#unespressoperfavore: Onsdags-elskere på DaDa Bar


#unespressoperfavore

De kommer hver onsdag formiddag.

Kontorfolk. Så kedeligt ensformet og forventeligt klædt på med de rigtige mærkevarer, som kun  kontorfolk i Milano. De er tydeligt udenfor både deres vanlige zone, og også udenfor deres personlige komfortzone.

…artiklen fortsætter under reklamen

Hænderne rækker ud efter hinanden hen over bordet, men trækkes altid tilbage i sidste øjeblik eller efter et mikrosekunds berøring. Der er mere tavshed end dialog, men stort overskud af lange suk og sigende blikke. Og der hænder, der strækkes frem, og så alligevel altid trækkes tilbage.

Det udvikler sig.
Langsomt.

For et år siden sad de på hver sin side af bordet.
Nu er de rykket tættere på hinanden, og deler et hjørne.

Hvis det er en affære, er det den mest langsomme af slagsen, jeg har overværet.

Jeg får lyst til at ryste dem i kraverne på de altid nystrøgne skjorter, give dem nøglerne til min lejlighed et par timer, få det forløst.

– Så gør dog noget ved det, får jeg lyst til at råbe i den formiddagsstille kaffebar hver onsdag.

Men måske er de forsigtige håndspålæggelser og forventningens glæde nok for dem?
Måske er onsdags-espresso dét, der får de to til at føle sig levende resten af ugen? Af livet?

Men lidt frustreret gør de mig altså.
Om onsdagen…

Assisi: Find dín mursten på pilgrimsvejen

Canale Carlotta i Assisi, Umbria, 16. okt. 2017:
Efter jordskælvet i og omkring Assisi i den 26. september 1997 kunne man støtte genopbygningen ved at købe en mursten med sit navn indgraveret. Prisen var 50.00 lire, omkring 200 danske kroner.
Murstenen blev siden en del pilgrims-gangstien mellem Assisi by oppe på bakken og Santa Maria degli Angeli nede i dalen.
Kommunen glemte bare lige, at de glade givere ville vide, hvor déres helt private mursten befandt sig.

…artiklen fortsætter under reklamen


En dag i begyndelsen af 00’erne mødte jeg en krumbøjet kommunalarbejder på stien…

Video: 3 minutter og 40 sekunder, inklusiv fuglefløjt og lidt lebensangst for konvertering til katoliscismen…

Kommunalarbejderen blev færdig med opgaven, for i dag kan de glade givere indtaste deres navn på en hjemmeside, og få oplyst den præcise placering af murstenen med deres navn >>


Folk fra hele verden er blandt giverne.

Her finder du stien, der begynder på parkeringspladsen nedenfor Paradisbakken, hvor den store basilika i to etager og Franciskanermunkenes moderkloster befinder sig.


Stien set fra Assisi

For enden af stien på vej op til Assisi hilses man med Franciskanernes motto: Fred og alt godt.

Hængemavestriben og italienske hængerøve

“Har du fået kejsersnit?”
Spørgsmålet blev stillet af den ene af to perfekt sminkede, åleslanke og allerhøjest 20 årige klinikassistenter på et meget luksuriøs og smagfuldt indrettet Centro Estetico – Æstetisk Center – i den sicilianske by Taormina.

Jeg skulle have svaret:
“Jeg har fået tre kejsersnit og de andre seks børn har jeg født helt naturligt uden at sprække fra fisse til røv, så dér ser jeg stadig pæn ud.”
Det havde været et æstetisk pænt svar.
Jeg er – desværre, sic! – bare et ærligt menneske, og svarede, da jeg kom mig over den mentale befippelse, og for én gangs skyld også manglede ord på italiensk:
“Nej. Jeg er bare fed.”

…artiklen fortsætter under reklamen

Pinlig tavshed
De to piger fortsatte med at strippe overflødige hår af min krop, på nævnelige og unævnelige steder. I total og pinlig tavshed, men med en fysisk mærkbar kvindelig skræk for en dag ikke længere at være tiltrækkende på den perfekte måde.

“Må de blive uformeligt fede, sprække op til nakken når de føder deres eneste barn, få rynkede armhuler og stive kulsorte og stikkende skægstubbe på deres hager,” messede jeg lydløst, i stedet for at hyle højt, da de voksede mit overskæg.

Jeg kommer aldrig på den skønhedsklinik igen. Aldrig. Om jeg så skal gå rundt med duske under armene, fletninger på bagsiden af lårene, en firesporet motorvej i stedet for en indbydende skovsti i lysthuset, og lianer, der slynger sig mellem balderne.

I min alder kan man ikke længere blive fribløder, men jeg overvejede efter den traumatiske sicilianske oplevelse at tilslutte mig den del af den italienske kvindebevægelse, der bare lader det gro. Der var faktisk i løbet af dette forår flere artikler i aviser og magasiner, der spåede, at den frie hårvækst ville blive årets sort i sommeren 2017.

Det var fake news. Og da jeg for et par dage siden nævnte mine overvejelser om de frie hår overfor Paola, kiggede hun undrende på mig, og spurgte om, hvorfor jeg ikke forlængst havde fået fjernet alle de uønskede med laser?

Jeg er groet til

I mellemtiden er jeg groet til. Skovstien begynder at ligne et kyskhedsbælte, og der er stadig en uge til min hårfjerningsdame hjemme i via Plana åbner efter ferien.

y Riverbanks Outdoor Store from New Port Richey, FL, United States (Large Florida Rosemary bushes) [<a href="http://creativecommons.org/licenses/by/2.0">CC BY 2.0</a>], <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File%3ACeratiola_ericoides_bushes.jpg">via Wikimedia Commons</a>

Jeg er helt tryg ved Filomena, selv om hun oprindeligt også er fra Sicilien. Hun er en frodig, midaldrende dame som jeg. Når jeg brokker mig over de stive sorte hår på hagen, der kan gro tre centimeter på de to timer, der går mellem, at man tjekker hagen, og har en date, så slår hun bare en skraldende latter op.

“Du skal ikke klage. Så skal du se kvinderne fra Puglia og Sardinien. Dér kan du tale om stive hår.”

Når jeg fortæller hende om oplevelsen i Taormina ved jeg også, at Filomena har det rigtige svar:
“Jeg har set det, der er værre,” vil hun svare.

Det har hun altid. Set noget, der er værre. Og så vil hun på bedste coachingmanér minde mig om, at nordeuropæiske kvinder har en højere røv end de italienske signorina’er .

For sådan er det jo. Tjek det selv. De fleste italienske kvinders balder slutter langt under sædebenet, de danske kvinders er oftest på højde med sædebenet.
Jeg siger ikke, at vi er udstyret med en røv, der strutter mod himmelen, men vi er altså en anelse mere lækkert højrøvede, for nu at sige det, som det er.

Vi er også høje og blonde, på hovedet, forstås. Vi skal bare finde den rette hårfjerningsdame, og jeg svigter aldrig Filomena igen.

2001: Italienske kvinders værste fjender: 
Appelsinhud, uønsket hårvækst og lave balder – og vægten… >>

2007: Kvinde- og mandesager under parasollen:
Motorvej eller skovsti i de nedre regioner,
og kampen mod rynkede armhuler og revnede hæle >>

FotoRiverbanks Outdoor Store from New Port Richey, FL, United States (Large Florida Rosemary bushes)


Denne artikel er også offentliggjort på POV.INTERNATIONAL >>

Dansk dokumenterfilm om Femstjernebevægelsen: “Al magt til folket?”

Onsdag første februar har Lise Birk Pedersen dokumentarfilm om Femstjernebevægelsen premiere i 32 danske og én grønlandsk by.
Premieren følges op af livestream-debat fra Christiansbog


Du kan finde premierebiograferne og købe billet hos DOXBIO >>

Filmen følger fire af bevægelsens politikere i godt og vel et år – fra valgkampen i begyndelsen af 2013 til omkring dannelsen af Renzis regering i februar 2014.

Hør Lise Birk Pedersen fortælle om tilblivelsen af dokumentaren på Radio24syv >>

PRESSEOMTALE
Premiere på AL MAGT TIL FOLKET? med efterfølgende live transmitteret debat om populisme og demokrati.
De vestlige demokratier vakler. Folket gør oprør mod magteliten, og populismen sejrer. “Send dem (politikerne) hjem!”, råbte de i Italien og valgte 163 politisk uerfarne “almindelige mennesker” ind i parlamentet. Dokumentarfilmen AL MAGT TIL FOLKET? følger de første dramatiske år af dette demokratiske eksperiment.

…artiklen fortsætter under annoncen

Filmen bliver vist fra Christiansborg med efterfølgende live transmitteret debat, der trækker trådene hjem til Danmark for at forstå konsekvenserne af den nye politiske virkelighed. Grillo i Italien. Trump i USA. Hvad kommer der til at ske i Danmark?

Du kan deltage i debatten sammen med publikummer over hele landet fra Aalborg til Svaneke. I Grand Teatret ruller vi den røde løber ud og efter filmen byder vi på en kold Tuborg RÅ.

Journalist Anja Bo styrer debatten, hvor der deltager Folketingspolitikerne Bertel Haarder (V), Uffe Elbæk (A), Pelle Dragsted (Ø) og Yildiz Akdogan (S) diskuterer populisme og demokrati og bliver udfordret af ungdomspolitikerne Viktor Boysen (B), Andreas Weidinger (K) og Nanna Bonde (SFU), samt ekspert i retorik Sine Nørholm og Radio 24/7-vært og politisk kommentator Lars Trier Mogensen.

CPH:DOX fejrer premieren af AL MAGT TIL FOLKET ved, på samme dag, at lancere en ny serie på festivalen, som sætter skarpt på populisme og radikalisme. Tiltaget er en særligt kurateret festivalserie, der rammer biograferne under CPH:DOX fra 16. – 26. marts. Ved introduktionen til ‘Al magt til folket’ løfter CPH:DOX sløret for alle de film, der er udvalgt til at blive vist i serien.

Instruktør: Lise Birk Pedersen
Producent: Magic Hour Films
Co-producenter: Piraya Film & Mouka Filmi
Land: Danmark
Længde: 60 min.
Sprog: Italiensk med danske tekster

PRODUCENTEN LISE LENSE-MØLLER, MAGIC HOUR FILMS
‘Da Lise Birk kom til mig og spurgte, om jeg ville være med på projektet, øjnede jeg hurtigt en chance for at se på fænomenet ‘populisme’ med et mere åbent blik. Tilbage i 2013 var der stadig en udbredt og temmelig arrogant holdning til populister – som en art vildledte og vrede dummernikker – som vi ikke behøvede at tage alvorligt.

Men den politiske scene i Italien var så ekstrem med den enorme korruption og de hyppigt skiftende regeringer, at man ikke kunne andet end at have sympati for populisternes krav om ærlighed og oprydning i den politiske magtelite. Uanset hvad man synes om deres metoder, så var deres projekt legitimt, og det gjorde det muligt at lægge fordommene til side og faktisk betragte processen på godt og ondt.

Det er jo heller ikke en proces, der er begrænset til Italien. Vi ser den nu overalt i den vestlige verden – blot ikke alle steder ligeså tydeligt som her. Det er både vigtigt og interessant at give sig tid til at prøve at forstå, hvad det er, vi oplever lige nu – og hvilke muligheder, paradokser, farer og dilemmaer, det indebærer.’

Bersaglieri korpset spiller fanfarer for fuld udblæsning og i løb

Bersaglieri korpset er en del af den italienske hærs infanteri, og blev grundlagt i Torino i 1836.
Deres musikkorps er det eneste i verden, der spiller under løb.
Legenden siger, at skikken stammer fra den 20. september 1870, da de italienske styrker brød gennem Port Pia og fik Rom med i det nye Italien.
Orkestret spillede gående, men begyndte helt spontant at løbe begejstret, da de italienske styrker indtog hovedstaden. Og de løber stadig, som du kan se på videoen herunder, der er fra en parade i Rom.

..artiklen fortsætter under annoncen

XX Settembre
At Rom blev indtaget den 20. september forklarer også de italienske gader med det navn – Via, Viale eller Corso XX Settembre. Læs mere om de mange gadenavne, der stammer fra “Il Risorgimente”, tiden omkring Italiens samling i midten af 1800-tallet: http://www.italy.dk/samfund/vie-1201.htm

Jeg har selv oplevet de løbende Bersaglieri flere gange, og det er imponerende, når de med de flagrende sorte hanefjer i hattene sætter gang i gaden.

Foto: www.esercito.difesa.it 

De lange sorte hanefjer på den runde hat har en praktisk funktion. Det skulle oprndeligt sørge for at soldatens højre øje var i skygge, så han også kunne sigte i solskin. Der er i dag seks regimenter Bersaglieri i den italienske hær.

Da jeg for et par år siden mødte bersaglieri´erne i skarpt trav på gågaden i Firenze, haltede ham med tubaen prustende bagefter resten af banden.

Du skal frem til minuttal 1.45.
Så bliver det vildt!

Bersaglieri´erne fra San Doná på Facebook >>

Italiens historie fra 1861 >> 

 

 

Nytår i Italien: Rødt undertøj, linser og fede pølser

ITALIENSKE NYTÅRSTRADITIONER
Rødt undertøj er en italiensk klassiker nytårsaften. Der findes mange forklaringer på skikken. Nogle hævder, at skikken oprindeligt stammer fra Kina, hvor den røde farve holder det menneskeædende væsen Niàn på afstand med rødt. Andre siger mere prosaisk, at det røde undertøj er endnu et kommercielt stunt importeret fra USA.


Så er jeg næsten klar til Nytårsaften…

Personligt kan jeg bedre lide den romerske forklaring på det røde undertøj:
I år 31 før vor tid, under kejser Ottaviano Augusto, klædte folk sig til det Romerske Nytår i rødt, fordi farven symboliserer, magt, lidenskab, sundhed og frugtbarhed.

Uanset hvorfra skikken stammer, så er det røde undertøj en ekstra indtægt for tøjbutikkerne, for mange mener faktisk, at de røde undertøj for at bringe held kun skal bruges netop nytårsaften. Andre igen sværger til, at undertøjet skal være en gave for at have den ønskede effekt.

..artiklen fortsætter under annoncen

Ud med det gamle år – gennem vinduet
En anden italiensk tradition nytårsaften er at smide skårede tallerkner og andet gammelt ragelse ud af vinduerne med det gamle år. Det er – desværre – en skik, der er ved at forsvinde, for der er altså noget utroligt befriende ved at “smide” det gamle år ud.
I øvrigt er italienerne aldrig blevet helt enige om, hvornår det nye år begynder. Derfor fejrer man nytår igen den 25. marts i Pisa og Firenze, og den 1. marts i Venedig.
Det er også meget vigtigt, at man husker at hilse og ønske godt nytår til den første person man møder på gaden efter midnat.

…og så er der jo naturligvis maden.
Den eneste landsdækkende nytårstradition er at byde det nye år velkommen med en tallerken linser. Linserne symboliserer penge, og jo flere man kan presse ned, jo bedre bliver ens økonomi i det nye år.

Linserne fra Castelluccio er meget delikate og sprøde, og skal ikke ligge i blød inden anvendelsen

Netop i år kunne linserne passende være “solidariske” linser fra Castelluccio >> i det jordskælvsramte område i Mellemitalien, ledsages ofte af den fede kogte Cotechino pølse eller den anden Modena-specialitet Zampone, der sælges i en grisefod..

Forrest ligger Cotechino pølsen og bagved Zampino i grisefoden

Nogle steder forærer man stadig hinanden en lille pung fyldt med linser til nytår for at ønske velstand i det nye år. Rosiner og granatæbler spist nytårsnat siges også at fylde bankontoen op.

Opskrift på nem og nærende linsesuppe med de sprøde linser fra Castelluccio >>

Gastronomiske traditioner fra nord til syd
Torino: Førsteretten – Il primo – vil ofte være de fyldte pastapuder “agnolotti piemontesi” eller båndspaghetti “tagliatelle” >> med ragu af okstesteg “brasato” >> eller ragu af vildt >>.


Opskrift på Brasato al Barolo >>

Derefter følger friturestegt kød og grøntsager “fritto misto alla piemontese”, “bagna cauda” >>, der er en “olie-ansjos sauce”, som man dypper rå grøntsager i, så kommer salami pølser lavet med lokale vine, og til slut sprudlende vin af moscato-druer fra Asti med marengskager med varm chokolade.

Milano
Gul Safran Milano-Risotto >> med Osso Buco >> er en egnsret, der ofte tages frem til nytår.

Opskrift på Osso Buco alla Milanese >>

Venedig
I Lagunen spiser man ofte and med peber – Peverado – efterfulgt af sardiner marineret i løg, og ål fra lagunen eller Po-deltaets vådområder >>.
I Venedig kaldes den fede Cotechino-pølse for Salsciccia-snuden.

Bologna

Først og fremmest “venus-navler” >>, som Tortellini også kaldes i Bologna.
Derefter “bollito” – kogt kød – hvortil man drikker den røde let sprudlende lokale Lambrusco-vin >>

Attribution: Algont at Dutch Wikipedia

Firenze
Den berømte suppeagtige “Ribollita” samt suppe med kornsorten Spelt (Farro), store Fiorentiner-steaks >> og floder af Chianti-vin >>

Ithunn

Rom
I Rom spiser man ofte “magro” nytårsaften – det vil sige på basis af fisk >> – spaghetti med tun eller skaldyr >>, store friturestegte ål, “Fritto misto” med friturestegte skaldyr og blæksprutter >>, og anden fisk.

Napoli

Også i Napoli holder man af af spise “magert”.
Spaghetti med hjertemuslinger (Vongole) >>, tortellini i suppe >>, kogte fisk, marinerede eller friturestegte ål med kraftige salater med kål, oliven og peberfrugter.
Lokale desserter som Cassate Napoletane, mandelkager og lignende hører også til.

Frokost på Amalfi-kysten i Campania regionen >>

Bari
Også i Puglia er der fisk, og også rå skaldyr, af enhver slags på menuen, samt den uundværlige Orecchiette-pasta med stuvede grønne majroer – rape.

Ørepasta med Rape-spidser (smagen er broccoliagtig…)
Gastronomien i regionen Puglia >>

Cagliari
På Sardinien spiser man “gnocchi” >> (kartoffel-pastaboller) med vildsvin, hummer, blæksprutter, rejer og ål.

Antipasti’erne er også både “fra havet og fra jorden” (mare & monti) med skaldyr
og pølser af vildt.

Catania

Modsat hvad man skulle tro, spiser man i Catania på Sicilia ikke særlig meget fisk nytårsaften, bortset fra ål.

Derudover spiser man fyldte brød med oliven, ost, ansjoser og grøntsager, og desserter som Cannoli, Cassata og andre desserter med ricottaost.

DOWNLOAD pdf-fil MED MODERNE OPSKRIFTER PÅ COTECHINO (Italiensk) >>

Foto: Privatfoto, Modenaigp & Lenticchiaigpcastelluccio & Algont at Dutch Wikipedia & Macellaio Malinverno

Caravaggio helligdommen ved Bergamo gik totalt digtalt i 2016

“Santuario Santa Maria del Fonte – Caravaggio” i Bergamo provinsen i Norditalien gik totalt digitalt i 2016. De over to millioner pilgrimme og turister, der hvert år besøger stedet, kan blandt meget andet i dag downloade en App til deres besøg.

caravaggio_tro_2-0_1
Jomfru Maria viste sig for den 32-årige kvinde Giannetta Varoli ved Caravaggio klokken fem om eftermiddagen den 26. maj 1436.
Der sprang en kilde frem efter besøget af Jomfruen, og stedet blev hurtigt et valfartssted for syge og andre pilgrimme. Byggeriet af den nuværende kirke begyndte i 1575 med arkitekten Pellegrino Tibaldi som bagmand.

..artiklen fortsætter under annoncen

Messer i streaming og bønner online
For de, der ikke kan være tilstede personligt, er der i dag mulighed for at følge messer og andre kirkelige handlinger i streaming. Man kan også melde sig til at modtage kirkens newsletter hver fredag, bladre i seneste udgave af kirkebladet, og såmænd også offentliggøre sin helt private bøn på stedets hjemmeside.

caravaggio_tro_2-0_2

Det hellige sted har naturligvis også  sin egen Facebookside >>, hvor man kan se stedets åbningstider, fra 6.30 om morgenen til 18.00 fra oktober til april og til klokken 19.00 fra maj til september, og man kan såmænd også se, hvornår tilstrømningen er størst.

Nej til lysbetaling med kreditkort
Ikke alle digitale tiltag får dog succes. Muligheden for at betale for at tænde starinlys i kirken med kreditkort blev rent faktisk fjernet, fordi nogle synes, det var lige en tand for smart.

Kongrescenter, hotel og velsignelse af dit køretøj
Pilgrimsstedet i Caravaggio er også udstyret med et “Centro di Spiritualitá” – “Et Åndeligt Center” – der i virkeligheden er et veludstyret kongrescenter, hvor den største sal har plads til 400 tilhørere, og et tilhørende hotel har i alt 50 værelser.
Hele centeret er dækket af wifi, oplyser hjemmesiden

Den smukke helligdom i byen som har givet navn til den vilde maler Caravaggio >> har altid fascineret mig, fordi man dér kan få velsignet sin bil.
Bil-velsignelserne foregår lørdage fra klokken 15.30 og søndage kl. 9.30 og 11.00 samt klokken 14.45, klokken 15.30 0g klokken 17.00.
Ved andre lejligheder møder områdets landmænd, og dem er der mange af, op for at få velsignet deres traktorer, som her den 27. november.

caravaggio_tro_2-0_1_traktorer

Alt er meget velorganiseret, og der er rigeligt med parkeringspladser både til personbiler, traktorer og busser, når der er store religiøse fester.

caravaggio_tro_2-0_3_busser

Uden mad og drikke dur en pilgrimfærd ikke!
Der ligger naturligvis et udvalg af barer og restauranter ved kirken, for alle ved jo, at man bliver meget sulten af at være på pilgrimstur.
La Gara >> ligger ganske tæt ved kirken, mens der skal køres få kilometer til Podere Montizzolo 1668 >>Agriturismo La Fornace >> og Cascina Reina >>, for at nævne de bedste af områdets spisemuligheder.

Santuariets Facebookside >>
Santuariets hjemmeside >>
Viale Papa Giovanni XXIII
24043 Caravaggio (Bg)

FOTO: Santuario di Caravaggi

Emma Morano er verdens ældste – 117 år og én dag

Tre rå æg om dagen, efter lægens ordre for nylig sat ned til to, lidt let stegt hakket kød, frugt, fravær af vrede, og livet som single. Det er Emma Moranos opskrift på, at hun lige nu er verdens ældste menneske – i dag 117 år og én dag.

emma_morano_117_aar

Helt præcist er Emma den eneste i verden, der kan bevise, at hun er født i 1800-tallet.
I 25 år har hun holdt sig inde i sin beskedne toværelses lejelighed ved Maggioresøen i Norditalien, og på fødselsdagen fik hun foræret sin egen Facebookeside >>  af et par slægtninge. Her strømmede det dagen igennem ind med lykønskninger. Og den italienske præsident sendte hende også et telegram i dagens anledning.

..artiklen fortsætter under annoncen

Emmas kost består i dag udover det nævnte også at homogeniseret babymad, hvad ernæringseksperter næppe er tilfredse med.
Det er Emma ligeglad med, for hendes egen opskrift på det usædvanligt lange liv er, at hun aldrig har været vred, men derimod har arbejdet og ikke tænkt på andet. Hun gik på pension i 1975.
Andre ville måske have hævet stemmen, men det påstår Emma altså, at hun aldrig har gjort, selv om “min mand var ond, han var frygtelig”, som hun fortæller til den italienske udgave af Huffington Post >>. Parret fik en søn i 1937, men barnet døde syv måneder gammel.
Emma fik med hjælpe fra to brødre ægtemanden smidt ud i 1938. Dengang var skilsmisse ikke tilladt, så hun forblev gift, men levede siden som single, for ”alle mænd er ens. Det er bedre at holde sig på afstand”.

Wikipedia noterer sig, at Emma – indtil videre – har overlevet tre italienske konger først, 12 præsidenter, og 11 paver.

FOTO: Emma Moranos Facebook Fans Club

Livskvalitet: Mantova fører, Crotone i Syditalien er bagerst

Trento har måttet vige førstepladsen i den undersøgelse dabladet ItaliaOggi og Sapienza Universitetet i Rom hvert år foretager af livsbetingelserne i de 110 italienske provinser.
Fem år i træk toppede Trento, men byen og provinsen bliver i årets udgave overhalet af Mantova provinsen i regione Lombardiet i Norditalien.
Crotone provinsens 174.722 indbyggerer scorer simpelthen nul point i forhold Mantovas 1.000, når man tager alle de indikatorer med, som undersøgelsens konklusioner laves udfra. Det hander om ni hovedområder såsom miljø, kriminalitet, erhversliv, arbejdsmarked, skole, sundhed og fritidstilbud.

..artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsen viser, at 53,9 procent eller over 32 millioner italienerne lever i provinser, hvor livskvaliteten er i bund eller stærkt på vej mod bunden. Det er de røde og de blå områder i den grafiske fremstilling herunder.
De gule og de grønne områder illustrerer provinser, hvor livskvaliteten får henholdsvis betegnelsen “god” eller “acceptabel”.

livskvalitet_italien_271116
Generelt viser årets undersøgelse, at livskvaliteten er blevet forværret i Syditalien og – med undtagelse af Torino – i de største byer.
Rom er faldet hele 19 pladser ned på 2016-listen i forhold til undersøgelsen i 2015, og indtager i dag 88. pladsen ud af 110 provinser

Herunder kan du se placeringen for alle de italienske regioner.
livskvalitet_italien_281116_alle_provinser

By melvil (Own work) [CC BY-SA 4.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons

Ingen vaccinationer – ingen vuggestue i Emilia-Romagna

Emilia-Romagna sætter som den første af de 20 italienske regioner hårdt mod hårdt  i den voldsomme debat om børnevaccinationer.
Fremover bliver børn uden de anbefalede vaccinationer afvist af regionens offentlige vuggestuer.
– Vi skal ikke dø af sygdomme, der forlængst var forsvundne, forklarer regionens guvernør Stefano Bonaccini til avisen Corriere della Sera.

FLERE FORÆLDRE AFVISER DE ANBEFALEDE VACCINATIONER
Forbuddet mod ikke-vaccinerede børn i regionens offentlige vuggestuer indføres efter to år, hvor under 95 procent af en årgang børn mellem 0 og 24 måneder er blevet vaccineret med det anbefalede spektrum af vaccinationer.
Når 95 procent af en årgang er vaccineret skønnes det at “hele flokken” er beskyttet.
I 2015 fravalgte 6,6 procent af alle nybagte italienske forældre den anbefalede cyklus af vaccinationer i barnets første to leveår. Det er vaccinationer mod blandt andet difteritis, polio, kighoste og leverbetændelse.

..artiklen fortsætter under annoncen

STIGNING I TILFÆLDE AF KIGHOSTE
Der har i de seneste år været flere dødsfald blandt nyfødte af kighoste i Italien, og man har også fundet difteritisbakterier hos et enkelt barn.
I regionen Lombardiet registrerede man 123 tilfælde af kighoste i 2014 mod kun 77 i 2013. I samme periode røg antallet af vaccinationer ned under de 95 procent, som WHO anbefaler.
Den italienske Sundhedsstyrelse – Istituto Superiore per la Sanità – advarede i 2015 også om, at antallet af vaccinationer mod for eksempel mæslinger og røde hunde for en børneårgang var nede på 86 procent. Det var et fald på fire procent i forhold til året før.

ANTI-VACCINATIONSLÆGER KAN MISTE DERES AUTORISATION
Den italienske lægeforening besluttede i juli 2016 at indføre disciplinære sanktioner mod læger, der offentligt taler imod vaccinationer eller bliver afsløret i at overtale nybagte forældre til at undlade at vaccinere deres barn.
I sidste instans kan en læge miste sin autorisation til at praktisere og smides ud af lægeforeningen. Tre praktiserende læger i henholdsvis Treviso, Firenze og Venedig risikerer lige nu disciplinære sanktioner fra lægeforeningen.

Indtil 1999 skulle italienske børn medbringe et udfyldt vaccinationsskema , når de begyndte i folkeskolen.

By melvil (Own work) [CC BY-SA 4.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons

By melvil (Own work) [CC BY-SA 4.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons