Folkesjælen: Umarells, ældre mænd og vejarbejde

Umarells!
– De er mange, de lever blandt os, de observerer os, og vi observerer dem.
Sociologen Danilo Masotti har lavet både en blog >> og en bog om dem:
Han er fra Bologna, og udtrykket, der egentligt er dialekt for en lille mand, stammer også fra den by.
(God humor, satire og practical jokes har en lang tradition i Universitetsbyen i Emilia-Romagna.)
umarells_bog“Umarells” er pensionerede mænd, der af en eller anden grund er specielt vilde med vejarbejder og andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum af folk i den arbejdsdygtige alder.
Er der for eksempel vejarbejde i via Plana, hvor jeg bor, kan man være helt sikker på, at der sidst på formiddagen dukker én af dem op.
Han stiller sig næsten altid op faretruende nært ved hullet eller gravemaskinen eller afmærkningen.
Han har hænderne på ryggen eller i lommerne på taxi-terylyne-bukserne, og begynder kort efter at ryste på hovedet.

Så får han selskab af én eller flere andre ældre mænd, der også stiller sig for tæt på, med hænderne på ryggen eller i lommerne foran på de der busker, der kun findes i grålige og brunlige nuancer.
Lidt efter ryster de alle på hovedet, og så er de klar til at kommentere.
Og kommentarerne er altid kritik af den måde, vejarbejderne arbejder på!

“Umarells” er pensionister og vejarbejder har en stor plads, når børnebørnene er fulgt i skolen, og de har båret indkøbsposerne hjem for la signora, når der er markedsdag.
Man kunne tro, der ville blive færre “umarells” nu hvor pensionsalderen er blevet hævet i Italien, men med den høje levealder er der nærmest blevet flere.
“Umarells” ved altid, hvordan vejarbejder – og alle andre aktiviteter, der udføres i det offentlige rum – BURDE have været gjort…!
umarell_monterossoHer er vi i Monterosso i 5 Terre i Ligurien.
Der kom naturligvis en vaskeægte, men dog sommerklædt, “umarell” forbi.
Med hænderne på ryggen lige han da skulle forklare de unge mennesker, hvordan man rensede ansjoser i hans tid –  meget bedre naturligvis!

Jeg har set scener i via Plana, hvor en svedende asfalstarbejder råbende bad en gruppe “umarells” pakke sammen og finde på noget andet at fylde deres liv med.
Også ambulancefolk har bedt dem klappe i med deres råd om førstehjælp ved ulykker i gaden, for også ulykker ved “umarells” rigtigt meget om.

Når det arbejdende folk på den måde får nok, så går mændene hovedrystende hen på Pinos Bar i min ejendom, hvor vores lille gruppe af “umarells” også går under navnet “Radio Cagnola”.

De ved nemlig ALT om, hvad der foregår i vores kvarter, også selv om de naturligvis er enige om, at det kun er kvinder, der får tiden til at gå med sladder.

På bloggen om “Umarells” finder man også dette udklip fra Bologna-avisen Il Resto del Carlino.
Artiklen er fra 2010 – og ja, det måtte jo ske før eller siden.:
En “umarell” kom simpelthen til skade, da han bøjede sig or langt frem. Han endte i hullet i vejen. Han var 80 år gammel, og overlevede faktisk med forbavsende få skader.
Jeg tror, jeg printer avisudklippet ud og viser det til mine “umarells” – så ká de lære det, ká de!
umarell_2010
“Umarells” har naturligvis også hustruer – de kaldes Zdaura og er ofte kvinder på cykel i blomstrede kjoler…
Jeg tror faktisk også, at de godt kan sidde på bænken som her i Monterosso, og blive enige om at ungdommen er forfærdentlig, og at verden er af lave…
Og sådan vil jeg naturligvis også selv gerne sidde om nogle årtier.
Måske ikke i blomstret kjole, men garanteret overbevist om, at ungdommen er forfærdentlig og verden af lave…

umarell_kvinder

Byguide til Bologna – den kloge, den røde, den fede! italy.dk >>

Museum for satire og humor i Tolentino i Macerate provinsen. italy.dk >>

I dag må de kalde os hekse, og slemme børn får kulstykker!

I Danmark er den 6. januar Hellig Tre Kongers Dag, men i Italien er natten til den 6. januar og hele dagen op gennem århundrederne blevet til heksen La Befana´s Dag.

Den italienske heks La Befana starter kosten natten mellem den 5. og den 6. januar.

Den italienske heks La Befana starter kosten natten mellem den 5. og den 6. januar.

Dagens græske navn for dagen er Epifania – det betyder “åbenbaring” – og det symboliserer De Hellige Tre Kongers besøg hos Jesus.

I Italien får børnene i stedet for konger besøg af en grim, gammel heks, der fylder deres sokker på kaminen med bolscher og søde sager – hvis børnene vel at mærke har været søde. De slemmer børn finder nemlig kulstykker i deres strømper.

I disse moderne tider får alle børn selvfølgelig slik , og til de “slemme” kan man faktisk anskaffe sig kulstykker lavet af sukker.

Nogle steder i Italien brænder man heksen af den 6. januar, som vi gør det til Sankt Hans. Det siges at være en keltisk tradition, der symboliserer afslutningen og begyndelsen af et år.

I dagens Italien bruger mænd også Epifania-dagen til at komme af med nogle af deres frutrationer overfor kvindekønnet.
Jeg – men altså også de andre kvinder – ønskes i dag “tillykke”, som om det var vores navnedag, og det må man så bare acceptere…

Slemme børn finder kulstykker i deres sokker om morgenen den 6. januar. I dag er de dog lavet af sukker...

Slemme børn finder kulstykker i deres sokker om morgenen den 6. januar. I dag er de dog lavet af sukker…

Legenden om den grimme gamle dame  
De Hellige Tre Konger banker på et hus, og spørger om vej.
Den grimme, gamle dame kan ikke hjælpe dem, og de tilbyder hende at tage med dem for at finde Jesus-barnet.
Hun afslår, men fortryder, da de er gået, og tager afsted for at finde Kongerne.
Hun kan ikke finde hverken dem eller Jesusbarnet, og derfor beslutter hun at bringe gaver til alle de børn hun møder på sin vej.

Heksedagen er naturligvist også i dag kommercialiseret. Her er det gadget fra Ferrero-fabrikkens "Kinder" linje

Heksedagen er naturligvist også i dag kommercialiseret. Her er det gadget fra Ferrero-fabrikkens “Kinder” linje

 

 

 

 

 

 

 

Helligdage og nationale fridage i Italien