Takt & tone: Ciao betyder egentligt “til tjeneste”….

“Ciao” skønnes at være en sammentrækning af en gammel hilsen, som slaverne i Venedig hilste deres herrer med: “Schiavo Vostro” (Eders slave).

I dag er “ciao” lige så udbredt som det engelske “Hi”, men pas på:
Betydningen i dag er ikke underkastelse, men derimod en hilsen blandt venner.

Man er jo stadig ofte Des i Italien, så jeg siger efter over 25 år i samme ejendom stadig “Buongiorno” og “Buonasera” til de fleste af de beboere, der er ældre end jeg.
Også på mange arbejdspladser vil et “friskt ciao” til en overordnet udløse løftede øjenbryn, og man hilser også formelt “Buongiorno” og “Buonasera” på restauranter og barer, hvor man ikke er stamgæst.

MAN KAN ALTID KOMME GALT AFSTED!
Det kræver altså ofte, at man er på venskabelig fod for at bruge “Ciao”, med med nogle mennesker kommer man instinktivt i tvivl…
Er man i tvivl, så kan man bruge den antikke romerske hilsen “Salve”, der er en mellemting mellem Ciao og Buongiorno.

…artiklen fortsætter under annoncen

Er man derimod én gang kommet på “Ciao-niveau”, så udløser det løftede øjenbryn at gå tilbage til “Buongiorno”:
– Er vi ikke venner længere? kan reaktionen være…

Hvornår man derimod skifter mellem “Buongiorno” og “Buonasera” – Goddag og Godaften – lærer jeg nok aldrig.
Fornemmelsen er, at det er Godaften, når butikkerne lukker op efter frokostpausen, men i Milano holder de fleste åbent hele dagen…
En anden fornemmelse er også, at Godaften begynder senere i Syditalien end heroppe hos mig nord for Appeninerne.

TID ER FLYDENDE!
I det hele taget er tid et flydende begreb i Italien,
og igen kan man som turist og indvandrer kun komme galt afsted:
Jeg har venner i Syditalien, der mødes “sidst på eftermiddagen” kl 20.30.
Og når veninden fra Syditalien inviterer på middag – i Milano! – kl 20.30 forventes man derfor at vide, at hun bestemt ikke regner med at se dig før kl 21.00-21.30.
Faktisk kiggede hun bebrejdende på mig, da jeg første gang kom “til tiden”:
– Hvorfor kommer du nu, jeg er da slet ikke klar!!!

HVOR MEGET MÅ MAN KOMME FOR SENT?
“Accepterede forsinkelser” er også geografisk betingede:
I Milano accepteres trafikken som undskyldning for forsinkelser op til 20 minutter.
I Rom regnes det ikke for uforskammet at komme en time senere til middagsaftalen.
Længere sydpå har man ind imellem fornemmelsen af, at bare man dukker op på et tidspunkt inden solopgang, så er det ok.

“SKÅL” ER HELLER IKKE BARE “SKÅL”!
“Ciao” bruges i øvrigt også som “Skål” – igen når man er venner.

Den formelle skål er “Salute” – der betyder “en hilsen”, men den mindre formelle skål også kan være “Cin Cin” (TJIN TJIN – ikke Tintin!!!)

Ciao, eller hvad du foretrækker 🙂

LINK
folk_2010

Mere om folkesjælen – på italy.dk >>
I “Folkesjælen” på italy.dk finder du en samling af artikler, der illustrerer, hvordan italienerne trods Union, Euro og europæisering stadig er et ganske anderledes folkefærd end danskerne, og alle andre for den sags skyld.
– Heldigvis!

Talemåder: “Hellere en død i familien end én fra Pisa ved døren”

“Pisa vituperio delle genti….”scriveva Dante…
“Pisa, du skamplet for enhver”, skrev Dante Alighieri allerede i begyndelsen af 1300-tallet i Den Guddommelige Komedie (Inferno, Canto XXXIII, vers 81, hvis vi skal være præcise).

Historien har sandsynligvis noget at gøre med, at pisanerne blev brugt som skatteopkrævere af stormagten Firenze.
Derfor synes nabobyerne Lucca og Livorno naturligvis ikke om, at en pisaner bankede på døren.
Nogle siger endda, at folk fra Lucca er kendt for at være påholdende, og derfor blev endnu mere sure på skatteoprkæverne fra Pisa end folk i de andre byer.

…artiklen fortsætter under annoncen

Endnu tidligere i Middelalderen, da Pisa stadig var en stormagt og ikke underlagt Firenze, havde de for vane at angribe og underlægge sig nabobyerne.
Dengang var det altså rent bogstaveligt at have én død i familien end at alle blev dræbt af soldaterne fra Pisa.

Når pisanerne mødes med talemåden “Meglio un morto in casa che un pisano all’uscio”, er deres lakoniske standardsvar “Che Dio ti accontenti” – må Gud høre din bøn….

Udtrykket bruges også om folk fra regionen Marche og byen Pesaro, fordi de krævede skat op for Rom, og så bruges det når arvefjernderne Livorno og Pisa spiller fodbold.

Pisas historie fra stormagt til provinsby >>

Mirakelpladsen med det skæve tårn i Pisa er ét af Italiens mest besøgte turiststeder – også af lommetyve >>
Faktisk er det en imponerende plads, der stadig befinder sig bag intakte bymure.

pisa_rosa_solnedgang_960

Bymuren ved solnedgang, set inde fra Mirakelpladsen.

Besøg pladsen tidlig morgen/formiddag eller efter kl. 17.00 om eftermiddag – seværdighederne er åbne til kl. 20-21.

Det skæve tårn – HUSK at reservere billet, hvis du vil gå de 293 trin op! – er kun én af seværdighederne:

Det overdimensionerede Dåbskapel og Domkirken bør naturligvis besøges, men også kirkegården – med jord hjembragt fra Jerusalem af korsriddere, smukke gravmonumenter og STILHED, samt “Synopse-museet” med kunstnernes “røde kridt-kladder” til kalkmalerierne på kirkegården, er bestemt også værd at besøge.

pisa_piazza_miracoli_960

Kirkegården, hvor man føler sig hensat til en oase efter turistmylderet ude på pladsen, ligger til venstre for Domkirken.

Kirkens museum til højre for det skæve tår var under renovering i 2015, og genåber med sin samling af kirkens skatte i 2016.

Der kan købes kombibilletter til én, flere eller alle seværdighederne på pladsen to billetkontorer – og online til tårnet.

Navnet Mirakelpladsen er opfundet af digteren Gabriele D´Annunzio >>

pisa_battistero_960

Det overdimensinerede Dåbskapel med den fantastiske akustik, som kirketjeneren giver prøver på.

 

 

 

Homoseksuel præst springer ud i Vatikanet

Det var breaking news, da den polske  præst Krzysztof Charamsa den 3. oktober 2015 holdt pressemøde på en restaurant tæt ved Vatikanstaten i Rom. Sammen med sin spanske kæreste Eduardo sprang han ud af skabet og erklærede sin homoseksualitet.

homoseksuel_præst_vatikanet

Printscreeen fra TGCOM24. Teksten siger: Chok i Vatikanet, præsten Charamsa: Jeg er en lykkelig homoseksuel og jeg har en partner.

Det skete med en brandtale mod den katolske kirkes  homofobi, og specielt behandlingen af homoseksuelle præster i selv Vatikanet, hvor Charamsa har arbejdet både som underviser og på “Sant´Uffizio”, Det Hellige Kontor, der har som opgave at definere den rette tro.

Det var her Ratzinger var chef, inden han i 2005 blev valgt til pave Benedikt XVI. Og det var netop Ratzinger, der fik placeret den unge polsk præst på det “kontor”.
Charamsa har siden 2002 udgivet hele otte bøger, der handler om den katolske tro.

To timer efter pressemødet var Charamsa suspenderet og ugen efter pakkede han sine få ting, og flyttede til Spanien, hvor han nu lever sammen med Eduardo, mens han leder efter et nyt j0b.

Charamsa har endnu bog på vej, der kommer til at handle om netop dét at være homoseksuel i en kirke, der fordømmer homoseksualitet.

PR-stunt eller angreb på kirke-topmøde
Charamsa er af flere kirkefolk og rettroende katolikker blevet beskyldt for “bare” at ville lave et PR-stunt for sin nye bog, og i øvrigt også for bevidst at ville genere det store katolske kirkemøde – Sinoden – der begyndte den 4. oktober, og netop har familie og parforhold som hovedemner.

Vatikanets talsmand Padre Federico Lombardi var én af dem, der med det samme var ude efter Charamsa, fordi han med sin ‘coming out’ åbenbart ville presse Sinoden til at diskutere homoseksualitet.

Der deltager 270 kirkefolk i Sinoden, deriblandt 74 kardinaler, og de skal indtil den 25. oktober diskutere familiens stilling i kirken.
89 ikke-kirkefolk er inviteret med – uden stemmeret og kun 18 af dem har rent faktisk selv en “kernefamilie”, men det er i grunden også er ligegyldigt, for alle beslutninger ender hos Pave Frans, der i sidste ende bestemmer.
– Sinoden er ikke et parlament, har pave Frans faktisk gentaget flere gange i Sinodens første uge.

Tunge drenge på banen
Kardinal Camillo Ruini (84) er en af de tunge drenge i den katolske kirkes hierarki, og Aldo Cazzullo interviewede ham på hele side 6 i Corriere della Sera den 4. oktober.

Camillo Ruini (1931) . Her på forsiden af en kritisk bog fra 2005, der beskriver, hvordan kardinalen har siddet i en central magtposition i den katolkse kirke i tyve år.

Camillo Ruini (1931) . Her på forsiden af en kritisk bog fra 2005, Pavens vikar. Bogen beskriver, hvordan kardinalen allerede i 2005 havde siddet i en central magtposition i den katolkse kirke i tyve år.

Her er nogle citater fra interviewet med kardinal Camillo Ruini:

– Personligt deler jeg kardinal Paolins ord efter folkeafstemningen i Irland (..der sagde ja til registreret partnerskab). Ægteskab mellem homoseksuelle er et nederlag for menneskeheden.

– Som præst skal jeg afholde mig fra sex. Det får mig ikke til at føle mig umenneskelig, og heller ikke uden et kærlighedsliv, som er noget meget større end udøvelsen af seksualitet.

Ruini advarer også mod et medieskabt billede af Pave Frans som meget mere progressiv end han i realiteten er.
Ruini har i interviewet travlt med at slå fast, at når det kommer til stykket, så er Pave Frans på samme – konservative – linje som forgængerne Johannes Paul II og Benedikt XVI:
– De elementer, der binder sammen, er meget større og vigtigere end forskellene.

Og så slår Ruini i øvrigt fast, at nok diskuterer Sinoden de næste tre uger en eventuel opblødning af kirkens dogmer om famile, ægteskab, skilsmisser og nødtvunget altså også homoseksualitet, men ingen skal forvente en revolution!

Fraskilte med nye samlevere skal i følge Ruini heller ikke i fremtiden have lov til at gå til alter, fordi ægteskabet er uopløseligt, fordi et nyt (borgerligt) ægteskab derfor er en ualmindelig alvorlig personlig synd, og som følge deraf er seksuelle relationer efter et havareret ægteskab derfor er at ligestille med utroskab.

– Det tidligere ægteskab ophører ikke med at eksistere, for ægteskabet er et uopløseligt sakramente, som Pave Frans også sagde i flyet på vej retur til Rom efter besøget i Amerika.

Interviewet er faktisk en lang advarsel mod enhver form for katolsk nytænkning.
Det er en klar besked om, at Ruini og hans ligesindede er dem, der bestemmer, hvor skabet skal stå, med lågerne hermetisk lukkede for homoseksuelle og ægsteskabsbrydere.

Charamsa i italiensk talk show:
Søndag den 11. oktober deltog Krzysztof Charamsa i tv-programmet Domenica Live på den italienske Canale 5.
Her fortalte han, der der er mange dygtige homoseksuelle præster i Vatikanet, men at der ikke findes en homoseksuel lobby, som mange har antydet.
Han fortalte også, at han ikke længere synes, hans privatliv er et problem.
– Jeg er tro mod cølibatet, fordi cølibatet forbyder, at man gifter sig med en kvinde. Jeg har aldrig rørt en kvinde, sagde Charamsa med et blink i øjet, inden han opfordrede alle til at leve et frit liv.
– Vær frie, det er besværet værd, vi skal være tro mod os selv på jorden for at få det evige liv. Gud elsker os som vi er.

TURISME: Ny lov ligestiller kultur med offentlig transport

Den 18. september 2015 stod turisterne forgøves i kø for at besøge Colosseum og Fori Imperiali i Rom, fordi personalet strejkede.
Den går ikke fremover.

Regeringen vedtog lynhurtigt et dekret, der med øjeblikkelig virkning ligestiller kulturelle seværdigheder med livsnødvendige offentlige services som bus- og togdrift.
– Vi vil ikke lade kulturen være gidsler for fagforeningsfolk, der er imod Italien, tordnede regeringsleder Matteo Renzi.

…artiklen fortsætter under annoncen

Dekretet skal i løbet af efteråret indarbejdes i lov nummer 146 fra 1990, der garanterer de vigtigste transportforbindelser ved både spontane og varslede strejker.
Med andre ord ligestilles “kulturdriften” fremover med togdriften.

I sommer var der også strejker ved de arkæologiske udgravninger i Pomei, og den slags oplevelser er ikke god PR for en turistindustri, der bidrager med lige over 10 procent til bruttonationalproduktet.

Om Colosseo på italy.dk >>

rom_colosseo-internt

ØKONOMI: Lav gennemsnitsindkomst og stor kontant opsparing trods krisen

Tal fra det italienske skattevæsen (2013):
Norditalienerne har i gennemsnit det højeste indkomster i Italien. I Nordvestitalien er indkomsten 33.500 €, mens den i Nordøstitalien i 2013  var på 31.400 €. I Mellemitalien faldt gennemsnitsindkomsten til 29.400, mens Syditalien og øerne halter voldomsomt bagefter med kun 17.200 €.

SAMMENLIGNING AF GENNEMSNITSINDKOMST
DANMARK/ITALIEN – US-DOLLAR:

2010: Italien 35.877,90 $ Danmark 57,647.70 $
2011: Italien 38.364,90 $ Danmark 61,304.10 $
2012: Italien 34.854,40$ Danmark 57,636.10 $
2013: Italien 35.477,50 $ Danmark 59,818.60 $
2014: Italien 34.960,30 $ Danmark 60,634.40 $
(Kilde:  data.worldbank.org)

Fattige selvstændige og pensionister
54% af italienerne opgav en årsindkomst på mellem 10.001 og 30.000 €.
25,8% tjente mindre end 10.001 € og 17,6% mellem 30.001 og 70.000 €.
Over 40% af de selvstændige og 35% af de italienske pensionister opgav indkomster under 10.000 €.
Kun 27,5% af de ansatte tjente under 10.000 €.

En fuldtidsansat kostede i 2013 31.000 €
En fuldtidsansat medarbejder fik i 2013 i gennemsnit udbetalt 16.498 € om året – cirka 1.375 € om måneder, og kostede inklusive skatter, pension og andre arbejdsgiverbidrag- og indbetalinger 30.953 €.

Sparer mere op trods krisen
Den italienske sammenslutning af banker – ABI – ofentliggjorde i december 2014 det samlede indestående på italienske bankkonti.
Italienerne havde i november 2014 1.708,6 milliarder euro stående i banken, 44 milliarder euro eller 3,6% flere end de havde i november 2013.
Italinernes opsparing i krisens første syv år steg med 12,95%.
Samtidig er italienernes investeringer i for eksempel statsobligationer faldet.
Italienerne foretrækker tilsynesladende de disponible kontanter i banken i krisetider,

Staten er – lidt – mindre forgældet
Den italienske statsgæld fald i august 2015 for første gang i lang tid.
I august 2015 skyldte Italien 4,5 milliarder euro færre end i juli 2015. Gælden er nu på 2.199,2 milliarder €.
Statsgælden toppede med over 2.218,2 milliarder i maj 2015. Det svarer til 37.000 € per italiener – eller 275.000 danske kroner.
Statsgælden er lige nu 130% i forhold til Italiens bruttonationalprodukt, og planen er at arbejde af på gælden, så den “kun” er på 120% i forhold til BNP i 2019.

Læsersprøgsmål fra Facebook-gruppen
“www.italy.dk og www.italiamo.dk på Facebook” >>

Hvad tjener en kok?
Uddannelsessiden Centro Europeo di Formazione >> fortæller, at italienske kokke tjener mellem 1.000 og 7.000 € om måneden. “Stjernekokkene” tjener op til 20% af restaurantens omsætning.
HUSK, at Italien taler man altid om den udbetalte nettoløn, altså lønnen efter kildeskat, pensionsindbetalinger og andre arbejdsgiverbetalte udgifter.

euro_100_sedler

Fra dagens avis: Italienerne på utroskabs-website

Fra dagens avis – L´Adige (Trentino) – 27.august 2015
http://www.ladige.it/popular/gossip/2015/08/27/mappa-tradimenti )

3.600 indbyggere i Trentino-provinsen er indskrevet på utroskabs-website

Sølle 87 personer i min lille dal – Ledro i Trentino – har haft en profil på det hackede sidesprings website ‘Ashley Madison’….
Er overrasket over, at det ikke er flere!
Der bor faktisk 5.000 i kommunen….

Avisen L’Adige offentliggjorde i dag listen med tallene for alle provinsens kommuner, og det falder i øjnene, at der er 71 indskrevne fra bjergbyen Cavedago, der spædbørn og oldinge talt med har 522 indbyggere…

mappa_0 (1)

…der er klart større muligheder for et sidespring på min hjemegn i Milano-området, fremgår det af kortet over bruger af websiden i Norditalien…

I hele Italien har 600.000 været aktive på AshleyMadison.com, og Rom har rekorden med 53.00 bruger, Milano er nummer 2 med 37.000 bruger, og derefter kommer Torino med 28.000, efterfulgt af Brescia, Trevis, Padova og Bologna.
Napoli har haft 23.000 parat til et eventyr, mens Pugliens hovedstad Bari kun har haft 16.000 brugere.
Den mest trofaste by er tilsyneladende Palermo med kun 15.000 indskrevne.

56% af brugerne er mænd, gennemsnitalderen er 40 år, 65% har en universitetsuddannelse, og de leder stort set allesammen efter en Scarlett-Johansson-model mellem 24 og 45 år, blondine og med på den værste…

Kvinderne er i gennemsnit 38 år gamle, 64% med en universitetsuddannelse og 67% af dem tjener mere end en italiensk gennemsnitsindkomst.

VAND! Kan man drikke af hanerne?

ITALIENERNE DRIKKER I GENNEMSNIT 190 LITER MINERALVAND PÅ FLASKE HVERT ÅR

Læser-sprøgsmål fra Kent, der har diskuteret med vennerne, om det er en god ide eller ej at drikke vandet fra hanerne under en ferie i Marche-regionen?

OVERORDNET er svaret NEJ!
…men intet er jo sort/hvidt…

Langt de fleste steder i Nord- og Mellemitalien er vandet i vandhanerne drikkeligt set udfra et kemisk synspunkt, men det halter en del i Syditalien og på øerne Sardinien og Sicilien.
Deres problem er, at vandrørererne ofte er så utætte, at de ikke bare mister op til over halvdelen af vandet på vejen fra vandværket til forbrugeren, men også er så utætte, at alt muligt uvelkomment kommer med ind i rørerne og hen til forbrugerne…

Alligevel er den overordnede anbefaling ALTID at købe VAND PÅ FLASKE, af den helt simple grund, at jeg – og mit fordøjelesessystem! – er vant til vandhanevandet i Milano, men det er du ikke!

Det samme gør sig naturligvis gældende alle andre steder, hvor vandhanevandet i princippet er drikkelig:
DU er ikke vant til lige netop dette drikkevands kemiske sammensætning, og alt efter hvor påvirkeligt dit system er, risikerer du altså at bruge ferien anderledes end planlagt.

Og så er der fontænerne på offentlige pladser og i parker – dem drikker jeg lystigt af, uanset hvor i Italien jeg er… …hmmmm – der mangler konsekvens her, men det er altså et spørgsmål om lige netop DIN mave, må jeg så bare konstatere!!!

YNDLINGSVAND
– for sådan noget har man også i Italien!
vand_surgiva
Jeg er vild med boble-vandet fra Surgiva-kilden
– bliver simpelthen glad, når restauranten har den på menuen…vand_bolle
Bolle-vand fra Lurisia –
en anden favorit
(Bolle betyder boble på italiensk)

vand_ekstra_brus
Ekstra boblende mineralvand – Brio Blu Frizzantissima, der så er rød og ikke “blu”…
Det er et halvt Middelhav af disse flasker, der er en del af mit motionsprogram…

Salget af filtre og andre fysiske anordninger til rensning af vandhandevandet boomer i øvrigt i Italien, for ja, vi er da trætte at at slæbe os en pukkel til med de mang 6 x 1,5 liters vandflasker, vi bruger hjemme….
Men jeg vil altså have mit “boble-vand” og ser slæberiet som en slags ekstra motion på linje med pudsning af vinduer…

Sjovt nok boomer Sodastream-maskiner ikke i Italien, hvor man jo så ellers selv kan lave vandhanevandet “FRIZZANTE” eller endog “FRIZZANTISSIMA”…

Jeg ved ikke hvorfor, men er alligevel én af dem, der ALDRIG køber min egen kulsyremaskine
– det er ligesom for nemt, ikke?

VAND ER IKKE BARE VAND – fra italy.dk >>

FULD I VAND? >>

1. august – nu begynder ferien!

20 millioner italienere – 1/3 af befolkningen – er lige nu på farten.

De første tog afsted efter arbejde i går, og resten følger efter i løbet af dagen i dag, for den klassiske  italienske  sommerferie er i august, og ultraklassikeren begynder den 1. august og varer til den 31.  august.

Da jeg kom til Milano i sommeren 1989 forlod 900.000 af byens dengang 1,7 millioner indbyggere byen i de 24 timer efter at fabrikkerne lukkede om eftermiddagen den 31 juli.

TV stod dengang altid klar for at filme udenfor Fiat-fabrikkerne  i Torino, når fyraftensfløjten lød.

Der var noget primordialt over scenariet,  når tusinder af fabriksarbejdere løb ud gennem lågerne og hoppede direkte ind i den tungtlastede Fiat, hvor kone og børn sad parat til turen på ‘Sol Motorvej A1′ med retning mod den oprindelige hjemstavn i Syditalien.

Dengang sagde det næsten helt bogstaveligt ’svup’, og manden, og jeg måtte  midt i august gå flere kilometer for at finde en åben bar til aftenkaffen.

Vi var to, men følte os alligevel lidt som Palle alene i verden.

Det var i de tre sommerstille augustuger i 1989 jeg forelskede mig i Milano… …og i Sergio…

Denne lørdag formiddag er den indre ringgade foran ‘min’ Illy-bar næsten sødag-morgen-stille på grund af sommerferie EXODUS,  som august-ferie-fænomenet kaldes.

Men vi ved, at der allerede nu er tumultagtige scener på de forskellige Autogrill langs motorvejene med retning til feriestederne: Man nægter sig jo ikke en god kop espresso på vej til feriestedet!

I dag holder kun få italienere en hel måneds ferie på badehotellet i Rimini med fuldpension, kalvesteg og frugtsalat om søndagen, og et liggestols-arrangement på stranden, hvor man år for år avancerer én  række nærmere havet.

Men badeferien ved havet er stadig et must, også bare en enkelt uge. Og bliver det kun til én uge, så skal det også stadig helst være ugen med sommerens højdepunkt, helligdagen Ferragosto den 15. august!

Derfor er denne lørdag ikke den mest trafiktunge i år. Den har kun ‘rød’ kode på motorvejskalenderen, mens den ‘kulsorte advarsel’ er forbeholdt lørdag den 8. august, hvor de sidste italienere tager afsted, og millioner af nordeuropæere tager retur.

Den midterste augustuge er derfor også den mest ‘tomme’ uge i byerne.

Men i modsætning til i 1989 holder både en del barer, mange butikker, de fleste supermarkeder og langt de fleste museer og andre turistattraktioner i dag også åbent i august, bortset fra helligdagen  den 15., der stadig føles som 2. Juledag. Faktisk er en 3-4 dage lang kulturferie i de italienske byer lige før eller lige efter Ferragosto slet ikke nogen dum ide…

….krisen kradser stadig, men tilsyneladende  har italienere bestemt, at ‘NU kan det være nok’! 79% holder ferie i år, også hvis de skal låne pengene til det.

Seneste tal for arbejdsløsheden kom i går, i juni steg den 0,2% til 12,7%.

Tallene for turistbranchen kom også, med brede smil: Op til +30% i Calabria og på Sicilien i Syditalien, og også tocifret omsætningsfremgang på de andre badedestinationer…

…så der er ikke andet en af sige end
BUONE VANCANZE – God ferie, Italien!

PS …mens jeg har skrevet er solen forsvundet og afløst af kølig regn.

Jeg har nok været for længe i Italien,  for jeg stornyder at have gåsehud efter en måneds hedebølge…

…og jeg glæder mig også til min egen ferie de næste ti dage i det næsten tomme Milano 😆

Italienernes ferievaner 2004 – 2011 – på italy.dk >>

Lyst til et feriegrin?

Reality-show på campingpladsen Union Lido i 2006 >>

Livet med den italienske fundamentalist:
Da Sergio var “papagøje” i 1970´erne i Riccione >>

Rie Boberg: Samme liggestol i 11 år >>

Italienerne fravælger Tyrkiet og Nordafrika på grund af ISIS-effekten”
Forsikringsselskabet Allianz Global Assistance har spurgt  177 rejsebureauer i hele Italien om italienernes valg af ferie i 2015, og resultatet viser, at destinationer som Tunesien og Egypten har måttet vinke farvel til over halvdelen af de Italiensk gæster set i forhold til tallene fra 2014.
Endnu værre står det til med Kenya, der har mistet 82,1% af de italienske turister og Tyrkiet med minus 77,5% og Israel med minus 66,4%.
Hele 85,4% af de italienere, der har bestilt deres rejser via rejsebureauerne foretrækker hjemlandet.

DEN SYDITALIENSKE TRAGEDIE

Fra dagens Corriere della Sera (31.7.2015):

“Krisen i syd er værre end i Grækenland
Én ud af tre risikerer fattigdom”

Mens det græske bruttonationalprodukt kun’ er faldet med 1,7% siden 2001 må Syditalien notere et fald på 9,4%.

“Det syditalienske spørgsmål” er et tilbagevendende problem i Italien, og trods årtiers bloktilskud og egnsudviklingsstøtte – for at bruge tilsvarende danske ord – er der statistisk ingen tegn på positive nyheder fra regionen Campania til støvlespids og hæl plus “det løse”, middelhavsøerne Sardinien og Sicilien.

Én  ud af tre syditalienske indbyggere befinder sig tæt på eller i den zone, man i Italien bruger til at definere fattigdom.

I Norditalien  er kun én  ud af 10 indbyggere fattigdomsramt- eller truet.

I 2014 blev der født det laveste antal børn i Syditalien siden Italiens grundlæggelse i 1861.

Kun 174.000 nye borgere blev det til, og hvis ikke indvandrerne i Syditalien bidrog, ville tallet være endnu lavere.

Siden krisen ramte Italien i 2008 har syditaliensk industri mistet 1/3 af produktionen mod 1/4 på landsplan. Og mens der er positive tegn i nord falder produktionen stadig i syd.

Tallene stammer fra industrialiserings organisationen Svimez, der også forudser en massiv udvandring fra Syditalien de næste 35 år.

Organisationen frygter, at omkring en fjerdedel af Syditaliens befolkning,  over 4 millioner, forlader området inden 2050.

– Det er de veluddannede unge, der emigrerer,  konstaterer organisationen, hvis bud på løsningen er gentagelsen af det nu over 150 år gamle mantra om, at “få den underdimensionerede syditalienske  industri til at vokse”.

5 Stjerne Bevægelsen derimod foreslår at løse Syditaliens problemer ved at indføre borgerløn.

Livet i via Plana – Juni 2015

Den daglige flirt lever skam stadig!

En juni eftermiddag i via Plana:
Achille, Beppe og jeg sidder med hver vores espresso udenfor Pino’s Bar.
En ung kvinde i tætsiddende ærmeløs orange sommerkjole spadserer forbi.

– Undskyld, frøken, siger Beppe, der er en velkonstrueret 47-årig.

– Ja? siger kvinden imødekommende, og stopper op.

– Jeg vil bare sige, at det er en stor fornøjelse at sidde her, når så smuk en kvinde går forbi.

– 1000 tak, smiler kvinden tilbage, og hofte-udsvinget stiger nogle centimeter, da hun går videre…

Udsigten fra Pinos bar
folkesjælen_via_plana
Og der falder sørme også lidt af til overvægtige enker i 50 érne:

Kom hjem et par aftener senere fra hårdt arbejde i Brera-kvarteret, hvor jeg skulle smage en masse vin og specialiteter fra Abruzzo regionen..

Lige inden hjørnet af via Plana støder jeg ind i “Maleren”.

– Næh, vor ser du brandgodt ud i nederdel og med læbestift, siger han, laver et dybt buk, og fortsætter:
– Det er sjældent, man ser så meget godt på ét sted…. (Ja, det sagde han altså !!!)


– Tak, du. Kan du drømme godt, sagde jeg med verdens største smil…

Morale:
Hvis du er sur, negativ og pessimistisk (…og ikke bruger bare lidt læbstift og mascara), så får du ikke noget, hverken på den kloge eller på den dumme!

“Maleren” er i øvrigt fra Tunesien.
Han kom som mig til Italien dengang i slutningen af 1980´erne, hvor vi skulle have en garant for vores ophold.

Han taler faktisk bedre italiensk end mig, og kom forleden til morgenkaffen på Illy-baren med årets Ramadan-bemærkning:

– Det er så rart, det er Ramadan, sagde han.

– Hvabehar, udbrød jeg, og mimede min overraskelse på ægte italiensk manér med himmelråbende øjebryn og udslåede arme med vinkeflæsk…

– Du er da ikke praktiserende muslim?

– Nej, du gode! sagde han.
– Jeg mener bare, at nu slipper vi da for de højtråbende øldrikkende arabere sidst på eftermiddagen her hos Linda og Luca…

“Linda” og “Luca” ejer Illy-baren, og der er i øvrigt af kinesisk afstamning, og hedder i en anden virkelighed noget helt andet end Linda og Luca, og sådan er der så megeti via Plana…

På Illy-baren til den dobbelt morgen-espresso med tilhørende avislæsning…
ch_vovser_italiamo_profil