Italiensk folkeafsteming om forfatningsændringer kan få skæbnesvangre følger for Euroen og Unionen

Søndag den 4. december skal italienerne til folkeafstemning om en række forfatningsændringer, der først og fremmest handler om Senatets rolle i det italienske parlament. Parlamentet har siden 1948 bestået af to ligestillede kamre.

– Kan du ikke lige forklare mig, hvad den folkeafstemning egentlig handler om? spurgte min ven Salvo mig forleden henne på baren.
Som de fleste italienere har Salvo kun gået i skole de obligatoriske otte år. Han indrømmer blankt, at langt det meste snak om forfatningsændringerne går hen over hovedet på ham. Det samme gør sig gældende, når medierne har været på gaden for at spørge vælgerne ud om deres kendskab til forfatningsreformen. Flertallet ved ikke engang, hvad tokammersystem betyder.

– Det handler om at afskaffe tokammersystemet i parlamentet, så det italienske demokrati skiller sig af med et gammeldags system, og gør lovgivningsprocessen mindre kompliceret og mere effektiv, svarede jeg. Og jeg kunne godt høre, at jeg skar kraftigt ind til benet, og lænede mig subjektivt op af JA-fløjens hovedargument.

I dagens parlament padler lovforslag ofte frem og tilbage mellem Senat og Deputeretkammeret i måneder for ikke at sige år. Rekorden for et lovforslag siges at være 30 år, og JA-siden argumenterer netop for, at en mere effektiv lovgivningsproces kan være med til at sætte gang i den økonomiske vækst. Bliver det et JA på søndag, skal Senatet kun høres i meget få sager, og bliver i praksis et rådgivende organ.

– Hov, skulle tokammersystemet og dermed Senatet ikke afskaffes?

– Øh, jo, men…
Og her begynder det allerede at blive så kompliceret, at Salvo og rigtigt mange andre italienere giver op og står af. Senatet forsvinder nemlig ikke. (Nederst i artiklen kan du læse mere om Senatets opgaver efter et JA.)
Der er i realiteten tale om en reform, der grundlæggende ikke afskaffer tokammersystemet, og derfor i praksis noget kompliceret og forvirret sjusk, som kun italienerne kan udtænke det. Så er dét sagt. Uanset om man så er for et JA eller et NEJ.

..artiklen fortsætter under annoncen

“NEJ” FØRTE SVAGT I DE SENESTE MENINGSMÅLINGER

De sidste 14 dage op til valg eller folkeafstemninger er det forbudt at offentliggøre meningsmålinger i Italien. Før lukketid den 18. november førte NEJ-siden med 52,7 procent af stemmerne, men så mange som en fjerdedel af de adspurgte i målingerne svarede, at de endnu ikke havde besluttet sig. Det frygtes, at valgdeltagelsen bliver meget lav, men der kræves ikke som ellers ved italienske folkeafstemninger, at 50 procent plus én af de stemmeberettigede deltager, for at resultatet er gyldigt. Ved afstemninger om forfatningen er almindeligt flertal af de afgivne stemmer nok.

VALGKAMP FOR ELLER IMOD RENZI

Da regeringsleder Matteo Renzi for otte måneder siden annoncerede afstemningen ledsagede han den med en trussel – eller et løfte, om du vil – om, at hvis ikke resultatet blev er JA, så ville han gå af. Den holdning er blødt op undervejs, og ingen forventer i dag, at Renzi frivilligt træder tilbage, hvis afstemningen går imod hans reform.
Et NEJ vil uden tvivl svække ham både som regeringsleder, og internt i Partito Democratico (PD), hvor flere fremtrædende parlamentsmedlemmer i øvrigt anbefaler et NEJ på søndag. Andre kendte partimeldemmer, som tidligere regeringsleder og EU-kommissionsformand Romano Prodi har ventet med at tage stilling indtil sidste øjeblik. Prodi meddelte den 30. november, at han ville stemme ja med ordene “det er min pligt at fortælle, at jeg stemmer ja, men reformen er uklar og yden dybde”.
Meningsmålingerne, som vi journalister hár lært at tage med en stor spisekefuld salt, fortæller til Renzis fordel, at 87 procent af PDs vælgere vil stemme JA.

folkeafstemning_si_grunde
Fra kampagnen Et ja er nok – Basta un Si >>
…for at gøre lovgivningen hurtigere, for at spare penge på politik, for at komme videre end et parlament med to ligestillede kamre, for at gøre statens og regionerns kompetencer tydligere, for at styrke lokale myndigheders repræsentation i parlamentet og i Europa, for at skabe større deltagelse blandt borgerne, lyder nogle af JA-sidens argumenter.

SPARER STATEN FOR 500 MILLIONER EURO – MÅSKE

Politikernes løn i det italienske parlament, i de 2o regioner, de 110 provinser og de over 8.100 kommuner er altid en ophidset og gestikulerende diskussion værd i Italien. Alene af den grund lyder en afskaffelse af Senatet som en god ide for mange italienere, også i den amputerede form.
Diskussionen af de dyre politikere tages så ofte og så højlydt i medierne, at mange italienere nærmest er overbeviste om, at bare man skærer ned på politikernes løn, diæter og pensioner, så vil den økonomiske krise forsvinde.
I forhold til statsbudgettet, og til statsgælden på nu 133 procent i forhold til bruttonationalproduktet, er de 500 millioner, der kan spares med forfatningsreformen dog ikke andet end en pose pebernødder. Nej-siden med Femstjernebevægelsen tror heller ikke på den lovede økonomiske gevinst.

FEMSTJERNEBEVÆGELSEN KRÆVER VALG OG TALER OM DIKTATUR

NEJ-partierne har samlet Femstjernebevægelsen og Lega Nord i en umage alliance, men også Berlusconi besluttede her i efteråret efter mange overvejelser at anbefale et nej.
Femstjernebevægelsen har i denne valgkamp overhalet Lega Nord i disciplinen for skingre tonearter.
“Denne afstemning er skør. Hvis jeg var 20 år gammel ville jeg ikke vide, hvordan jeg ville ragere”, skriver Beppe Grillo på Facebook og på sin berømte blog.

folkeafstemning_m5s
Folkeafstemning, Grillo imod JA:
En serialkiller mod vores børn.
Renzi: Han er i vanskeligheder med falske underskrifter.
(Femstjernebevægelsen er de seneste uger i stormvejr på grund af mistanke om falske underskrifter på stillerlister i en række italienske byer.) 

– Vi er ude over Pinochet, det er hér dikaturet gemmer sig, skriver Beppe Grillo, og forklarer videre, at der gemt i forfatningsreformen er en klausul, der tillader regeringen at indgå kontrakter med multinationale firmaer og i praksis sælge landet…
Femstjernebevægelsen kræver hurtigt nyvalg, og afviser blankt en teknisk overgangsregering, hvis resultatet bliver et NEJ.

folkeafstemning_no_ti_grunde
Lega Nords web Jeg stemmer nej – Io voto No >>
Argumenterne er mange, deriblandt at referomen ikke sparer på udgifterne til politikere, at den skaber en ny kaste af udnævnte senatorer, at den ødelægger det regionale selvstyre, giver politisk immunitet til de udnævnte senatorer, ikke afskaffer tokammersystemet, og sælger ud af Italien til Europa. På forsiden af Jeg stemmer Nej-kampagnen skjules det heller ikke, at afstemningen for Lega Nord også handler om at slippe af med Matteo Renzi.
folkeafstemning_nejtil_renzi


OG SÅ ER DER LIGE DEN NYE VALGLOV

Pudsigt nok styrkes Femstjernebevægelsens muligheder for at danne regering efter et JA til forfatningsreformerne. Folkeafstemningen er nemlig også forbundet med en allerede vedtaget ny valglov, der træder i kraft med et JA.
Den nye valglov betyder, at de to største partier fremover skal ud i en valgrunde nummer to, og vinderen udstyres med en bonus, der betyder 340 medlemmer ud af 630 i det Deputeretkammer, der så kommer til at sidde med magten med et rådgivende senat ved sin side.
I den valglov, de nuværende parlamentmedlemmer blev valgt efter i 2013, var der kun én valgrunde. Her fik den vindende koalition med PD i spidsen flertalspræmien og det absolutte flertal med 340 mandater i Deputeretkammeret, mens Senatets pladser fordeltes proportionalt efter de enkelte partiers stemmer. Flertalspræmien gælder kun for partier og ikke for koalitioner i den nye lov.
Femstjernebevægelsen er allerede i dag Deputeretkammerets største parti med de 25,4 procent af stemmerne, de fik i 2013.
I de sidste mange måneders meningsmålinger nærmer bevægelsen sig også PD. Med et JA og den nye valglov, så er regeringsmagten i den grad indenfor rækkevidde, men det argument har ikke fodfæste i bevægelsen, der fastholder sit NEJ..
Risikoen for en regering ledet af protesbevægelsen huer absolut ikke de traditionelle partier.. Selv om valgloven altså er med i forfatningspakken, forlyder det allerede nu, at der uanset resultatet alligevel skal kigges på valgloven igen efter den 4. december.

DET SKAL VÆRE NEMMERE AT REGERE ITALIEN

Hele ideen med forfatningsreformen er at gøre det nemmere at regere Italien effektivt.
Reformen gør op med en politisk praksis, hvor grundtanken bag det politiske system siden den italienske republiks grundlæggelse i 1946 har været at skabe og fastholde en række indbyggede forhindringer, så man aldrig igen ville ende med et diktatur.
Skrækken for igen at ende med den stærke mand mand ved roret sidder så dybt i den italienske folkesjæl, at mange og specielt de ældre generationer nærmest betragter det som helligbrøde overhovedet at røre ved forfatningen fra 1948.
Et JA vil også betyde mere magt til regeringen i Rom på bekostning af regionernes selvstyre. Det er i følge Renzi og JA-sigerne en nødvendighed for at skabe den økonomiske vækst, der har været fraværende i nu ti år.
Regionernes forskellige lovgivninger, regler og praksis gør det endnu mere besværligt at skabe og drive en virksomhed end det i forvejen besværlige italienske bureakrati. Italien indtager lige nu plads nummer 55 på listen over erhvervsvenlige nationer.

DEN TREDJE DOMINO-BRIK, DER KAN VÆLTE EU OG EURO`EN

Den italienske folkeafstemning følges nøje i udlandet.
Mange frygter, at italienerne følger i kølvandet på englændere og amerikanere, og stemmer imod bare for at stemme imod.
Femstjernebevægelsen med en fjerdedel af vælgernes tillid er nok Europas største  og mest succesrige udtryk for politikkerlede og foragt for det bestående system.
Efter Brexit og præsidentvalget i USA frygter mange udenlandske iagttagere, at et NEJ på søndag bliver den tredje dominobrik, der indvarsler afslutningen både på Euroen og på den Europæiske Union, som vi kender dem i dag.

UDENLANDSKE MEDIER FORUDSER ØKONOMISK KAOS UANSET RESUTATET

Financial Times >> forudser, at otte navngivne italienske banker krakker, og at Euro-samarbejdet går i opløsning, hvis resultatet bliver et nej til forfatningsreformen.
Hvis den italienske premierminister Matteo Renzi taber sin forfatningsafstemning den 4. december, så frygter jeg en serie af begivenheder, der vil rejse spørgsmålet om Italiens deltagelse i Euro-zonen, skriver Wolfgang Munchau.
Meget apropos er et af Grillos og Femstjernebevægelsens politiske programpunkter netop en folkeastemning om Italiens fortsatte deltagelse i Euro-samarbejdet.

folkeafstemning_ft

Magasinet  The Economist >> har i en leder anbefalet et NEJ, og forudser en teknisk regering, hvis afstemningen går imod Renzi.
– Landet har brug for endnu mere vidtrækkende reformer, og det er bare ikke tilfældet med denne reform, skriver The Economist den 26. november.

folkeafstemning_economist

“Italien har længe været den største trussel mod Euroens og Den Europæiske Unions overlevelse, dets BNP per indbygger er fastlåst på niveuaet for de seneste år af 1990´erne. Arbejdsmarkedet er sklerotisk. Bankerne er fyldte med lån, der ikke giver udbytte. Staten har den næststørste gældsbyrde i Euro-zonen med 133 procent i forhold til BNP”, skriver The Economist videre.

Økonomiske og politiske iagttagere, både i Italien og i udlandet frygter uanset udfaldet, og alligevel mest ved et NEJ, endnu mere ustabilitet og usikkerhed i Italien.
Bliver det et ja, fortsætter Renzi med fornyet energi.
Bliver det et nej vil han kæmpe indædt for at blive på sin post, og han kan lykkes med projektet, fordi få ønsker endnu en teknisk regering, og endnu færre ønsker et valg lige nu.

Valgstederne er åbne søndag den 4. december mellem kl 7.00  og kl 23.00.
Optælling og exit polls kan følges direkte på Rai 1, Canale 5 og nyhedskanalerne.

FAKTA: DET NYE RÅDGIVENDE SENAT EFTER ET “JA”
De i dag 315 valgte, de tidligere præsidenter og ganske få udnævnte livstidssenatorer, for tiden fem stykker >> skal ved et JA skiftes ud med udnævnte senatorer, der er borgmestre eller kommer fra de italienske mini-parlamenter, der styrer de 20 italienske regioner.

Senatet skal ikke deltage i tillidsafstemninger om regering.
Senatet skal kun stemme om forfatningslove.
Senatet kan foreslå ændringer til præsenterede lovforslag, men kan kun selv præsentere lovforslag, hvis et flertal i Senatet beder Deputeretkammeret om det. Sker det, skal Depueretkammeret tage stilling til Senatets lovforslag inden seks måneder.
Senatet skal bidrage til overnationalt samarbejde som EU, og derudover være parlamentets bindeled til de administrative lokale enheder, såsom regioner og kommuner.
Senatet skal fremover udnævne to af de 15 dommere i den italienske Forfatningsdomstol, og Deputeretkammeret udnævner tre.
I dag vælger det samlede parlament og repræsentanter  fem ud af 15 medlemmer.
Den italienske præsident vælges af et samlet parlament og repræsentanter fra regionerne, men de 100 senatorer vil fremover kun udgøre 14 procent af stemmerne mod i dag 31 procent.
74 af de kommende senatorer udnævnes af regionerne udfra fordelingen af stemmer ved de regionale valg. 21 vælges blandt regionerne borgmestre. Tjansen som senator er ulønnet og varer i den regionale eller kommunale valgperiode. Fem senatorer udnævnes af den italienske præsident og deres mandat varer som præsidents syv år.

FOTO: Printshots fra The Economist, Financial Times, La Repubblica, Io voto No, Basta un Si

 

Berlusconi fylder 80 år, og planlægger – naturligvis – et politisk comeback

Dagens italienske fødselar er dømt ude af de fleste både juridisk og politisk. Han er også stadig på rekreation efter sommerens hjerteoperation, og ikke nok så meget sminke og hårlak kan længere skjule årene. Den slags detaljer går Silvio Berlusconi dog overhovedet ikke op i.

Printscreen fra dagbladet Corriere della Sera 29. september 2016

Printscreen fra dagbladet Corriere della Sera 29. september 2016

 Fra førerbunkeren i villaen nord for Milano har meldingerne op til den runde dag været bomastiske proklamationer om et politisk comeback allersenest i foråret 2017, når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i følge Berlusconi selv er nødsaget til at omstøde den skattedom fra august 2013, der stadig forhindrer ham i at beklæde offentlige embeder.
– Præsidenten bliver kendt dobbelt og totalt uskyldig, udtalte Berlusconis torfaste forsvarsadvokat Niccolò Ghedini, med helt normal overdrivelse for få dage siden til avisen Libero om den kommende kendelse.

…artiklen fortsætter under annoncen

Fødselsdagen fejres sammen med familien, men dagene op til har været præget af politisk aktivitet.  Onsdag mødtes Berlusconi med partilederne Matteo Salvini fra Lega Nord og Giorgia Meloni fra højrepartiet Fratelli d´Italia for at promovere den tidligere borgmesterkandidat i Milano som centrum-højrefløjens samlede leder til det parlamentsvalg, Berlusconi håber kommer længe inden Matteo Renzis regering skal udskrive valg i 2018.

Mødet handlede også om at lave en fælles nej-front til den folkeafstemning den 4. december i år, hvor italienerne skal stemme ja eller nej til en for de fleste uforståelig og kompliceret forfatningsændring om parlamentets sammensætning og funktioner.  Regeringsleder Matteo Renzi har truet med at træde tilbage, hvis ikke han får et ja til et nyt senat med begrænsede funktioner i forhold til Deputeretkammeret. Fremover skal Senatet kun have 100 udnævnte og ikke folkevalgte senatorer i stedet for dagens 315 senatorer, og Senatet skal i fremtiden ikke deltage i den almindelige lovgivning, men kun høres på specifikke politiske områder.

Muligheden for at slippe af med Matteo Renzis centrumvenstre regering kan være medvirkende til at begrave stridsøksen mellem Berlusconis Forza Italia og de andre partier på centrumhøjrefløjen.
Senest mislykkedes alle forsøg på at præsentere en samlet centrumhøjrefløj ved kommunalvalgene i foråret.
Her var der åben krig på højrefløjen.  Giorgia Meloni fra Fratelli d´Italia er sandsynligvis stadig kogende af raseri over, at Berlusconi svigtede hendes kandidatur som borgmester i Rom med begrundelsen, at en nybagt mor simpelthen ikke kan være borgmester i landets hovedstad.
Uenighederne dengang førte til, at Femstjernebevægelsen i dag sidder på Rom og Torino, mens Berlusconis hjemby Milano stadig ledes af regeringspartiet Partito Democratico.

I morgen flyver Silvio Berlusconi til New York for at gennemgå en række helbredsundersøgelser.  Det forlyder, at hans fem børn er meget imod et politisk comeback, og insisterer på, at han lytter til lægerne.  Berlusconi selv håber derimod at få carte blanche til endnu en politisk runde.
Ved et møde i partitoppen i sidste uge udleverede han da også lige et dossier med alt det gode, han selv mener, han har gjort for Italien siden han kastede sig ud i politik i 1994 og til han gik af som regeringschef i 2011.
– Lær det udenad, og brug citaterne, når i er på tv. Resten er ligegyldigt, var beskeden forud for fødselsdagen i dag.

Læs mere på italy.dk:

Biografi

2006:
Hvorfor stemmer de på ham?

2008:
Guddommelige –
og andre citater af Silvio Berlusconi
– mest om Silvio Berlusconi

2009:
Til middag med Berlusconi

2010:
Hvad nu, hvis Berlusconi har ret,
og en del af retssystemet rent faktisk
har som mål at få ham afsat?

 Alle artikler om Berlusconi 2001 – 2011

Femstjernebevægelsens unge kvinder vandt borgmestervalg i Rom og Torino

Protestpartiet Femstjernebevægelsen (M5S) blev den store sejrherre i anden runde af borgmestervalget i 126 større italienske byer.
Partiet er ikke den døgnflue, de traditionelle partier har påstået, men derimod et bud på landets største parti, og dermed med regeringsmuligheden indenfor rækkevidde ved næste parlamentsvalg.

Regeringspartiet Partito Democratico (PD) og premierminister Matteo Renzi erkendte allerede søndag nat nederlaget. Renzi bliver pè sin post, men partitoppen er indkaldt til krisemøde på fredag.

Nyudsprugne politikere
I Rom var den 37-årige Virginia Raggis sejr forudset i meningsmålinger, men tabet af industrienbyen Torino, der de næste fem år skal ledes af 32-årige Chiara Appendino, kom som et chok.

virginia_raggi

“Alt forandres – nu er det vores tur”, var et af Virginia Raggis slogans i den netop overståede valgkamp.

Tilsammen har de to nyvalgte borgmestre i den italienske hovedstad og i industribyen Torino kun 11 års erfaring med politisk arbejde.
Begge repræsenterer en ny generation af italienske kvinder, der har fået gode uddannelser og også bruger dem, i modsætning til de 50 procent af de italienske kvinder, der ikke er ude på arbejdsmarkedet.

chiara_appendino

“Punktum. Torino genstarter. Chiara er alternativet”, står der på Appendinos valgplakat.

Raggi er advokat, og har blandt andet været i praktik hos Berlusconis advokater i Rom.
Appendino, der er datter af en velhavende industrimand, er uddannet økonom fra Bocconi Universitet i Milano.

…artiklen fortsætter under annoncen

Fælles for begge er også, at politiske aktiviteter eller samfundsengagement i det hele taget ikke fylder ret meget i deres levnedsbeskrivelser.
Raggi fortæller som stort set eneste engagement, at hun har været med til at stifte en lokal indkøbgruppe i det kvarter hun bor i.
Appendinos liv inden politik har derimod udelukkende koncentreret sig om uddannelse og karriere, og hun arbejder stadig i mandens virksomhed.
Begge er mødre til ét barn.
Begge har også fortalt, hvordan det var mødet med komikeren Beppe Grillos protestbevægelse, der valgte deres politiske interesse.
Raggi gik med i bevægelsen i 2011, og hun har siden 2013 været medlem af byrådet i Rom.
Appendino meldte sig på scenen i år 2000 og har fem års erfaring som byrådmedlem i Torino.

Politikkerlede
I Rom eksploderede den politikerlede, der har været med til at bane vejen for protestbevægelsens succes sidste efterår med skandalen ”Mafia Capitale”.
”Hovedstadsmafiaen” afslørede, hvordan forbryderorganisationer havde været i stand til at sætte sig på kommunale kontrakter og dermed systematisk  malkede kommunens kasser.
Byens ellers ret populære borgmester Ignazio Marino havde tilsyneladende ikke nogen som helst anelse om, hvad der foregik.
Siden har Rom været under administration, så romerne vil simpelthen have en ny borgmester, der nogensinde har været en del af systemet.
Med andre ord ville man have en ”ren” borgmester.

Èt af Fem Stjerne Bevægelsen mest gentangne mantraer er da også netop, at der skal nye folk til, fordi de traditionelle politikkere uden undtagelse alle er korrupte karrierepolitikkere.

Det har romerne i den grad taget til sig, for Virginia Raggi opnåede med 67 procent dobbelt så mange stemmer som regeringspartiets kandidat i går i Rom.
Kirurgen Marino blev ellers af Partito Democratico netop promoveret som en ”anti karriepolitiker”, da han i 2013 blev valgt i Rom. Desværre var det politiske spil og de administrative regler så ukendte størrelser for ham, at hans øgenavn på rådhuset i Rom var ”Marsmanden”.
Om det er humor eller bare dumhed vides ikke, men ”En marsmand i Rom” er faktisk titlen på en bog, Marino har skrevet om sin tid som borgmester i den italienske hovedstad.

Chok i Torino
Femstjernebevægelsens sejr i Torino er derimod en vaskeægte overraskelse.
Her fik den siddende PD borgmester Piero Fassino 11 procent flere stemmer end Fem Stjerne Bevægelsens kandidat i første runde for 14 dage siden. Den føring holdt slet ikke i anden runde, hvor de to kandidater med flest stemmer mødes.
Da jeg i sidste uge hørte borgmester Fassino i et populært radioprogram slog det mig, at han var lige lovlig sikker på sejren. Han havde også en meget irriterende og nærmest faderligt arrogant måde at omtale sin unge kvindelige modkandidat på. Chiara Appendino slog ham søndag med ni procent.
Det store spørgsmål er nu, om det i de store byer kan lykkes for de nyvalgte borgmestre at leve op til valgløfterne om nye og mere ærlige tider.

Vil afskaffe over 2000 års tradition for korruption
Virginia Raggi i Rom har både under og nu efter valgkampen lovet først og fremmest mere åbenhed og gennemsigtighed omkring administrationen.
Hun lover – som så mange andre politikkere og partier før hende uden held har gjort – at nu er det slut med korruption, vennetjenester og aftaler under bordet.
Hun vil rette op på hovedstadens økonomi, og er klart imod, at Rom bruger penge på at blive vært for de Olympiske Lege i 2024.
Kritikkerne kalder ikke uden grund Femstjernebevægelsen for professionelle nej-sigere, og Raggi er også kommet med flere ”nej” end konkrete ”ja” og forslag til, hvordan bevægelsens politik i praksis skal gennemføres.
I det italienske parlament er bevægelsens medlemmer da også mest kendt for enten ikke at stemme eller for at udvandre fra salen, når de ikke kan opnå flertal.

M5S´s politiske holdninger
Det er utroligt svært at placere bevægelsen på en traditionel højre-venstre graf.
M5S er for eksempel kritisk overfor EU, og har blandt andet som et af de fem kardinalpunkter, som navnet er inspireret af, at vandforsyningen i Italien skal være offentligt.
Bevægelsen er kritisk overfor indvandring, ønsker én offentlig tv-kanal, der som det prosaisk udtrykkes, skal fortælle sandheden. Man siger også nej til hurtigtog, kraftvarmeværker og en bro til Sicilien og har et mål om, at alle lovforslag skal sendes til afstemning online. I bevægelsen program foreslås det for eksempel også at støtte non-profit virksomheder fremfor det traditionelle erhvervsliv.
Bevægelsens stifter Beppe Grillo kan i øvrigt ikke selv stille op til valg, for bevægelsen gør op med princippet om at man kan udstå sin straf. Grillo er dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke med tre dødsofre i 19080´erne, og med en dom er man udeluket fra at opstille for bevægelsen.
Mens tilhængerne ser programmet som fremtidens måde at føre politik på, går nogle kritikere går så vidt som at kalde bevægelsen for fascistisk. Det begrundes blandt andet med, at bevægelsen tilhører Beppe Grillos forretningsimperium, og at han så netop aldrig selv er blevet valgt til noget som helst.

Genbrugsbleer og intelligente trafiklys
I Rom vil Virginia Raggi udstyre byen med flere cykelstier og intelligente trafiklys, der stopper privatbilisme, og giver offentlige transportmidler forkørselsret.
I den mere kulørte afdeling af valgløfter vil Raggi også give småbørnsforældre tilskud til genbrugsbleer for at løse byens affaldsproblmer.
Mere alvorligt kan det konstateres, at skandaler om korruption og ikke helt korrekt embedsførelse også har ramt de kommuner, hvor Femstjernebevægelsen allerede sidder på magten.
Det er blandt sket i byen Parma, hvor bevægelsens borgmester er blevet suspenderet af partiledelsen, fordi han er under efterforskning for at have fiflet med udnævnelsen af en teaterchef.
I en anden Femstjerne kommune i regionen Calabria måtte bevægelsen kandidat trække sig fra kommunalvalget på grund af mistanke om forbindelse til den lokale mafia.
Det bliver under alle omstændigheder op ad bakke at rydde op i over 2000 års tradition for fiflerier og studehandler i Rom, men det er altså Raggis vigtigste valgløfte.

Vælgerne flygter fra Renzi og hans regering
Regeringsleder Matteo Renzi har simpelthen inkasseret nederlaget.
Allerede søndag nat sendte han en pressemeddelelse ud, hvor han ovenikøbet skriver, at der ingen undskyldning er for at have mistet magten i Rom og Torino.
Han understreger dog også, at i storbyerne Bologna og Milano vandt PDs  kandidater klart, selv om forskellen på de to kandidater i Milano i realiteten kun var sølle 17.000 stemmer.
Renzi overser også elegant, at venstrefløjens sejr i Napoli gik til en uafhængig kandidat og ikke til regeringspartiets kandidat, der røg ud i første valgrunde.
Valgresultatet bekræfter også, at det er gået støt ned ad bakke med opbakningen til Renzi siden EU-valget i maj 2014, hvor PD fik hele 40,8 procent af stemmerne.
Der er nu indkaldt til krisemøde i partitoppen fredag, selv om Renzi i samme åndedrag understreger, at han bliver på sin post.
Valgresultatet skræmmer dog på den lange bane, og specielt i forhold til folkeafstemning om en forfatningændringer af parlamentets sammensætning.
Folkeafstemningen kommer til oktober, og Renzi har meddelt, at han går som regeringsleder, hvis han ikke vinder den afstemning.
Femstjernebevægelsens solide tag i en stor gruppe vælgere, og den lave stemmeprocent er måske de mest bekymrende resultater for den siddende regering, der tilsyneladende endnu ikke helt har forstået, hvor trætte italienerne er af de sædvanlige politikere.

FAKTA OM DE 19 NYE FEMSTJERNE BORGMESTRE
Syv af de 19 nye borgmestre er kvinder.
Gennemsnitsalderen er 39 år, den yngste er 28, den ældste 54.
15 af dem har en universitetsuddannelse, én har hele to.

italiamo-logo

Medier: Renzi og Partito Democratico sidder tungere på medierne end Berlusconi

En undersøgelse af 750.000 citater fra over tusind italienske og udenlandske medier afslører, at regeringsleder Matteo Renzi og hans parti Partito Democratico (PD) sidder på 45 procent af alle citater.

På andenpladsen, men langt bagefter, citeres Berlusconi og Forza Italia 14 procent, Nyt Centrum Højre (NCD) med 11 procent, 5 Stjerne Bevægelsen (M5S) får 9 procent og Lega Nord 8 procent.

Modiatmonitor.it har analuseret 750.000 politiske citater i italienske medier. Regeringsleder Matteo Renzi og hans parti sidder på  xxx procent. ILLUSTRATION: Printscreen fra Corriere della Sera - 24. maj 2016

Modiatmonitor.it har analuseret 750.000 politiske citater i over tusind italienske og udenlandske medier. Regeringsleder Matteo Renzi og hans parti sidder på45,14 procent.
ILLUSTRATION: Printscreen fra Corriere della Sera – 24. maj 2016

…artiklen fortsætter under annoncen

Berlusconi var en trussel mod demokratiet
Renzi skal frygte sin mediedominans

I avisen Corriere della Sera forklarer den kendte journalist Gian Antonio Stella Renzis og PDs massive fodaftryk på nyhedsstrømmen med manglen på en stærk leder hos oppositionen.
Og så advarer Stella Renzi om, at den massive tilstedeværelse i medierne også kan være et ikke nærmere defineret tveægget sværd.
Renzi skal i følge Stella passe på med ikke at ‘oversvømme’ medierne

Da Berlusconi var ved magten, og statistisk set fyldte mindre end Renzi i medierne, gik der ikke en uge uden at både italienske og udenlandske medier skrev advarende artikler om Berlusconis mediedominans.
Berlusconis ‘oversvømmelse’ blev blandt meget anset som en regulær trussel mod demokratiet.

Et kig i arkiverne viser, at Berlusconis dominans af medierne i hans regeringstid, og den kendsgerning at han ejede og stadig ejer tre tv-kanaler, blev opfattet et højreorienteret komplot under Berlusconis klamme hænder.

På hitlisten over medier med mest Renzi og PD topper RaiNews24 med 10.2 procent af alle citater.
Derefter kommer SkyTg24, Huffington Post, La7, Radio Rai og avisen Corriere della Seras hjemmeside Corriere.it.
Berlusconis nyhedskanal TGCOM24 sidder på 4.9 procent af de over 750.000 citater Mediamonitor har analyseret.

70 år med stemmeret til italienske kvinder

Ville de stemme som præsten eller som ægtemanden gav dem besked på? 
Spørgsmålet står i dagens jubilæumsartikel i avisen Corriere della Sera. Dét var nemlig det store spørgsmål, da italienske kvinder for første gang skulle stemme ved lokale valg den 16. marts  1946.

Kvinderne i Lombardiet havde bedt om stemmeret allerede ved grundlæggelsen af det moderne Italien i 1861, og i 1923 lovede Mussolini kvinder stemmeret, men indførte i stedet et diktatur, der varede til 1943.
Den 2. juni 1946 var der igen afstemning, denne gang skulle der vælges mellem monaroki og republik. Republikken vandt.
Og i 1948 gik italienerne med en ny forfatning til det første demokratiske parlamentsvalg, hvor alle myndige borgere havde stemmeret.

– Vi krammede stemmesedlerne som om det var kærlighedsbreve, skrev Anna Garolfo i en bog i 1956.

Corriere della Seras journalist Egisto Corradi var i 1946 på reportagerejse til byen Lodi syd for Milano for at skrive om kvindernes stemmeret.

– Stemmer kvinderne efter mandens ordre? spørger han.
– Nej, svarer hun, jeg stemmer på præsterne (Kristdemokraterne DC).
– Nej, siger han, du stemmer på mit parti.
– Nej, nej, gentager hun. Jeg stemmer på præsterne.
– Og jeg siger, at du stemmer på socialisterne. I sidste ende, er det mig eller er det Don Luigi, der forsørger dig?

Vorherre var med i stemmekabinen,
og læbestiften skulle bliver hjemme

Mange italienske kvinder satte, og sætter sikkert stadig, og på trods af eventuelle påbud fra deres ægtemand, deres stemmer på ”præsterne”. Kvinder var og er mere religiøse og flittigere kirkegængere end mænd.
Og var de i tvivl, så skulle valgplakaterne fra DC dengang nok minde dem om, hvor krydset skulle sættes.

dc_kvindeplitisk_valgplakat_1953

Italienske kvinde….også din femminilitet er afhængig af din stemme

Se bare her, hvordan moderne kvinder med hvepsetalje stemmer DC, mens man bliver tyk, kedelig og kitteluformelig af at stemme til venstre for midten.

…artiklen fortsætter under annoncen

Kirken blander sig i princippet ikke i italiensk politik.
I princippet.
Èt af deres slogang var i slutningen af 1940´erne at sætte et “X”, hvor der i forvejen var ét – nemlig korset i De Kristlige Demokraters partisymbol.

Den folkekære forfatter Giovannino Guareschi udtænkte også et stærkt slogen med tegningen her, hvor teksten forklarer, at Gud ser, hvad der foregår i stemmekabinen, men det gør Stalin ikke.

gud_ser_dig_stalin_gør_ikke

I stemmekabinens hemmelighed ser Gud dig, det gør Stalin ikke.

Og så blev kvinderne i 1946 i øvrigt anbefalet at lade være med at bruge læbestift, når de skulle afgive deres stemme i den lukkede kuvert.
Læbestiften kunne komme til afsætte rød farve på kuverten, og det kunne være nok til at annulere en stemmeseddel.

Kvinderne i det italienske parlament i dag

Ved det 17. italienske parlamentsvalget i 2013 blev der valgt 86 kvindelige senatorer ud af 315. svarende til 27,3 procent.
I Deputeretkammeret sidder der i dag 198 kvinder ud af 630 deputerede, svarende til 31,4 procent.
Det er det største antal kvinder nogen sinde. Stigningen i forhold til den foregående valgperiode var hele 46 procent i Senatet og 33,33 procent i Deputeretkammeret.

renzi_regering_220214

Renzis regering den 22. februar 2014. FOTO: Quirinale

Den nuværende italienske regering – nummer 63, 64 eller 65 alt efter regnemetoden – i rækken af regeringer siden 1948 med premierminister Matteo Renzi i spidsen havde fra start otte kvindelige ministre ud af 16 i alt, inklusive premierministeren.

Lang vej til lov om registreret partnerskab

ITALIEN ER KNÆKKET PÅ MIDTEN OM RETTEN TIL REGISTRERET PARTNERSKAB
VEDTAGES LOVEN TRUER MODSTANDERNE MED FOLKEAFSTEMNING

I morgen tirsdag den 2. februar begynder den afgørende debat i parlamentet om Cirinná-loven, der vil tillade registreret partnerskab – Unione civile – mellem homoseksuelle i Italien.
Loven har navn efter forlagsstilleren, senator Monica Cirinná fra regeringspartiet PD.

LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER
Vedtages loven får to personer af samme køn næsten de samme civile rettigheder og pligter overfor hinanden som i et ægteskab.

registreret_partnerskabDecreto di legge Cirinná:
To myndige personer kan indgå registreret partnerskab – Unione Civile
Registreret partnerskab giver rettigheder og pligter og udgør en familie
Der kan ske adoption af en partners biologiske barn for at sikre barnets tarv
Rugemødre er ikke nævnt i loven, og metoden forbliver ulovlig i Italien

…artiklen fortsætter under annoncen

Det registrerede partnerskab kommer til at blive indgået på samme måde som en borgerlig vielse ved en ceremoni på et offentligt kontor foretaget af en embedsmand,  i overværelse af to vidner, og med efterfølgende registrering af partnerskabet i de offentlige registre.

Lovforlaget vil i sin nuværende form på langt de fleste områder ligestille homoseksuelles partnerskab med ægteskabet.

Det vil blandt andet betyde, at partneren på lige fod med heteroseksuelle ægtefolk bliver arveberettigede efter hinanden, at de kan modtage den efterladtes pension, at de får ret til at blive boende i fælles bolig, kan tage partnerens efternavn, og i øvrigt også har forsørgerpligt overfor partneren.

Derudover vil en meget omstridt paragraf i lovforslaget tillade den såkaldte ”Stepchild Adoption”, altså tillade adoption af den ene parts bioligske barn/børn, når barnet tarv taler for adoption.
Lovforslaget ændrer ikke ved det italienske forbud mod for eksempel rugemødre.

SKRAP DEBAT OM SÅKALDTE NATURLIGE OG UNATURLIGE FAMILIER
Debatten i parlamentet kommer i kølvandet på to lørdage med store demonstrationer henholdsvist for og imod registreret partnerskab.

Græsrodsbevægelsen ”Svegliatitalia” – Vågn-op-Italien – arrangerede lørdag den 23. januar demonstrationer for regnbuefamiliernes rettigheder i næsten 100 italienske byer og i mange europæiske hovedstæder, deriblandt også en støttedemonstration på Kongens Nytorv i København.
Arrangørerne skønnede, at over 1 million mennesker deltog i demonstrationerne.

registreret_partnerskab_svegliatitalia
Lørdag den 30. januar var det modstandernes tur.
Her mødtes primært praktiserende katolikker, men også ganske få muslimske organisationer og mindre grupperinger på den yderste højrefløj, på Circo Massimo til ”Family Day” i Rom.
Arrangørerne skønner, at op mod 2 millioner deltog i demonstrationen lørdag, et tal modstanderne mener burde mere end halveres.

registreret_partnerskab_familyday

Komiteen: Vi forsvarer vores børn – et af mange slogan for demonstrationen i Rom lørdag den 30. januar.

”Family Day” blev støttet af fremtrædende politikkere fra de partier, der er imod enhver form for ligestilling med det, de kalder den naturlige biologiske familie og de såkaldte regnbuefamilier.

– Jeg vil gerne se to mænd på en øde ø lave et barn,  lød en kommentar, der høstede både latter og bifald på Circo Massimo, fra den kristdemokratiske højrepolitiker Carlo Giovanardi.
Roberto Maroni fra Lega Nord, Maurizio Gasparri og Renato Brunetta fra Forza Italia deltog også i Family Day i Rom. Roberto Maroni er præsident for regionen Lombardiet i Norditalien, og han havde taget regionens officielle fane med som en demonstration. Maroni havde også i ugen op til demonstrationen demonstrativt lade vinduerne i regionens bygning i Milano danne ordet ”Family Day”.

family_day_pirellone2

Det skabte vild debat, da Lega Nords præsident for regionen Lombardiet Roberto Maroni besluttede både at oplyse regeringspaladset i Milano med ordene Family Day, og deruodver også tog regionens officielle fane med til demonstrationen i Rom.

Blandt modstanderne af loven er også den italienske Indenrigsminister Angolino Alfani, der ikke udelukker, at han vil samle underskrifter til en folkeafstemning om ophævelse af loven, hvis den bliver vedtaget.
Alfano og de andre parlamentsmedlemmer i partiet NCD (Nuovo Centrodestro  Nyt Centrumhøjre) er imod lovforslaget, men har forsikret, at en vedtagelse ikke vil ændre noget i regeringssamarbehdet.

Regeringspartiet Partito Democratico vil tillade deres parlamentsmedlemmer at stemme ”efter samvittighed”, når loven om forventet en lille uges tid endelig kommer til afstemning.
Og det er underforstået, at denne stemmefrihed i virkeligheden kun gælder for det meget kontroversielle forslag om at tillade ”Stepchild adoption”.

Afstemningen i de to kamre af det italienske parlament kommer efter al sandsynlighed til at være hemmelig, selvom PDs gruppeformand har udtalt, at det ikke er et problem for regeringspartiet, at ikke alle medlemmer stemmer for hele loven.
Nogle politiske kommentatorer forudser dog også, at en hemmelig afstemning vil medføre ja-stemmer fra nogle af nej-partierne. Der er medlemmer af for eksempel Berlusconis parti Forza Italia, der er for forslaget, når man ser bort fra paragraffen om adoption.

OPLØSTE NATURLIGE FAMILIER
Som et kuriosum kan nævnes, at der hjemme hos Silvio Berlusconi ikke er enighed om lovforslaget.
Avisen Il Messaggero beskriver malende, at Berlusconis samlever, 30-årige Francesca Pascale, er overbevist tilhænger af registreret partnerskab.

Stadig i den mere kulørte afdeling understreger tilhængerne det absurde i, at samtlige partiledere i nej-blokken har opløste ægteskaber eller ingen ægteskaber bag sig, som tegningen herunder illustrerer.

family_daySalvini er leder af Lega Nord – ét opløst ægteskab med et barn, et opløst samliv med et barn, og en ny partner i dag.
Berlusconi har to skilsmisser med fem børn bag sig, og havde en del løse forhold, som nogle måske erindrer, inden han blev par med sin nulevende samlever Francesca.
Den praktiserende kristdemokrat Casini har to opløste ægteskaber bag sig.
Kristdemokraten Rosy Bindi fra regeringspartiet PD har været tidligere famieminister. Hun er single og erklæret jomfru.
Formigioni er tidligere leder af regionen Lombardiet og i dag medlem af regeringspartiet NCD (Nyt Centrumhøjre). Han går ind for seksuel afholdenhed, er ugift, og lever sammen med en mand.

registreret_partnerskab_formigoni
Formigoni twitter om Family Day:
“Stor succes, mange mennesker, familier, unge. Klar besked, nej til Cirinná-loven, nej til bryllup og til homo-adoption, støtte til familierne”, skriver han.

Mussolinis barnebarn, højrepolitikkeren Alessandra er gift, har tre børn, og en mand, der i oktober modtog et års fængsel og en bøde på € 1.200 for at have frekventeret mindreårige prostituerede.

Ikke nok med det, så ved vi også, at Silvio Berlusconi aldrig har boet sammen med hustru nummer to og de tre børn i det ægteskab.
Veronica Lario og børnene fik deres egen villa, mens Berlusconi foretrak at bo i sine andre villaer og lejligheder, og kun berige sin kernefamilie med sporadiske besøg.
– De kan ikke se meget til deres mand, blev Signora Berlusconi spurgt i et sjældent interview, mens parret endnu var gift.
– Jo da, jeg ser ham ofte på tv, var hendes svar.

KIRKE OG TRO SPILLER EN ROLLE,
MEN MODSTANDEN ER IKKE KUN RELIGIØS

Nej-sigere støttes ikke overraskende 100% af den katolske kirke.
Pave Frans har da også som forventet katagorisk afvist, at der skulle være behov for rettigheder til andre familier end den heteroseksuelle:
– En ægte familie er en helt anden sag. Kirken har vist verden, at der ikke kan være forvirring omkring den familie Gud ønsker, og alle andre former for fællesskab, sagde paven i sin tale, da han for nylig indviede det juridiske år i Vatikanet.

JA TIL RETTIGHEDER – NEJ TIL ÆGTESKAB
En meningsmåling offentliggjort den 10. Januar fra IPR Marketing viser, at italienerne er lige så uenige som deltagerne i de to demonstrationer.

74% er i denne meningsmålig nok enige i, at to heteroseksuelle personer kan indgå et registreret partnerskab – i princippet en borgerlig vielse – men kun 46% er for registrerede partnerskaber mellem homoseksuelle, og kun 38% er positive overfor en lov, der vil ligestille et homoseksuelt ægteskab med et heteroseksuelt.

Blandt de personer, der erklærer, at de er praktiserende katolikker er hele 67% imod registreret partnerskab, men kun 43% af de ikke praktiserende er imod.

72% af de adspurgte er tilhængere af, at en homoseksuel partner får lov til at blive accepteret som nærmeste slægtning for eksempel ved sygdom og hospitalsindlæggelse.

55% er for, at en registreret samlever får arveret som nærmeste slægtning, mens kun 32% mener en efterladt homoseksuel partner har ret til den enkepension man har ret til i italienske ægteskaber.

Når det kommer til spørgsmålet om homoseksuelle pars ret til adoption falder tilhængerne så langt ned som til kun 15%.
Pudsigt nok er kun 50% for adoption af den ene partners biologiske barn i heteroseksuelle forhold. De er åbenbart uvidende om, at det italienske retsvæsen allerede accepterer en partners adoption, når barnets tarv taler for det.
Det sker i heteroseksuelle ægteskaber, hvor den anden biologiske forælder skønnes uegnet, og det er faktisk også sket i homoseksuelle forhold, netop fordi barnets tarv har talt for det.

Overordnet kan man konkludere, at et flertal af italienerne nok vil give homoseksuelle rettigheder, men at samme flertal overordnet er imod en ligestilling af homoseksuelle par i forhold til et heteroseksuelt ægteskab.

Andre meningsmålinger viser samme tendens, som undersøgelsen her foretaget af Huffington Post af http://scenaripolitici.com/ og offentliggjort den 30. januar.

Her har man spurgt italienerne om deres opfattelse af ”Family Day”-demonstrationen.
47,8% opfatter demonstrationen positivt, 44,8% negativt.

Ikke uventet  er Lega Nords og Forza Italias vælgere de mest positive med 84,1% og 76,7%, mens regeringspartiet Partito Democratico (PD) og 5 Stjerne Bevægelsens (M5S) vælgere er overvejende positive.
Også denne meningsmåling viser, at omkring 70% af italienerne ønsker, at homoseksuelle par får rettigheder.
Her er det store flertal af PDs vælgere – 91,9% – og M5Ss vælgere – 86,3% – tilhængere.
Huffingtons Posts meningsmåling har lidt flere tilhængere af ret til at adoptere partnerens biologiske barn, memlig 24%.
Her vil 24,1% endda gå endnu videre end det nuværende lovforslag og tillade normal adoption også for homoseksuelle. 48% er dog stadig katagorisk imod at give homoseksuelle partnere ret til adoption i enhver form.

http://www.giornalettismo.com/ har sammenlignet en række meningsmålinger foretaget de seneste uger om loven om registreret partnerskab.
Ja-siden svinger mellem 44 og 61,2%.
De laveste antal tilhængere er i meningsmålingen for talkshowet Porta a Porta på den historisk set meget traditionelle, katolske og konservative Rai 1 kanal.
Det højeste antal tilhængere forekommer i meningsmålingen foretaget for talkshowet Ballaró på den historisk set mere venstreorienterede Rai 3 kanal.

registreret_partnerskab_meningsmålinger_jan_2016
…OG REKLAMENS MAGT…
I september 2013 vagte det opsigt, da Guido Barillo fra verdens største pastafabrik af samme navn katatorisk afviste, at der nogensinde ville blive produceret en Barilla eller Molino Bianco reklame med andet end den traditionelle heteroseksuelle kernefamilie som hovedpersoner.

“Vi vil ikke lave reklame med homoseksuelle, fordi vi kan lide den traditionelle familie. Er de homoseksuelle ikke eninge, kan de bare spise et andet pastamærke”, sagde Guido Barilla i et interview på Radio24.

Siden da har flere virksomheder taget det udsagn som en provokation.

I juni 2014 fortæller “Luca” i en reklame fra produkter fra madproducenten Findus sin ikke spor overraskede mor, at hans bofælle også er hans partner. Man ser dog ikke personernes ansigter i reklamen. Så langt turde virksomheden åbenbart ikke at gå…

Her er videoen fra Findus:

Siden er andre firmaer fulgt med trenden, og specielt op til de seneste ugers demonstrationerne er der kommet flere positive reklamer, som her fra Coop og Ikea og en pastaproducent:

registreret_partnerskab_coop
“COOP ER DIG” er virksomhedens slogan, her bliver det til: Uanset hvem, der er din familie, så er Coop dig.

registreret_partnerskab_ikea
Ikea: Man behøver ikke instruktioner for at lave en familie

registreret_partnerskab_pasta
Althea pasta: For os tæller kærligheden. Og pasta.

italiamo-logo

Rom uden “Pave”

Fra dagens avis – La Repubblica – 25. august 2015:
ROM ER UDEN ‘PAVE’
(“Sede vacante” er navnet på perioden mellem to paver
  – altså når Sankt Peters Stol er “tom”)

rom_uden_pave_250815

Fra dagens avis…

Roms centrumvenstre-borgmester Ignazio Marino er i strid modvind hos den ellers venligtsindede avis La Repubblica, der på forsiden i dag insinuerer, at han bruger sin ferie i Caribien til at skrive sine erindringer med titlens ‘Manden, der ikke var der’.

Inde i avisen hudflettes Rom og Marinos bystyre på mere end to hele avissider.

Afsløringerne af den mafiøse korruption, den smagløse begravelse af en mafiaboss i sidste uge >>, den nedslidte by, hvor fx store huller i vejen efterhånden i dag mere er reglen end undtagelsen og byens elendige økonomi er bare nogle af de anklager, der rettes mod Marino…

‘Mere end at være skyldig, er han fraværende ‘, skriver avisen om Roms borgmester.

Italienske aviser kan være noget så sarkastisk modbydelige – så I får lige et par citater mere fra La Repubblicas artikel:

‘Han er så ligegyldig, at det også ville være ligegyldigt, om han trådte tilbage’.

Premierminister Matteo Renzi citeres for at have sagt, ‘han er der slet ikke, specielt når han er tilstede’.

Marino har afbrudt forbindelsen til virkeligheden, skriver avisen videre.
Da voldsomme optøjer ramte Roms udkantskvarterer i november 2014 tog Marino til London for at tale om delebiler, og mens politiet i Rom jagtede tre sigøjnere, der havde dræbt en kvinde og såret 7 personer ved at køre gennem byens fader i vild fart, ja, der var Marino i Philadelphia for at modtage en æres-doktorgrad.

Avisen gør også tykt nar af en af Marinos seneste opdateringer fra Caraibien:

– Jeg er alene mod mafiaen, klynker borgmesteren fra ferieparadiset.

I næste uge diskuterer regeringen Roms problemer, og Marino holder altså stadig ferie.

28. august – Marino får en tutor – og Rom får to “konsuler”.
Efter regeringsmødet blev det besluttet IKKE at sætte Rom unde 100% administration af en udnævnt komissær. Men mødet var alligevel en lussing til borgmester Marino – der dog var til sted digitalt via Skype.
“Rom har to konsuler”, lød overskrifterne efter mødet, hvor byens politimester Franco Gabrielli nu skal fungere som “tutor” for borgmesteren for at få den evige stad på ret køl igen.