Smagsløs mafia-begravelse i Rom

Fra dagens avis La Nazione ( Toscana ) – 21. august 2015

BEGRAVELSE I GODFATHER-STIL I ROM

Sort hestetrukken karet, hylende grædekoner, en helikopter udenfor den angivne flyrute, der smed roseblade over følget, og højttalere med kendingsmelodien fra Godfather-filmene og helt uforståeligt også fra Kubricks ‘2001’.
Der manglede bestemt ikke kitsch, da forbryderen Vittorio Casamonica blev begravet i Rom i går.

mafia_begravelse_rom_1
‘Kongen af Rom’
stod der på plakater ved begravelsen, for den status havde den 65 årige sigøjner i Roms betændte underverden i følge hans familiemedlemmer og venner.
mafiabegravelse_rom_3
‘Du indtog Rom, nu indtager du paradis’ stod der på en anden plakat fra niecer og nevøer, og klanlederen har da også fra midten af 80’erne spillet en kriminel hovedrolle i den italienske hovedstad.
mafiabegravelse_rom_1

Forretningsområderne’ i Casamonica.-klanen spænder fra pengeudlån til hvidvask af sorte penge og svindel med offentlige midler.
Familien – en klan med 350 medlemmer -skønnes at være god for 200 millioner euro.

Kirken – San Giovanni Bosco i Cinecitta kvarteret i Rom – nægtede i 2006 at begrave den radikale aktivist Piergiorgio Welby, fordi han havde kæmpet for og selv havde modtaget aktiv dødshjælp.
Den slags uskik er den katolske kirke en stor modstander af.

I dagens avis forsvarer sognepræsten mafia – showet i går med, at ‘det, der sker udenfor kirken er ikke min kompetence’.

Halleluja!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *