DEN SYDITALIENSKE TRAGEDIE

Fra dagens Corriere della Sera (31.7.2015):

“Krisen i syd er værre end i Grækenland
Én ud af tre risikerer fattigdom”

Mens det græske bruttonationalprodukt kun’ er faldet med 1,7% siden 2001 må Syditalien notere et fald på 9,4%.

“Det syditalienske spørgsmål” er et tilbagevendende problem i Italien, og trods årtiers bloktilskud og egnsudviklingsstøtte – for at bruge tilsvarende danske ord – er der statistisk ingen tegn på positive nyheder fra regionen Campania til støvlespids og hæl plus “det løse”, middelhavsøerne Sardinien og Sicilien.

Én  ud af tre syditalienske indbyggere befinder sig tæt på eller i den zone, man i Italien bruger til at definere fattigdom.

I Norditalien  er kun én  ud af 10 indbyggere fattigdomsramt- eller truet.

I 2014 blev der født det laveste antal børn i Syditalien siden Italiens grundlæggelse i 1861.

Kun 174.000 nye borgere blev det til, og hvis ikke indvandrerne i Syditalien bidrog, ville tallet være endnu lavere.

Siden krisen ramte Italien i 2008 har syditaliensk industri mistet 1/3 af produktionen mod 1/4 på landsplan. Og mens der er positive tegn i nord falder produktionen stadig i syd.

Tallene stammer fra industrialiserings organisationen Svimez, der også forudser en massiv udvandring fra Syditalien de næste 35 år.

Organisationen frygter, at omkring en fjerdedel af Syditaliens befolkning,  over 4 millioner, forlader området inden 2050.

– Det er de veluddannede unge, der emigrerer,  konstaterer organisationen, hvis bud på løsningen er gentagelsen af det nu over 150 år gamle mantra om, at “få den underdimensionerede syditalienske  industri til at vokse”.

5 Stjerne Bevægelsen derimod foreslår at løse Syditaliens problemer ved at indføre borgerløn.