Buon Natale & Felice Anno Nuovo
Husk at “synes godt om” & “følg” den nye Facebookside:
italiamo.dk & italy.dk – Italien fra pizza til politik >>
så du også i 2018 kan få dit daglige italienske vitamintilskud.
Kære Alle danske fans af Italien.
Glædelig jul & godt nyt år fra en vandkold og blæsende juleaftensdag et sted i udkantsdanmark.
Deres udsendte og de to hunde har for et ikke nærmere bestemt tidsrum forladt Italien, og er i fuld gang med et indtil videre fornøjeligt og spændende re-integrations-projekt i gamle Danmark.
Her er det dog en vaskægte december solskinsdag i det sønderjyske
Jeg vil også fra det sønderjyske berette både om Italien, og om den midlertidige re-integration, som i princippet også kan kaldes for overvintring.
…artiklen fortsætter under reklamen
Det er første gang i knap 25 år, at jeg skal opholde mig længere end 14 dages ferie i Danmark, og netop denne julemorgen er dag nummer 14. Og jeg droppede rugbrødet til fordel for en kage til morgenmaden i dag.
Du kan allerede nu læse flere afsnit i føljetonen om re-integrationen på POV.International, for eksempel afsnittet fra den 23. december om Italiensk overtro og rapænder i Rinkenæs >>.
Jeg glæder mig til at berette meget mere om Italien i 2018 både på italiamo.dk, på POV.International, i Radio24syv, og hvor der ellers er bud efter mig.
Jeg håber at se jer alle inde på den nye Facebookside, hvor i er er velkomne til at deltage, komme med gode tips og stille spørgsmål. Og i er meget velkomne også til at dele siden med jeres venner og bekendte.
Julehilsner fra Holbøl,
Charlotte Sylvestersen og de to italienske lykkedrager
PS: Du kan læse alt om julen i Italien her >> – fra julekrybber- og kager til lokale traditioner og forslag til italiensk julemad…
PPS: Om jeg allerede efter 14 dage savner Italien?
Hmmm. I dag droppede jeg rugbrødet til morgenmaden og spiste en kage i stedet for. Man kan jo kompensere.
Og i ved et jo, det der med italienere og deres fordøjelse >>.
Jeg savner dog min helt private juleseance på baren her den 24. december. Når jeg er i Milano giver jeg den hele armen som julemand med danske laksemadder og dilddressing, til stor fornøjelse for min italienske landsmænd.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!