Rom uden “Pave”
Fra dagens avis – La Repubblica – 25. august 2015:
ROM ER UDEN ‘PAVE’
(“Sede vacante” er navnet på perioden mellem to paver
– altså når Sankt Peters Stol er “tom”)
Roms centrumvenstre-borgmester Ignazio Marino er i strid modvind hos den ellers venligtsindede avis La Repubblica, der på forsiden i dag insinuerer, at han bruger sin ferie i Caribien til at skrive sine erindringer med titlens ‘Manden, der ikke var der’.
Inde i avisen hudflettes Rom og Marinos bystyre på mere end to hele avissider.
Afsløringerne af den mafiøse korruption, den smagløse begravelse af en mafiaboss i sidste uge >>, den nedslidte by, hvor fx store huller i vejen efterhånden i dag mere er reglen end undtagelsen og byens elendige økonomi er bare nogle af de anklager, der rettes mod Marino…
‘Mere end at være skyldig, er han fraværende ‘, skriver avisen om Roms borgmester.
Italienske aviser kan være noget så sarkastisk modbydelige – så I får lige et par citater mere fra La Repubblicas artikel:
‘Han er så ligegyldig, at det også ville være ligegyldigt, om han trådte tilbage’.
Premierminister Matteo Renzi citeres for at have sagt, ‘han er der slet ikke, specielt når han er tilstede’.
Marino har afbrudt forbindelsen til virkeligheden, skriver avisen videre.
Da voldsomme optøjer ramte Roms udkantskvarterer i november 2014 tog Marino til London for at tale om delebiler, og mens politiet i Rom jagtede tre sigøjnere, der havde dræbt en kvinde og såret 7 personer ved at køre gennem byens fader i vild fart, ja, der var Marino i Philadelphia for at modtage en æres-doktorgrad.
Avisen gør også tykt nar af en af Marinos seneste opdateringer fra Caraibien:
– Jeg er alene mod mafiaen, klynker borgmesteren fra ferieparadiset.
I næste uge diskuterer regeringen Roms problemer, og Marino holder altså stadig ferie.
28. august – Marino får en tutor – og Rom får to “konsuler”.
Efter regeringsmødet blev det besluttet IKKE at sætte Rom unde 100% administration af en udnævnt komissær. Men mødet var alligevel en lussing til borgmester Marino – der dog var til sted digitalt via Skype.
“Rom har to konsuler”, lød overskrifterne efter mødet, hvor byens politimester Franco Gabrielli nu skal fungere som “tutor” for borgmesteren for at få den evige stad på ret køl igen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!