvanden til at nyde deres paradis, og også lidt over dem, der faktisk bliver og overnatter, men tilbringer tiden med næsen nede i en mobil eller en Ipad.

De lokale véd heldigvis lige nøjagtigt, hvor man stadig spiser mere end bare godt i den lille liguriske landsby. En weekend i juni fik jeg, der faktisk aldrig har opholdt mig mere end to timer i Monterosso af gangen, lov til at være med.

L´ANCORA DELLA TORTUGA
Salita Cappuccini, 4,  Monterosso Al Mare SP – Telefon: 0187  800 065
Tirsdag til søndag 12.30-15.30 & 18.30-21.30

Restauranten ligger på stien, der fører fra Fegina bydelen og stranden til det historiske centrum af Monterosso.

På stien er der 8-10 borde, mens selve restauranten ligger nede af trappen inden i den gamle fæstning, der skulle beskytte mod tyrkiske og arabiske sørøvere.
Tortuga betyder sørøverhulen, og da mine lokale værter var yngre, var der diskotek i “sørøverhulen”.

Man skal ned af trappen og hen langs ydersiden af fæstningen for at komme ned til restaurant Tortuga

Man skal ned af trappen og hen langs ydersiden af fæstningen for at komme ned til underetagen af restaurant L´Ancora della Tortuga

…artiklen fortsætter efter reklamen

Vi begyndte med et Middelhav (+laks!) af forretter:tortuga_monterosso_2

Dampet Orate (Guldbras)  med peberfrugt-kreme, laks med citron, lun blækspruttesalat og en anden type brasfisk med lilla kartofler

Lille fiskesuppe med havets frugter

Lille fiskesuppe med havets frugter

Fyldte ansjoser er en af de mange opskrifter med ansjoser, som Monterosso al Mare er berømt for

Fyldte ansjoser er en af de mange opskrifter med ansjoser, som Monterosso al Mare er berømt for.

Enhver kvinde med respekt for sig selv i Monterosso har sin egen opskrift på de fritterede fyldte ansjoser.
Det kan handle om fyldet – hvidløg eller ej, om brødet skal blødes ud i mælk eller vand osv – eller om den fyldte ansjos skal paneres i mel, i rasp, eller endog i æg først og rasp siden…
Den sidste variant kaldes “alla cotoletta”, fordi den paneres som en “Milano Kotelet”.

tortuga_monterosso_4Sidste forret (!) var østers.
Jeg må bare skamfuldt indrømme, at selv om jeg prøver mindst én gang om året, så lærer jeg aldrig at sætte pris på tre ting: Østers, snegle og marinerede sild.
Vi har alle vore svage punkter. Her er det noget med konsistensen, tror jeg.

tortuga_monterosso_hummer…så var vi egentligt mætte, men der blev fristet med tre friske hummere, som blev delt og serveret med flade spaghetti – Trenette.
Tiramisu - hjemmelavet og visuelt kontrolleret inden bestillingen... Tiramisu og Lasagna er to af de retter, der ofte skuffer på restauranter...
Tiramisu (…se den klassiske opskrift her >>) – hjemmelavet og visuelt kontrolleret inden bestillingen…
(Tiramisu og Lasagna er to af de retter, der ofte skuffer på restauranter…)

Vinen var naturligvis fra 5 Terre – men ikke den som de lokale kalder for “postkort-vinen”, men derimod en kraftig hvidvin fra en af de små producenter.
tortuga_monterosso_3Bosco og Arbarola er de historiske druesorter fra 5 Terre.

Vinen var fra Capellini/Casata dei Beghee, der ligger ved landsbyen Volastro i bakkerne over Corniglia.
En meget profumeret og kraftig hvid vin.
Bemærk, at etiketten taler om DOP-vin (Denominazione di Origine Protetta). Fremover skal DOP betegnelsen erstatte DOC og DOCG, så både vin og mad i EU klassificeres med samme benævnelser.

Til slut espresso med 5 Terre dessertvinen Schiacchetrá, cotronlikøren Limoncello og grappa...

Til slut espresso med 5 Terre dessertvinen Schiacchetrá, cotronlikøren Limoncello og grappa…

Flere foto fra L´Ancora della Tortuga i Monterosso:
tortuga_monterosso_6
tortuga_monterosso_7
Udsigten ned over Monterosso fra “Albergo degli Amici”
hotel degli amici monerosso
Jeg boede på “Albergo degli Amici” i centrum af den gamle bydel i Monterosso.
Her styrer Mamma det 3. stjernede hotel med en fantastisk have og terrasser i flere etager på tbjerget bagved.
Døtrene derimod styrer Restaurant La Tortuga, og keramikværkstedet på byens hovedgade.

monterosso_rinaMamma serverer aperitif på terrassen

–//–